Endnu en gang løb det årlige Golden Globe Awards af stablen - denne gang blot virtuelt. Men den virtuelle udgave satte bestemt ikke en stopper for de kvindelige stjerners spektakulære looks. Læs med, når ELLE viser dig de 15 bedste looks fra dette års Golden Globes.
Det 78. Golden Globe Awards blev i år afholdt noget anderledes end normalt. Grundet den globale corona-pandemi blev showet nemlig afholdt virtuelt – som så meget andet i disse tider.
Award-showet, som hylder de bedste film- og tv-præstationer, løb af stablen søndag d. 28. februar 2021. Showet blev igen hostet af værterne, Tina Fey og Amy Poehler – Tina fra The Rainbow Room i Rockefeller Centeret i New York og Amy fra Beverly Hilton i Los Angeles.
Læs også: De bedste kendislooks på den røde løber i 2020
Grundet det virtuelle show må vi i år undvære de store rødløber-øjeblikke – eller må vi? Stjernerne er nemlig efterhånden blevet nær professionelle, når det kommer til at tage ekstraordinære og fantastiske billeder af deres smukke outfits – og dette års Golden Globes var bestemt ikke en undtagelse.
De kvindelige stjerner er nemlig endnu en gang gået all in på deres Golden Globes looks, og de ser intet mindre end fantastiske ud! Fra Elle Fannings smukke, is-prinsesse-look fra Gucci til Lily Collins chikke, Pariser-look fra Saint Laurent – du har noget at glæde dig til!
Læs også: Her er vinderne og de bedste looks fra American Music Awards 2020
Se med i galleriet herunder, hvor ELLE-redaktionen har udvalgt de 15 bedste looks fra Golden Globe Awards 2021.
Læs også: Se de bedste looks fra Emmy Awards 2020