Den teatralske popstjerne Lady Gaga har netop delt et sjældent, privat billede af sig selv, der understreger den vilde forvandling, hun har været igennem over de sidste mange år! Se billedet her...
Pokerface-dronningen Lady Gaga har i mange år været kendt for sine udskejende og vovede looks – og vi har flere gange tabt kæben over hendes rød-løber-mundering (vi tænker særligt på kødkjolen fra 2010, som hun bar til MTV Video Music Awards…)
Men som årene er skredet frem, har Mother Monster adopteret en elegance til sin stil, der klæder den über-smukke kvinde, hun er inde bag de teatralske kostumer og den vilde makeup.
Særligt har ét billede, som hun for nyligt delte på sin Instagram, gjort stort indtryk på os…
Gaga, som vi sædvanligvis ser iført fuld, tung makeup, delte nemlig et sjældent, privat billede af sig selv den 18. juni 2020.
Den blonde skønhed havde ikke så meget som skyggen af makeup i sit ansigt – hvilket gjorde, at den lettere fregnede og sommerbrune hud stod særligt frem på den ærlige selfie.
Til Gagas instagrampost fulgte der en sentimental og eftertænksom billedtekst:
”Tænker på verden og sender kærlighed. Jeg går rundt om mig selv og reflekterer sommetider over, hvad jeg gerne vil sige. Jeg vil gerne sige, at jeg elsker jer.”
Læs også: Khlóe Kardashian har netop vist et glimt af Kylie Jenners privatfly indefra.
Den 29. maj 2020 udgav sangstjernen sit nyeste og sjette album i rækken, Chromatica. Så mon ikke Gaga tager sig tid til at slappe af i pool-området i baggrunden af sin makeup-frie selfie?
Hun er nok ikke alene, for ifølge nyhedsmagasinet Us Weekly bruger Gaga coronatiden sammen med sin nye kæreste, Michael Polansky.
”Hun elsker at blive ‘wined and dined’ og blive taget hånd om, og Michael opfylder virkelig det behov. Han elsker at tage sig af og forkæle hende, og de elsker at rejse sammen,” fortalte en kilde til US Weekly.
Parret blev instagramofficielle midt i februar 2020, efter at de var blevet spottet sammen ved flere lejligheder – og kun kort tid efter forholdets offentliggørelse kom Gaga med en opsigtsvækkende udtalelse om sin nye milliardærkæreste, som du kan læse mere om HER.
Hvis du ikke kan huske alle Lady Gagas vilde outfits, så se med i galleriet herunder, hvor vi har samlet popstjernens vilde forvandling fra 2010 til 2020.