Celebrity

Adele deler sjældent privat billede på sin Instagram-konto, og fans er ellevilde

- 20/09/2021

Den engelske sangerinde, Adele, er kendt for at være meget privat, men nu har hun delt et billede på sin Instagram-konto, der bekræfter et rygte, der længe har svirret.

Tilbage i juli startede rygterne om, at Adele har fået en ny kæreste, da hun dukkede op til NBA-finalen med sportsagenten, Rich Paul.

Sangerinden blev tilbage i 2019 skilt fra sin mand gennem tre år, Simon Konecki, og har siden gennemgået en vild forvandling.

Hverken ‘Hello’-hitmageren eller Rich Paul har kommenteret på rygterne, men nu har Adele brudt tavsheden med et sødt Instagram-post.

Læs også: Britney Spears viser sin vilde forlovelsesring frem 

Den Grammy-vindende stjerne delte søndag en række billeder af sit look fra basketballstjernen Anthony Davis’ bryllup, og på det sidste billede ses det nu Instagram-officielle par. I beskrivelsen har hun blot lavet et rødt hjerte, men fans er sikre på, at de to stjerner nu officielt er et par. 

Det var på samme måde Jennifer Lopez afslørede, at hun igen er sammen med ungdomsflammen, Ben Affleck. Så mon ikke, der er noget om snakken, når fans ønsker det nye kendispar tillykke i kommentarfeltet. 

Hvis du heller ikke kan få nok af Adele, kan du i galleriet herunder, få flere detaljer om den private stjerne. 

Læs også: Kylie Jenner viser endelig sin gravide mave frem