I en højloftet lejlighed på grænsen mellem Vesterbro og Frederiksberg har designer Fie Paarup og musikproducer Kasper Bjørke indrettet sig med nøje udvalgte møbler og objekter og en kunstsamling, der virker, som var den skabt til netop dem. Kom med indenfor i et hjem, hvor grænserne mellem arbejde og privatliv er både flydende og nøje opdelt, og hvor lysets bevægelser over store flader døgnet igennem skaber både afgørende ro og fornyet inspiration.
HER BOR
Fie Paarup og Kasper Bjørke og parrets fælles børn på ni og fem år. Fie er selvstændig designer, uddannet fra Det Kongelige Akademi med speciale i arkitektonisk lysdesign. Hun er indehaver af Studio Fie Paarup, der bevæger sig i grænsefeltet mellem kunst og design, med dagslys som omdrejningspunkt. Kasper er selvstændig musikproducer og manager for blandt andre Oh Land og Trentemøller. Familien bor i en herskabslejlighed på Frederiksberg, der også rummer Fies atelier og Kaspers musikstudie og kontor.
Det var et tilfælde, at Fie og Kasper for knap 14 år siden flyttede ind i de højloftede rum. De kendte udlejeren og nogle af de andre, der boede i opgangen, der dengang var præget af kollektiver med mange forskelligartede beboere. I dag bor her mest børnefamilier, der som deres mødes i gården til loppemarkeder og sankthansbål.
“Vi holder især af områdets smukke, grønne parker, hvor vi kan følge årstidernes skiften, og følelsen af et hyggeligt, lokalt miljø og kulturelle oplevelser tæt på,” siger Fie.
De flyttede ind, inden de fik børn, og kom fra en lejlighed, der var meget mindre. Gulvene blev slebet, og væggene malet, men ellers flyttede Fie og Kasper bare ind.
“Det var helt klart overvældende at gå rundt i de højloftede, herskabelige rum, med så detaljerig stuk. Med få undtagelser er rummene næsten de samme i dag. Dog var gangene og køkkenet ikke i stil med de store, smukke rum. Der var nedsænket loft, kork-linoleum på gulvene og hessiantapet på væggene. 70’erne havde levnet lidt, og det levede vi med i en årrække, som jeg lykkeligt har fortrængt,” siger Fie.
Efter mange år med det oprindelige køkken skiftede Fie og Kasper det ud med det gråmalede fra Reform. Fliserne er fra File Under Pop, og lamperne er skabt af duoen Borg Brückner. Skålen er lavet af Fies farmor.
For fem år siden blev det alligevel for meget, så linoleum, lave lofter og tapet blev fjernet, og et nyt køkken sat ind i den bagerste, nordvendte og mørkere del af lejligheden.
“Vi ville gerne forbedre og fremhæve lysindfaldet, der var hæmmet og skjult af nedsænkede lofter og overskabe, og få skabt bedre sammenhæng mellem rummene og give plads til den originale arkitektur. Nu kan jeg gå helt i dvale over de smukke farver og fortoninger, der tegner sig på køkkenvæggen i de tidlige morgener og ved skumringstid. De har været inspiration til en serie af værker, jeg har lavet i et restparti organzasilke, hvor overlap og lag af håndfarvede felter fortoner linjer, graduerer og sammensmelter farver, samtidig med at der skabes en kinetisk moiré-effekt ved bevægelse,” forklarer Fie.
Indretningen i lejligheden er karakteriseret ved nøje udvalgte møbler og værker, der tilsammen udgør en anseelig kunstsamling.
En hyggelig brændeovn præger den store spisestue og er omgivet af værker af Emma Kohlmann, Wes Lang, Daniel Heidkamp, Lotte Rose Kjær Skau, Alexander Tovborg, Klara Lilja, David Shrigley, Chris Duncan, Sara-Vide Ericson og David Risley. På pejsen står værker af Alex Da Corte, Anne Brandhøj og Rose Eken.
Et stille hjørne med Hans J. Wegners ‘Flaglinestol’ og et værk af Landon Metz. Bordet ‘Diamond Table’ er af kunstneren FOS, og lampen er designet af Torben Holmbäck. Det lille værk er af Adam Henry.
“Vi holder os ikke til bestemte stilarter eller trends og er ikke meget for at kategorisere vores hjem, men går i stedet med vores mavefornemmelse. Vi har langsomt indrettet lejligheden gennem de sidste 14 år. Vi køber ikke længere møbler, da vi har boet her så længe, at vi ikke rigtig mangler noget. Skulle der være behov for at udskifte noget, finder vi det helst brugt,” siger Fie.
Danske klassikere, gedigne, holdbare møbler, mange af dem købt brugt, er netop kendetegnende for Kasper og Fies indretning.
Et Würlitzer 200A elklaver fra 1970’erne står næsten som en installation i spisestuens indhak. Lysekronen ‘Tube Chandelier’ af Michael Anastassiades samler rummet sammen med Landon Metz’ tredelte værk, der er lavet som artwork til Kasper Bjørkes ambientudgivelse ‘The Fifty Eleven Project’.
“Vi sætter pris på, at indretningen skaber værdi for os ud fra et funktionelt og æstetisk synspunkt – at det godt må fremstå med historie og patinering. Vi ønsker at investere i langtidsholdbare genstande for at belaste kloden mindst muligt,” siger Fie.
Fordi både hun og Kasper har arbejdspladser i hver deres ende af lejligheden, er det desuden vigtigt for dem, at de fysisk kan lukke af til rummene for mentalt at kunne slappe af.
En stor ‘Lampe de Marseille’ designet af Le Corbusier skaber lys til klaveret, mens et lyserødt værk af Georgie Roy ser stemningsfuldt til. Stolen er designet af Ray og Charles Eames, og det lille værk er af Marcus Leslie Singleton. Skulpturen i vindueskarmen er skabt af Fie og Kaspers veninde Yukari Hotta.
“Vi er bevidste om at have et hjem, hvor det ikke flyder med arbejde. Vi har brug for at holde fri, når vi har fri,” siger Fie.
Hendes yndlingsspot i lejligheden er soveværelset, der er indrettet med få møbler i taktile materialer som træ og tekstil, og hvor hun netop finder en særlig ro. Her ligger et af de Vibeke Klint-tæpper, som Kasper og Fie har arvet, og som ville være på listen over genstande, de ville tage med, hvis ‘huset brændte’. Dem og så de keramikgenstande, Fies farmor har skabt.
Den skulpturelle seng er designet af Ilse Crawford for De La Espada, og sidebordet er skabt af en tidligere studiemakker Kasper Thorup. Det gule gardin har Fie syet for 14 år siden, mens lampen over sengen er designet af Tham & Videgård for Wästberg. På væggen hænger endnu et tæppe, Fie og Kasper har arvet, af Vibeke Klint.
“De minder mig om hendes helt særlig legende og udforskende sind. Hun var uddannet keramiker fra Kunstakademiet og lever ikke længere. Hun er en evig kilde til inspiration og forståelse af det, jeg er skabt af. De senere år er jeg i højere grad blevet bekendt med den påvirkning, både hun og min far, der arbejdede som fotograf, har haft på min egen trang til at være skabende og arbejde med hænderne,” siger Fie.
Hun er i sit virke interesseret i fænomener i naturen og vores perception heraf.
“At have en bevidsthed om solen, luften, jorden, der ændrer sig med årstiderne og konstant vækker undren og påvirker mine sanser. Jeg burde i virkeligheden bo langt ude i en skov. I sommer fløj vi for første gang i seks år sammen med børnene for at vise dem Island, som vi har et særligt forhold til, og at være i naturen og mærke de kræfter og den magnetiske tiltrækningskraft, der hersker, var så forfriskende og givende.”
For Fie hænger farver sammen med lys, og i indretningsmæssig sammenhæng er hun stor tilhænger af hvide nuancer på store flader, der skaber plads til dagslysets gang over døgnet, og hvor en enkelt lille farveklat kan skabe dramatik, dynamik og blikfang.
Køkkenet er placeret bagerst i lejligheden og har på gammeldags manér et rum, der fungerer som fadebur og opbevaring. Værket over døren er af Landon Metz, mens det lille værk ved døren er af Charlie Roberts. Værket i forgrunden er af Signe Ralkov. Bordet har Fie fundet vintage, mens stolene er designet af Alvar Aalto for Artek. Kanden og skålen på bordet er fundet hos keramikeren i Sagnlandet Lejre under et besøg med familien.
“På den måde kan man lede øjet og give anledning til en visuel vandring gennem et værk eller et rum. Det er ud fra samme princip, kompositionerne i f.eks. mine gardiner udvikles. Der ligger altid en nøje gennemarbejdet balancegang i placering og dimensionering i forholdet mellem fibre, transparens, farve og translucens,” forklarer Fie.
Personligt har hun en svaghed for de varme farver, der udspringer af orange og brun, i kunstværker og mindre genstande.
“De kan minde mig om den varme glød i aftensolen og træets kerne.”
Den store stues lysindfald fra de sydvendte vinduer bliver smukt brudt af et af Fies gardiner. Det er fra 2019 og var dengang udstillet i det daværende Studio X i Indre By. Sofaen er modellen ‘Cocoon’ fra Eilersen, og det store værk på væggen er af Ammon Rost. Det orange bord er fra Os & Oos, mens puderne i sofaen er skabt af tekstilrester.
Et meget tidligt værk af husvennen Landon Metz er smukt sammen med ‘Den Spanske Stol’ af Børge Mogensen. De to mindre værker er af henholdsvis Jessica Sanders og Brent Wadden. Lampen er en tidlig Arne Jacobsen, mens den blå flettede kurv er fra Hay.
Netop nu er naturen klædt i den slags varme nuancer, Fie holder særligt af, og det er da også på denne årstid, hun føler sig mest hjemme:
“På efterårets søndage, hvor byen sover på en virkelig tiltrængt måde, børnene bygger hule, og man kan bage og drikke langsom kaffe.”
