Se den sødeste gave Taylor Swift har foræret Gigi Hadids datter
Af Selma Babette Ringmann Søgaard - 28/09/2020
Home / Kultur / Celebrity / Se den sødeste gave Taylor Swift har foræret Gigi Hadids datter
Topmodellen Gigi Hadid og den tidligere One Direction-sanger, Zayn Malik, blev i slutningen af september forældre til en lille pige, og det har betydet et hav af velkommen-til-verden-gaver fra de nærmeste kendis-venner.
Gigi Hadid og Zayn Malik er netop blevet forældre til deres første barn sammen. Parret offentliggjorde fødslen i et rørende instagrampost, hvor den lille bedårende, babyhånd tittede frem, med teksten ”Vores pige har meldt sin ankomst denne weekend, og hun har allerede ændret vores verden.”
Den glædelige nyhed har fået flere af stjerneparrets nærmeste venner til at sende søde gaver til den lille modelbaby, der ikke er meget mere end en uge gammel. I en instagramstory delte topmodellen, Gigi, et billede af datteren iført en langærmet bluse med et stort Versace-logo printet på forsiden. Gaven var naturligvis fra parrets tætte, ret kendte ven, Donatella Versace. På billedet kunne man derudover ane et lille, yndigt, lyserødt silketæppe givet i gave af veninden Taylor Swift.
Gaven fra Taylor Swift, viser sig at have en helt særlig betydning, da hun selv har lavet det. Prisen for den sødeste og mest betænkningsfulde gave, som parret har modtaget, må derfor gå til Taylor Swift, som parret også betragter som den lille piges ”moster.”
Foto: @gigihadid
Taylor Swift viser sig at være en favorit blandt flere stjernebørn, da titlen som ”moster” er blevet givet til hende ad flere omgange. Det lyserøde, hjemmelavede tæppe lader til at være blevet en go-to velkommen-til-verden-gave, når Taylors nærmeste venner får søde kendis-babyer, og hun derfor får titlen som ”moster.”
Sangerinde gav nemlig for nyligt et lignende lyserødt tæppe til Katy Perry og Orlando Bloms lille, nyfødte, pige, der har fået navnet Daisy Dove. På tæppet var der derfor også broderet en blomst med teksten ”Baby Bloom.”
Det bliver derfor spændende at se, hvad der mon er broderet på Gigi og Zayns lille piges tæppe – mon vi får et hint om navnet på modelbabyen?
Selvom det lyserøde silketæppe er blevet lidt af en signatur-gave for Taylor, gav hun en helt anden og særlig gave til det tredje og nyeste medlem af Lively-Reynolds-familien, som hun også er meget tæt med. Hun fik nemlig æren af at afsløre navnet på Blake Lively og Ryan Reynolds tredje datter i sangen ”Betty” på hendes seneste album Folklore. I sangen bliver navnene på Hollywood-parrets børn, James, Inez og Betty, brugt til at fortælle en historie om en teenage, kærlighedstrekant – sådan som vi jo kender Taylors sange bedst.
Taylor har påtaget sig rollen som ”moster” til perfektion. Så hvem mon bliver det næste stjernebarn, der modtager et hjemmelavet, lyserødt silketæppe med en personlig broderet hilsen?
Hadid-babyen har stadig intet navn, men mon ikke stjerneparret, Gigi og Zayn, følger trenden og giver deres kendisbarn et helt unikt og specielt navn? I galleriet nedenfor har ELLE samlet en liste over nogle af de mest unikke kendisbabynavne – så der er altså en del inspiration at hente.
Foto: All Over Press
Stormi WebsterForældre: Kylie Jenner og Travis Scott (hvis rigtige navn er Jacques Webster)
Forklaring: Stormi er af engelsk oprindelse, og er en version af ordet storm eller stormy.
Foto: All Over Press
Noth West, Saint West, Chicago West og Psalm West. Forældre: Kim Kardashian og Kanye West
Forklaring: North, fik i følge Kris Jenner sit navn, fordi 'North' betyder den højeste magt og hun er det største der er sket for dem. Saint, fik sit navn fordi Kim og Kanye efter Kims meget svære graviditet opfattede ham som en velsignelse. Chicago, kommer til at gå under kælenavnet Chi - udtalt Shy, og hun har fået sit specielle navn, fordi det er byen Kanye West voksede op i. Psalm udtales med stumpt p og dermed ’salm’, som på engelsk betyder ”en hellig sang eller digt, som bruges i tilbedelsen”.
Foto: All Over Press
Blue IvyForældre: Beyoncé og Jay-Z
Forklaring: Blue Ivys mellemnavn, Ivy, siges at være blevet valgt i reference til Beyoncé og Jay-Z's besættelse med nummeret 4: De blev gift den 4. april 2008, Beyoncés nyeste album på det tidspunkt har navnet '4', de to kunstnere blev også født henholdsvis 4. september og 4. december - og derudover har det celebre par matchende romertal for fire, IV, tatoveret på deres fingre. Deres smukke datters navn udtales derfor, som tallet ser ud: IV. Hvad angår "Blue", så har Jay-Z en trilogi af albums med ordet 'Blue' i titlen, herunder 'The Blueprint', 'The Blueprint 2: The Gift & The Curse' og 'The Blueprint 3'.
Foto: All Over Press
Sir Carter og RumiForældre: Beyonce og Jay-Z
Forklaring: De to tvillinger fik ikke matchende navne. Datteren, Rumi, er opkaldt efter parrets yndlingsdigter af samme navn, og om sønnens navn har Jay-Z forklaret: "Sir var ligesom, mand, kom ud af porten. Han bærer sig selv sådan. Han kom bare ud som Sir".
Foto: All Over Press
GravityForældre: Lucky Blue Smith og Stormi Bree
Foto: All Over Press
DreamForældre: Rob Kardashian og Blac Chyna
Forklaring: Den lille yndige pige fik navnet Dream, da det altid havde været hendes fars største drøm at få en pige...
Foto: All Over Press
Poppy Honey, Daisy Boo, Petal Blossom Rainbow,Buddy Bear og River Rocket, er de kreative navne på kendiskokken Jamie Olivers børn.
Forældre: Jamie og Jules Oliver
Foto: All Over Press
Journey RiverForældre: Megan Fox og Brian Austin Green
Foto: All Over Press
Sailor Gene Gardner
Forældre: Liv Tyler og Dave Gardner
Foto: All Over Press
Titan Jewell Witherspoon
Forældre: Kelly Rowland og Tim Witherspoon
Foto: All Over Press
Royal Reign
Forældre: Lil' Kim
Foto: All Over Press
Apollo Bowie Flynn Rossdale
Parents: Gwen Stefani and Gavin Rossdale
Forklaring: Apollo er af græsk oprindelse, og i den græske mytoligi er Apollo lysets og sangens gud. Derudover har far Gavin forklaret, at mellemnavnene kommer fra Gwen og hans mødres pigenavne.
Foto: All Over Press
Cricket Pearl Silverstein
Forældre: Busy Philipps og Marc Silverstein
Foto: All Over Press
Rosalind Arusha Arkadina Altalune Florence Thurman-BussonForældre: Uma Thurman og Arpad Busson
Forklaring: Vi kender den ikke forkaringen på Uma Thurmans datters utrolig lange navn - men vi vil virkelig gerne vide det!
Foto: All Over Press
Tennessee James TothForældre: Reese Witherspoon og Jim Toth
Forklaring: Reese brugte de første år af sit liv i Nashville, Tennesee, så mon ikke inspirationen kommer derfra?
Foto: All Over Press
Denim og Diezel Braxton-LewisForældre: Toni Braxton og Keri Lewis
Foto: All Over Press
Seven Sirius BenjaminForældre: Erykah Badu og André 3000
Erykah Badu har også børnene Puma og Mars.
Foto: All Over Press
Sparrow James Midnight MaddenForældre: Nicole Richie og Joel Madden
Forklaring: "Sparrow var et navn, som vi begge kunne lide. Jeg kunne godt lide den måde, det lød sammen med Harlow," har Nicole forklaret. Joel Madden har tilføjet en anden 'god' grund, til valget af det specielle navn: "Min bekymring om at opdrage en søn i Hollywood er, at han ikke har noget at kæmpe for. Jeg ønskede at give ham et navn, som han bliver nødt til at stå op for. Jeg elsker det, jeg synes, det er et smukt navn," har han udtalt.
Foto: All Over Press
Fixi Trixibelle, Peaches Honeyblossom, Little Pixie Geldof og den yngste, Heavenly Hiraani Tiger Lily.Forældre: Paula Yates og Bob Geldof er forældre til de tre ældste døtre, mens den yngste datters far er nu afdøde Michael Hutchence.
Foto: All Over Press
Sunday Rose UrbanForældre: Nicole Kidman og Keith Urban
Forklaring: "Vi elsker navnet på den dag. Når man ikke har nogle tætte mennesker i sit liv, er søndag efter min opfattelse den mest ensomme dag", har Keith udtalt. "Den gik fra at være den mest frygtede dag på ugen, til at være den mest fanastiske dag, fordi vi var blevet en familie".
Foto: All Over Press
BluebellForældre: Geri Halliwell
Foto: All Over Press
AppleForældre: Gwyneth Paltrow og Chris Martin, der også har sønnen Moses sammen.
Foto: All Over Press
Princess TiaamiiForældre: Katie Price, tidligere kendt som Jordan og manden Peter André
Forklaring: Tiaamii er en sammentrækning af Peters mor Thea og Jordans mor Amys navne. Parret har også sønnen, Junior Savva Andreas, sammen.
KenyaForældre: Remee og Mathilde Gøhler
Forklaring: Kenya blev navngivet efter det sted hun blev undfanget - i Kenya. Præcis som it-parret David og Victoria Beckham gjorde, da de navngav sønnen Brooklyn Beckham.