8 personer, som er blevet smidt ud af Kardashian-familiens indercirkel
Af Line Lei Mohrsen Jensen - 19/11/2020
Home / Kultur / Celebrity / 8 personer, som er blevet smidt ud af Kardashian-familiens indercirkel
Det kan have visse fordele at være en tæt ven af Kardashian-familien. Men når man først er kommet ind i varmen, handler det også om at passe på. Rygter, intriger og drama er nemlig noget, som ’The Kardashians’ lynhurtigt reagerer på, og før man får set sig om, kan man blive smidt ud af familiens indercirkel. Læs med her, hvor ELLE har samlet 8 personer, som ikke længere er en del af vennekredsen.
Har du nogensinde undret dig over, hvordan det er at være venner med verdens mest berømte familie?
Der er ingen tvivl om, at man kan se frem til luksuriøse fødselsdagsgaver, rejser med private jetfly og selvfølgelig et liv i spotlight, hvis man bliver lukket ind i Kardashian-familiens tætteste gruppe af venner.
Men netop et liv i rampelyset kan også have konsekvenser for et venskab med Kardashian-familien, idet man skal være ekstra påpasselig med, hvad man siger og gør, og det er der flere gode eksempler på.
Husker du fx skandalen med Kylies (nu tidligere) bedsteveninde, Jordyn Woods, som blev afsløret i at have haft en affære med Khloés kæreste, Tristan Thompson? Eller ringer der en klokke, når vi siger Larsa Pippen og Sofia Richie?
Kardashian-familien er nemlig lige så hurtige til at smide folk ud fra deres indercirkel af venner, som de er til at lukke folk ind, og derfor bør man være varsom med, hvad man gør, for at undgå at sætte sin venneposition i fare.
I nedenstående galleri har ELLE samlet 8 personer, som tidligere har været en del af Kardashian-familiens indercirkel, men som satte deres venskab på spil og derfor blev smidt ud.