Her er Kylie Jenners nyeste projekt, der allerede har sat ild til internettet
Af Julie Sofie Hauritz & Emilie Østerby Bruun - 17/08/2021
Home / Kultur / Celebrity / Her er Kylie Jenners nyeste projekt, der allerede har sat ild til internettet
Der er ingen tvivl om, at Kylie Jenner elsker at vise sig frem i lækkert badetøj, men nu ser det ud til, at hun meget snart lancerer sin helt egen badetøjskollektion. Stjernen har givet et lille smugkig på kollektionen på sin Instagram story, og det ser vildt ud.
Hvis der er nogen, der ved, hvordan man driver en succesfuld forretning, så er det Kylie Jenner.
I 2015 lancerede hun sit første (skønheds)brand ’Kylie Cosmetics’, og i 2019 udvidede hun til også at lave hudplejeprodukter med lanceringen af ’Kylie Skin’.
Nu ser det ud til, at vores celebre skønhedsguru snart også lancerer sin helt egen swimwear-kollektion – og vi kan slet ikke vente!
Selvom Kylie endnu ikke har annonceret, hvornår hendes nye swimwear-kollektion kommer, har hun teaset for den flere gange.
Første gang var tilbage i maj 2021, da hun slettede alle sine billeder fra sin ’Kylie Cosmetics’-profil på Instagram, og uploadede ét nyt billede af sig selv i en pink bh og leggins. I beskrivelsen havde hun skrevet: ”Something is coming”.
Herudover har fans bemærket, at der for nylig er blevet oprettet en Instagramprofil under navnet ’Kylie Swim’.
Det har indtil nu været uklart, om profilen rent faktisk tilhørte Kylie Jenner, men i går uploadede hun et billede af sig selv i en af de kommende styles. Desuden delte hun den 16. august i år en række stories på Instagram iført forskelligt badetøj, hvor hun taggede ’Kylie Swim’.
Profilen ’Kylie baby’ har endnu ingen billeder, men da Kylie også oftest styler sin datter Stormi Webster i en masse smarte outfits, er det ikke helt utænkeligt, hvis hun også arbejder på en børnetøjskollektion.
Du kan imens vi venter på mere nyt, se hvilke vilde gaver Kylie har købt til Stormi gennem tiden i galleriet herunder.
Foto: @kyliejenner
Stormi Websters fødselsdagsfest
Kylie Jenner brugte hele 100.000 dollars, altså godt 628.300 kroner, på datterens to-års fødselsdagsfest. Festen blev navngivet Stormi World og fungerede som en forlystelsespark til ære for Kylie Jenner og Travis Scotts højtelskede datter, Stormi. Indgangen til forlystelsesparken var formet som fødselsdagsbarnets ansigt, og festen bød på alle de ting, som Stormi elsker allermest. Man kunne bl.a. opleve et snemandsværksted, karruseller, sukkersøde delikatesser og en gavebutik med Stormi World-merchandise. Fødselsdagsfesten blev planlagt i samarbejde med Kardashian-Jenner-familiens faste festplanlægger, Mindy Weiss.
Foto: @kyliejenner
Vild taskesamling
Stormi Webster har allerede en vildere taskesamling, end de fleste af os. Hun ejer nemlig tasker fra designermærker som Louis Vuitton, Hermès, Chanel og mange, mange flere. Samlingen er estimeret til at have en værdi på omkring 232.000 kroner - så vi gad da godt bytte garderobe med Stormi, bare for en dag!
Foto: @kyliejenner
Matchende Marine Serre-sæt
Kylie Jenner har allerede videregivet sin egen stil til den kun 2-årige datter Stormi, og Jenner er ikke bleg for at dele ud af søde billeder med datteren, hvor de er iført samme designer-outfits. Den blot 2-årige pige er allerede et stilikon og har en garderobe, de fleste af os kun kan drømme om. Hvem vil ikke gerne eje det flotte ikoniske måneprint fra Marine Serre? Kylie sørger selvfølgelig for, at hendes datter altid er klædt efter de nyeste tendenser – vi er kun lidt misundelige.
Foto: @kyliejenner
Fendi-barnevogn
Mor og datter matcher ikke kun i outfits, de matcher også i udstyr. Kylie Jenner går selvfølgelig ikke ned på tilbehør, og især ikke hvis det findes i en designer-udgave. Datteren Stormi blev kørt rundt i intet mindre end en barnevogn fra Fendi – der endda matchede Kylies kjole. Barnevognen har en værdi på knap 63.000 kroner.
Foto: @kyliejenner
Louis Vuitton-Lamborghini
Da Stormi fyldte 10 måneder, kunne hun blære sig med at være ejer af en baby-Lamborghini med Louis Vuitton-print. Babyudgaven er ikke nær så dyr som den ægte vare, men det er stadig et pricey stykke legestøj.
Foto: @stalwilten
Millionpony
Det er helt tydeligt, at kun det allerbedste er godt nok for Kylies datter. Ponyen, Frozen, som Kylie købte til Stormi som en 'bare fordi'-gave, var derfor heller ikke helt almindelig pony, men derimod en berømt showpony fra Holland. Frozen var heller ikke helt billig til en pris på omkring de 1,2 millioner kroner.
Foto: @kyliejenner
Diamantring I december 2019 forærede Kylie Jenner datteren den vildeste julegave, en tumling nogensinde har ejet. Stormi Webster var blot 1 år, da hun fik en ægte diamantring i julegave. Nu et år senere, har datteren fået endnu en diamantring, der nemt kan forveksles med en forlovelsesring. Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvad man kan give sin 2-årige datter i gave.