Kom indenfor hos den succesfulde brilledesigner Ahlem Main-Platt i hendes lejlighed i hjertet af Paris.
Efter at have grundlagt sin brillevirksomhed, Ahlem, i Paris, flyttede Ahlem Main-Platt til Los Angeles, hvor hendes drømme tog form og Ahlem udviklede sig til et succesfuldt brand med flere butikker i USA og ditto kontorer i Europa.
Nu er hun flyttet hjem til Paris og det 7. arrondissement, få gader fra hvor, hun voksede op. Familiens nye lejlighed har de totalrenoveret og indrettet med design og kunst – og det er faktisk de objekter, som gør, at hun føler sig hjemme.
Hvad gav det dig at bo i L.A. i 9 år?
Jeg elskede at bo der. I L.A. føltes det som om, du har mere tid i løbet af en dag – og det giver en afslappet livsstil, hvor livet bare går langsommere. Det var fantastisk rent kreativt. Mine tanker fik tid til at gå fra A til Z på samme dag. Jeg kunne bearbejde mine idéer. Jeg har altid rejst meget og blevet stimuleret af indtryk i New York, Tokyo, Paris, men det var først, når jeg kom hjem i baghaven i L.A., at jeg kunne bearbejde inspirationen og bruge det til noget. I Paris har jeg slet ikke den samme tid. Dagene går hurtigere.
Ahlem Manai-Platt
- Ahlem Manai-Platt, 42 år.
- Designer og grundlægger af brillefirmaet Ahlem fra 2014.
- I dag har brandet butikker i LA, New York og San Francisco og kontorer i L.A., Paris og Amsterdam.
- Ahlem Manai-Platt har boet i L.A. i 9 år, men er i 2022 flyttet hjem til Paris og det 7. arrondissement, som hun voksede op i.
- Hun er gift med Bo Platt, der er reklamefilminstruktør.
- Sammen har de en seksårig søn.
- Familien bor i en stor fireværelseslejlighed, som de har totalrenoveret.
Hvad betyder hjem for dig på dette tidspunkt i dit liv?
Det er alt. Hjem er basen. Mere end nogensinde før. Jeg voksede op i det 7. arrondissement få gader fra der, hvor vi bor nu. Jeg er vendt tilbage til rødderne, og der er der, jeg gerne vil være. Mens vi renoverede lejligheden, boede vi i en midlertidig lejlighed, og den føltes ikke som hjem. Energien i lejligheden var ikke vores. Det påvirkede mig rent kreativt. Jeg var altid ude, jeg arbejdede på caféer, eller mens jeg gik og cyklede. Sidste år rejse vi meget, men i år har vi aftalt, at vi virkelig skal have base her, hvor rødderne er. Vi har skabt et fristed.
Ahlem Manai-Platt og hendes mand, Bo Platt, ønskede en sofa, der bød dem velkommen hjem, og hvor man både kunne drikke kaffe og slappe af, men den skulle også fungere som rumopdeler i den store stue, så hyggeafdelingen blev adskilt fra spisebordet. Valget endte på sofaen fra Pierre Augustin Rose, som også har designet den store lænestol. I stuen står også en metallampe af Elliot Barnes og en vase fra Marcin Kuberna’s GRÔPK, der er købt hos Boom Paris.
Har I lagt mange kræfter i renoveringen?
Åh ja! 9 måneder med renovering. Vi rev alt ned, skiftede gulve og byggede den helt op fra ny. Vi har ændret den totale stemning i lejligheden. Hvis du ser den før, vi gik i gang, er det som nat og dag …
Hvad er du gladest for ved renoveringen?
Jeg kan godt lide væggene. Der er intet hvidt i dem, alle vægge er kalkmalede. Jeg er særligt glad for, at vi har afrundet overgangen mellem væg og loft, så der ingen skarpe vinkler er. Det gør næsten væggene uendelige. Der er ingen aggressive punkter i lejligheden, hvilket gør den rolig. Vi har virkelig forsøgt at skabe det her hellige sted med masser af naturligt træ, jeg elsker valnødtræ, lyse men samtidigt afdæmpede farver, lange gardiner og et godt lysindfald.
Fotografiet er af den japanske kunstner Maseo Yamamoto og skulpturen er af engelske Harry Morgan.
Kan lejligheden inspirere dig?
Den giver mig først og fremmest ro til at kunne skabe. Den her smukke æstetik, som repræsenterer hvem vi er, min mand og jeg, giver mig et stærkt udgangspunkt. Da vi boede i den midlertidige lejlighed, kunne jeg ikke arbejde hjemmefra. Jeg kiggede mig omkring: Hvorfor står det der? Hvorfor er det lavet sådan? Jeg er for perfektionistisk til at kunne fokusere i omgivelser, der ikke er fuldstændig styret af mig selv. Her har alt sin plads, og det giver mig frihed til at arbejde, fordi jeg ikke skal ændre på noget. Giver det mening?
Ja, bestemt. Dine tanker bliver ikke forstyrret. Hvordan fungerer inspiration ellers for dig?
Jeg designer ud fra intuition og improvisation. Jeg kigger ikke på en ting, bliver inspireret, og så omsætter det til et brillestel. Jeg tænker aldrig, at nu bør jeg gøre det og det for at blive inspireret. Verden og livet påvirker mig. Jeg ser ting, og det er ikke til at sige, hvornår inputtet bliver bearbejdet til konkrete ideer. Det kan tage to dage, en måned eller 20 år, før jeg putter noget på papiret. Det er i luften, jeg indånder, og det kommer ud af mig, når jeg har brug for det.
Ahlem Manai-Platt spiller ikke selv skak, men det gør hendes mand og søn. Hun købte dette spil, som er designet af Carl Aubrok, i julegave til dem begge, “så de kunne spille lidt oftere. Jeg købte mig selv stilhed. Det er rigtig fedt, for selv til morgenmaden vil han spille skak med sin far, fordi spillet står fremme. Vi behøver ikke gemme det væk, fordi det er så pænt i forhold til alle de grimme skakspil, man ellers kan købe.” Spisebordet er fra Muuto, stolene fra Hay og lampen fra Oluce.
Men du har vel nogle faste inspirationskilder? Hvad betyder Paris for Ahlems DNA?
Paris er mit DNA. Og den parisiske følelse af elegance og intellektualitet er nok en del af Ahlem. Kan jeg sige, at Paris inspirerer mig? Nej, Paris er mit hjem. Jeg kigger mere ud. For mig er Bauhaus og brutalisme inspirerende. Og arkitekter og skulptører som Tadao Ando, Isamu Noguchi og Constantin Brâncusi. Hvis du kigger på Noguchis glasbord med træben – hvordan kan han lave noget så simpelt og samtidigt så vildt smukt og tidløst? Selv om jeg har set det millioner af gange, er det fascinerende hver gang. Det forsøger jeg også at skabe. Ikke kun et produkt, som kan leve med dig resten af livet, men som også er komfortabelt, funktionelt og smukt. Det skal berige dig, uden at ‘overshine’ dig. Bauhaus er enkelt og effektivt. Det er smukt og har personlighed, uden der er tilføjet alle mulige dekorationer. Der er intet overflødigt, og alt er skåret ind til benet, men uden at det er kedeligt. Æstetikken er kontrolleret, og det giver mig ro til at gå på opdagelse i mine tanker.
”Jeg er lykkeligst i øjeblikke som i går eftermiddags, hvor vores søn sad ved spisebordet og lavede lektier, men jeg læste i en bog, og min mand arbejdede lidt. Der var tændt i pejsen og hunden sov. Det er så simpelt. Det er familietid for mig”
Hvordan designer du?
Jeg sætter mig med en notesbog og en pen, og så tegner jeg bare. Det er min eneste metode. Jeg ser det lidt som en skulptørs arbejde, som starter med en formation af et bestemt materiale, det kan være træ eller ler, som skal tilskæres og tilskæres, igen og igen, indtil det måske bliver til noget. Det er sådan jeg tegner. Jeg starter typisk med en klassisk form som en cirkel eller firkant, og så sætter jeg en streg og endnu en, som jeg måske sletter, og sådan forsætter jeg, indtil jeg har et stel – og hvis jeg ikke har, så er det ikke den rigtige dag.
Gulvlampen fra Flos er designet af Achille & Pier Castiglioni. “Den giver det smukkeste lys, man kan drømme om. Hvis jeg kunne have den lampe i hele mit hjem, ville jeg gøre det”, siger Ahlem Manai-Platt. Den anden gulvlampe er fra &Tradition.
Er der nogle ting i lejligheden, du er særligt knyttet til?
Vi har to malerier af kunstneren Richard Zinon, hvis æstetik, jeg er helt vild med. Det ser enkelt ud, men det arbejde han ligger i sine værker … Spillet i farverne, og hvordan lyset rammer malerierne og gør dem levende. Det er fantastisk. Jeg har tre skulpturer af Harry Morgan, som arbejder med et fundament i glas, som han så overhælder med beton. Det er nærmest umuligt at gøre! Stort set alt i hjemmet repræsenterer mig og min mand og vækker stærke følelser. Objekterne er mere end bare inspiration. De giver mig så meget power.
Er det også vigtigt for dig at have et personligt forhold til designerne eller kunstnerne?
Ja! Jeg vil møde designeren og lære dem at kende. Jeg kender både Richard og Morgan, og jeg skrev til dem, at jeg elskede deres arbejde, og fordi de begge svarede, at de også kunne lide mit arbejde, byttede vi værker med hinanden. Det er utroligt berigende at kunne dele mit design med nogle, hvis arbejde, jeg elsker. Det skaber en særlig forbindelse. Jeg vil gerne skabe et designfællesskab med de mennesker, som fascinerer mig. Ikke nødvendigvis for at hænge ud sammen, det gør vi med de færreste, men vi skal dele idéer og støtte hinanden.
De to vaser er lavet af den japanske kunstner Kansai Noguchi, som er blevet en god ven af Ahlem Manai-Platt, efter hun opdagede hans arbejde for nogle år siden. “Jeg blev øjeblikkeligt forelsket i hans ting. Der er en fantastisk enkelthed, men samtidigt giver den sorte glasur så meget liv i værkerne.” Maleriet er af den walisiske kunstner Dan Rees.
Hvad er vigtigt for dig som forbruger?
Fokus på detaljen og søgen efter det bedste, er noget, jeg er besat af. Hvad er det bedste jeg kan få? Ikke det dyreste eller mest chikke og moderigtige, nej, nej, hvad er det bedste måltid, den bedste vin, den bedste taske. Jeg køber ikke Hermès-tasker, fordi jeg ikke ser dem, som de bedste i verden. De har en værdi, som nogle har bestemt for dem, og det er dejligt for dem, men jeg kan finde en producent, som laver et bedre og smukkere produkt. Jeg har også kun valgt den fabrik, som producerer for Ahlem, fordi de er de bedste i branchen. De går til produktionen med sådan en kærlighed, velovervejelse og viden, at jeg betragter mine briller, som de bedste, præcis ligesom min tante, syntes at hendes mad var det bedste i verden – hvorfor hun aldrig gik på restaurant.
Da Ahlem Manai-Platt overtog lokalet, som skulle være hendes første kontor i L.A., stod lænestolen i læder fra Eames efterladt tilbage. Kvinden, som havde drevet butik i lokalet, lod Manai-Platt købe stolen “til ingen penge”, fortæller hun. “Kvinden var klar til at komme videre. Hun var bare sådan: “Hvad kan du ellers lide?” Lænestolen kom senere hjem på Manai-Platts hjemmekontor, hvor den også står i Paris. Hylderne på kontoret, hang oprindeligt i Ahlems første butik i L.A.
Er du så loyal i dine indkøbsvaner?
Jeg kan ringe til slagteren nede på hjørnet lige nu, og så ved hun præcis, hvad jeg vil have. Så ja, helt klart. Min mand spørger mig tit, hvorfor jeg altid tager på den samme lokale restaurant (Jaïs, red.). Fordi de kender mig, og jeg kender dem. Ejeren ved, hvilken vin, jeg skal have, og hvilken type brød, jeg spiser. Og så er maden selvfølgelig god. Jeg føler mig hjemme, og det er det afgørende for mig. Jeg er ikke opsat af, hvad der er det næste nye.
Efter familien er flyttet hjem til Paris og fundet sig til rette i den nye lejlighed, holder Ahlem Manai-Platt af at arbejde hjemmefra. “Nu sidder jeg rent faktisk ved mit skrivebord fra Pierre Paulin, det har jeg aldrig rigtig gjort. Det er næsten lidt for småt, jeg elsker at brede mig med papirer og bøger.” Skrivebordsstolen er fra &Traditionen og maleriet er lavet af engelske Richard Zinon.
Det store maleri på væggen er af den engelske kunstner Richard Zinon.
Lamperne i gangen er designet af Aparatus.
Køkkenet er designet af Norm Architects for Reform. Ahlem Manai-Platt kan lide at handle hos den lokale slagter, grønthandler og bager, og går efter at lave simpel og god mad med den bedste vin – som for hende er en til 25 euro.
