Da ELLEs moderedaktør, Josephine Aarkrogh, for nyligt var i Milano til Milano Fashion Week var et af hendes yndlingsshow Guccis SS16-show.
For ikke nok med at det italienske modehus præsenterede en smuk SS16-kollektion, så var der også en håndbroderet invitation, der matchede deres location – alt fra gulvtæppe til stolene – og der var derfor virkelig tale om et særdeles gennemført setup!
Derfor var Gucci også et af de shows, der var på manges læber efter Milano Fashion Week, herunder kærligheden til deres nye it-bag ‘Dionysus’, som pt. er på enhver fashionistas ønskeseddel – og derfor også en brand, som ELLEs moderedaktør er vild med lige nu.
Lige nu drømmer Josephine om denne blazer fra Gucci:
“Gucci er overalt lige nu, og jeg gad godt eje noget af deres cool print – fx denne blazer, der vil være cool med et par blå jeans!”, lyder det fra Josephine.
Er du nysgerrig, og vil du se mere fra Josephines tur til Milano Fashion Week og Guccis SS16-kollektion? Så se med i galleriet, hvor vi har samlet moderedaktør, Josephine Aarkrogh, og stylingsredaktør, Mie Juels, dagbog fra Milano Fashion Week!
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!
Foto: Instagram
Gucci står bag denne smukke håndbroderet invitation der er helt fantastisk (ligesom deres kaffe)!
Foto: Mie Juel, Josephine Aarkrogh
Team ELLE! Hvis nogen skulle være i tvivl... Costummade flet clutch fra Rae Feathers.
Foto: Mie Juel, Josephine Aarkrogh
I Gucci's showroom fik vi et nærmere kig på kollektionen og Mie forelskede sig, ikke overraskende, i denne taske med sine initialer på; MJ.
Foto: Mie Juel, Josephine Aarkrogh
Gucci havde den smukkeste location! Må vi få et stykke af det gulvtæppe med hjem - eller bare en stol?
Foto: Mie Juel, Josephine Aarkrogh
Morgenmad på sengen, ja det er hard work at være på arbejde i Milano... (Smil) Og Moschino sørger for at sikkerheden er i orden med den mest kreative showinvitation: en sikkerhedshjelm.
Foto: Mie Juel, Josephine Aarkrogh
Smuk finale hos Prada, der bød på masser af embellishments, transparens og tweed - we love!
Foto: Mie Juel, Josephine Aarkrogh
Matchy matchy! Vi parrede op med matchende Valentino sko...
Foto: Mie Juel, Josephine Aarkrogh
Man skulle måske ikke tro det, men Milano kan være meget regnfuld...
Foto: Mie Juel, Josephine Aarkrogh
Det nye mærke du skal kende hedder For Restless Sleepers, og selvom det ligner nattøj, er de smukke printede skjorter og bukser lavet til brug uden for soveværelset!
Foto: Mie Juel, Josephine Aarkrogh
Den smukke regnbue er tegn på at bedre vejr er på vej. Og ganske rigtigt blev det høj sol dagen efter.
Foto: Mie Juel, Josephine Aarkrogh
Alberta Ferretti var inspireret af ørkenen og bød på masser af smukke sommerlooks.
Så kom dagen, som vi er mange, der har ventet på i spænding: den officielle lancering af Balmain x H&M-kollektionen.
Balmain x H&M-kollektionen blev præsenteret på Wall Street i New York for et internationalt publikum, hvor alle de kendte it-girls selvfølgelig var at spotte, herunder Kylie Jenner, Diane Kruger, Rosie Huntington-Whiteley og Alexa Chung.
ELLEs digitalredaktør, Laura Lawaetz, var også blandt gæsterne, som fik et eksklusivt sneak peak på den glamourøse Balmain x H&M-kollektion, der er designet Balmains Olivier Rousteing.
På catwalken var det Olivier Rousteings Balmain-hær af it-girls – Gigi og Bella Hadid, Jourdan Dunn, Alessandra Ambrosio, Karlie Kloss og Joan Smalls – som fremviste den smukke kollektion på catwalken. Og det blev kollektionen selvfølgelig kun endnu pænere af.
For selvom vi allerede kunne afsløre den fulde Balmain x H&M kollektion for et par dage siden, så blev kollektionen lidt mere cool af at blive båret på catwalken. Vi har i hvert fald allerede fået os nogle helt nye favoritter fra kollektionen.
Efter modeshowet var det ingen andre end 90’er fænomenet Backstreet Boys, der overraskede publikum med en eksklusiv liveoptræden – og her er det næppe kun os, der er ret misundelig over ikke, at have en oplevet en reunion af sådan en kaliber!
Aftenen blev på alle måder en aften i #HMBalmaination’ tegnet, og det var derfor også en overvældet Olivier Rousteing, der udtalte sig efter showet:
“I aften har været som at se en drøm gå i opfyldelse. Energien og stemningen var helt utrolig, og det var fantastisk at se Backstreet Boys optræde kun for Balmain x H&M. Det er en ære for mig at samarbejde med H&M, og jeg vil aldrig glemme lanceringen i aften,” siger Olivier Rousteing, kreativ chef for Balmain.
Også hos H&M var de glade for aftenen, og de glæder sig nu til at præsentere kollektionen for alle deres kunder:
“Lanceringen afspejlede alt, hvad Balmain x H&M-kollektionen står for, den var fuld af energi, positive vibes og glamour. Det var en oplevelse for livet, og vi glæder os til at dele følelsen med vores kunder over hele verden, når kollektionen kommer i butikkerne,” siger Ann-Sofie Johansson, kreativ rådgiver hos H&M.
Brangelina gør comeback! Angelina Jolie har nemlig skriblet på en film til sig selv og sin mand Brad Pitt, og nu er en udvidet version af traileren blevet offentliggjort.
Filmen hedder By the Sea, og i filmtraileren ser man små bidder fra filmen og behinds-the-scenes snaps, mens Angelina Jolie fortæller, hvor svært det har været at filme By the Sea, som handler om et parforholds forfald.
“Da jeg skrev den, troede jeg aldrig, vi rent faktisk ville gøre det, så jeg skrev den med en særlig form for frihed,” fortæller Angelina Jolie, som også har instrueret filmen.
Det er første gang, at det celebre par spiller overfor hinanden i den samme film, siden de forelskede sig på settet til filmen Mr. & Mrs. Smith tilbage i 2004.
I teaseren til filmen kan man også spotte nogle af parrets børn – se traileren til By the Sea her:
Brunch behøver ikke at bestå af æg, bacon og frugt, hvis du spørger indehaveren af 42RAW, Jesper Rydahl. Derfor har det næringsholdige madkoncept nu lanceret deres bud på en brunch, som indeholder alt fra lækkert glutenfrit brød med avocado og hummus til crunchy granola, sweet potato fries og lækre glutenfri pandekager.
“Vi har brugt lang tid på at udvikle og sammensætte brunchtallerkenen, så de forskellige ting passer sammen og giver den rigtige form for mæthed og velvære efterfølgende. Det, synes jeg, er lykkes rigtig godt,” udtaler Jesper Rydahl.
Nu tilføjer Illum nemlig endnu et luksusmærke til deres nye luksusområde, der har åbnet den ene luksuriøse butik efter den anden indenfor det seneste år, herunder Saint Laurent, Balenciaga, Chlóe og Proenza Schouler. Og den nye luksuriøse butik er ingen andre end: Céline.
Det er endnu ikke meldt ud, hvornår Céline åbner i Illum for første gang, men vi krydser fingre for, at det bliver hurtigst muligt – helst inden jul, sådan at vi kan nå at sætte Céline-tasken på ønskelisten.
Derudover krydser vi også fingre for, at den nye Céline-butik bliver mindst lige så lækker at se på rent indretningsmæssigt, som den Céline-butik, der fx ligger i London – og som du kan se på billedet øverst i artiklen. Men mon ikke?
Hvis du er vild med eksklusive og dyre butikker, så se med i galleriet, hvor du kan følge ELLEs modeskribent Lotte Freddie rundt i København, hvor hun guider til de 10 nyeste flagshipstores – dyre som mindre kostbare mærker, men alle med sans for indretningen.
Opdateret den 11. november 2015: Det er netop blevet bekræftet, at Céline-butikken i Illum åbner torsdag den 12. november 2015.
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!
Foto: PR, Instagram
Aura: Kristen Bernikows Gade 5. Der er ikke noget ’på det jævne’-dansk over Aura, som nu ligger på Kristen Bernikows Gade mellem Topshop og Nespresso. En skinnende lakhvid luksusboutique med smykkemontrer og nedsunket ø i midten af børstet messing. Gulvvaser fyldt med sæsonens smukkeste blomster, og to afslappende bergère-stole med guldbrokadepuder understreger indtrykket af et gennemtænkt udvalg af internationale designermærker. Indkøb og indret-ning er foretaget af ejeren af Aura, Emilie Petersen, 21 år, som ”savnede en concept store i København med et mere dristigt udvalg af mindre udbredte brands i Danmark.”
Foto: PR, Instagram
Balenciaga. llum, Købmagergade. Illums nye ejere sørger for den største mængde ny luksus samlet på ét sted. F.eks. en fantastisk taskeafdeling med en eksklusiv Balenciaga-boutique elegant indrettet i lys perlegrå – gulvtæppe og marmorerede vægge – som ramme om Alexander Wangs sofistikerede Balenciaga-kjole- og -taskedesign. Ligesom luksusdesignboutiquerne er stueetagens nye look etableret for en formue efter alle kunstens og den gode smags regler.
Foto: PR, Instagram
Bitte Kai Rand: Pilestræde 26. ”Vi blev smidt ud af Illum. Vi kunne få 30 kvadratmeter, og så tænkte jeg: Vi skal prøve noget nyt,” erklærer Bitte Kai Rand. ”Vi var vant til små sidegader til vore butikker, nu ville vi hen til Strøget.” Derfor har hun og hendes mand, Michael Rand, åbnet 300 kvadratmeter på hjørnet af Antonigade og Pilestræde – ”for at få vist vort design i optimale omgivelser og forbedre købsoplevelsen.” Store, flotte lokaler holdt i skifergrå og ultrama-rin, der skaber dynamik til lyst egetræ og stampet stenpudsgulv med detaljer af sort stål og messing samt grå, lave lænestole og borde.
Foto: PR, Instagram
Boyy.Christian IX’s Gade 10: En sej, violet brokadeblazer fra Tom Ford og en smuk, asymmetrisk, hvid Balenciaga-silkebluse til Levi’s ’517’-jeans lyste cool elegant op på hhv. canadiske Jesse Dorsey og thailandske Wannasiri Kongman, da de sammen åbnede deres første Boyy-butik i Europa i Christian IX’s Gade i foråret.”Vi kom, vi så, og vi måtte bare åbne en butik her,” forklarede Boyy-parret ved butiksåbningen. De to har været inde over alle detaljer, og bag en tonstung marmordør har de indrettet med lysegrå marmorerede vægge omkring en rød lakdisk, Gubi-stole på gråt marmorpatchworkgulv og palmelampetter på påfuglefarvede vægge i loungen.
Foto: PR, Instagram
Ferragamo. Illum, Købmagergade. I flugt med Valentino har Ferragamo slået dørene op på Købmagergade til et fornemt fristende udvalg af det eksklusive skomærke. Ferragamo har altid været et af filmstjerners og celebriteters foretrukne mærker. Som Audrey Hepburn, Ava Gardner, Marilyn Monroe og Eva Peron, der alle satte pris på sublim læst, komfort og ekstraordinært design – ligesom alle os andre dødelige, der nu kan shoppe legendarisk skodesign midt i city. Glansfuldt, indirekte lys på marmorgulv i lyse og beige blokke, hvide vægge og spejlblankt stål sætter tasker, sko, bælter og silketørklæder i smukkeste relief. Apoteosen af luksus.
Foto: PR, Instagram
Prada: Illum, Amagertorv. Det seneste luksusmærke til at åbne i Cool Copenhagen er Prada. I luksus-smørhullet ud til Amagertorv på hjørnet af Strøget og Købmagergade lukker Prada i november dørene op til tre etagers mode. Accessories (tasker, sko, tørklæder osv.) i stuen, herretøj på første sal og dameafdeling på anden sal, begge med direkte indgang ud i Illum. Forretningen indrettes af Prada selv efter brandets eget koncept, men facaden er designet for Prada af det danske arkitektfirma Vilhelm Lauritzen i samarbejde med Illum, som ejer huset.
Foto: PR, Instagram
Rabens Saloner: Møntergade 19. En gade kan fuldstændig forvandles og skifte karakter. Således har Møntergade antaget en overlegen urban smagfuld stil og fremstår nu internationalt elegant. Det ser godt ud, ligesom Birgitte Rabens nyeste foretagende: En enormt interessant indrettet og indbydende forretning med smukt tøj i eget design – det meste udført og broderet på Bali, hvor Birgitte bor halvdelen af året.
Foto: PR, Instagram
Saint Laurent: Illum, Købmagergade. Den første Saint Laurent-butik på dansk grund er, ligesom tøjkollektionen, designet af mærkets kontroversielle designdirektør Hedi Slimane. Denne, der har vendt op og ned på Saint Laurents image – fra klassisk voksenluk-sus til ungt, råt og sexy – har i samme ånd valgt cool, håndskåret sort og hvid marmor på vægge og gulv og blanke, stålindfattede glasmontrer til den 180 kvadratmeter store boutique med sko, accessories og tøj fra et af fransk modes helt store og trendskabende navne, hvor det nyeste kjole design, sko og tasker i allerhøjeste grad er tilbedelsesværdigt.
Foto: PR, Instagram
Tod's. Illum, Købmagergade. Ved siden af Ferragamo, bag facaden af transparente stenplader, finder man Tod’s. Endnu et navnkundigt italiensk mærke, der oprindeligt skabte sin berømmelse på de kendte, behagelige køresko med nubret gummisål og -hæl. Med en behagelig og lys atmosfære er Tod’s-butikken indrettet a la et moderne italiensk hjem med sorte læderbænke, sorte marmorborde, lyse, polstrede lædervægge og harlekinmønstret, gråt velourgulvtæppe.
Foto: PR, Instagram
Valentino. Illum, Købmagergade. Fra Købmagergade er der direkte indgang til Valentino, og hvem ville ikke ønske sig et ægte italiensk Valentino-underværk, det foretrukne valg af kongelige, filmstjerner og præsidentfruer? Nu behøver man ikke drage udenlands for at finde et finere udvalg af det eftertragtede mærke designet af Maria Grazia Chiuri og Pierpaolo Piccioli, der her befinder sig omgivet af grå marmormosaik på vægge og gulv og lyse kernelæder.
Den sidste uge i oktober afholdes French Jazz Week i København, som er udviklet i samarbejde med den fransk ambassade, jazzmusikeren Niels Lan Doky og det europæiske Hanska Projekt.
Få et bid af det romantiske Paris og oplev jazzen, der fra 1920’erne og op igennem 1950’erne hurtigt fik et celebert ry og tiltrak de helt store kunstnere som Josephine Baker, Ella Fitzgeral, Nina Simone, Miles Davis og Duke Ellington.
Så tag din allerkæreste under armen og sving forbi The Standard Jazz Club fra den 26. oktober til den 1. november. Billetterne koster fra 150 kr., og du kan finde dem HER!
Day Birger et Mikkelsen, Costummade, Mads Nørgaard og Samsøe & Samsøe er de fire nye danske mærker, som holder lagersalg i slutningen af oktober og starten af november i København.
Så snyd ikke dig selv for besparelser på op til 80 %, og klik dig igennem galleriet for at se tid og sted for hvert lagersalg.
Psst… Klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.
Foto: Facebook
Gardenia & Shoe Biz CopenhagenTid: D. 19/10 kl. 14:00-20:00 + D. 20.-21.10 kl. 10:00-20:00//Sted: Store Kannikestræde 19, 2. sal, 1169 KBH K.//Info: Spar op til 70% på tidligere kollektioner og kollektionsprøver, modtager MobilePay og kontanter.
Foto: Facebook
Day Birger et MikkelsenTid: D. 24.10 kl. 10:00-18:00 + d. 25.10 kl. 10:00-14:00//Sted: Foyer by DGI Byens konference bygning, Tietgensgade 65, 1704 KBH V.//Info: Spar op til 80% på DAY, DAY et og 2NDDAY, modtager dankort og kontanter.
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Mads NørgaardTid: D. 28.10 kl. 16:00-22:00 + d. 29.-31.10 kl. 10:00-19:00 + d. 01.11 kl. 10:00-17:00//Sted: Nørrebrohallen, Nørrebrogade 208, 2200 KBH N.//Info: Tidligere kollektioner, udgåede modeller, salgsprøver og 2. sortering, modtager dankort.
Foto: Facebook
Samsøe & SamsøeTid: D. 31.10 kl 10:00 - 17:00 + d. 01.11 kl. 10:00-16:00//Sted: Remisen, Blegdamsvej 132, 2100 KBH Ø//Info: Nye varer tilføjes hver dag, modtager kontanter, dankort og MobilePay
Mhm, findes der noget skønnere end hår, der både dufter, føles og ser brand godt ud? Næppe. Én af måderne, hvorpå man kan opnå et lækkert, fyldigt, sundt og velduftende hår, er ved at bruge hårolie.
Men hvorfor er det egentlig godt at bruge, hvor meget skal man bruge – og må hårolien gerne røre ved hårbunden?
Vi har bedt ELLEs skønhedsassistent, Kirstine Engell, der er uddannet frisør- og makeupartist, om at komme med sine bedste råd og tips, når det gælder brugen af hårolie.
Læs med her, og bliv klogere…
Hvorfor og hvordan skal du bruge en hårolie?
“Det smarte ved hårolier er, at du kan bruge dem i både vådt og tørt hår. Når du bruger en hårolie i vådt hår vil de plejende ingredienser trænge længere ind i håret og kan ofte være genopbyggende samtidig med, at de beskytter dit hår mod varme fra styling-produkter og solens uv-stråler. Hvis man har et hår, der har tendens til let at filtre, hvilket ofte sker, når man fx går med halstørklæde om vinteren, kan en hårolie i vådt hår være en lille hjælp til at komme knuderne til livs. En hårolie er desuden fantastisk til at afhjælpe krusset hår og til at samle og fugte tørre hårspidser”.
Hvor meget skal du bruge?
“Mængden af olie du skal bruge varierer meget fra hårtype til mængden af hår. Det er dog altid en god huskeregel, at være nøjsom med mængden, da man ellers kan ende op med fedtet hår uden volumen. Man kan dog bruge en anelse mere i vådt hår – men undgå endelig at ramme hovedbunden”.
Kan hårolier bruges til alle hårtyper?
“Der findes et bredt udvalg af hårolier, og det er derfor vigtigt at finde en, der matcher lige præcis din hårtype – for så får du uden tvivl det bedste resultat. Men uanset om du har fint skandinavisk hår eller er indehaveren af et stort og fyldigt hår med lækre slangekrøller, er en hårolie et sikkert hit på hylden for hårprodukter”.
Kirstine Engell har en personlig favorit, når det kommer til hårolier – og det er denne fra Kérastase, som er den hårolie, som Kirstine selv opnår de bedste resultater med:
Kérastase Elixir Ultime Oléo-Complexe indeholder 125 ml. og koster 199 kroner. Find den online HER
Tiden er inde til at udvide garderoben med vinterkøb, og her er et par fine handsker en nødvendighed. Du behøver ikke kun at tænke praktisk, når du skal finde de handsker, der skal holde dine hænder varme gennem vinteren, da der findes et hav, som vil komplimentere dit look.
Vælg eventuelt et par mere utraditionelle handsker med mønster eller frynser, der vil fungere som en feminin kontrast til dit vinteroutfit.
Du går heller aldrig galt i byen med et traditionelt og enkelt par. Og hvem værdsætter ikke at kunne holde varmen i et par forede læderhandsker? Det vil vi på ELLE-redaktionen i hvert fald ikke have noget imod…
Så klik dig igennem galleriet og find dine yndlingshandsker, som skal holde dig varm i kulden.
Psst…hvis du sidder med mobil eller tablet, så ‘swipe’ dig igennem billederne.
Foto: Oliver Stalmans
Foto: Produktfoto
Læderhandsker, Tiger of Sweden, 800 kr. Findes online HER!
Foto: Produktfoto
Læderhandsker, Valentino hos Net-A-Porter, 2.690 kr. Findes online HER!
Foto: Produktfoto
Læderhandsker, & Other Stories, 450 kr. Findes online HER!
Foto: Produktfoto
Læderhandsker, Acne Studios, 2.500 kr. Findes online HER!
Foto: Produktfoto
Læderhandsker, Becksöndergaard, 600 kr. Findes online HER!
Tekst: Maria Frederikke Munch // Styling: Stine Tidselbak Jacobsen // Foto: Pia Winther
Som indretningskonsulent og grafisk designer hos Tapet-Café arbejder Karen-Lise Yde Knudsen rutineret med farver og materialer, og det afspejles i hendes hjem, hvor ingen af væggene er hvide, men i stedet udgøres af et miks af teksturer og farver – fra sand til dyb grøn og blå – og dertil masser af mønstre på både tapeter, gardiner, puder og tøj.
Hendes stil i både indretningen og garderoben er feminin med et grafisk islæt og understreger, at hun altid har gået op i detaljer. Det betyder, at hvad enten der er tale om hendes hjem eller påklædning, så sætter hun tingene sammen til mindste detalje – helt ned til hvilken farve hårelastikken har – for hun tager stilling. Hun forelsker sig ofte i nye ting, men bruger netop sin stillingtagen til hurtigt at finde ud af, om det er noget, hun kan undvære, eller noget, hun ikke kan leve uden.
Klik dig igennem galleriet og få et kig ind i Karen-Lises fine lejlighed.
Psst…hvis du sidder med mobil eller tablet, så ‘swipe’ dig gennem billederne.
Foto: Pia Winther
Karen-Lise Yde Knudsen er 26 år og indretningskonsulent og grafisk designer hos Tapet-Café. Hun bor i lejlighed på Østerbro i København med sin kæreste.
Foto: Pia Winther
Karen-Lise har en svaghed for tasker. Den seneste, hun har tilføjet til samlingen, er den sandfarvede med blå kanter fra Stella McCartney.
Foto: Pia Winther
Soveværelset er holdt i lyse nuancer og med smukke mønstrede puder fra Tapet-Café. Sengetæppet er fra stilleben, og lampen er et arvestykke.
Foto: Pia Winther
Et af Karen-Lises yndlingsmærker er Ganni, som hun gerne køber to-tre ting fra hver sæson – senest den gulvlange kjole. Den korte er fra Zara.
Foto: Pia Winther
På skrivebordet i soveværelset står lampen ’Faringdon’ fra Tapet-Café samt et mindre udvalg af inspirerende modebøger. Den indrammede tegning har Karen-Lise selv lavet.
Foto: Pia Winther
Fordi hans og hendes yndlingsdufte matcher, står de fremme og er ikke gemt væk i et skab. Smykkeskrinet er et loppefund, og den turkise halskæde er købt i Göteborg.
Foto: Pia Winther
Sølvarmbåndet fra sophie Bille Brahe tager Karen-Lise sjældent af, for det er hendes kæreste eje. Den blå æske er en gave fra hendes kæreste, og de printede clutches er designet af Helene Blanche.
Foto: Pia Winther
Flaskerne på det fine barbord bliver nøje udvalgt af Karen-Lises kæreste. Vasen er fra Bolia og er en gave fra Karen-Lises svigerforældre.
Foto: Pia Winther
Karen-Lise har en stor samling af bøger, men måtte pakke langt de fleste væk, da hun flyttede sammen med sin kæreste, fordi der simpelthen ikke var plads til dem alle. Derfor har kun særligt udvalgte fået plads i den grafisk stringente reol fra Ikea. Fyrfadsstagen er af Tom dixon, og ’Buckland’-lampen, ligeledes i messing, er af Vaughan hos Tapet-Café.
Foto: Pia Winther
Det første, Karen-Lise og hendes kæreste købte sammen, var ’safari’-stolen, designet af Kaare Klint.
Selvom det meste af dagen er booket med at være personlig træner og masser af træning til hende selv, så kender ELLEs sundhedsskribent, Sara Jin Smidt, aka. Healthy Skinny Bitch, godt til følelsen af, at det kan være svært at komme afsted til træning i vinterperioden.
Det er bare lidt som om, at det er sværere at komme afsted, når det er koldt udenfor og samtidig mørkt og gråt det meste af dagen.
Derfor har Sara Jin Smidt dedikeret dagens sunde tip til, hvordan man lettere kan motivere sig selv til at komme ud af døren – og det er nemmere end som så. Det handler nemlig bare om at hive fat i nogle af dem, vi elsker allermest: veninderne!
“Har du også svært ved at komme afsted til træning her i de lidt mørkere tider? Så anbefaler jeg, at du allierer dig med en veninde. På den måde har du én du skal mødes med, og som du ikke kan tillade dig at brænde af. Desuden bliver træning ofte lidt sjovere, når det er sammen med en anden”, fortæller Sara Jin Smidt.
Så send en SMS til veninderne, og så er det bare med at komme ud af døren…
Onsdag den 4. november 2015 kan du komme med til en eksklusiv og inspirerende shoppingaften sammen med Selected Femme og ELLE.
Selected Femme og ELLE har nemlig fornøjelsen af sammen at invitere dig og en ledsager til en inspirerende shoppingaften i SELECTED i Frederiksberg Centret.
Du kan glæde dig til en aften i modens tegn, hvor SELECTED FEMME chefdesigner Åse Wasbrekke præsenterer vinter 2015-kollektionen samtidig med, at ELLEs moderedaktion fortæller dig om sæsonens nye tendenser og viser deres favoritter fra Selected Femmes vinterkollektion.
Derudover vil der være mulighed for at deltage i masser af konkurrencer og få lækre forfriskninger, goodiebags og hele 20 % rabat på alt i butikken (gælder dog ikke i forvejen nedsatte varer).
Hvornår:
Onsdag den 4. november 2015 kl. 19-21
Hvor:
Hos Selected Femme/Homme i Frederiksberg Centret, butik 4190, 2000 Frederiksberg
Tilmelding:
Eventet er gratis at deltage i, men tilmelding sker efter først til mølle-princippet. Så skynd dig at send en mail med navn og adresse til selectedevent@bestseller.com.
Du modtager en mail, hvis du har fået plads til eventet.
Vi håber på at se en masse af vores skønne ELLE-læsere til arrangementet!