Når du hedder Rihanna, Miranda Kerr eller Kim Kardashian, kan det være hårdt at skulle leve op til alle tidens skønhedsidealer på de sociale medier - og dér kan photoshop hjælpe. Men det er ikke altid, at det ser lige naturligt ud! Se med her, hvor vi har fundet 15 af de største stjerners photoshop-fails...
Lige siden Brødrene Grimm udgav eventyret om Askepot i 1634, har det været kendt, at kvinder ofte har ønsket sig at hugge en hæl og klippe en tå for at passe til tidens skønhedsidealer…
Og selvom det i dag er en tendens, at de største kvindelige stjerner med stolthed lægger naturlige #nofilter-billeder op på Instagram, så sker det en gang i mellem, at de kommer til at gøre det helt modsatte.
Læs også: Her er stjernerne før og efter plastikkirurgi
For selvom de har en figur som Rihanna, en booty som Kylie Jenner eller en talje som supermodellen Miranda Kerr, så har flere kvindelige stjerner valgt at ændre deres hofter, arme eller lår på et billede, inden de har lagt det på Instagram… Og det er ikke altid, at ændringerne ser helt naturlige ud!
Det sker nemlig, at de kendtes billeder er kommet en tur igennem photoshop – og er kommet lidt for hurtigt ud igen… Faktisk har vi fundet hele 15 gange, hvor de kendte måske skulle have kigget på billedet en ekstra gang, før de lagde det på Instagram.
… Men der er også en stjerne, der går i mod tidens skønhedsidealer og bruger Instagram til at sige nej tak til photoshop – og ja tak til naturlig skønhed!
Læs også: 12 kendisser der er blevet forvekslet med en anden kendt
Se hvem i galleriet nedenfor, hvor vi har samlet 15 af de største stjerners photoshop-fails på Instagram.
Pssst… Brug pilene til at ‘scrolle’ igennem galleriet:
Foto: @badgirlriri
Rihanna
På et af Rihannas fantastiske og farverige karneval-billeder lagde fans mærke til noget lidt specielt. På billedet har den smukke sangerinde nemlig to tommelfingernegle på sin højre hånd - og det gav hurtigt en masse kommentarer på hendes Instagramprofil, hvor flere fans beskyldte hende for at have redigeret sin krop i photoshop.
Foto: @britneyspears
Britney Spears
I 2013 uploadede Britney et billede fra hendes første 'Piece of Me'-show, hvor hendes mavemuskler var (lidt for) tydelige. Flere af sangerindens fans beskyldte hende i hvert fald for at have tegnet de flotte abs i photoshop...
Foto: @britneyspears
Britney Spears
Popprinsessen har næsten 20 mio. følgere på Instagram, og hun poster mange smukke billeder af sig selv og sit liv. Hun ser også virkelig godt ud på dette billede - hun har bare lige glemt at photoshoppe klinkerne, der går hele vejen rundt om poolen, ind under sin ryg.
Foto: @arianagrande
Ariana Grande
Arianas højre hånd ser noget stor ud på dette billede, og da hun uploadede det på Instagram, gav hendes fans hurtigt photoshop skylden for den mærkværdige størrelse.
Foto: @beyonce
Beyoncé
Beyonce viser ofte, at hun er en ægte Queen B på sin Instagramprofil, hvor hun både poster smukke og vilde billedserier af sig selv og sin familie. Men i 2014 lagde sangerinden et billede op på de sociale medier, der fik fans til at kigge efter en ekstra gang - for hvad sker der med trappen mellem Beyonces lår?
Foto: @beyonce
Beyoncé
Beyoncé ser (næsten) altid lækker og fejlfri ud - og derfor blev hendes fans også meget overraskede, da hun lagde dette billede op på Instagram. Det skæve vinglas og den bøjede telefon minder nemlig mistænkeligt meget om brug af photoshop.
Foto: @kendalljenner
Kendall Jenner
Ved første øjekast ser man det ikke, fordi Kendall Jenners røde badedragt (…og yndige popo ) tager al opmærksomheden i billedet! Men modellen er faktisk blevet beskyldt for at photoshoppe dette billede. Væggen øverst til højre ser nemlig noget buet ud... Og hvorfor er gulvet så skævt?
Foto: @kimkardashian
Kim Kardashian
Kim fik meget(!) kritik for at uploade dette billede på Instagram, da det er tydeligt, at bilen i baggrunden er blevet manipuleret med. Kim forklarede dog hurtigt, at billedet ser sådan ud, fordi det har været spejlvendt... Og faktisk syntes hun, at det hele var ret komisk - for hvorfor skulle hun dog photoshoppe en bil?
Foto: @krisjenner
Kris Jenner
Selvom Kris Jenner formår at se lækker ud på alle sine billeder, så har den 62-årige Kardashian-matriark i dette tilfælde tyet til Photoshop, for at gøre sin arm perfekt. Og det har fans hurtigt opdaget! Billedet ser nemlig lidt sløret ud under Kris' højre arm, hvor træet da også har en noget unaturlig bøjning...
Foto: @kyliejenner
Kylie Jenner
Kylie Jenner er blandt andet kendt for sin formidable bagdel, og det er ikke sjældent, at hun uploader billeder af den. Men da den 20-årige makeup-mogul lagde dette billede op på sin Instagram, skabte det stor kritik. Mange fans mente nemlig, at Kylie havde brugt photoshop til at gøre hendes popo endnu mere ferskenformet end den allerede er - blandt andet ved at strække formen på lommerne og bæltestropperne...
Foto: @mariahcarey
Mariah Carey
Det ligner umiddelbart et naturligt billede af Mariah Carey, der fejrer Thansgiving med tærtebagning og hygge. Men fans af den berygtede diva opdagede hurtigt, at billedet både er forvrænget ved hendes venstre skulder og ved skabet under hendes ben.
Foto: @Mirandakerr
Miranda Kerr
Det kan godt se ud som om, at den smukke model har forsøgt at ændre sine i forvejen flotte kurver i photoshop på dette billede. Gulvtæppet bag hende afslører nemlig, at billedet ikke er helt naturligt.
Foto: @victoriassecret
Sidder Martha Hunt's albue helt som den skal på dette billede fra Victorias Secret? Nej, vel...
Foto: @Mirandakerr
Miranda Kerr
Efter et 'Victorias Secret'-show uploadede Miranda Kerr et billede af sig selv og to kollegaer iklædt smukt lingerie. Men det blev hurtigt opdaget, at hendes talje var blevet redigeret, så den så meget smallere ud end på det originale billede...
Foto: @Mirandakerr
... Hun kom dog hurtigt med en forklaring. Hun sagde nemlig, at hun havde fundet billedet på nettet, og at hun ikke havde opdaget, at det var blevet ændret. Hun slettede det redigerede billede og lagde det originale op med teksten: "Jeg havde kun gode intentioner. Undskyld forvirringen og tillykke til pigerne for et virkelig godt show! ".
Foto: @lupitanyongo
Lupita Nyong'o
Den smukke skuespillerinde har gjort det fuldstændig modsatte af de andre kvinder. Hun har nemlig brugt Instagram til at fortælle om hendes utilfredshed med photoshoppede billeder, efter at magasinet 'Grazia U.K.' ændrede hendes hår på et forsidebillede. Hun skrev: "Jeg er skuffet over at @graziauk inviterede mig til at være på deres forside, og efterfølgende ændrede mit hår, så det passede ind i deres idé om hvordan smukt hår ser ud ". Sådan!