Kim Kardashian har på Instagram postet et throwback-billede af sig selv og sine tre søstre; Khloé, Kendall og Kylie. Kim ser selvfølgelig selv fantastisk ud, men noget tyder på, at hun glemte at få søstrenes tilladelse, inden hun postede billedet... Kylie er i hvert fald ikke tilfreds og kræver det slettet med det samme.
Vi ved alle, at det er en uskreven regel, at man ikke poster et gruppebillede, hvis ikke alle på billedet ser bare nogenlunde acceptable ud…
En regel som Kim Kardashian dog imidlertid enten har glemt eller bare valgt at ignorere.
Reality-stjernen postede nemlig for nylig et throwback-billede på Instagram af sig selv og sine søstre, Khloé, Kendall og Kylie, og lillesøster Kylie er bestemt ikke glad for Kims billedvalg.
Det er usikkert, præcist hvornår billedet er taget, men det er åbenlyst nogle år siden… Kim ser selvfølgelig brandgodt ud og ligner, trods sit mere naturlige 00’er-look og det lyse, karamelblonde hår, mere eller mindre sig selv. Søstrene Kendall og Kylie, som er henholdsvis 15 og 17 år yngre end Kim, ser dog forståeligt nok rimelig anderledes ud.
Læs også: Kim Kardashian adresserer endelig rygtet om hendes seks tæer
Billedet af de fire søstre er taget på restauranten Benihana, og som Kims caption “Babies at Benihana” også indikerer, så er både Kendall og Kylie tydeligvis stadig børn. Det ændrer dog ikke på det faktum, at Kylie bestemt ikke er tilfreds med storesøster Kims valg af throwback-billede…
Det er ikke til at misse Kylies utilfredshed i kommentarfeltet. Hun har nemlig, meget kort og kontant, kommenteret: “Slet dette omgående”.
Mens fans bakker op om Kylies utilfredshed med kommentarer som: “Hvorfor gør hun det mod sine søstre?” og “Kim ved godt, det er forkert. Hun er jo den eneste, der ser godt ud på det billede”, så ser det ikke ud til, at Kim har tænkt sig at følge sin søsters opfordring og slette billedet.
Læs også: Kardashian-søstrene Kim og Kourtney citerer dansk sang på Instagram
Kim K joker derimod med sin søster og svarer: “Skal jeg lave et ‘Diddy’-crop og cutte dig ud af billedet?”
Den kurvede kendis refererer til episoden i 2017, hvor rapperen Sean “Diddy” Combs gjorde sig bemærket i hele verden, da han helt bevidst croppede Jenner-søstrene, Kendall og Kylie, ud af sit instabillede.
Det virker heldigvis som om, at Kylie godt kan se det sjove i situationen, og at hun også gør en smule grin med sig selv.
Når alt kommer til alt, så er der trods alt også tale om et barndomsminde – og hvem har ikke nogle pinlige, uheldige billeder, fra da man var barn?
Læs også: Ups! Scott Disick har lige afsløret en Kardashian-familiehemmelighed
Selvom Kim selv var langt fra at være et barn, da hun blev kendt, så har hun også forandret sig meget gennem årene. Du kan se hendes forvandling i galleriet herunder.