Vi løfter sløret for de tre nominerede i kategorien 'Årets uundgåelige' til ELLE Style Awards 2015. Læs med her...
Årets største modefest, ELLE Style Awards 2015, nærmer sig med hastige skridt, og nu kan vi her på ELLE.dk afsløre de nominerede i kategorien ‘Årets uundgåelige’ til ELLE Style Awards 2015.
Kategorien ‘Årets uundgåelige’ fokuserer på en designer eller et design, som har været uundgåeligt i modemedierne, på fashionistaer, i gadebilledet og/eller røde løbere, på de sociale medier mm. Årets uundgåelige har med andre ord domineret 2014 med sit design, og har fået kvinder over det ganske land til at hoppe med på bølgen, stået i kø få at få fingrene i det eller til at drømme om det.
Se også: Her er alle de nominerede til ELLE Style Awards 2015
De nominerede i kategorien ‘Årets uundgåelige’ er:
SaksPotts: Det er gået stærkt for duoen Cathrine Saks og Barbara Potts, som gennem det seneste år har formået at få farve ind i gadebilledet og på Instagram med deres opsigtsvækkende pelse. Pelsene er blevet et musthavefor enhver fashionista og har også prydet forsiden på ELLEs decembernummer. Senest er kollektionen udvidet med pelskraver og smukke kimonoer, og med en stærk forhandlerliste i ryggen er vi sikre på, at Saks Potts-pigernes fremtid er lys.
Cecilie Copenhagen: Idéen opstod for mere end tre år siden, hvor to tørklæder med partisanerprint blev til en tunika, og efterfølgende har kvinder stået i kø for at få fingre i Cecilie Jørgensens eftertragtede sæt. Kollektionener videreudviklet, og Cecilie Jørgensen har formået at ramme tidsånden og de sociale medier i så høj en grad, at det bl.a. har ledt til et pop op-samarbejde med Nørgaard paa Strøget og med engelske Browns Fashion.
Mark Kenly Domino Tan: Mark Kenly Domino Tan var på alles læber, efter popdronningen Medina bar en af hans kjoler til ELLE Style Awards 2013, og siden har alle landets mest toneangivende stilikoner vist sig i hans karakteristiske foldede kreationer skabt af bl.a. møbelstof. Mark Kenly Domino Tan er allerede et etableret navn inden for dansk mode og har i 2014 ikke været til at komme udenom – senest som vinder af Dansk Design Talent – Magasin Prisen.
I det næste ELLE-magasin, der er på gaden fra den 30. marts, kan du læse meget mere om de tre nominerede uundgåelige designere og blandt andet læse, hvad de mener om hinandens design og stil.
Det er næppe nogen hemmelighed, at vi her på ELLE-redaktion glæder os helt vildt til at kalenderen siger den 4. maj 2015, og i disse uger er vi ved at gøre de sidste detaljer klar til den store aften! Kunne du tænke dig at komme til ELLE Style Awards 2015 og fejre modebranchen sammen med os?
Så skynd dig at købe billet til dig og din veninde, mor, søster eller kollega – køb din billet til ELLE Style Awards 2015 her.
Du kan også gå ‘all-in’ med VIP-billetter, der både inkluderer treretters middag på Brasserie Storm på Hotel Crowne Plaza, transport til DR Koncerthuset, velkomstdrink, show, afterparty og goodiebags – køb VIP billetter her. Vi har samlet et par billeder fra de nominerede i kategorien ‘Årets uundgåelige’ og deres fine styles i galleriet!