Den tyrkiske metropol er placeret lige i hjertet af Bosporusstrædet, som er det stræde, der adskiller Europa og Asien fra hinanden. Det vil sige, at du har en enestående mulighed, for at opleve to verdener på en og samme tid. Istanbul har, som bindeled mellem to vidt forskellige og særdeles mangfoldige verdensdele, det privilegium, at kunne tilbyde det bedste fra to verdener.
Så snart, man nærmer sig den asiatiske bydel, kan man mærke den charmerende, autentiske atmosfære og en stemning, som er præget af en gennemgående fred og ro. Vender man derimod 180 grader og tager et skridt i den retning, vil man langsomt nærme sig Istanbulds pulserende hjerte – den europæiske bydel, som er delt op i to af strædet ved navn; Det Gyldne Horn. Den sydlige side er hjemsted for det gamle centrum af Istanbul, og det er her, du kan gå på opdagelse blandt historiske seværdigheder, moskéer og autentiske, baltiske basarer.
Den nordlige del af den europæiske bydel repræsenterer det nye, voksende og innovative Istanbul. Efter at have tullet lidt rundt og fået ny, forbedret energi og velvære i det gamle centrum, er det oplagt at sætte vejen forbi det moderne centrum. Det er her de store finansdistrikter, museer og shoppinggader med kendte designerbutikker har hjemme.
ELLEs journalister, Marie Graunsbøl og Maria Frederikke Munch guider til byens allerbedste spots og absolutte must-sees i galleriet nedenfor.
Psst… klik eller ‘swipe’ dig gennem billederne.
Foto: Marie Graunbøl/Revolver, PR
Istanbul Style: Istanbuls kvinder har deres helt eget look; et miks af klassisk europæisk elegance og eksotisk mellemøstlig folklore. Find stilen i stormagasinet Beymen, og husk at gå på opdagelse i kælderen i konceptbutikken Beymen Blender, hvor du side om side med Istanbuls it-girls kan købe dig fattig i alt fra tyrkisk-cypriotiske Hussein Chalayan til franske Isabel Marant og amerikanske Alexander Wang. Lokale hipsters shopper hos 290 Square Meters, der bl.a. har Apc og Surface to Air samt et fint udvalg af designbøger og internationale nichemagasiner. Hos Tru – Tyrkiets svar på American Vintage – kan du shoppe amok i T-shirts og sweatpants til rene foræringspriser. Så billigt slipper du dog ikke hos de tyrkiske moderedaktørers darling, Arzu Kaprol, som især er kendt for chikke cocktailkjoler, jakker og pelse. Beymen.com, 290sqm.com, Truproject.net og Arzukaprol.com
Foto: Marie Graunbøl/Revolver, PR
Sultanens gave: Intet besøg i Istanbul uden en tur i hammam! Den absolutte luksusoplevelse får du i Ayasofya Hürrem Sultan Hamami, der blev opført af sultanen Süleyman den Prægtige i 1559 som en gave til hans elskede kone, Roxelana. Lad dig forkæle – akkurat som hende – i de smukke, højloftede baderum i hvid marmor, hvor du bliver skrubbet, masseret og smurt ind i kostbare olier fra top til tå for til sidst at nyde en frokost på den udendørs terrasse. En tur i spa bliver aldrig det samme igen! Ayasofyahamami.com
Foto: Marie Graunbøl/Revolver, PR
Turkish Delight: Det tyrkiske køkken er vokset ud af arabiske og orientalske traditioner, og den gastronomiske scene bobler lige nu af nytænkning og lyst til at udfordre den kulinariske arv. Bestil bord på Müzede Changa, og lad dig forkæle med tyrkiske klassikere udsat for middelhavsinspiration. Hos Nopa er rammen om måltidet også i højsædet – p.t. er det Istanbuls mest populære hangout for design-aficionados, der er vilde med indretningens læder, marmor og fortættede stemning som i 1950’ernes herreværelser og gentlemen’s clubs. Changa-istanbul.com og Noparestaurant.com
Foto: Marie Graunbøl/Revolver, PR
Nightlife: Istanbuls natteliv er en svedig affære, og om sommeren foregår festen ofte på gaden i blandt andet bydelen Beyoglu. Her er den lille bar og restaurant Delicatessen fluepapir for unge, hippe tyrkere, der kommer efter tapas og iskold hvidvin og fortsætter natten på nabolagets mange barer. Hvis du foretrækker at blive ét sted, til solen står op, er det oplagte valg Gaspar. Her får du både bar, natklub, lounge og restaurant i ét. Samlet i et nedlagt trykkeri, der er renoveret fra kælder til kvist og indrettet til mindste detalje med træ, sten og læder, er det et eks-klusivt tilflugtssted for Istanbuls unge, festglade velhavere. Delicatessenistanbul.com og Gaspar.com.tr
Foto: Marie Graunbøl/Revolver, PR
Rejs med omtanke: Pak let: Når du pakker, så overvej, om du får brug for 10 par sko, fem jakker og fire kjoler (tjek evt. The Art of Packing fra Louis Vuitton), for jo mindre din baggage vejer, desto mindre benzin bruger fly, tog, færge, bil eller hvad du ellers transporterer dig med. På hotellet: Gør, som du ville gøre derhjemme: Lad ikke vandet løbe, mens du børster tænder, tag ikke alt for lange bade og skift ikke håndklæder hver dag, bare fordi du er på hotel. Transport: Når du køber billetter gennem enten fly- eller rejseselskab, har du ofte mulighed for at kompensere for din flyturs miljøbelastning. Det gør du ved at betale for CO2-udslippet, når du køber billetten. Pengene går så til klimavenlige projekter (og nej, CO2-kompensation koster hverken halve eller hele millioner – for en returrejse til Istanbul koster den f.eks. kun omkring 30 kr.).
Foto: Marie Graunbøl/Revolver, PR
Hjemme bedst: Talk of the town på den tyrkiske designscene er Autobanduoen Seyhan Özdemir og Sefer Caglar. Ud over et utal af møbler med klassikerpotentiale står de bag interiøret hos kæderne The House Hotel og The House Café – begge dele indrettet med den særlige fornemmelse for moderne orientalsk elegance, som har givet parret deres fortjente stjernestatus, også uden for landets grænser. Hotelkæden har i alt fem adresser spredt ud over bykortet – den allerbedste er en romantisk etagebygning i bydelen Beyoglu, der rummer 20 luksuriøse værelser. For den originale caféoplevelse skal du til Nisantasi, hvor den første House Café blev grundlagt i en gammel herskabslejlighed. Her kan du stadig få den mest vidunderlige limonade. Thehousehotel.com og Thehousecafe.com
Foto: Marie Graunbøl/Revolver, PR
Masser af moderne kunst: Tyrkernes interesse for kunst er eksploderet, og det kan ses på antallet af gallerier i Istanbuls bymidte. Blandt dem er det allerede legendariske Istanbul 74, der blev grundlagt i 2009 af det lokale power par, designer Demet Müftüoglu Eseli og ἀlminstruktør Alphan Esel. Er du på udkig efter lokale talenter, bør du kigge forbi Gallerist, der anses for at være det bedste sted at købe tyrkisk samtidskunst. Besøg også Istanbul Museum of Modern Art, der er kendt for udstillinger af internationalt format – og sin beliggenhed med udsigt ud over Bosporus. Istanbul74.com, Galerist.com.tr og Istanbulmodern.org
”Det føles som lidt af en monsun,” siger Alicia Vikander om sit meget hurtige karriereskifte fra at være en ukendt svensk skuespillerinde til at være en international berømthed. Første gang Alicia gik op ad den røde løber var i 2013, da hun repræsenterede Danmark og En Kongelig Affære til Oscarfesten.
I dag, blot et par år senere, har Alicia Vikander gået op ad mange røde løbere til store filmpremierer.
”Jeg var ekstremt skræmt til at begynde med. Jeg tog mit første skridt mod en international karriere ved at medvirke i den danske film En kongelig affære, og for mig var det et kæmpe skridt. Jeg havde slet ikke forudset, at jeg skulle medvirke i flere udenlandske film, for jeg har kun set en anden svensk skuespiller, Noomi Rapace, skabe en international karriere. Så det var slet ikke noget, jeg gik og tænkte på.”
Det var med Joe Wrights film Anna Karenina, at Alicia Vikanders internationale karriere for alvor begyndte. Herefter fulgte flere engelsksprogede film, hvor hun blandt andre spillede over for Julianne Moore, Benedict Cumberbatch, Michael Fassbender, Bradley Cooper og Cara Delevingne. Til foråret er hun aktuel med flere film, men især rollen som Gerda Wegener, en stærk og indsigtsfuld kvinde, der støtter sin mand gennem hans personlige udvikling fra mand til kvinde i den længe ventede Den danske pige, begejstrede den smukke skuespillerinde meget:
”Min far læste manuskriptet og sagde, at jeg bare måtte medvirke i den film. Desuden handler den om transkønnedes rettigheder, som er et mere aktuelt emne nu end nogensinde før. Og denne historie gør det vedkommende og nemt at relatere til.”
Og det er også i andre henseende, at hun repræsenterer sit stærke køn, nemlig som en del af den franske Louis Vuitton-chefdesigner Nicolas Ghesquiéres nøje udvalgte skare af begavede og lidt skæve muser, der blandt andet inkluderer Jennifer Connelly og Michelle Williams.
Det kan dog godt være, at Alicia Vikander er blevet Hollywoodvant og glamourøs, når hun poserer foran fotograferne. Men den svenske skønhed har ikke helt glemt sine skandinaviske rødder. Blandt hendes favoritdesignere er Acne og House of Dagmar.
”Jeg er meget skandinavisk, når det gælder min stil. Det går altid op for mig, når jeg har været hjemmefra og vender tilbage. Vi har meget rene silhuetter. Vi går i T-shirts, blazere, skjorter, støvler og jeans, og så eksperimenterer jeg med accessories som sko og tasker.”
Jo, den 27-årige kvinde går hastigt mod toppen af Hollywood og modeverdenen, og vi glæder os til at se, hvad der mere er i vente for den smukke skuespillerinde i fremtiden…
Moden har det med at gå i ring, og det ses på én af dette forårs tendenser – der nemlig tale om en decideret farmor-trend, som du ikke kan komme udenom.
Det betyder ikke, at du skal iføre dig dit bedstemors klædeskab fra top til tå, men blot tilføje et par items, som kan styles mod mere moderne ting.
ELLEs stylingredaktør, Mie Juel, har fundet den perfekte kombination af mormor og moderne på blogger og stylist, Nathalie Helgerud…
“Det sidste nye skrig er farmor-looket med sko ligesom disse ’slangeskinds’ slingbacks, der ligner, at de lige så godt kunne være fundet i en vintage butik – eller endnu bedre: På farmors fødder. Parret med moderne ting, som f.eks. et par slidte jeans, bliver de chikke.”
Psst… tjek Mies 5 forskellige måder at style pyjamassættet på i galleriet!
Foto: Luka Roné
Silkepyjamasjakke, 1.500 kr. // Silkepyjamasbukser, 1.600 kr.
Begge fra Ganni.
Foto: Luka Roné
”Mange mænd vil nok mene, at pyjamasbukserne ligner natbukser, men tilsat en festlig top, et par høje hæle og en clutch under armen ligner man ikke ligefrem en, der er på vej i seng – tværtimod.”
Stropløs top, Stella McCartney, 10.149 kr. // Støvler, Gianvito Rossi, 5.150 kr.
Foto: Luka Roné
”Et par røde læber er en let måde at opgradere en pyjamas fra hverdag til fest.”
Foto: Luka Roné
”Jeg bruger pyjamasjakken til hverdag som en hvilken som helst anden skjorte, og jeg synes især, det er fint at fremhæve det tomboychikke ved den med en klassisk sømandsjakke og et par jeans til.”
Sømandsjakke, Isabel Marant Étoile, 3.765 kr. // ’Le skinny’-jeans, Frame, 2.650 kr.
Foto: Luka Roné
Clutch, Saint Laurent hos Kassandra, 7.150 kr.
Foto: Produktfoto
Jakke, 1.400 kr. // Bukser, 1.400 kr.
Begge fra Bruuns Bazaar.
Foto: Produktfoto
Jakke, 1.200 kr. // Bukser, 1.300 kr.
Begge fra Munthe.
Foto: Produktfoto
Jakke, 10.370 kr. // Bukser, 7.320 kr.
Begge fra Valentino.
Der skal i virkeligheden utrolig få ting til, for at skabe et stilet og naturligt, men stadig opsigtsvækkende januar-look. I ELLEs januar-nummer kunne du læse beautyserien ‘Golden Pieces’, som var en lille guide til dig, der også synes, at hverdagen er blevet lidt for grå og savner lidt kulør.
Lad dig inspirere af resterne af glimmeret og glitteret fra nytårsaften, men husk at have dette tip fra Vinderen af Årets Makeupartist til ELLE Style Awards 2014, Stine Ginsborgs i baghovedet:
”Det er mere nutidigt at bruge glimmer spredt, sporadisk og lidt mere diffust frem for at tætpakke et øjenlåg i glitter og glimmer. Less is more og meget mere moderne.”
Hvis du, ligesom os, synes, at dette look kan give denne grå januar måned det ekstra touch, den lige står og mangler, så kig i galleriet, hvor du kan finde alle de beautyprodukter, der skal til for at kreere dette shiny look.
Psst… Kunne du tænke dig at få fingrene i de fine guld-sten, som modellen ligger på, på billedet øverst? Dem finder du lige her!
Foto: Produktfoto, PR
’Easy Curling’, øjenvippebukker, Sephora, 80 kr. Fås lige HER!
Foto: Produktfoto, PR
’Love Flush I Will Always Love You’, blush, Too Faced, 225 kr. Fås lige HER!
Foto: Produktfoto, PR
’Météorites Pearl Powder Collector Christmas Edition’, highlighter, Guerlain, 395 kr. Fås lige HER!
Oscar-feberen raser allerede, og alle de nominerede er nu offentliggjorte. The Revenant med Leonardo DiCaprio er aftenens helt store stjerne med 12 nomineringer, mens Mad Max: Fury Road ligger lige i hælene med 10!
Læs i galleriet hvordan blandt andre Alejandro G. Inarritu og Saoirse Ronan reagerede på nyhederne!
Jennifer Lawrence, nomineret for Bedste Skuespillerinde i Joy, udtaler:"Jeg er meget taknemmelig og ydmyg over for denne nominering. Jeg føler mig utrolig beæret over at blive anerkendt blandt de andre fantastiske kvinder i denne kategori. Joy er en utrolig inspirerende historie om en helt almindelig kvinde, der gør ekstraordinære ting. At arbejde med David O. Russell har været intet mindre end ekstraordinært, og jeg deler denne nominering med ham sammen med vores fantastiske cast. Jeg kunne ikke være mere stolt over at være en del af denne film og taknemmelig over for producerne og Fox for deres urokkelig støtte."
Foto: All Over, Instagram
Lady Gaga, nomineret for Bedste Sang "'Til It Happens to You" fra The Hunting Ground, gjorde brug af Instagram til sin reaktion: "Min og Diane Warrens sang "Til It Happens to You", titelsangen til The Hunting Ground er lige blevet nomineret til en OSCAR!"
Foto: All Over, Instagram
Brie Larson, nomineret for Bedste Skuespillerinde i Room, udtalte til E! Online: "Jeg tænkte bare: 'Holy s**t!' (...) Jeg vidste ikke min reaktion ville være så voldsom. Hele min krop rystede. Jeg begyndte at græde."
Foto: All Over, Instagram
Leonardo DiCaprio, nomineret for Bedste Skuespiller i The Revenant, udtaler:"At lave The Revenant var en af de mest givende oplevelser i mit liv. Intet af dette ville være muligt uden Alejandros talent, vision og beslutsomhed. Vores dedikerede crew fortjener også at få del i dette øjeblik. Sammen har de skabt en virkelig unik biografoplevelse."
Foto: All Over, Instagram
Mark Rulance, nomineret for Bedste Birolle i Bridge of Spies, udtaler:"Jeg kan ikke adskille mit arbejde i filmen fra arbejdet af min ven, Tom Hanks. Hver en tanke, hvert et blik, hvert et udtryk du hylder i min skildring af Rudolph Abel, finder jeg i den betænksomme, gavmilde tilstedeværelse af Tom Hanks - ved siden af mig eller bag kameraet, altid 100 % med mig, hver en optagelse, hvert et øjeblik."
Foto: All Over, Instagram
Saoirse Ronan, nomineret for Bedste Skuespillerinde i Brooklyn, udtalte til Good Morning America:"Jeg sov, og min mor løb ind, og hun græd, og så var det var enten gode nyheder eller dårlig nyheder, og det var fantastiske nyheder. Jeg begynder at græde nu, men at modtage Bedste Skuespillerinde og Bedste Film betyder alt i verden for os."
Foto: All Over, Instagram
Adam McKay, nomineret for Bedste Instruktør forThe Big Short, udtalte til Good Morning America:"Det er naturligvis en meget vigtig historie, som berører alle i hele verden. Heldigvis gik de med med min version af den. Man, åh man... det er et fantastisk ensemble."
Foto: All Over, Instagram
Alejandro G. Inarritu, nomineret for Bedste Instruktør for The Revenant:"Jeg er i London og har lige hørt de gode nyheder! Vi gav vores bedste for denne film, og denne anerkendelse fra Akademiet betyder meget for mig og mine kolleger, som har gjort det muligt. Champagne og Mezcal vil flyde i aften!"
Tommy Hilfiger havde skruet helt op for varmen under modeugen i efteråret i New york, hvor smukke Gigi Hadid gik i front for en Caribisk model-hær under brandets SS16 show.
Og nu fører Tommy Hilfiger det eksotiske tema videre i SS16 kampagnen, hvor en tilbagelænet og casual ø-stil får frisk, farverigt twist, og tager dig på ø-til-ø-eventyr gennem Caribien.
”Vores Spring ’16-kampagne er inspireret af den evige ø-ferie”, udtaler Tommy Hilfiger. ”Min familie og jeg har altid elsket Caribien, og særligt Mustique er vores yndlingssted at tilbringe tid sammen. I denne sæson fører vi inspirationen fra ø-livet ind i vores farverige og cool kampagne med et eklektisk twist. Vi blander maritime og tropiske referencer med solblegede farvepaletter og sportslige accenter – det handler om en afslappet strandferie med et glamourøst touch.”
Se den skønne kampagnevideo Wish You Were Here med en folk flotte sømænd og modellen Behati Prinsloo i front lige her:
Se også alle kampagnebillederne i galleriet!
Psst… klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.
Foto: Craig McDean
Behati Prinsloo, Miles McMillan, Marlon Teixeira, Nathan Owens, Jordan Barrett og Darius Trabalza Haynes for Tommy Hilfiger Spring-Summer 2016
Foto: Craig McDean
Behati Prinsloo, Miles McMillan, Marlon Teixeira, Nathan Owens, Jordan Barrett og Darius Trabalza Haynes for Tommy Hilfiger Spring-Summer 2016
Foto: Craig McDean
Behati Prinsloo, Miles McMillan, Marlon Teixeira, Nathan Owens, Jordan Barrett og Darius Trabalza Haynes for Tommy Hilfiger Spring-Summer 2016
Foto: Craig McDean
Behati Prinsloo, Miles McMillan, Marlon Teixeira, Nathan Owens, Jordan Barrett og Darius Trabalza Haynes for Tommy Hilfiger Spring-Summer 2016
Foto: Craig McDean
Behati Prinsloo, Miles McMillan, Marlon Teixeira, Nathan Owens, Jordan Barrett og Darius Trabalza Haynes for Tommy Hilfiger Spring-Summer 2016
Foto: Craig McDean
Behati Prinsloo, Miles McMillan, Marlon Teixeira, Nathan Owens, Jordan Barrett og Darius Trabalza Haynes for Tommy Hilfiger Spring-Summer 2016
Foto: Craig McDean
Behati Prinsloo, Miles McMillan, Marlon Teixeira, Nathan Owens, Jordan Barrett og Darius Trabalza Haynes for Tommy Hilfiger Spring-Summer 2016
Foto: Bruce Weber
Ralph Lauren Spring-Summer 2016
Foto: Bruce Weber
Ralph Lauren Spring-Summer 2016
Foto: Patrick Demarchelier
Sofia Mechetner, Ross Abels, Staz Lindes, Maartje Verhoef, Grace Hartzel & Binx Walton for Dior Spring-Summer 2016
Foto: Patrick Demarchelier
Sofia Mechetner, Ross Abels, Staz Lindes, Maartje Verhoef, Grace Hartzel & Binx Walton for Dior Spring-Summer 2016
Foto: Patrick Demarchelier
Sofia Mechetner, Ross Abels, Staz Lindes, Maartje Verhoef, Grace Hartzel & Binx Walton for Dior Spring-Summer 2016
Foto: Topshop
Karlie Kloss for Topshop Spring-Summer 2016
Foto: Topshop
Karlie Kloss for Topshop Spring-Summer 2016
Foto: Topshop
Karlie Kloss for Topshop Spring-Summer 2016
Foto: Topshop
Karlie Kloss for Topshop Spring-Summer 2016
Foto: Topshop
Karlie Kloss for Topshop Spring-Summer 2016
Foto: Topshop
Karlie Kloss for Topshop Spring-Summer 2016
Foto: Topshop
Karlie Kloss for Topshop Spring-Summer 2016
Foto: Topshop
Karlie Kloss for Topshop Spring-Summer 2016
Foto: Topshop
Karlie Kloss for Topshop Spring-Summer 2016
Foto: Céline
Ver van Erp og Regitze Christensen forCéline Spring-Summer 2016
Foto: Céline
Ver van Erp for Céline Spring-Summer 2016
Foto: Céline
Karly Loyce og Regitze Christiansen for Céline Spring-Summer 2016
Foto: Mario Testino
Vanessa Moody for Michael Kors Collection spring summer 2016
Foto: Mario Testino
Vanessa Moody for Michael Kors Collection spring summer 2016
Foto: Mario Testino
Vanessa Moody for Michael Kors Collection spring summer 2016
Foto: Mario Testino
Vanessa Moody for Michael Kors Collection spring summer 2016
Foto: Dolce & Gabbana
Dolce & Gabbana Spring-Summer 2016
Foto: Dolce & Gabbana
Dolce & Gabbana Spring-Summer 2016
Foto: Prada
Prada Spring-Summer 2016 med den kun 17-årige hollandske model Yasmin Wijnaldum i front.
Gucci Spring-Summer 2016
Gucci Spring-Summer 2016
Gucci Spring-Summer 2016
Foto: Givenchy
Givenchy Spring-Summer 2016 med topmodellerne Lara Stone og Joan Smalls i front. Se kampagnefilmen HER
Foto: Givenchy
Givenchy Spring-Summer 2016 med topmodellerne Lara Stone og Joan Smalls i front. Se kampagnefilmen HER
Foto: Givenchy
Givenchy Spring-Summer 2016 med topmodellerne Lara Stone og Joan Smalls i front. Se kampagnefilmen HER
Foto: Ganni
Ganni Spring-Summer 2016
Foto: Ganni
Ganni Spring-Summer 2016
Foto: Ganni
Ganni Spring-Summer 2016
Foto: Ganni
Ganni Spring-Summer 2016
Foto: Ganni
Ganni Spring-Summer 2016
Bar Rafaeli for Agent Provocateur Spring-Summer 2016
Foto: Philipp Plein
Hailey Baldwin for Philipp Plein Spring-Summer 2016.
Foto: Saint Laurent
Saint Laurent Spring-Summer 2016 med danske Signe Lund i front
Foto: Saint Laurent
Saint Laurent Spring-Summer 2016 med danske Signe Lund i front.
Foto: Saint Laurent
Saint Laurent Spring-Summer 2016 med danske Signe Lund i front
Foto: Stuart Weitzmann
Gigi Hadid, Lily Aldridge og Joan Smalls for Stuart Weitzman Spring-Summer 2016
Foto: Versace
Gigi Hadid for Versace Spring-Summer 2016
Foto: Versace
Gigi Hadid for Versace Spring-Summer 2016
Foto: Versace
Gigi Hadid for Versace Spring-Summer 2016
Foto: Louboutin
Christian Louboutins Spring-Summer 2016 kampagne. Se kampagnefilmen HER
Foto: Malene Birger
Antonina Petkovic for Malene Birger Spring-Summer 2016
Foto: Malene Birger
Antonina Petkovic for Malene Birger Spring-Summer 2016
Foto: Malene Birger
Antonina Petkovic for Malene Birger Spring-Summer 2016
Foto: Malene Birger
Antonina Petkovic for Malene Birger Spring-Summer 2016
Foto: Malene Birger
Antonina Petkovic for Malene Birger Spring-Summer 2016
Foto: Chanel
Chanel Spring-Summer 2016
Foto: Chanel
Chanel Spring-Summer 2016
Foto: Furla
Furla Spring-Summer 2016
Foto: Anders Overgaard
Mona Johannesson for Ole Lynggaard Copenhagen 2016
Foto: Anders Overgaard
Mona Johannesson for Ole Lynggaard Copenhagen 2016
Foto: Steven Klein
Cindy Crawford for Balmain spring summer 2016
Foto: Steven Klein
Claudia Schiffer for Balmain spring summer 2016
Foto: Steven Klein
Naomi Campbell for Balmain spring summer 2016
Foto: Steven Klein
Claudia Schiffer og Cindy Crawford for Balmain spring summer 2016
Claudia Schiffer og Cindy Crawford for Balmain spring summer 2016
Claudia Schiffer, Cindy Crawford og Naomi Campbell for Balmain spring summer 2016
Som både enlig mor, entrepenør, en af vor tids mest respekterede skuespillere og ej at forglemme – Oscarvinder, har den 69-årige Susan Sarandon om nogen, hvad der skal til for at repræsentere så stort og anerkendt et brand som L’Oréal Paris.
Efter førhen at have brugt populære, eftertragtede og forholdsvis unge kvinder, såsom Jennifer Lopez og Blake Lively, som ansigt udadtil, kommer der nu lidt andre boller på suppen i L’Oréal Paris’ markedføring.
Susan Sarandon er et vidunderlig smukt eksempel på, hvad det vil sige at ældes med ynde. Hun er et levende bevis på, at alder blot er et tal og, at skønhed primært kommer til udtryk gennem lykke og smil. Hendes realistiske syn på skønhed, hendes stærke og gennemgående personlighed og hendes smukke, modne look er blot nogle af de mange grunde til, at L’Oréal Paris har valgt at byde Susan Sarandon velkommen i familien.
For ELLEs skønhedsassistent, Kirstine Engell, har vinterkulden og frostgraderne ikke kun en dårlig betydning – det kølige vejr har nemlig været en god anledning til at prøve nogle af de produkter, som netop er gode for huden om vinteren.
En af de produkter, som Kirstine er faldet for, er Tromborg ansigtsolie ‘Face Oil Stimulating’, som er perfekt til vinterhuden:
“Jeg er blevet fuldstændig afhængig af ansigtsolier og specielt ‘Face oil Stimulating’ fra Tromborg, gør noget virkelig godt for min hud om vinteren. Jeg bruger den under min dagcreme, men den fungerer også fint alene eller efter serum. Jeg elsker duften, som er en blanding af sød og mild vanilje og friske noter fra grapefrugt og citrongræs. Olien er god til at holde min hud gennemfugtet hele dagen uden at fedte – og så giver den en frisk effekt, således at min hud ser frisk og fugtig ud. Basen i olien er macadamiaolie, hybenkerneolie, saflorolie og kukuinøddeolie samt calendula og vitamin E, som alle er særligt gode for din hud, samtidig med at de beskytter mod karspringninger i ansigtet, som kan opstå ved kølige temperaturer. Brug din ansigtsolie som en “ulden undertrøje” til din hud om vinteren – så vil din hud forblive smuk og smidig året rundt, og hvem vil ikke gerne have det?”
Tromborg ‘Face Oil Stimulating’ ansigtsolie koster 420 kroner og kan findes online HER.
Vil du have flere gode råd til vinterhuden? ELLEs skønhedsredaktør, Anne P., har fundet masser af forskønnede produkter frem, som du roligt kan sætte på din januar-ønskeliste – se dem alle i galleriet nedenfor.
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!
Foto: Produktfoto
‘Volume Spray’, Maria Nila, 400 ml, 219 kr.
Foto: Produktfoto
Hvert år op til jul udvælger kulthudplejemærket Kiehl’s en kunstner til at dekorere deres bedstsælgende produkter. I år er det den tysk-amerikanske grafiske kunstner Peter Max, og resultatet er psykedelisk – helt tro mod Max’ stil.
‘Crème de Corps by Peter Max’, kropscreme, Kiehl’s, 250 ml, 220 kr.
Foto: Produktfoto
Dette er ikke mascaraen til de vilde dådyrøjne, men dén til smuk hverdagsbrug. Den giver perfekt spredte vipper og et naturligt look.
‘Perfect Blacks Mascara’, Helena Rubinstein, 270 kr.
Foto: Produktfoto
’Diorblush Cheek Stick Cosmopolite Pink’, blush, Dior, 260 kr.
Foto: Produktfoto
‘07 Face Wash’, Dr. Jackson, 200 ml, 225 kr.
Foto: Produktfoto
Økologisk men holdbar neglelak, der fås i mange farver, og som er fri for stoffer som bl.a. formaldehyd, toluen og dibutyl-ftalat.
‘The Shrimp’, neglelak, Intensae, 150 kr.
Foto: Produktfoto
Frisørkongen Oribe laver kun produkter, der oser af kvalitet og effektivitet. Det gør sig også gældende for denne shampoo og balsam-duo, der er egnet til lyst hår, og som mindsker gule undertoner.
‘Bright Blonde Shampoo’, 250 ml, 315 kr.
‘Bright Blonde Conditioner’, 200 ml, 325 kr.
Begge fra Oribe.
Foto: Produktfoto
’Sí Golden Bow’, eau de parfum, Giorgio Armani, 50 ml, 600 kr.
Foto: Produktfoto
‘L’Eau Soir et Matin’, rensevand, Absolution, 150 ml, 260 kr.
Foto: Produktfoto
En budgetvenlig natmaske, der efterlader huden fugtet og blød. Konsistensen er geleagtig, og duften er behagelig af rosmarin og lavendel.
‘Nutri Gold Extraordinary Night Cream Mask’, L’Oréal Paris, 50 ml, 129,95 kr.
I denne ret så kedelige januar måned findes der intet bedre end at dagdrømme sig væk mod varmere himmelstrøg, og nu bliver vi hjulpet godt på vej med AirBNB!
De har netop offentliggjort deres top 10 liste over de mest eftertragtede boliger over hele verden lige fra Bali til Rom. Listen er lavet ud fra de boliger, som flest brugere har sat på deres “Wish List”. De er derfor ikke de mest bookede, men blot de steder, som folk drømmer om at besøge.
Måske er det også derfor, hver bolig har noget magisk over sig…
Tjek listen i galleriet og bliv fristet af blandt andet et hus formet som en muslingeskal, en balinesisk træhytte og et Pirates of the Caribbean gæstehus.
Psst… klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.
Foto: AirBNB
Miljøvenlig ørkenranch
Pioneertown, Californien, USA
Se næste slide for mere info og pris!
Foto: AirBNB
Ørkenrachen i Californiens store ørken er solenergidrevet og helt uden internet og TV. I Pioneertown kan du nemt komme til seværdigheder som Joshua Tree National Park, Pappy and Harriets Pioneertown Palace, lokale museer og kunstgallerier.
2.678 kr. pr. nat for max 4 personer HER!
Foto: AirBNB
Magisk træhytte
Atlanta, Georgia, USA
Se næste slide for mere info og pris!
Foto: AirBNB
Denne magiske træhytte består af 3 værelser forbundet med små reb-broer og er super romantisk indrettet. Og så er den kun et par minutter væk fra downtown!
2.466 kr. pr. nat for max 2 personer HER!
Foto: AirBNB
Eksotisk træhytte
Balian Beach, Bali, Indonesien
Se næste slide for mere info og pris!
Foto: AirBNB
Træhytten på Balis vestkyst bliver også kaldt for The mushroom villa og er blot 3 minutters gågang fra stranden. Der er en tilhørende have med skøn pool.
522 kr. pr. nat for max 2 personer HER!
Foto: AirBNB
Pirates of the Caribbean gæstehus
Topanga, Californien, USA
Se næste slide for mere info og pris!
Foto: AirBNB
Dette etværelses gæstehus har et cool gennemgående Pirates of the Caribbean tema med vandfald, små damme og en all around tropisk vibe. Hytten ligger blot 15 minutters kørsel fra Santa Monica og ca. 20 minutter fra Malibu.
688 kr. pr. nat for max 2 personer HER!
Foto: AirBNB
Romantisk træhytte
San Salvatore Monferrato, Alessandria, Italien
Se næste slide for mere info og pris!
Foto: AirBNB
Den italienske træhytte er omgivet af det smukkeste landskab og med egen pool. Desuden er der mulighed for at besøge udlejerens private vinkælder...
1.075 kr. pr. nat for max 2 personer HER!
Foto: AirBNB
Mexicansk muslingeskal
Isla Mujeres, Mexico
Se næste slide for mere info og pris!
Foto: AirBNB
Dette bemærkelsesværdige hus har et gennemført muslinge-tema og er placeret på et indheget privatområde sammen med ejerens seperate hus. Der er en fantastisk havudsigt og privat pool - what's not to like?!
1.757 kr. pr. nat for max 4 personer HER!
Foto: AirBNB
Canadisk lerhytte
Mayne Island, British Columbia, Canada
Se næste slide for mere info og pris!
Foto: AirBNB
Denne lerhytte er bygget på gamle håndværkstraditioner og har en hyggelig og hjemlig indretning. Hytten er omringet af en have, frugtplantage og et område med fritgående får - mere landligt fås det vist ikke!
677 kr. pr. nat for max 2 personer HER!
Foto: AirBNB
Toscansk træhytte
Firenze, Toscana, Italien
Se næste slide for mere info og pris!
Foto: AirBNB
Denne unikke hytte er placeret midt i det toscanske landskab omgivet af oliventræer. Her kan du spille et slag tennis eller svømme i den private pool. Og så er der kun 20 minutters kørsel til Domkirken i Firenze og blot 1 time til Siena.
1.920 kr. pr. nat for max 2 personer HER!
Foto: AirBNB
Minilejlighed midt i Rom
Rom, Lazio, Italien
Se næste slide for mere info og pris!
Foto: AirBNB
Nyrenoveret minilejlighed placeret i det historiske San John-område blot 1 minuts gågang til metroen. Beliggenheden kunne ikke være bedre, og det kan prisen bestemt heller ikke!
284 kr. pr. nat for max 4 personer HER!
Foto: AirBNB
Svampe-iglo
Aptos, Californien, USA
Se næste slide for mere info og pris!
Foto: AirBNB
Svampe-igloen er bygget med vinduesglas i loftet, en stor træteresse og er placeret midt ude i skoven, hvor kolibrier ikke er et særpræget syn. Gå en skøn tur i skoven eller tag en tur til stranden!
774 kr. pr. nat for max 3 personer HER!
Inden vi når at få set os om, er det modeuge og inden, da handler det om at blive klædt så godt på som overhovedet muligt, og hvad er dog mere essentielt end at starte med at style din smartphone, så den er opdateret med de fedeste og bedste mode-apps på markedet?
Du kan godt allerede nu undskylde på forhånd overfor enten din App Store eller din Google Play, som du inden så længe kommer til at overbelaste en hel del og sætte på gevaldigt overarbejde, når du skal klæde din Iphone eller Android særdeles fint på med en masse nye mode-apps, som du bliver chokeret over, at du indtil nu har kunne leve uden.
ELLE-redaktionen har fundet de 15 bedste mode-apps frem, og guider dig igennem alt lige fra mode ord – og opslagsbøger og modeblog-biblioteker til digitale tøjskabe, lagersalgs-GPS’er og meget mere.
Psst… se og læs om de uundværlige mode-apps i galleriet nedenfor.
Foto: Apple, App Store
Chic Sketch: Forvandl dine egne, personlige billeder til vaske ægte fashion illustrationer. Det er så nemt og simpelt som noget kan være. Du skal blot uploade dit billede til app'en, og så sidder der et team af eksperter klar til at transformere dit personlige billede om til en realistisk fashion sketch. Du kan desuden også browse dig igennem andre brugeres fashion sketches. Fås til Iphone/Android,Gratis (men det koster ca. 70 kr. at få tegnet en fashion sketch)
Foto: Apple, App Store
Stylebook: Et virtuelt skab, som indeholder dit eget, personlige tøj er da intet mindre end en genial opfindelse. Med denne app får du mest muligt ud af dit tøjskab og det er en hel del billigere end at hyre en personlig assistent. Fås til Iphone29 kr.
Foto: Apple, App Store
Pose: Denne populære mode-app siges at være gået hen og blevet 'Instagram of Fashion', hvilket giver god mening, når man har downloadet den. Pose er på mange måder ligesom Instagram, men den altafgørende forskel er, at man på Pose kun deler billeder og videoer af tøj, accessories, make-up og lignende. Fås til Iphone/Android,Gratis
Foto: Apple, App Store
Snapette:Endnu et socialt medie med mode som nøgleord. Med Snapette kan du browse dig gennem et inspirerende og fascinerende univers af mode fra hele verden. Fås til Iphone/Android, Gratis
Foto: Apple, App Store
Shopstyle: Ville det hele ikke være meget sjovere, hvis Google kun var baseret på mode? Shopstyle kommer meget tæt på at leve op til dette krav! Med denne app søger du i en gigantisk stor database af onlinebutikker, hvilket betyder, at chancen for, at du kan finde det, du leder efter, er tårnhøj. Fås til Iphone/Android, Gratis
Foto: Apple, App Store
Net-a-porter: Ifølge Harper's Bazaar er denne app en vaske ægte 'gamechanger' indenfor online shopping. Denne app er ikke en, du skal downloade, hvis du lider en smule af shopaholisme, for den indeholder ganske simpelt alt, alt, ALT for mange must-haves. Fås til Iphone/Android, Gratis
Foto: Apple, App Store
The Hunt: Er du også ved at gå ud af dit gode skind over, at du ikke kan finde den alt for fede taske, som hende modebloggeren, du så forleden dag, havde? Så er denne app din helt! The Hunt er din trofaste følgesvend i jagten på tøj, accessories, sko og lignende, som du ikke aner, hvor du kan finde, men som du bare må eje. Fås til Iphone/Android, Gratis
Foto: Apple, App Store
Speak Chic:Hvor er det nu liiiiige, man ligger trykfordelingen, når man skal udtale navnene på de store designere såsom; Hermés, Lanvin og Giuseppe Zanotti? Efter et par timer på skolebænken med denne mode-udgave af en ordbog, garanterer vi dig for, at du kan tale flydende fashion.Fås til Iphone, 16 kr.
Foto: Apple, App Store
Polyvore: Hvis du er storforbruger af Pinterest, så er Polyvore lige noget for dig! Med denne app kan du lave collager og boards med trends, drømmekøb og hvad end, du måtte blive inspireret til. Desuden går Polyvore ind og analyserer dine data og giver dig hints til, hvor du kan finde mere af alt det, du elsker. Fås til Iphone/Android, Gratis
Foto: Apple, App Store
Instagram: Denne app er nok ikke helt ny for dig, men ikke desto mindre, er den uden tvivl på listen over de allermest populære apps overhovedet. Denne digitale platform giver anledning til både at dele dit eget, samt følge med i andres liv gennem billeder. Fås til Iphone/Android, Gratis
Foto: Apple, App Store
Fleafinder: Hvis der er noget, vi elsker mere end mode, så er det billig mode! Med Fleafinder kan du ved meget få klik finde frem til de bedste lagersalg og loppemarkeder i nærheden af dig. Fleafinder leder vejen til de fedeste vintage-fund. Fås til Iphone/Android, Gratis
Foto: Apple, App Store
Fashion Terms:Kært barn har mange navne, og det gælder også diverse modetermer. Nogen vil måske kalde en spade for en spade, men det er ikke tilfældet i modeverdenen. Så hvad er i virkeligheden forskellen på støvler og boots? I denne mode-synonymordbog kan du finde svaret! Fås til Iphone, 25 kr.
Foto: Apple, App Store
FashionFinder: Endelig en GPS, der viser vej til drømmeland. FashionFinder hjælper dig med at finde lige dét, du søger. Om det så er butikker, mærker eller specifikke items. Fås til Iphone/Android, Gratis
Foto: Apple, App Store
ChicFeed:Det kan være noget af en junglevandring at begive sig rundt i modeblog universet, men med denne app kan du få et overblik over de bedste af slagsen. Fås til Iphone/Android, Gratis
Foto: Apple, App Store
Cloth: Snap, share, chat, discover. Opskriften, der kan hjælpe dig med at undgå tøjkriser. Med Cloth kan du tage billeder af dine outfits og rangere dem efter kategorier, dele billederne med verden, give og modtage styling råd og udforske andre brugeres stil.Fås til Iphone, Gratis
Denne svenske skønhed var for første gang i Hollywood i 2013. Dette i anledning af intet mindre end den årlige Oscarfest. Her repræsenterede hun Danmark og filmen; En Kongelig Affære, som var nomineret i kategorien; Bedste Fremmedsprogede Film. Allerede da hun i 2013 tog sine spæde skridt iklædt Elie Saab Couture på den røde løber foran Dolby Theatre, udstrålede hun både stil, star potentiel og en særdeles misundelsesværdig naturlig skønhed, som for alvor fik verden til at få øjnene op for hende og hendes kæmpe potentiale.
Alicia Amanda Vikander, født den 3. oktober 1988, Göteborg, Sverige
Derfor skal du kende hende:
Denne uges Mandagsmuse er 27 år, 166 meter høj, ud af en søskendeflok på seks, en erfaren balletdanser og snart aktuel med den hypede amerikanske film; Tulip Fever, hvor hun blandt andet spiller overfor Christoph Waltz og Cara Delevingne. Det romantiske drama siges at få premiere i USA i løbet af sommeren 2016 og kommer efterfølgende til de danske biografer, så vi endnu engang kan sidde foran lærredet og være røde i hovederne af misundelse over den alt for smukke, svenske skuespillerinde, Alicia Vikander.
Siden hendes første visit i Hollywood til Oscarfesten i 2013, hvor hun repræsenterede Danmark og En kongelig Affære, har Alicia bevæget sig med hastige skridt mod en international karriere, som hun aldrig nogensinde selv havde turde drømme om. Det kom lidt ud af det blå, da den britiske instruktør, Joe Wright, i 2012 hyrede hende til rollen som den ulykkeligt forelskede Kitty i filmen baseret på den russiske roman, Anna Karenina. Her spillede hun blandt andet overfor store stjerner som Keira Knightley og Jude Law og fik for første gang muligheden for at vise sit værd som international skuespillerinde. Denne opgave klarede hun til UG med plus og slange, og siden da har Alicias telefon kimet med tilbud fra store instruktører og filmselskaber samt eftertragtede designere og modebrands, som ønsker at udnytte hendes enorme talent og betagende skønhed.
Inden Alicia fik sit helt store gennembrud i den danske, anmelderroste og Oscar-nominerede En Kongelig Affære, medvirkede hun i en del små, lavbudget-kortfilm og mindre, nationale tv-serier i sit hjemland. Første gang Sverige for alvor blev opmærksomme på Alicia, var i filmen, Till det som är vackert, som hun efterfølgende blev rost til skyerne, samt modtog en Guldbagge Award for.
Fra det øjeblik Alicia modtog det svenske svar på en Oscar, en Guldbagge Award, var hendes skæbne forseglet, og hun har siden hen været en meget eftertragtet ung kvinde, der må siges at have vokset med opgaven, og som nu står knivskarpt i kjoler og outfits af verdens største designere på den ene røde løber efter den anden.
Udover at være blevet et meget kendt ansigt i filmbranchen, har Alicia også vist sig at have en uhyre god smag og en overordentlig sans for mode, hvilket blot giver endnu større anledning til at tildele hende prisen som denne uges Mandagsmuse.
Alicia Vikander er ikke blot en uovertrukken skuespillerinde. Hun er også gået hen og er blevet en eftertragtet og yderst anerkendt international it-girl på rekordtid, som vi er en smule stolte af, stammer fra lige præcis vores naboland.
2007: Får sin allerførste filmrolle i kortfilmen, Darkness of Truth
2009: Får din filmdebut i rollen som Katarina i den svenske anmelderroste, Till det som är varckert, som hun desuden vinder ’Bedste Skuespillerinde’ i den svenske Guldbagge Award for.
2011: Bliver udnævnt som ’Europæiske Films Shooting Star’ af European Film Promotion
2012: Får sin første rolle i en engelsksproget film, som Kitty i filmatiseringen af den russiske roman, Anna Karenina
2012: Får sit gennembrud i rollen som Caroline Mathilde i det prisvindende danske drama, En Kongelig Affære
2015: Bliver ’The Face of Louis Vuitton’ og optræder i deres Fall 2015 kampagne
2015: Bliver kåret til ’Verdens mest stilfulde skuespillerinde’ af Vanity Fair
2015: Bliver nomineret til en Golden Globe for ’Bedste Kvindelige Birolle’ for rollen som Ava i den britiske film, Ex Machina
2016: Golden Globe nomineret for ’Bedste Skuespillerinde’ for sin rolle som Gerda i filmen, The Danish Girl
2016: Bliver nomineret til en både en Oscar og en Academy Award for ’Bedste Kvindelige Birolle’ for rollen som Gerda i The Danish Girl
Da Alicia blev færdig med gymnasiet, medvirkede hun i en stor, lokal opera, hvilket for alvor fik hende til at interessere sig for drammatikkens mangfoldige univers. Kort tid efter søgte hun ind på Skuespillerskolen i Sverige, men efter at have fået afvisning nummer to, opgav hun drømmen, begyndte at arbejde i en blomsterbutik og søgte ind på Jura-studiet, hvor hun blev optaget. Dog nåede hun aldrig at åbne en eneste lovsamling, da hun i sommeren 2009 sin første store filmrolle, som så endda var hovedrollen i den svenske film, Till det som är vackert.
Vi har samlet en række billeder af den smukke Alicia Vikander til dig i galleriet.
Boston er en perle i USA, og i den grad en by, der er et besøg værd.
Boston er nemlig byen, der byder på det bedste fra den amerikanske kultur i tæt parløb med gamle europæiske traditioner. Der er en helt særlig ånd og historie i Boston – det var nemlg herfra, at nybyggerne og kolonialiseringen bredte sig til det øvrige USA efter revolutionen og uafhængigheden i 1776.
Udover at der er masser af historie og amerikansk kultur i Boston, så byder den også på cool secondhand-butikker, lækre shopping-gader, smukke teatre og selvfølgelig et hav af lækre hoteller og restauranter.
I galleriet har vi samlet vores rejseguide til kultiverede Boston, hvor du både finder inspiration til hvilke museer, du skal besøge, hvor du skal spise og (selvfølgelig!) alle de gode butikker, du shoppe løs i.
Hotel: Boston er en relativt dyr hotelby, og standarden er høj. Mange konferencer og forretningsrejsende gør byen til et tilløbsstykke, og det er svært at tale om en egentlig høj eller lavsæson, for der er fuldt tryk på hotellerne fra forsommeren og frem til jul. Men hold øje med diverse hotelsider på internettet for slagtilbud. Men Hotel Liberty , der ligger i smukke omgivelser i Boston, er virkelig et besøg værd - særligt fordi den indvendige interør er fuldstændig fantastisk.
Foto: newbury-st.com
Newbury Street: Newbury Street er byens bedste shoppinggade med butikker som Marc Jacobs, Ralph Lauren, Armani, Chanel, Diane von Furstenberg og den fedeste Kiehl’sbutik, du kan forestille dig. Men indimellem ἀnder du masser af små caféer, restauranter og andre mere tilgængelige butikker. Og i sidegaderne ligger de store butiksarkader og stormagasiner.
Foto: @louis_boston
Shopping: Hos Louis Boston finder du alt, hvad dit designer-shopping-hjerte kan drømme om - alt fra mærker som The Row, Proenza Schouler og Haider Ackermann.
Foto: John F. Kennedy Presidential Library & Museum
Kennedy-klanen:Bortset fra Washington er få steder i USA så knyttet til ’arven’ efter John F. Kennedy og stilikonet Jacqueline Kennedy. John F. Kennedys forældre, Joseph og Rose Fitzgerald, blev begge født i indflydelsesrige familier i Boston, og de boede i forstaden Brookline, da JFK blev født. Familien Kennedy opholdt sig mange somre i Hyannis Port på Cape Cod en times kørsel fra Boston – også efter at JFK var blevet præsident og havde giftet sig med Jacqueline – og ved Newport på Rhode Island, hvor fotografen i 1962 tog det berømte foto ovenfor. Det tilhører The John F. Kennedy Presidential Library & Museum ved havnefronten. Museet er værd at besøge og har fotosamlinger, bibliotek og udstillede genstande fra Kennedyfamiliens liv – bl.a. den kjole, Jackie bar, da hun giftede sig med JFK i 1953. Derudover kan vi også anbefale Isabella Stewart Gardner Museum og Museum of Fine Arts.
Foto: @topofthehub52
Cocktails: Der findes masser af lækre cocktail-barer i Boston, men vi anbefaler særligt Top of the Hub, Bond og Drink, som efter sigende skulle være 3 af de bedste cocktailsbarer i byen.
Foto: 2ndtimearound.com
Shopping: Second Time Around er en fin second-hand shop, hvor du finder Prada, Armani, Donna Karan og Gucci til 20-50% rabat!
Foto: henriettastable.com
Restaurant: Restauranten Henrietta's Table er en af Cambridges førende spisesteder - et must-visit i Boston!
Foto: Ninezero.com
Hotel: Hotel Nine Zero er et af byens bedste med en meget central beliggenhed. Atmosfæren er cool og kvaliteten høj, så her bor stjernerne.
Foto: @mikeandpattys
Restaurant:Mike & Patty's er det perfekte sted at spise morgenmad eller frokost. De skulle nemlig efter sigende have de skønneste toasts med alt, hvad hjertet kan begære. Mhm, se selv det lækre udvalg på spisestedets Instagram.
Foto: no9 park, boston, guide
Restaurant: No9 Park: Chefkok Barbara Lynch byder på et lækkert europæisk køkken og med den smukkeste udsigt over Boston Common er denne perle midt i parken bestemt et besøg værd.
Foto: @natashalarousse
Restaurant:Kongen over alle spiser er hummeren, som fanges i store mængder uden for kysten og fås for rimelige penge. Bedst serveret i baren og grillen i det historiske Oak Room med gamle egetræspaneler og stuk i loftet på hotel Fairmont Copley Plaza. Et dyrt must!