Home / Kultur / Celebrity / Gossip Girl: 25 overraskende detaljer, du med garanti ikke vidste
Rygtet siger, at Serena og Blair havde et anstrengt forhold uden for settet... Læs mere om den detalje og 24 andre ting, du måske ikke vidste om Gossip Girl her.
Det er næsten ikke til at tro, men det er over 10 år siden, at første afsnit af Gossip Girl rullede over skærmen, tilbage i september 2007.
Serien, der fik os alle sammen til at hviske i krogene om det seneste afsnit, kalde hinanden ved forbogstaver og sige ting som “… you know you love me!”, er i løbet af sine syv sæsoner blevet noget af et kult-fænomen, og håbefulde fans tror fortsat på en reunion en skønne dag.
Læs også: Gossip Girl: Her er stjernerne idag
I anledning af seriens 10-års jubilæum bragte Vanity Fair en eksklusiv artikel med dybdegående interviews med skuespillere, manuskriptforfattere og producere på serien. Artiklen giver et helt særligt indblik i Gossip Girl verdenen og dermed også et indblik i gossip-worthy detaljer, som vi ikke vidste om serien, som vi ellers har gransket, set og genset utallige gange.
Læs også: Gossip Girl: Leighton Meester har en årlig Blair Waldorf-dag, hvor hun “leger” sin karakter
Vi har i galleriet nedenfor samlet 25 af de mest juicy detajler, som du måske ikke vidste i forvejen, som de medvirkende og producerene har delt i jubilæums-interviewet.
Foto: All Over Press
1. Blake Lively var 'meant to be' Serena
Co-producenterne bag showet, Josh Schwartz og Stephanie Savage, blev inspireret til at caste Blake Lively til rollen som Serena van der Woodsen, fordi de så, at fans Gossip Girl bøgerne, gerne ville have Blake Lively til at spille Serena. ”Vi kunne alligevel ikke se mange andre piger i rollen som Serena – hun er helt naturligt en pige, man kunne forestille sig på første række til de største fashion shows alligevel før eller siden” har Josh Schwartz udtalt i til Vanity Fair.
Foto: All Over Press
2. Blake Lively delte Serenas drømme om Columbia University
Blake Lively var tæt på at droppe serien til fordel for universitetet. Faktisk sagde skuespillerinden i første omgang 'nej tak' til rollen som Serena, men producerne stak Blake en hvid løgn for at få hende ombord. Producerne, Schwartz og Savage, fortalte Blake, at hun kunne gå på Columbia University én gang om ugen og kunne starte som fuldtidsstuderende efter første sæson, hvor alt ville være mere roligt. Vi ved vidst godt hvordan dén historie endte...
Foto: All Over Press
3. Kunne Blair have været Serena?
Leighton Meester gik i første omgang til audition til rollen som Serena, men sagde efter de de første castings producerne, at hun selv mente, hun passede bedre i rollen som Blair Waldorf.
Foto: All Over Press
4. Serena som brunette
Selvom Leighton Meester endte med at indse, at hun var Blair, brændte hun oprindeligt så meget for at spille Serena, at hun farvede sit hår for det. ”Hun kom til audition og var virkelig sjov og virkelig intelligent, men der var et problem: hun var blondine, ” sagde produceren. Leighton valgte at farve sit hår øjeblikkeligt – hvad gør man ikke for drømmerollen?
Foto: All Over Press
5. Chase kunne ikke se Leighton som Blair
Den første gang, Chace Crawford (aka. Nate Archibald) mødte Leighton, kunne han ikke se hende i rollen som Blair. ”Det eneste jeg tænkte, var at jeg bare slet ikke kunne se hende i rollen som Blair ,” har Chace sagt. Men det ændrede sig, da han så hende i klassisk Blair-kostume med hårbøjle etc.: ”Jeg kan huske, at jeg tænkte, 'den pige er jo den rette karakter. Hun er den perfekte pige til rollen. ”
Foto: All Over Press
6. Farvel til at gemme sig i mængden
Blake Lively (Serena, red.) vidste allerede fra start, at Gossip Girl ville betyde, at hun ville blive en offentlig figur. ”Jeg er faktisk en ret genert pige, og at miste min anonymitet var en ret skræmmende tanke. (...) Man vidste, bare fra at læse manuskriptet, at serien ville blive et kulturelt fænomen. Tanken var skræmmende, men samtidig også utrolig spændende,” har Blake Lively udtalt til Vanity Fair.
Foto: All Over Press
7. Roomies IRL
Chace og Ed Westwick (Chuck Bass) var faktisk roommates i virkeligheden, og de delte en toværelses lejlighed i New York, imens serien blev filmet.
Foto: All Over Press
8. Ed Westwick ER Chuck Bass
Ed Westwick gik i første omgang til audition som Nate. Det havde ikke været det samme!
Foto: All Over Press
9. Trump-ificering
Ivanka Trump og hendes mand Jared Kushner kan faktisk spottes i afsnittet ”Easy J" fra sæson 4.
Foto: All Over Press
10. 2 x charmetrolde
Selv før første afsnit havde præmeiere, var Ed og Chace omringet af piger, når de gik ud. ”Der kom piger hen til os, og var helt oppe at køre og sagde 'åh, vi elsker bøgerne så meget!' Vi kiggede bare på hinanden og vidste: 'det her bliver stort!'” har Chace fortalt.
Foto: All Over Press
11. Paparazzi-mania
Fans og paparazzi begyndte at følge efter skuespillerne tidligt i processen, og det var meget overvældende. ”Den første dag [på settet, red.] åbnede jeg døren til mit omklædningsrum og så omkring 40 paparazzier – det var der, jeg indså at jeg hellere måtte skaffe mig en bodyguard. Leighton havde desuden en teori om, at alle de kvindelige fans blev ved med at komme på grund af fyrene i serien ” sagde Michelle Trachtenberg (aka. Georgina Sparks).
Foto: All Over Press
12. Designerne stod i kø for at klæde Blair og Serena på
Serien fik en betydelig effekt på moden – men designere blev først rigtig interesserede efter 2. sæson. Kostumedesigner Eric Daman har, i interviewet med Vanity Fair, sagt: ”Da vi skulle producere Sæson 2, var der mange designere, der kontaktede os, og var interesserede i at klæde enten Blake eller Leighton på i deres roller”.
Foto: All Over Press
13. Fyrene så kun serien for at sladre med pigerne
Der var mange mænd, som fortalte Zuzanne Szadkowski (som spiller Blair’s stuepige Dorota), at de kun så serien, for at have noget at tale om med de piger, de nu engang var interesserede i, og på den måde forbedre deres chancer.
Foto: All Over Press
14. Iskold luft... eller?
Selvom pressen konstant forsøgte at tegne et negativt billede af Blake og Leightons forhold på settet, så var der ikke rigtigt negative vibes imellem de to skuespillerinder på arbejdet.
Foto: All Over Press
15. Ikke BFFs IRL
De to skuespillerinder var dog heller ikke bedste veninder. Manuskriptforfatter Joshua Safran mindes, at Leightión og Blake altid var professionelle overfor hinanden, når de var på arbejde. Dog var de ikke så tætte, som Serena og Blair i serien IRL.
Foto: All Over Press
16. Den generte gossip girl
Leighton Meester var en anelse tilbagetrukket på arbejde. Joshua Safran udtaler: ”Hun var meget genert og stille, og efter hun var færdig med at filme scenerne, så gik hun fra settet med det samme – hun plejede altid at sidde alene i et hjørne et sted med en bog og læse iført sine smukke Blair-outfits – et virkelig specielt syn!”
Foto: All Over Press
17. Blake Lively var livlig
Blake Lively var mere udadvendt. ”Blake er en person, som lever meget i øjeblikket. Hun ved hvad der sker. Hun ved, at denne film har præmiere og at dette band spiller samme aften. Du kan snakke med Blake og hun ville være sådan ’jeg skal ud at spise på denne restaurant i aften – har du været der’? Det føltes som om, der konstant skete noget. ” Det udtaler produceren Joshua i jubilæumsinterviewet med Vanity Fair.
Foto: All Over Press
18. Ægte kærlighed mellem castet
Blake Lively var nervøs for at det kom ud, at hun datede Penn Badgley (Dan Humphrey) i virkeligheden – indtil hun fandt ud af, at hendes chefer faktisk gerne så, at karaktererne fandt sammen udenfor settet, da det blot ville forstærke autenticiteten af det, der foregik på skærmen. Blake har sagt følgende: ”Både Penn og jeg var bange for hvad producerne ville sige til, hvis vi datede i virkeligheden, men så fandt vi ud af, at det var præcis det, de gerne ville have. De ville have at vi alle datede hinanden, at vi gik i det samme tøj udenfor arbejde, at vi gjorde alle de ting, vi gør i serien – for det ville blot forstærke fortællingen.”
Foto: All Over Press
19. Hemmeligt break-up
Blake og Penn var så gode til at holde privatliv adskilt fra deres professionelle liv, at ingen på Gossip Girl-settet fattede mistanke, da de slog op. "De er begge så professionelle, at det lykkedes dem at holde deres breakup skjult for alle, da de ikke ville have at deres personlige drama havde nogen indflydelse på deres arbejde. ”Meget imponerende, når man tænker på at alle vidste alt om hinanden på settet!” har Joshua Safran sagt.
Foto: All Over Press
20. Dan - Not a fan!
Penn Badgley var ikke den største fan af Gossip Girl fra begyndelsen. Joshua Safran har udtalt, at ”Penn var måske ikke den største tilhænger af Gossip Girl, men, ja, han var jo Dan! Selvom han ikke kunne lide universet, så var Dan tæt på, hvem Penn er som person. ”
Foto: All Over Press
21. Blake Lively var den første til at lave 'Insta-stories' - eller næsten...
Da Blake datede Leonardo DiCaprio tilbage i 2011, plejede hun at have en dukke, som hun tog billeder af i forskellige opsætninger og sende til Leo. ”Blake havde en dukke, hun havde med på settet i LA, og sendte billeder af [til Leo, red.]– og på den måde, var Blake utrolig forud sin tid og forud for Instagram, kan man sige. Hun dokumenterede sin hverdag i billeder, på en måde som folk på det tidspunkt ikke gjorde endnu,” sagde Joshua Safran.
Foto: All Over Press
22. Gossip Girl blev hacket
Unge hackere fik fat på manuskripterne og uploadede dem alle på nettet. En producer har fortalt, at de blev nødt til at få en privatdetektiv på sagen, da alle detaljer om episoderne, som ikke var kommet på skærmen endnu, blev lækket. ”Vi forstod virkelig ikke, hvordan det kunne ske. Vi fandt så ud af, at det var en teenager, der havde hacket sig ind på en af manuskriptforfatternes e-mail konti, og solgte manuskripterne på eBay – så stor var hypen! Men teenageren var mindreårig, så vi kunne ikke gøre noget. Det var virkelig et mareridt. Vi blev nødt til at tage underlige midler i brug, printe på rødt papir, sådan noget... det var nærmest som om der var en ’Gossip Girl’ i vores kreds!”
Foto: All Over Press
23. Gossip Girl var altid en dreng
Det har aldrig været meningen, at showets virkelige ’Gossip Girl’ skulle være en pige. Dog blev det både overvejet at Nate og Eric van der Woodsen, Serenas bror, kunne være et godt match som den hemmelige blogger. Psst...! Det viste sig i sidste ende at være selveste Lonely Boy (aka. Dan Humprey) der udleverede de andre indefra.
Foto: All Over Press
24. Chuck løber ikke med sladder
Ed Westwick lytter tilsyneladende ikke til Gossip, og er ved vidst stadig ikke helt hvem den rigtige ’Gossip Girl’ er. ”Jeg ved stadig ikke helt hvem den rigtige GG er, LOL", har han skrevet i en e-mail til Vanity Fair.
Foto: All Over Press
25. Mulighed for reunion
Seriens hovedpersoner, Blake Lively og Leighton Meester, er begge åbne for ideen om en genforening. Leighton har sagt, at hun aldrig vil sige aldrig, mens Blake har udtalt følgende, der mere lyder som en mulighed for en reunion i vores ører: ”Selvfølgelig er jeg interesseret i en genforening. Jeg er åben overfor alt positivt. Jeg kan ikke tale på alle andres vegne, men jeg kunne forestille mig at vi alle i det mindste ville overveje muligheden. ” Det eneste vi kan håbe på, er at yndlingsslænget vender tilbage på vores skærm snarest, tak!
Læs også: Her er første trailer til den nye Gossip Girl-serie – og premieredatoen