adidas runners x ELLE: 3 tips til din løbetræning

Artiklen er lavet i samarbejde med adidas.

2016 kommer for alvor til at stå i løbets tegn her på ELLE-redaktionen. 

I samarbejde med adidas skal vi nemlig afholde en masse adidas x ELLE løb de næste mange måneder – og vi glæder os!

Torsdag den 11/2 afholdte vi et kick-off møde på SimpleRaw i København, hvor vi mødte alle de adidas x ELLE-ambassadører, som, sammen med os her på ELLE-redaktonen, skal løbe en masse løb de næste mange måneder.

Foruden ELLE-redaktionen selv, tæller adidas x ELLE-ambassadørerne blandt andre skuespiller Ellen Hillingsø, PR-Manager hos L’Oréal Sine Christiane Gerstenberg, sundhedsblogger Sofie Bentzen (Healthjunkie) og Sarah Wulff, der er ejer og kreativ direktør bag Leowulff.

Se også: Sara Jin Smidt: Sådan bliver du skandi-sund

Hele adidas x ELLE-eventet blev skudt igang torsdag den 11. februar, hvor vi mødtes med alle ambassadørerne på SimpleRaw i indre København og fik tips af vores løbetræner, Toke Henriksen, der blandt andet står bag bloggen Styrk.nu.

Vi kan allerede nu løfte sløret for ét af vores adidas x ELLE løbe-events, som bliver et løb for alle vores læsere: ELLE x adidas running event den 15. juni 2016. Flere informationer følger den kommende tid, så stay tuned…

Men hvis du allerede nu ved, at du skal med til eventet til juni eller blot kunne tænke dig at komme igang med løbetræningen, deler Toke Henriksen her 3 gode tip til at komme igang med din løbetræning:

1. Hav tålmodighed

Når du snører løbeskoene for første gang eller efter en længere pause, så prøv at undgå at hænge dig i distancer og tempo. Prøv at nyd turen og vend dig til fornemmelsen. Sørg for at have den rette påklædning til sæsonen/vejret, så det bliver en god oplevelse på de første par ture.

2. Husk opvarmning

Hvis man har en stresset hverdag kan det være en meget besnærende tanke at springe opvarmningen over og kaste sig direkte ud af døren. Modstå fristelsen. 

Dynamiske strækøvelser er nemme og kan laves i entréen, opgangen eller ude foran hoveddøren. Øvelserne bør især have fokus på ankler, knæ og hoften. Det kunne f.eks. være nogle dybe knæbøjninger lange skridt (lunges), høje knæ, hælspark osv. Husk at 5 minutter er bedre end ingenting, og det kan være en rigtig god investering i længden. 

3. Løb med hjertet først, men husk hovedet  

Det gælder ikke kun i overført betydning. Helt bogstaveligt bør du, når du løber, altid bestræbe dig på at have god holdning. Hold hovedet højt, kig lige frem og hold brystet fremme. Prøv at holde fokus på din ‘form’ hele turen igennem. 

I galleriet har vi samlet lidt billeder fra vores kick-off adidas x ELLE-møde på SimpleRaw i København.

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet.

Kim Grenaa: Kashmir & Klukflasker

Han er den ven, du altid har drømt om! Ham, der er lige så vild med sko og tasker, som du er, men aldrig kunne drømme om at snuppe dem for næsen af dig – han kan nemlig ikke bruge dem i sin garderobe. Til gengæld vil han dele alle sine tips og tricks inden for alt fra mode og skønhed til interiør og rejser med dig. Må vi præsentere en ny fast mand i ELLE: modebossen Kim Grenaa.

Kim Grenaa er kreativ direktør hos Grenaa Creative, som står bag flere internationale og nationale kampagner og modeshows. Herudover er ELLEs nye faste skribent medudgiver af dansk magazine og har for nylig lanceret online-modeuniverset The-Counsel

Klik eller ‘swipe’ dig igennem galleriet og lad dig inspirere af billeder, tekst og tips fra ELLEs nyeste skud på stammen, Kim Grenaa. 

Nye klassiskere | Behind-the-scenes hos Yvonne Koné

I månedens ELLE, der er på gaden nu, har vi fokus på ‘de nye klassikere’, og på side 78 kan møde blandt andre møde den dygtige danske designer Yvonne Koné, som har skabt en ny klassiker ved at nyfortolke pumpsene.

Nedenfor tager vi dig med behind-the-scenes, da ELLEs stylingredaktør, Mie Juel, og fotograf Asger Mortensen besøge Yvonne Koné og hendes fine butik i Store Strandstræde i indre København.

Se med her:

I månedens ELLE, der er på gaden nu, kan du læse hele interviewet med Yvonne Koné og blandt få svar på, hvordan hun har forsøgt at sætte de klassiske pumps ind i en moderne kontekst. 

Hvis du vil have et lille indblik i, hvad denne måneds ELLE ellers byder på, kan du kigge med i galleriet, hvor vi har smalet et lille sneak peek på ELLEs marts-nummer.

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!

Nyt ansigt for Maybelline New York: Herieth Paul

Maybelline New York har netop skrevet kontrakt med den yndige Herieth Paul, som brandets nye globale ansigt.

Smukke og eksotiske Herieth, der er født og opvokset i Tanzania, har gjort sig en stor karriere som model, siden hun skrev kontrakt med Woman Management i juni 2010. Siden da har hendes karriere taget fat, og hun har optrådt i store magasiner verden over, arbejdet med anerkendte fotografer og gået shows for blandt andet Balmain, Proenza Schouler og Stella McCartney.

Trods den store hype har Herieth stadig benene solidt plantet, og nyder også livet uden for modebranchen. Hun er stor fortaler for uddannelse af unge, og har fungeret som mentor for mange fra hendes hjemby, hvor hun har hjulpet til med stipendier og sendt unge videre på college- sejt!

Læs også: By Malene Birger AW16: Få beauty-looket 

Herieth udtaler:
”Jeg er beæret over at måtte arbejde for Maybelline, og jeg er så taknemlig for at have fået sådan en fantastisk mulighed. Jeg elsker brandets værdier ”Make It Happen”, da det er præcis sådan jeg lever mit liv. Jeg er virkelig blevet velsignet, og blevet givet så mange store muligheder og jeg er meget begejstret for at være en del af et brand, der hylder stærke, selvsikre og smukke kvinder verden rundt. ”

Herieth Paul kan nu tilslutte sig kredsen for Maybelline piger, som blandt andet består af topmodellerne Christy Turlington, Gigi Hadid og Jourdan Dunn.

Herieth debuterer for Maybelline New York til foråret. Indtil da kan du følge hende på instagram under navnet: @heriethpaul

Bliv klogere på den seje model i denne Q&A med Herieth Paul:

Hvad betyder det at blive talsperson for Maybelline New York?

Jeg er så spændt, fordi Maybelline New York er et så ikonisk brand. Kvinderne der repræsenterer brandet, er stærke og selvsikre. At blive en af disse kvinder er virkelig en drøm, der går i opfyldelse. 

Hvad er dit favorit produkt fra Maybelline New York?

Push up drama mascara, baby lips og Fit Me foundation. For nyligt startede jeg faktisk med at bruge den nye Dream Velvet matte foundation – den kan jeg rigtig godt lide!

Hvordan vil du beskrive din daglige stil?

Min daglige stil ændrer sig altid. Det eneste der forbliver det samme, er mine blå jeans. 

Hvad giver dig selvtillid i dit job som model og til hverdag? 

Jeg får selvtillid ved ikke at vide alt, men at vide jeg kan klare alt, der må komme min vej. 

Hvordan definerer du skønhed? Hvad gør en kvinde smuk?

Skønhed kan findes i alt. At være ægte og tro mod sig selv, er det der gør en kvinde smuk. 

Se den smukke model for Maybelline New York i galleriet nedenfor.

Psst…klik eller ‘swipe’ dig gennem galleriet. 

Blake Lively og Ryan Reynolds: Sådan var vores første date

Der skal ikke meget mere end en sød historie til, før vi bliver lidt sentimentale, og historien om Blake Lively og Ryan Reynolds første date er altså lidt romantisk.

Blake Lively og Ryan Reynolds er blandt de højest ratede og absolutte favoritter på vores liste over de 20 allersødeste kendispar, hvilket naturligvis ikke er uden grund. De to viser nemlig gang på gang at de er smask-forelskede – og vi kan ikke andet end at være smaks-foelskede i dem (og deres ultra-cute børn!) 

Se også: De 20 allersødeste kendispar

Hollywood-parret er vanvittigt søde og inspirerende både rent visuelt og i forhold til deres deres romantiske historie om, hvordan de mødte hinanden og, hvordan der pludselig opstod sød musik mellem dem. 

Blake Lively og Ryan Reynolds mødte hinanden under Green Lantern i 2011, og blev derefter rigtig gode venner, men det venskab tog pludselig noget af en drejning en aften, hvor de var på dobbeltdate – ikke som par – men med hver deres individuelle date. Det fortæller Ryan Reynolds til nyhedsmediet, Entertainment Weekly‘s XM radioprogram onsdag den 10. februar 2016. 

Om hans første date med Blake Lively fortæller Ryan Reynolds: 

”Jeg husker, at det var rigtig sjovt, fordi cirka et år efter Green Lantern, var vi begge to single. Vi tog på en dobbeldate – hun med en anden mand, og jeg med en anden kvinde, og det var den mest akavede date for dem, fordi der bare var fyrværkeri og amoriner i luften mellem Blake og jeg.” 

Se også: Mandagsmuse: Blake Lively

Parret havde derfor været gode venner i et lille års tid, inden der opstod sød musik mellem dem – på en måske lidt upassende og akavet måde. Ryan Reynolds fortsætter: 

”Så ja, vores første date var meget mærkelig, men vi var gode venner i et godt stykke tid, og jeg tror, det er den bedste måde at have et forhold på – at starte som venner.”

Psst… Blot 11 måneder efter, at parret fandt sammen, blev de gift og tre år senere, i 2014, fik de deres første barn sammen, datteren, James Reynolds. 

Klik eller ‘swipe’ dig igennem galleriet, hvor vi har samlet en række billeder af Blake Lively, som desuden var denne uges Mandagsmuse. 

Hemmeligheden bag Ganni AW16 looket

Under den københavnske mogeuge i sidste uge, var Ganni en af de mest hypede og eftertragtede shows. Ganni overraskede, i samarbejde med L’Oréal Paris, med et meget skinnende og skævt, men stadig sikkert udtryk i modellernes beauty-look. 

Britpop vibes og royal ladylike æstetik mødtes og skabte en sollid og rå harmoni, da Ganni-modellerne på skift viste Gannis AW16 kollektion frem på catwalken på Penthouse i København. 

Grunge anno 2016 bliver glam og øjet skal i fokus, ifølge Key makeup artist for L’Oréal Paris og tidligere ELLE Style Awards-vinder, Sine Ginsborg. 

Om Gannis AW16 London, baby!-look, siger hun: 

”Lookets største styrke er det individuelle udtryk. Jeg har valgt at lave flere forskellige fortolkninger af de samme look, for at understrege det personlige udtryk hos hver model. Det rå og upolerede, kombineret med en lækker og sund hud.”

Læs også: By Malene Birger AW16: Få beauty-looket

Om looket i forhold til regler og den kommende sæson fortæller Sine Ginsborg: 

”Inspiration til looket er kontrasterne mellem det feminine og det royale, det sporty og Britpop referencer. Metalliske nuancer klæder alle piger, også selvom vi gang på gang får at vide, at vi skal være mellem guld og sølv. Sølv har en kold undertone og guld har en varm undertone, men i den ommende sæson er der ingen andre regler end, at vi skal have det sjovt.”

Gennem London, baby!-looket, opnår Ganni en ny signaturstil, som er både skæv og ironisk, men, som samtidig udstråler en rå og rave-agtig attutide, som ifølge L’Oréal Paris kommer til at gøre sig rigtig godt på efterårets glansløse hverdage. 

Psst… brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem backstage-billederne i galleriet. 

ELLE interviewer: Boss Bottled Ambassadør, Gerard Butler

Gerard Butler var fredag den 5. februar 2016 i København i forbindelse med Copenhagen Fashion Week, da han er ambasadør for duft-kampagnen, Boss Bottled fra Hugo Boss. 

Butler er oprindeligt født i Skotland, hvilket ikke kan komme bag en, hvis man har hørt hans sprog med den meget tydelige, men særdeles charmerende accent. 

Som om, det ikke måtte være nok at være så flot, maskulin og charmerende, har Gerard Butler også et hav andre talenter. Han har en lang skuespillerkarriere både bag sig og uden tvivl også foran sig, og vi kender ham nok bedst fra krigsfilmen, 300 eller de romantiske komedier,The Bounty Hunter og The Ugly Truth, men han har også flere gange præsteret til UG i mere seriøse og melankolske roller i eksempelvis The Phantom of the Opera og P.S I Love You. 

Læs også: De 20 allersødeste kendispar

Gerard Butler besøgte København i sidste uge, og ELLE var så heldige at få en lille snak med ham om at inspirere andre og om at være en rigtig gentleman. 

Læs ELLEs digitalpraktikant, Laura Marie Gotthardts interview med Gerard Butler lige her!

I kampagnen snakker du om, hvordan en man skal inspirere andre mennesker hver dag. Forsøger du også at gøre det selv?

”Det vil jeg sige, ja. Jeg prøver at gøre det, når jeg vælger roller eksempelvis. Mine tanker omkring at vælge en rolle går meget på, hvad for et budskab, jeg sender ud – om det inspirerer nogen i deres liv. Eksempelvis nogen, der ønsker at ændre noget i deres liv, ønsker at have modet til at bekæmpe noget. Så jeg synes, at jeg som person gør noget for at inspirere andre – selv i denne kampagne.  

En af grundene til, at godt kan lide den her kampagne er, at den ikke bare siger ’’Her er en flaske med aftershave, den dufter godt, hvorfor bruger du ikke den?’’. Den prøver derimod at definere, hvad der er den moderne definition af en mand, og jeg synes, det er ret inspirerende at sige ’’Det her er en måde, hvorpå du kan prøve at skubbe dig selv hen mod at blive en bedre person,’’ og det kan jeg rigtig godt lide.

Når jeg møder nye mennesker, så prøver jeg at give mig selv fuldt ud med god humor og så videre, og du ved – behandle folk med respekt, for det er sådan, jeg også gerne selv vil behandles. Og jeg kan godt lide at vide, at når jeg møder folk, så er det en god oplevelse for dem, og det er det også for mig. Jeg har mange minder fra da jeg voksede op, og da jeg mødte berømte mennesker. Det er klart møderne med dem, der var søde og rare, der er de bedste og stærkeste minder.
Så ja, det mener jeg, at jeg prøver at gøre, og hvis man kan inspirere andre gennem ren anstændighed, så bør man gøre det.” 

Boss-manden har altid været en rigtig gentleman. Hvad er en rigtig gentleman i dine øjne?

”Forstår du… Den måde, jeg godt kan lide at forestille mig en rigtig gentleman er den helt klassiske definition. Det handler om at være god og oprejst, og det kræver styrke, dedikation og passion, men også ydmyghed og jordforbindelse. Jeg synes at, hvis du kombinerer alle disse ting, både indeni og udenpå, så er du en rigtig gentleman.

Jeg har en ven, som plejede at sige ’’Live like Niv’’, og her refererer han til David Niven, som var en britisk skuespiller og en ægte gentleman. Jeg har set en masse af de gamle film, som han er med i, og han har det her fine moustache, og så er han bare den ultimative charmør og gentleman. Han var min yndslings skuespiller, da jeg var barn, fordi han havde sådan nogle gode kvaliteter og stadig var stilfuld, elegant og sjov.”

Læs også: 20 romantiske kærlighedsfilm til dig

Psst… Gerard Butler er meget snart aktuel med filmen, Gods of Egypt, hvor han blandt andet spiller overfor danske, Nikolaj Coster-Waldau. Filmen har premiere i de danske biografer den 25. februar 2016. 

Hvis du endnu ikke har fået for meget af den charmerende, skotske gentleman, så se tag et kig på kampagnevideoen for Boss Bottled lige her! 

Kendall Jenner sagsøger firma for over 10 millioner dollars

Åh åh trouble in paradise! 

Nu er der igen opstået problemer i Kardashian/Jenner familien, og denne gang er det gået ud over familiens supermodel og it-girl, Kendall Jenner.

Kendalls yndige ansigt er nemlig blevet brugt til reklame for hud- og laser klinikken, Cutera, uden tilladelse.

I reklamen bliver man gjort opmærksom på de mange behandlinger klinikken fører samt et citat fra Jenner selv om, hvordan Acne “Fuldstændig ødelagde”, hendes selvværd. 

Læs også: Kendall Jenner opfordrer amerikanerne til at stemme

Dette er ikke faldet i god jord hos den unge Jenner, og hun udtaler selv, at hun aldrig har indgået en aftale med firmaet.

Kendall Jenner er gået rettens vej, og sagsøger nu firmaet for en sum på over 10 millioner dollars – Av!

Ret skal være ret, og mon ikke Cutera nu har lært sin lektie? 

Se reklamen for Cutera i galleriet nedenfor!

Psst…klik eller ‘swipe’ dig gennem galleriet 

 

 

Hyld kærligheden med Moët & Chandon Rosé på Valentines Day

Findes der noget bedre end en god flaske champagne i selskab med nogle af de mennesker, man holder allermest af? Næppe. 

 

Valentines Day den 14. februar er en oplagt dag til netop at fejre kærligheden og alle de gode øjeblikke i livet, man tilbringer med dem, man holder allermest af.

 

Moët & Chandon Rosé passer perfekt til en Valentines Day-middag, da den med sin fine lyserøde indpakning og luksuriøse smag fra pinot noir, pinot meunier og chardonnay-druer, både tilbyder en udtryksfuld smagskompleksitet og et smukt ydre, der i den grad signalerer kærlighed. Perfekt til Valentines Day!

 

Moët & Chandon Rosé har en livlig, intens bouquet af røde frugter, nuancer af rose og en lille antydning af peber. Det giver en frisk og saftig smag med intensiteten af jordbær, hindbær og ribs, samt noter af fersken og et lille hint af menthol.

 

Vidste du, at den perfekte servering af et glas champagne er i et vinglas fremfor de traditionelle smalle ’flute’ glas? Et vinglas tillader nemlig champagnen at folde sig mere ud, så du bedre kan dufte og smage vinen.

 

Selvom de fleste nyder champagne i forbindelse med velkomstdrinks, så kan man sagtens bruge det som tilbehør til både forret, hovedret og dessert. 

 

Moët & Chandon Rosé  passer eksempelvis særligt godt til retter med skaldyr, tynde skiver af let stegt and eller oksekød, eller friske pandestegte grøntsager eller bær. Derudover kommer Moët & Chandon Rosé også særligt til sin ret i selskab med friske krydderurter som mynte og koriander.

 

Og til desserten passer rosé-champagnen godt til en let anretning med ingredienser som friske bær sammen med letpisket flødeskum og mynte. Så bliver det ikke mere romantisk, vel?  

 

 

Så hvad enten, du ønsker at fejre Valentines Day sammen med din kæreste, mand, veninde eller familien, er der masser af muligheder for at give den et ekstra touch af rosa kærlighed med Moët & Chandon Rosé. Men det er også bare som om, at en god flaske champagne kombineret med dejlige bekendtskaber altid er en god idé.

 

Her på ELLE-redaktionen glæder vi os i hvert fald til at fejre Valentines Day med lidt flere lyserøde bobler, end vi plejer.

 

Moët & Chandon Rosé Impérial kan købes hos udvalgte vinspecialister og i de fleste supermarkeder til en vejledende udsalgspris på 449 kr.

 

… Happy Valentines Day!

 

De 20 allersødeste kendispar

Der er et eller andet særligt romantisk ved, når to celebrities finder sammen. Og størstedelen af de par, som er at spotte på den røde løber og på diverse medier i øjeblikket, er simpelthen så søde og inspirerende. Vi har udvalgt nogle af tidens hotte kendispar, som gør et særligt indtryk på hver deres unikke måde, og dem kan du se lige her!

Omend man er i et forhold eller ej, kan man ikke lade være med at blive inspireret af de alt for søde og skønne kendispar, såsom Blake Lively og Ryan Reynolds, Channing Tatum og Jenna Dewan-Tatum, Christopher og Cecilie Haugaard, for ikke at tale om de altoverskyggende kendispar-ambasadører, Angelina Jolie, Beyonce og Jay Z og Brad Pitt, samt Victoria Beckham og David Beckham. 

Læs også: 20 romantiske film, du kan se igen og igen

Her på ELLE-redaktionen er vi helt tossede med al den kærlighed, der florerer i kendisverdenen, og derfor skal der da bare slås et slag for de alt for søde kendispar – nye såvel som gamle forhold – ugifte såvel som gifte – nationale såvel som internationale. For ”love is all around”, og det er skam ikke kun i Hollywood, at kendisser finder hinanden og kærligheden sammen – det er der også flere rigtig søde eksempler på i Danmark. 

Se 2016’s allersødeste og mest inspirerende kendispar, både fra ind – og udland i galleriet. 

OBS! Vi gør opmærksomme på, at en følelse af misundelse og/eller jalousi kan forekomme.

Brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem billederne. 

 

 

By Malene Birger AW16: Få beauty-looket

Det er allerede en uge siden, at Copenhagen Fashion Week 2016 var en realitet. By Malene Birger var en af de store modehuse, som hostede et modeshow under denne modeuge. Showet fandt sted i Glyptoteket i København. 

Modellerne til By Malene Birgers show blev stylet af LÓréal Paris og Sine Ginsborg ud fra det såkaldte, Femme Fatale Noir-look, som kan beskrives som et modigt look, som er præget af naturlig og ren hud, løst hår, en stærk liner og markante røde læber og negle. 

Ifølge LÓréal Paris bliver den typiske By Malene Birger kvinde til efteråret en del mørkere, strammere, raffineret og sexet i sit udtryk. 

Læs også: Set på Instagram: Saint Laurent LA Show

Om looket fortæller Stine Ginsborg: 

”Den klassiske femme fatale figur er trykket ind i det 21. århundrede. Vi har holdt looket smukt og feminint, men med et moderne twist. Kombinationen af den friske læbe og det stærke udtryk i lineren, er en ny fortolkning af et klassisk look. Den stærke liner-tendens er helt sikkert en, vi vil se mere til i den kommende sæson. Vi udvikler jo hele tiden liner-lokket til nye, moderne udtryk, så det forbliver relevant.”

I galleriet kan du helt eksklusivt komme med backstage til By Malene Birgers show fra Copenhagen Fashion Week 2016, og få et indblik i, hvordan modellerne blev stylet og gjort klar til det store modeshow af LÓréal Paris og ELLE Style Awards-vinder, Sine Ginsborg. 

Psst… Sine Ginsborg har desuden også et par tips, som kan hjælpe dig lidt på vej, hvis du selv vil prøve krafter med dette Femme Fatale Noir-look. 

Sine Ginsborgs beauty-tips: 

”Det er som regel en udfordring for de fleste at lægge liner. Men i dette look kommer lineren dig til gode, da du har frie hænder til at lægge den næsten, som du vil. Tegn altid indefra øjenkrogen og ud, så bliver din liner mest ensartet. Og husk, at en liner altid er smukkest, når den både starter og ender ud i ingenting. 
Tag lidt farve med din finger fra læben og dup det på kinderne. Så du får en frisk glød i ansigtet, men også en smuk sammenhæng mellem læber og kinder.”

Brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem billederne i galleriet.

Set på Instagram: Saint Laurent LA Show

Natten til torsdag, dansk tid, løb det kæmpe store Saint Laurent modeshow af stablen på en af Los Angeles’ mest eftertragtede adresser, nemlig Hollywood Palladium Theatre. 

Som et af Hollywoods mest eftertragtede, ældste og største lokationer kunne modehuset, Yves Saint Laurent skrive sig ind i Palladiums historie ved siden af Frank Sinatra, Prince, Bob Dylan og The Rolling Stones, som tidligere har afholdt koncerter i de luksuriøse og eksklusive omgivelser i Palladium. 

Kendte ansigter og store stjerner, såsom Justin Bieber, Rosie Huntington-Whitely, Lady Gaga, Sam Smith og mange flere, mødte op for at se og opleve det enorme, hypede og super eksklusive modeshow. 

Læs også: Justin Bieber og Kendall Jenner i front for Calvin Klein SS16 kampagne

Det var brandets A/W 2016-17 kollektion, som blev præsenteret på catwalken, hvor blandt andet Saint Laurents eget stjerneskud, modellen, Marjan Jonkman var at spotte. 

Inden, under og efter det store Saint Laurent show på Palladium, forevigede og delte mange af de verdenskendte gæster det enorme event med omverdenen på blandt andet Instagram. ELLE-redaktionen har samlet nogle af de fine billeder fra showet til dig i galleriet! 

Psst… klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.