Pia Bresling og hendes mand Philip er aldrig særligt enige om indretningen af hjemmet, men når det kommer til kunst, falder de altid for det samme. Deres fælles mærkedage i familien bliver ofte markeret med kunstindkøb, mens møblerne oftere bliver skiftet ud.
Efter at have boet et par år i solvarme Barcelona, var familien forbi belgiske Antwerpen, inden de igen kom til København. Flyttekasserne blev pakket ud bare tre uger inden coronanedlukningen, og samtidig fandt Pia ud af, at hun ventede barn nummer tre. De boede i en lejlighed på 100 kvadratmeter, og det var en lidt intens oplevelse for familien.
“Vi var rimelig desperate for at finde noget større at bo i. Vi havde lånt en loftlejlighed, hvor det hele nærmest var et stort rum, og med to mindre børn og en mere på vej, så var det langt fra optimalt,” fortæller Pia Bresling, der var så heldig, at nogle venner kendte til ejendommen her, hvor en lejlighed blev ledig.
Hvem?
- Pia Bresling, 42 år, cand. mag i dansk og kommunikation
- Nylig stifter af tekstilbrandet Libre Fabrics
- Gift med Philip Bresling, 40 år.
- Sammen har de tre børn: Mila, 9 år, Louis, 6 år og Alice, 2 år.
- De bor i en herskabslejlighed på ca. 300 kvadratmeter i Indre København i en ejendom fra 1890’erne.
En stor herskabslejlighed på hele 300 kvadratmeter. Med flere stuer en suite og værelser til alle. ”Et lykketræf,” kalder Pia det. Så fra at sidde på skødet af hinanden og have løbecykler i stuen, kan familien nu blive væk fra hinanden indenfor hjemmet fire vægge.
Den grønne sofa fra &Tradition var det første, Pia købte til lejligheden, da den skulle møbleres. Sofabordet i glas er fra Jotex, og det vævede værk på væggen er af den amerikanske kunstner Ry David Bradley. Det er et af Pias yndlingsværker. Den sorte sofa til højre er en Joe Colombo-sofa fundet på Lauritz.com.
De store, lyse rum og lofthøjden på tre en halv meter giver et meget herskabeligt udtryk, men det var også en udfordring at flytte ind her efter nogle år i kufferter på farten.
“Vi havde slet ikke nok møbler til at møblere her og heller ikke økonomi til bare at købe en hel masse. Så filosofien blev at købe nogle store ting, der kunne fylde meget i rummene,” siger Pia og fortæller, at den store grønne sofa blev det første køb. Pia har arbejdet med indretning i en del år, og hun går især op i, at indretningen skal passe til hjemmets stil og stemning. Så valget her blev at sætte en afstemt farvepalette med få skarpe kontraster, deres nøje udvalgte kunst på væggene, suppleret med fine arvestykker fra en anden tid. Og indtil økonomien er til det, så bliver lejligheden møbleret stille og roligt hen af vejen.
Det lyserøde værk er af en portugisisk kunstner, der hedder Manuel Tainha. Det købte parret i Spanien, hvor de mødte kunstneren og fik fragtet værket med til Danmark. Lampen er af Ingo Mauer.
“Det bliver en langsom proces for os at møblere, men det gør ikke noget, for vi kan blive her for evigt, så det må tage den tid, det tager,” siger Pia.
Selv om midlerne ikke er der til møbler, så er de der oftere til kunst, da både Pia og Philip er meget passionerede omkring det, de hænger på væggene.
Pia Bresling har netop startet virksomheden Libre Fabrics, som sælger tekstiler som duge, sengetøj, servietter mm. Ved Gubi-bordet sidder Pia, når hun arbejder med sin tekstilkollektion. Koppen er arvet fra farmor.
“Jeg går meget mere op i at have noget fedt på væggene end en få en ny stol eller lampe. Kunst er virkelig et sted, hvor du kan give dit hjem lidt ekstra wow-effekt. Jeg lægger selv meget mærke til kunst i andres hjem. Det drager mig virkelig, og det siger meget mere om dem, der bor der, end deres valg af møbler gør,” siger Pia.
Hvis hun skal vælge mellem kunst og møbler, er valget nemt. “Jeg vil 100 gange hellere købe et kunstværk end en lampe eller et møbel,” siger Pia, der måske netop derfor heller ikke er helt færdig med at indrette den 300 kvadratmeter store lejlighed. Endnu.
Den skulpturelle lampe er af den danske kunstner Fos, som havde lavet dem til Celine-butikkerne i sin tid. Den hedder Street Lamp og er mere et kunstværk end en lampe. Den blå stol er af Gerrit Rietveld.
Pia bliver især tiltrukket af værker, hvor det ikke ”bare er maling på et lærred”, men hvor der er flere lag, materialer og dybde at gå på opdagelse i.
“Jeg falder meget for farver og teksturer. Jeg elsker, når jeg ikke kan være helt sikker på, hvordan et værk er lavet. Det kan være malet silkestof, indfarvet tekstil eller vævet stof, der ligner et billede på lang afstand. Den røde tråd i vores kunst er helt klart materialet,” siger Pia.
Kunstværket i vindueskarmen er af skulptør Alexandra Marcussen, og det store spejlværk er af Sabine Marcelis. Den smukke radiatorskjuler er original og bevaret.
Selv om parret ikke er helt enige om indretning og møbelvalg, så er de sjældent uenige, når det kommer til det, der skal på væggene.
“Sjovt nok er vi altid enige om kunsten og falder for det samme,” siger Pia.
Man bliver budt velkommen i den gigantiske og smukke entré med høje paneler og hvælvet loft. Lampen er fra Gubi, og stolen er af den norske kunstner Magnus Petterson, som var en barselsgave fra Philip, da Pia fik sønnen Louis. Døren bagerst fører ind til stuen.
Mens møblerne er gæster på kortere eller længere besøg i familien Bresling, flytter kunsten ind som en varig del af deres fælles livsfortælling og noget, der bliver brugt til at markere store mærkedage som graviditeter, børnefødsler, runde fødselsdage og andre større fejringer.
“Vi har tre børn og ved godt, at vores sofa ikke nødvendigvis overlever i 10 år. Men de kunstværker, vi investerer i, følger os for evigt, og dem kan vi give videre til børnene. På den måde bliver kunsten vores fælles fortælling.”
Lige inden familien flyttede ind, blev der sat nyt køkken op fra Kvänum i fuldstændig samme stil som det oprindelige. Den mørkegrønne linoleumsbordplade giver en god kontrast til det hvide trækøkken. “Jeg havde aldrig selv tænkt over at lave sådan et køkken, men det giver så god mening, og det er sindssygt nemt at holde,” siger Pia. Syltekrukkerne er fra House Doctor.
Det indbyggede vitrineskab er originalt fra dengang, lejligheden blev opført. Her opbevarer Pia det porcelæn, der bliver brugt til daglig. Philip går meget op i madlavning og har en masse køkkengrej, som bliver opbevaret i skabene forneden. Bordet er arvet fra Philips morfar, som var antikvitetshandler, stolene er modellen Betty fra &Tradition – de blev i sin tid tegnet til Betty Nansen Teatret.
Terrazzogulvet på badeværelset er det originale, som er slebet op, og Pia elsker det, selv om hun også drømmer en lille smule om badeværelse med gulvvarme.
I soveværelset står stolen, som er et arvestykke fra Philips morfar. Tasken er fra Boyy, og kaminen er bare til pynt. Badeværelset har indgang både fra forældresoveværelset og fra datteren Milas værelse.
