Personlig stil er mere end bare dit look. Alt, hvad du omgiver dig med - fra beauty til bøger - viser, hvem du er. Og for kreativ chef As Øland inkluderer det smukke ting, der har et tvist, er uperfekte og - vigtigtst af alt - har sjæl.
Trykt i ELLE Januar, nr. 111 // Tekst: Maria Frederikke Munch Thorgaard // Foto: Pia Winther // Styling: Stine Tidselbak Jacobsen
At kreativ chef As Øland går højt op i godt håndværk, stoflighed og materialer er medfødt, siger hun, men det er ikke det eneste, hun har med sig hjemmefra. Også udtrykket ”grimflot” stammer fra hendes familie og dækker fint den røde tråd i As’ univers. For nok sætter hun pris på smukke ting, men de skal helst have et tvist – det skal ikke være for pænt. Derfor synes As også, at rod er flot, ligesom hun elsker forfald – det kan være en Chanel-taske, der har fået den helt rigtige patina og det helt rigtige slid.
Og så går hun højt op i, at hendes ting har en historie og en sjæl, derfor finder hun flere af sine ting på f.eks. eBay, Den Blå Avis eller svenske auktionssider. Og når hun køber noget til sig selv, vurderer hun, om det er noget, hun vil have i lang tid; at det så er en bæredygtig tankegang er blot et plus. Selvfølgelig vil hun ikke ”gå rundt og ligne et museum”, som hun selv udtrykker det, så det sker også, at hun falder for tidens trends, og i så fald er det oftest fra farveglade danske designere som Ganni, Kokoon og Baum und Pferdgarten.
Klik dig igennem galleriet for at få et smugkig ind i As’ fine hjem…
Foto: Pia Winther Styling: Stine Tidselbak Jacobsen
As Øland
44 år, kreativ chef i Dansk Mode og Tekstil. Bor i hs i Hellerup med sin mand og deres to børn
Følg hende også på Instagram @asoland
Foto: Pia Winther Styling: Stine Tidselbak Jacobsen
As tiltrækkes af ting, der ikke er perfekt skønne. Som nu maleriet med 'sure farver' fundet på et loppemarked i New York for 20 år siden - "formentlig lavet af en amatør på aftenskole", som hun selv siger. 'Heiberg'-lampen er købt på Den Blå Avis og 'Konkylie'-bonbonnieren, som er et af As' kæreste ejer, er skabt af Arje Griegst.
Foto: Pia Winther Styling: Stine Tidselbak Jacobsen
Er der noget, As er øm over, så er det hendes smykker, som hun gerne vil have skal gå i arb. Her et udvalg fra bl.a. Arje og Irene Griegst og Orit Elhanati. Hårspænderne er købt hos hhv. Lot"29 og Nué, og chokoladeæskerne er fra Liberty.
Foto: Pia Winther Styling: Stine Tidselbak Jacobsen
Forkærligheden til Repetto-sko er til at få øje på - As er vild med at modellerne går igen sæson efter sæson. De flerfarvede sandaler er fra Stine Goya, og As faldt for deres vintagelook, mens velour-ballerinaskoene fra Aquazurra nærmest ser spiselige ud, som hun siger. De stribede slingbacks er fra danske Bartels.
Foto: Pia Winther Styling: Stine Tidselbak Jacobsen
As går ofte i kjoler, for som hun siger, klæder det hendes krop godt, og så er det nemt kun at skulle tage ét stykke tøj på. For tiden er hun glad for leopard - så længe det er med et tvist. F.eks. kunne printet på kjolen fra Kokoon (yderst th.) også være girafinspireret, mens Ganni-kjolen (i midten) er lidt falmet, hvilket giver den et vintagelook, som As godt kan lide. Blondekjolen er også fra Ganni.
Foto: Pia Winther Styling: Stine Tidselbak Jacobsen
Arje Griegsts 'Konkylie'-flødekande, der mangler låget, har As fået foræret af sin svigerinde, mens hendes svoger, kunstneren Eske Kath, har givet hende maleriet. Lampen fra Le Deun er købt hos The Apartment.
Foto: Pia Winther Styling: Stine Tidselbak Jacobsen
Bogreolerne er fyldt til randen, for As elsker den stemning, bøgerne giver, og det minder hende om alle de historier, hun har fået fortalt og tilegnet sig. Brokadekjolen er fra Baum und Pferdgarten.
Foto: Pia Winther Styling: Stine Tidselbak Jacobsen
As' seneste køb er kunstner Rose Ekens pensler og blyanter i keramik. Den rosa vase er et eBay-fund, og Anna Topuriya-værket er fundet hos Les Gens Heureux, hvor hun køber meget af sin kunst.
Foto: Pia Winther Styling: Stine Tidselbak Jacobsen
Lamperne af Isamu Noguchi har As købt i London, og fordi rislamper er så skrøbelige, strider de lidt imod hendes filosofi om, at det, hun køber, skal kunne holde i mange år. Derfor har hun besluttet at, at skulle de revne, vil hun købe noget fint papir og lappe dem.
Foto: Pia Winther Styling: Stine Tidselbak Jacobsen
Yndlingsprodukterne er fra Ling og Amazing Space, mens yndlingsduften er fra Le Labo. Den lyserøde porcelænskanin, der indeholder vat, er fundet på Den Blå Avis, og Georg Jensens 'Vivianna'-bøjleur bruger As som smukke mere end som armbåndsur. Pungene er ra hhv. Marni (tv.) og Alaïa.
Foto: Pia Winther Styling: Stine Tidselbak Jacobsen
"Grim-flot" og "te med mælk", sådan beskriver As væggen i sit soveværelse. Den skal males på et tidspunkt, men lige nu elsker hun den, som den er. Kunstværker med broderier er lavet af As' veninde Sarah BEcker, vintage-Chanel-tasken med kvast er fundet på eBay, og lampen fra Svenskt Tenn er købt på auktion.
Foto: Pia Winther Styling: Stine Tidselbak Jacobsen
Ingen af As' billeder er hængt op, for hun føler sig mere fri til at kunne flyte dem rundt, når de står på gulvet - papirklippet her er af Mathias Malling Mortensen. Kurvestolen er et arbe-stykke fra As' bedstemor, og den stribede pude har hun syet sammen med sin mor. Sidebordet af McCollin Bryan er fra The Apartment.