Kropsdiskrimination er desværre stadig en realitet for stjerner, når de skal klædes på til den røde løber – vi har i artiklen herunder samlet 10 kendisser, som har oplevet diskrimination i modebranchen grundet deres størrelse.
Model Ashley Graham, som for nyligt åbnede op om, at hun i 2016 skippede The Met Gala, fordi ingen designere ville klæde hende på, er desværre ikke alene, når det kommer til kropsdiskrimination.
Ashley er nu heldigvis en eftertragtet model, som har haft stor del i, at modebranchen langsomt ændrer sin attitude, når det kommer til, hvad den ”korrekte” størrelse er.
Det er dog stadig vigtigt at fokusere på kropsdiskrimination i modeindustrien, eftersom det desværre fortsat sker, og er en langsom proces, som gerne må skubbes endnu hurtigere i gang.
Læs også: Nu vender Met Gala tilbage
I galleriet herunder kan du læse om 10 stjerner, der har oplevet diskrimination i modebranchen på grund af deres størrelse
Foto: Mega
1. Khloé Kardashian
Khloé fortæller:
”Jeg tror helt sikkert at modeindustrien, og folk helt generelt, kigger mere på mig nu, hvor jeg har tabt mig. Ikke engang på shoots ville jeg have flere tøjmuligheder. Der ville altid være denne her opmærksomhed omkring Kourtney og Kim, men jeg var for meget arbejde for stylisterne, eller også havde de ikke noget i min størrelse – jeg var ikke en gang voldsomt stor!”
Foto: Mega
2. Bryce Dallas Howard
’Jurassic World’-stjernen har tidligere afsløret, at hun blev nødt til at købe sin egen kjole til Golden Globes 2016, eftersom der ikke var nok designere, som kunne låne hende en kjole i hendes størrelse.
Foto: Mega
3. Octavia Spencer
Oscar-vinderen har åbent fortalt om, at det var svært for hende at få nogle til at klæde hende på til Golden Globe Awards i 2012, hvor hun endda endte ud med at vinde en pris.
”Jeg er bare en lille, buttet pige. Det er svært for mig at finde en kjole at have på til sådanne arrangementer. Det er virkelig presset. Ingen designere kommer til mig,” fortæller Octavia.
Foto: Mega
4. Christina Hendricks
’Mad Men’-stjernen har afsløret, at hun under Award-sæsonen havde problemer med at finde en kjole, da hun er en størrelse 42.
”Folk har sagt en masse skønne ting om mig, men ikke én eneste designer vil låne mig en kjole … De udlåner kun kjoler i størrelse 30 eller 32, så jeg kæmper for, at nogle vil give mig en skide kjole,” fortæller hun.
Foto: Mega
5. Beyoncé
Der er helt sikkert altid kamp om at få lov til at klæde selveste Queen B på, når hun skal på den røde løber - men sådan har det ikke altid været.
Beyoncé fortæller, at da hun var en del af musikgruppen, Destiny’s Child, havde de store problemer med at få designere til at klæde dem på:
”I starten af Destiny’s Child ville highend-mærkerne ikke klæde fire sorte, kurvede piger på, og vi havde ikke råd til designerkjoler og couture … Min mor og min onkel lavede vores første kostumer. De syede selv hundredvis af krystaller og perler, og lagde så meget passion og kærlighed ind i hver lille detalje.”
Foto: Mega
6. Ashley Graham
Ashley anerkendte til Oscar-uddelingen i 2016, at det havde været svært at finde en kjole:
”Jeg har bare været superstresset – altså først og fremmest bare det at finde en kjole til Oscars – piger min størrelser – disse piger denne størrelse (siger Ashley, mens hun holder sig for brystet). Jeg mener, det har været et helt job i sig selv."
Foto: Mega
7. Melissa McCarthy
Selvom Melissa var blevet nomineret til en Oscar for sin rolle i ’Bridesmaids’, så kunne hun stadig ikke finde en designer, som ville klæde hende på til Oscar-uddelingen i 2012.
”Til Oscar-uddelingen i 2012 kunne jeg ikke finde nogle til at lave en kjole til mig. Jeg havde spurgt fem eller seks designere – nogle meget højtstående nogle, som laver kjoler til masser af folk – men de sagde alle nej. ”
Oplevelsen blev startskuddet til skuespillerens eget brand, Seven7, som er skabt til, at kvinder skal have det godt med sig selv – uanset størrelse.
Foto: Mega
8. Rachel Bloom
Selvom skuespillerinden, Rachel Bloom, har vundet en Golden Globe for sit komedie-show, Crazy Ex-Girlfriend, så har stjernen haft problemer med at finde en designer, der ville klæde hende på, på den røde løber.
Rachel har afsløret, at hun til Emmy Awards i 2017 selv havde købt den 18.590 kroners dyre Gucci kjole, som hun havde på:
”Jeg har før sagt, at åh det er svært for stederne at udlåne mig kjoler, fordi jeg ikke er en størrelse XXS, men på den anden side, så har jeg også råd – så det er okay … Når det er sagt, så er det stadig svært at finde kjoler for non-sample sized-kvinder.”
Foto: Mega
9. Dascha Polanco
Skuespillerinden har afsløret, at hun er blevet afvist af ét af sine yndlingsmærker, på trods af at hun har smidt mange penge efter mærket, var stjerne i Netflix-hittet, Orange is the New Black, og har 2,8 millioner følgere på Instagram.
”Jeg havde en situation med et highend-brand, som jeg personligt har investeret mange penge i, fordi jeg elsker, hvad de laver, og så havde jeg fået min publicist til at række ud til deres PR-team, og deres respons var: ’Åh, du er ikke den størrelse, som vi har. Ikke lige nu, måske i fremtiden.’ Det er skuffende, men jeg prøver at arbejde med up-coming designere, som elsker mine kurver lige så meget, som jeg selv gør,” fortæller Dascha.
Foto: Mega
10. Leslie Jones
Leslie postede på Twitter angående problemet med at finde designere, som ville låne hende en kjole til hendes egen premiere på filmen Ghostbusters:
”Det er så sjovt, hvordan der er ingen designere, som gider at hjælpe mig med en premierekjole. Hmmm, det vil ændre sig, og jeg husker alt.”
Christian Siriano takkede hurtigt ja til at klæde skuespillerinden på, og skrev senere på Twitter:
”Der burde ikke være noget exceptionelt over at arbejde sammen med intelligente mennesker, bare fordi de ikke er en størrelse XXS."
Læs også: Disse kendis-skilsmisser, er de mest omtalte nogensinde