Adele har igen delt et uigenkendelig billede efter sin store forandring
Af Line Lei Mohrsen Jensen - 03/08/2020
Home / Kultur / Celebrity / Adele har igen delt et uigenkendelig billede efter sin store forandring
I forbindelse med Beyoncés udgivelse af det visuelle album Black is King, har Adele netop delt et billede på Instagram, hvor hun hylder Queen B og hendes udgivelse. Der er tale om endnu et foto af den smukke kvinde efter sit store vægttab, og man kan næsten blive i tvivl om, hvem, som sidder på billedet. Kan du genkende Adele?
Indenfor det seneste år har Adele gjort sig særligt bemærket i forbindelse med sine posts på bl.a. Instagram, hvor man kan se, at hun har gennemgået et stort vægttab. Netop dette har været med til at give den smukke sangerinde et helt nyt look, og flere af hendes trofaste fans har haft svært ved at kende hende.
Sanggeniet har tidligere holdt sig i det skjulte, hvad angår billeder af sig selv. Men siden hun postede et billede af sig selv fra Drakes fødselsdag d. 24. oktober 2019, har dette ændret sig, og vi har siden da set flere billeder af den 32-årige sangerinde.
På det seneste instagrampost sidder Adele på hug foran et tv, hvor Beyoncés visuelle album Black is King bliver vist. Der er ingen tvivl om, at Adele er stor fan af Beyoncé – og dette kommer ligeledes til udtryk i hendes post.
Adele er iklædt et Black is King–inspireret look, og matcher et af Beyoncés outfits fra det visuelle album. På billedet bærer Adele en bluse med det ikoniske måneprint fra den unge, franske modedesigner Marine Serre, der tilbage i 2017 vandt den prestigefyldte modepris LVMH-Fashion Prize.
Billedet viser desuden, at den dygtige sangerinde har fået sig en ny frisure, da det bølgede hår adskiller sig fra Adeles tidligere looks. Netop Adeles nye look, har vakt debat i kommentarfeltet, da flere af hendes fans ikke kan se, at det rent faktisk er Adele som er på billedet.
Man kan altså med sikkerhed sige, at Adele har gennemgået en forvandling, men smuk det er hun – og det har hun altid været!
Psst! Vil du se flere kendisser, som har forandret sig i løbet af årene? Så tag et kig i nedenstående galleri med billeder af de vildeste kendistransformationer.
Foto: Mega/Instagram
Blake Lively
Skuespillerinden Blake Lively trådte ind i Hollywoods spotlight, da hun var på sit tredje år i high school. Tingene tog herfra fart både med karriere og stil… Og det klæder hende, at Forever 21 er blevet skiftet ud med Dior.
Bella Hadid
Bella Hadid er en af de skønheder, vi sukker ekstra over, når vi ser hende i modebilledet og på catwalken i dag. Bella har aldrig bekræftet, at hun har været under kniven, men at dømme ud fra teenagebilledet af hende, er det svært at forestille sig, at det kun er tidens gang, der har sat sine spor.
Foto: Mega
Kim Kardashian
Kim Kardashian har vist os, hvordan man med contour og plastikkirurgi kan ændre sit udseende på en seriøs måde - og vi blamer hende ikke! Kim har stor succes, og vi og hendes resterende 166 millioner følgere elsker at følge med på sidelinjen.
Foto: Mega
Donatella Versace
Donatella Versace er som navnet hentyder en del af modedynastiet Versace – og hun har ført sin brors (stifteren Gianna Versace) livsværk videre siden hans død i 1997 - og fungerer på nuværende tidspunkt som kreativ direktør for high end-brandet. Både tid og plastikkirurgi har sat sine spor på Donatellas look. Måske det ene lidt mere end det andet…
Foto: Mega/Instagram
Kylie Jenner
Der er sket meget med Kylie Jenners udseende gennem årene. Fra næse til læber og hofter. Enten er der noget helt særligt i vandet i Calabasas, og ellers er der en anden årsag...
Foto: Mega
Megan Fox
Megan Fox har altid haft et glimt i øjet, der er to die for. Gennem årene har hun vinket farvel til de tyndplukkede øjenbryn, den klistrede lip gloss og den blå øjenskygge. Mon ikke også hun har fået lidt hjælp udefra?
Foto: Mega/Instagram
Lara Worthington
Den australske model og tv-personlighed, Lara Worthington, kom for alvor i den australske offentligheds søgelys, da hun blot var teenager. Spol et par år frem, og hun dropper selvbruneren og sit lange bølgende hår til fordel for en mere sofistikeret page.
Foto: Mega
Victoria Beckham
Fra Spice Girl til modedesigner – Victoria Beckhams nye look klæder den sidstnævnte jobbeskrivelse en anelse bedre… Kan du overhovedet kende hende?
Foto: Mega
Khloé Kardashian
Kardashian/Jenner-søstrene vinder stort, når der er tale om bedste kendistransformationer, og Gud ved hvor mange penge, de har brugt på at nå dertil! Khloé Kardashian er endnu en af søstrene, der gennem årene har gennemgået en eventyrlig forvandling.