Celebrity

Her er Kendall Jenners nye kærlighed

- 16/02/2021

Kendall Jenner gjorde sin nye kærlighed offentlig, da hun på valentinsdag delte et billede af sig selv og sin nyeste flamme. Læs med her, når vi afslører, hvem den heldige fyr er!

Den 25-årige topmodel og realitystjerne, Kendall Jenner, holder sit kærlighedsliv mest for sig selv. Men fra at have datet sangere som Harry Styles og Nick Jonas til sportsstjerner som Ben Simmons er det vist sikkert at sige, at det ikke er Hr. Hvem som helst, som den unge model dater. 

Senest er Kendall set sammen med NBA-spilleren, Devin Booker, som spiller for Phoenix Suns. Kendall og Devin blev første gang spottet sammen i april i Arizona, og senere i Los Angeles, hvor de tilbragte den amerikanske højtid, Memorial Day, sammen. I august blev de ligeledes spottet en aften sammen med søster, Kylie Jenner.

Læs også: Kendall Jenner svarer på kritik efter omtalt undertøjskampagne

Men nu har Kendall og Devin altså endelig offentliggjort deres forhold på Instagram – og endda i forbindelse med kærlighedens dag: valentinsdag. Kendall postede nemlig et billede på sin Instagram story af hende og den nye flamme, Devin Booker, som omfavner hinanden på køkkenbordet (og Kendall ser meget forelsket ud).

Foto: @kendalljenner

Devin delte samme dag en Instagram story af Kendall, der leger med sin hund. Sidste måned havde han da også offentliggjort sin beundring af Kendall, da han postede en Instagram story af hende i bikini med teksten ”Whew”.

Foto: devbook31

En kilde fortæller til E!news:

”Hun foretrækker helt sikkert at holde forholdet diskret, men hun kan godt lide ham, og hun er glad for at være sammen med ham. For nu, så hygger de sig og har det sjovt sammen i L.A.”

Læs også: Kendall og Kylie besøger dansk realityshow-location

Vi er glade på Kendalls vegne og spændte på at se mere til Devin. I galleriet herunder kan du se alle de søde fyre, som Kendall og Kylie har datet gennem tiden.