Celebrity

Kylie Jenner kritiseres for vanvittig gave til datteren Stormi

- 31/08/2021

Kendisparret Kylie Jenner og Travis Scott har endnu en gang forkælet datteren Stormi med en overdådig gave – denne gang på hjul.

På Kylie Jenners Instagram stories kunne man for nylig se billeder af Stormi i en gul skolebus. Bussen var en overraskelse fra Stormis far, Travis Scott. Det vides dog endnu ikke, om bussen var købt eller blot lejet for et par dage. Men ifølge Kylie Jenner, så var bussen en af Stormis store ønsker:

“Alt Stormi har snakket om er at køre i en stor gul bus. Far har overrasket hende,” skrev Kylie Jenner i sin Instagram story ifølge Teen Vogue.

 

Internettet raser

Trods familiens glæde over gaven til Stormi, har brugere på sociale medier ikke lagt skjul på deres vrede over gaven. Folk mener nemlig, at det er en skændsel, at Kylie og Travis leger såkaldt middelklassefamilie.

Med det hentyder brugerne til, at grundet familiens formue så er Stormi ikke – og bliver aldrig – afhængig af at skulle tage offentlig transport i skole, som mange amerikanere ellers er. 

Foto: @kyliejenner Kendisparret Kylie Jenner og Travis Scott har endnu en gang forkælet datteren Stormi med overdådig gave – denne gang på hjul.

Det er ikke første gang, at Stormi forkæles med ekstravagante gaver. Eksempelvis fik Stormi i 2020 en diamantring af Kylie Jenner. Derudover har hun over tiden også fået en pony, en legetøjs-Lamborghini og diverse designertasker. Se flere vilde gaver, som Kylie Jenner har givet datten Stormi lige i galleriet herunder.

Læs også: Her er detaljerne om Kylie Jenners anden graviditet