Det danske interiørbrand Louise Roe har udvidet sit univers med en helt ny konceptbutik med tilhørende café på en eksklusiv adresse i det indre København.
Københavns designscene har endnu engang fået et nøk opad, idet Louise Roe Copenhagen har åbnet konceptbutik med inspiration til indretning.
For mange er det danske interiørbrand Louise Roe lig med god kvalitet og tidløs design, og trofaste såvel som nye fans af universet har netop fået et nyt favoritspot i København.
Louise Roe Gallery – Concept Store & Coffee slog nemlig dørene op lørdag den 6. oktober 2018. Fremover vil københavnerne kunne suge til sig af brandets og Louise Roes personlige stil i galleriet.
Læs også: Shop Bendtsens originale plakater i håndmalede rammer.
Louise Roe Copenhagen arbejder udelukkende med genuine materialer som blandt andet glas, marmor, uld og kashmir, og brandet, som blev etableret i 2010, hylder passionen for det æstetiske. Den allestedsnærværende æstetik kan nu nydes i konceptbutikken, der samtidig huser egen café med kaffe, godt bagværk og lækre snacks.
Placeringen er i sig selv et besøg værd. Louise Roe har nemlig slået dørene op på Vognmagergade 9 i indre København – lige under det velkendte Egmont-ur.
Den imponerende facade bestående af hele seks vinduespartier lover allerede udefra om en vis dekadence, og så snart du træder ind ad døren udfolder brandets eksklusive DNA sig til fulde. Fokus ligger på designoplevelsen såvel som nydelse, så du kan næsten ikke komme derind for hurtigt.
Dørene er slået op, og butikken, der både byder på Louise Roe Copenhagen varer, men også udvalgte designs fra andre brands, er klar til at byde dig velkommen. Louise Roe Gallery – Concept Store & Coffee vil udover den daglige drift fra tid til anden danne ramme for midlertidige installationer og happenings, ligesom at brandet generelt opfordrer til samarbejder på tværs af brancher.
Du kan følge med på Louise Roes Instagram HER.