Den amerikanske sangerinde Olivia Rodrigo har genbrugt en helt særlig Britney Spears’ kjole fra 2003 i hendes nye musikvideo til sangen ’Brutal’.
Det kommer ikke som nogen overraskelse, at Olivia Rodrigos nye musikvideo til ’Brutal’ er inspireret af stilen fra 00’erne, men at den også byder på et gensyn med en helt specifik Britney Spears kjole fra 2003, havde vi ikke set komme.
Olivia Rodrigo er kendt for at rocke 00’er-looket, og musikvideoen til ‘Brutal’ lægger sig godt af hendes personlige stil og byder på en masse styles fra tiden omkring årtusindeskiftet i form af ternede miniskirts, croptops og farvede hårspænder.
Og det allerførste outfit, hun har på i musikvideoen, er en direkte kopi af den Roberto Cavalli-kjole, som Britney Spears havde på til ’American Music Awards’ tilbage i år 2003, og som siden er blevet nærmest ikonisk, når det kommer til Britney Spears.
Se billedet af de to verdensstjerner iført den samme kjole her:
’Drivers License’-sangeren har tidligere udtalt, at hendes store idol er Taylor Swift, men meget tyder altså på, at Britney Spears også har en helt speciel plads i Olivias hjerte.
Til GQ fortæller Olivia, at hun synes, at hele Britney-sagen har været helt forfærdelig, og at hun generelt håber, at der vil ske en ændring i måden, hvorpå kvindelige artister bliver portrætteret og behandlet i musikbranchen.
Læs også: #FreeBritney: Britney Spears er endelig en fri kvinde igen
Det er ikke første gang, at sangerinden er blevet spottet i et Britney-look. Tidligere på året poserede Olivia og hendes veninde, Iris Apatow, i identiske ”Dump Him”-t-shirts, magen til en t-shirt Britney havde på tilbage i de tidlige 00’ere.
y’all are reaching with that olivia wearing a ‘dump him’ shirt… do y’all not know who britney spears is? pic.twitter.com/J9ONNbMODK
— emmy *✧ (@wandavrse) January 22, 2021
Vi bifalder i den grad Olivia Rodrigos genbrug af Britney Spears garderobe fra 00’erne og håber på flere sjove og nostalgiske gensyn fremover fra den smukke sangerinde.
Læs også: 5 udtalelser fra Britney Spears’ høring, der rystede os