Billedkunstner Mads Hilbert: “Det kan virke overvældende med et loftsmaleri i en lejlighed på 45 kvadratmeter”

Da jeg for alvor begyndte at male på fuldtid, virkede det oplagt at bruge min lejlighed som atelier. Og ret hurtigt overtog kunsten. Jeg opmagasinerede færdige værker i soveværelset, og arbejdede i stuen, hvor der flød med maling, pensler, papir og lærred, og den ene håndvask i køkkenet blev kun brugt til at rense pensler i.

Jeg havde svært ved at slappe af og sove ordentligt, fordi jeg konstant tænkte på et værk. Jeg fik nærmest dårlig samvittighed, når jeg lå og  så Netflix, hvis der stod et ufærdigt maleri og ventede på mig. Der var ikke plads til, at tankerne kunne svæve hen på noget andet.

Foto: Kavian Borhani

Værkerne i soveværelset har Mads Hilbert selv lavet, og de udstilles på Pt. 2 Gallery i Oakland indtil 6. maj. Sengetøjet er fra Tekla.

Jeg havde brug for en distance til min kunst, så da jeg startede på det Fynske Kunstakademi, og fik en atelierplads der, gav det mig en tiltrængt mulighed for at komme lidt ud. Jeg har også fået lov til at arbejde på lagre eller værksteder hos folk, jeg kender. Nu skal lejligheden igen være et hjem. De sidste par måneder har vi været i gang med den store renselse.

Vi begyndte med soveværelset, hvor vi malede væggene og gulvet hvidt, og nu er det stuens tur. Alle mine malingpletter skal males over. Også i loftet, hvor jeg nok skal lave et mindre loftsmaleri – det kan godt virke lidt overvældende med et så stort loftsmaleri i en lejlighed på 45 kvadratmeter. Det bliver lækkert at få et helt clean space, hvor et almindeligt liv kan udspille sig. Med aftensmad og vasketøj.

Foto: Kavian Borhani

Mads Hilbert har malet loftet i pizzarestauranten Corsa Pizza på Vesterbro. Da det var første gang, han skulle lave et loft, øvede han sig på sit eget først. ”Jeg havde egentlig aldrig tænkt så meget over loftsmaleriet i lejligheden, indtil vi sov i stuen, fordi vi malede soveværelset. Jeg blev glad for det og kunne se det drømmende element i det, som mindede mig om at være barn og ligge og kigge op på huller i loftet i sommerhuset, lige inden man faldt i søvn. Måske skal jeg bare male loftet i soveværelset.”

Jeg overlader det meste af indretningen til min kæreste, Martin, som er arkitekt. Han har en bedre forståelse for, hvordan materialer som rispapir, træ og aluminium kan kombineres, og hvilke materialer, der patineres smukt over tid. Jeg har altid tænkt, at jeg havde god smag, men jeg kan godt se, at jeg ikke rigtig har en forståelse for indretning på den måde.

Jeg kan godt lide ting, som er gået i stykker og lappet sammen. Som min tipoldemors suppeterrin fra Royal Copenhagen, som flere steder er klinket sammen med en hæfteklamme, og det synes jeg er rigtig flot. Det må ikke blive for pænt.

Foto: Kavian Borhani

Sidebordet i aluminium og rispapirslampen er designet af Atelier Axo, hvis grundlæggere, Caroline Sillesen og Rose Hermansen, er private venner af Mads Hilbert og kæresten Martin Friis. ”Det er Martins møbler. Han har fået noget mere clean og strømlinet ind i lejligheden. Han har også fået mig til at smide en masse papir, træ og andre materialer ud. Det er min lejlighed, men nu bor vi her sammen, så det skal jo også blive til et fælles hjem”, siger Mads Hilbert.

Mit spisebord og flere af de andre møbler kommer fra mine forældres ødegård i Sverige. Jeg kan godt lide, at ting har været brugt, og vil bruges. At det ikke gør noget, at der kommer maling eller rødvin på. Jeg kan godt lide det rene, men hvis det bliver for kedeligt, må jeg jo male lidt på væggene og loftet igen, så lejligheden kan blive et nyt værk. Eller hive nogle af mine pinde frem.

Foto: Kavian Borhani

Jeg er rigtig glad for at samle pinde. Alle mulige forskellige former for pinde. Jeg har strandpinde, en grydeske, en kam fra Mexico og en tryllestav. Jeg ved ikke rigtig, hvad det handler om. Det er lidt ligesom at have en sten i lommen, man har samlet på stranden. De er rare at have. Jeg kan godt lide at kigge på dem.

Jeg kan også finde på at tage en pind med i min taske. Det er ikke nødvendigvis mindet om, hvor den kommer fra, som tiltaler mig, det er dens kvalitet, og måden den ligger i hånden på, som er tilfredsstillende. De er en vigtig del af mit hjem. Pindene er ikke en direkte del af mit kunstneriske udtryk, men de er måske underbevidste inspirationskilder. Det er heller ikke sådan, at jeg tegner min bedstemors suppeterrin, men jeg tager nok en følsomhed fra den med mig.

Foto: Kavian Borhani

Glas og karaffel er fra Akua Objects. Tekanden er Royal Copenhagen, og spisebordet har Mads Hilbert arvet fra sine forældre, der havde det stående i deres ødegård i Sverige. Blazeren, der hænger på stolen fra Carl Hansen og Søn, er fra Another Aspect. Suppeterrinen på hylden har Mads Hilbert arvet efter sin tipoldemor.

Da jeg arbejdede hjemme, følte jeg, at jeg fandt masser af inspiration bare ved at være her, men jeg kan se, at jeg har holdt gang i et bål, som måske var brændt ud. I dag er finder jeg mest inspiration ved at komme ud. Som da vi besøgte Martins forældre i Sønderjylland og haven var fuld af fingerbøl, som jeg blev helt opslugt af, eller på vores nylige rejse til Mexico, hvor jeg blev fascineret af parkerne med kaktusser og fantastiske farver.

Foto: Kavian Borhani

Mads Hilbert har lavet sin egen skakplade, fordi han gerne vil lære at spille skak, ”men jeg har ikke fået lavet skakbrikkerne, så jeg har ikke lært at spille endnu. På en måde blev ambitionen også tilfredsstillet, da jeg lavede pladen.” Analogkameraet er fra Leica, og lysestagen er fra et loppemarked.

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært. 

Læs ogå

Samsøe Samsøe-designer Meme Marta Fagiuoli: “Mit hjem er et sted, hvor jeg kan koncentrere mig”

 

 

Roskilde Festival 2023: Her er onsdagens bedste streetstyle

Da Roskilde Festival onsdag slog dørene op til festivalpladsen og dermed det helt store musikprogram, var det med det perfekte sommervejr og tusindvis af veloplagte gæster.

Vi var taget afsted for at fange noget af den bedste streetstyle på festivalen, der bød på alt fra sig alt fra denimnederdele og knæhøje støvler til mavebluser og luftige skjorter.

Se billederne herunder, og følg med ELLE.dk for meget mere festival de næste par dage.

15 ting, du skal pakke til din sommerhusferie

Denne artikel indeholder sponsorerede links.

Sommerferien er over os – men hvad skal du prioritere at pakke i din kuffert?

Det afhænger naturligvis af destinationen, fordi badeferie, storbyferie eller en tur i sommerhuset naturligvis afføder forskellige behov.

Med items, der indbyder til hygge og afslapning, et multi makeup-produkt som giver en solkysset glød på makeupfri hud, en god bog og det ultimative sommerspil, er du klar til at indtage terrassen, uanset om sommerdestinationen hedder Bornholm eller Blokhus.

Vi har gjort forarbejdet for dig og fundet 15 items, der er stort set uundværlige på en henslængt ferie i det danske sommerland, og som gør, at du ikke behøver fylde tasken unødvendigt.

1
Foto: PR

Top, Arket, 590 kr.

2
Foto: PR

Indrøm det bare. Det eneste du vil gå i på din sommerhusferie, er Birkenstock-sandaler. 

Sandaler, Birkenstock, 1.250 kr.

3
Foto: PR

Spirrende kvindekamp, kærlighed, verdenskrig, tab og en særlig leg med ord. Det er svært ikke at blive rørt af ‘De glemte ords bog’.

'De glemte ords bog' af Pip Williams, 250 kr.

4
Foto: PR

Til havearbejde eller stranden. Du vil elske den.

Solhat, Cos, 370 kr.

5
Foto: PR

Badedragt, Copenhagen Cartel, 1.100 kr.

6
Foto: PR

... når du har brug for en afveksling fra dine Birkenstocks. 

Klip-klappere, Havaianas, 200 kr.

7
Foto: PR

Hvis det regner: Backgammon. På stranden: Backgammon. Kort sagt: Ingen ferie uden backgammon.

Backgammon, Hay, 400 kr.

Læs ogå

13 ting, du skal pakke til din storbyferie

8
Foto: PR

Makeup er bandlyst på sommerferien, men med dette snedige lille multiprodukt til øjne, læber og kinder kan du hurtigt give dit i øvrigt makeup-fri ansigt en solkysset glød.

Multi-blush, Tromborg, 220 kr.

9
Foto: PR

Sommerhustøj skal være nemt og rart. Denne kjole er begge dele - og så er den tilmed også pæn. 

Kjole, Hope, 2.900 kr.

10
Foto: PR

Shorts, InWear, 700 kr.

11
Foto: PR

Stråtaske, &Other Stories, 560 kr.

12
Foto: PR

Solcreme, Rudolph Care, 235 kr.

13
Foto: PR

Det perfekte, kæmpestore badehåndklæde til stranden eller til at ligge på i haven. 

Håndklæde, Way CPH, 900 kr.

14
Foto: PR

Om du sover i pyjamasskjorten eller bruger den over din badedragt eller til et par shorts... ingen dømmer dig: Du er i sommerhus.

Pyjamasskjorte, Arket, 390 kr.

15
Foto: PR

Py-bukserne er lige så fine om dagen, som de er om natten, og i sommerlandet er alt tilladt. 

Pyjamasbukser, Arket, 390 kr.

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært. 

Læs ogå

15 ting, du skal pakke til din strandferie

 

 

Sommerpodcasts og bryllupsgæst-kjole: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann Andersen

16

Bæltet

Jeg mangler et nyt bælte og har pinnet denne fine fra brandet Emil, som jeg lige har opdaget.

17

Bagni

Jeg mangler ikke en lampe, så måtte lade denne være, da jeg så den på Instagram forleden, men wow! Kunne helt bestemt godt finde en plads til den både i mit nuværende og fremtidige hjem. Den er fra 70'erne og designet af Alvino Bagni.

18

New fit

Et af mine favoritdenimbrands Closed har fået nyt logo og ny visuel identitet. Billedmaterialet, der er spredt på deres nye Insta, er vildt flot. Jeg vil selv lade mig inspirere af dette.

19

Lyt!

Jeg er lidt bagud på podcasts for tiden. Får ikke lyttet til andet end Fries Before Guys, som jeg virkelig synes gør det godt for tiden. Men i næste uge skal jeg i sommerhus, og der skal jeg lytte til Lærke Kløvedals Det sidste måltid med Emma Holten. Der er også nyt afsnit af ELLEs podcast Klædt På. Det hedder 'Røverhistorier fra 30 år i modebranchen med Frederik Lentz Andersen' og findes i din podcastapp.

20

Ultra-chic ivory

Holly Golightly har i denne uge lanceret nye hårspænder, og dette gad jeg godt klippe lokkerne op med. Så fint og chikt. 

Spænde, Holly Golightly, 350 kr. 

 

21

Point for noget ... 

Jacquemus præsenterede tidligere på ugen sin AW23-kollektion, LE CHOUCHOU. Jeg må indrømme, jeg har ret skuffet over kollektion, der efter min mening var noget mere tacky end Jacquemus normalt præsterer. Location og set-design var der dog ikke en finger at sætte på.

22

🙂 

Hvem kan relatere?

Tanktop fra Birger Christensen-husets nyeste brand, Cannari Concept. I butikkerne til august. 

 

23

Ophængt 

Jeg købte værket af Anu Ramdas hos OTP Copenhagen i marts (faktisk den 8. for at være præcis, på Kvindernes Internationale Kampdag, fordi jeg så det, og syntes det så ud som et kvindeligt underliv). Nu er det langt om længe kommet op at hænge i mit soveværelse.

24

Kærlighedsfest 

Jeg skal til bryllup på lørdag, juhu, og glæder mig til at have denne fine dyreprintede kjole på til aftenfesten. Jeg har dog hacket den en smule, så den kommer til at se lidt anderledes ud ... 

Kjole, Ganni, 2.199 kr. 

Læs ogå

Nederdel, der tændte ild i DM og ny københavner-bistro: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann Andersen

 

Har du booket sommerferien endnu? Her er 5 oplagte rejsemål til serieelskere

Denne artikel blev første gang delt på vielskerserier.dk

Når en film- eller serieproduktion forlader settet i de store filmstudier i Hollywood, bliver der skudt på location ude i den virkelige verden. Det er vigtigt, at det valgte sted fanger tonen, fantasien og storheden eller intimiteten, som tillader seeren at blive transporteret væk fra virkeligheden og ind i historiernes verden.

Det er altid interessant at se, hvordan disse steder tager sig ud i virkeligheden, og mange af dem kan du selv besøge. Vi har fundet fem lokationer fra serier, der absolut er et besøg værd. Drøm dig væk, eller book straks billetten til din kommende sommerferie.

Dubrovnik i Kroatien (Game of Thrones) 
Hvis du er stor ‘Game of Thrones’–fan, er der et sted i verden, der vægter højere end alle andre, og det er Dubrovnik i Kroatien. Byen blev brugt som kulisse for flere lokationer i den populære fantasy-serie. Den mest prominente er naturligvis som Westeros’ hovedstad, King’s Landing. I første sæson blev King’s Landing-scenerne optaget på Malta, men i alle efterfølgende sæsoner er det Dubrovnik, man kan se.

En tur gennem byen tager dig forbi steder som House of the Undying, The Red Keep og Blackwater Bay. Der er også en god sjat tilbud om guidede ture, der tager dig igennem Dubrovnik forbi alle de kendte steder fra serien, så du ikke misser noget.

Men når du er der, kan du lige så godt få indsigt i selve byens spændende historie og prøve kræfter med den lokale gastronomi.

‘Game of Thrones’ kan ses på HBO Max.

Foto: Unsplash

Dubrovnik i Kroatien blev brugt som kulisse til Kings Landing i 'Game of Thrones'

Juvet Landscape Hotel i Norge (Succession)
Juvet Landscape Hotel i Norge kunne melde om alt udsolgt for sommeren kort tid efter, at afsnit fem i fjerde sæson af ‘Succession’ havde været vist. Roy-familien tager dertil for at forhandle om salget af Waystar Royco til Alexander Skarsgårds karakter, Lukas Mattson. Hotellet er også blevet brugt i sci-fi-thrilleren ‘Ex Machina’.

Hotellet består af en masse hytter med unikt design, der er placeret ude midt i skoven. Det giver en fantastisk udsigt, der fuldt ud kan nydes på grund af de store vinduer, der indrammer hytterne. Hotellet ligger også kun 50 kilometer fra Geirangerfjorden, der er på UNESCO’s verdensarvsliste.

Du behøver dog ikke at være så rig som Roy-familien for at bo på Juvet Landscape Hotel. Regn med 2.000-7.000 kroner for en overnatning, afhængig af værelsestype.

‘Succession’ kan ses på HBO Max.

Foto: HBO Max

Ja, du kan faktisk tjekke ind på samme hotel som Roy-familien i Norge.

Vimmerby i Sverige (Astrid Lindgrens univers)
Tag børnene med på opdagelse i Astrid Lindgrens forunderlige verden i området omkring Vimmerby i Sverige. For det meste tager serier ud til byer og natur for at filme, men her er serierne altså kommet til byen. Vimmerby har markeret sig ved at være Astrid Lindgrens fødested og har opbygget en hel turistindustri omkring det.

Størst af dem alle er naturligvis eventyrparken Astrid Lindgrens Verden. Her kan du og børnene møde en bred skare af de fantastiske karakterer, som Lindgren har skabt: Ronja Røverdatter, Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg og mange flere.

Inden for 25 kilometer af centrum af Vimmerby ligger både Astrid Lindgrens barndomshjem, præstegården Näs, der nu er museum og åben for offentligheden. Eller man kan tage på en cykeltur til Sevedstorp, hvor Bulderby-filmene er optaget. Der er naturligvis også Katholt, hvor ‘Emil fra Lønneberg’ er filmet.

Der er masser af overnatningsmuligheder i og omkring i form af både hoteller, hytter og camping.

Emil fra Lønneberg, Pippi Langstrømpe, Alle vi børn i Bulderby, Ronja Røverdatter etc. kan ses på C More.

Foto: Ritzau/Scanpix

Drømmer ungerne om at møde Pippi og alle børnene fra Bulderby? Så er det måske Vimmerby, sommerferien skal holdes i.

North Bend i Washington, USA (Twin Peaks)
Lidt uden for Seattle i staten Washington finder du virkelighedens Twin Peaks, bare uden så mange af de mærkelige hændelser og spøjse karakterer.

Her skal du naturligvis besøge Double R Diner, eller Twede’s Cafe, som det nu hedder (der selvfølgelig serverer ’cherry pie, and a damn fine coffee’). Kort derfra ligger Fall City Roadhouse, der dannede rammen om The Roadhouse. Du går dog en mere familievenlig version i møde her end i serien. Du kan naturligvis også tage en tur ude i skovene, og prøve at finde indgangen til The Black Lodge … hvis du tør.

Hvis du vil tage turen som en ægte ‘Twin Peaks’–fan, er det kun ét rigtigt sted at bo. The Great Northern Hotel, der dog i virkeligheden hedder Salish Lodge & Spa og ser noget mere moderne ud inden i end i ‘Twin Peaks‘. En overnatning koster fra 3.000 til 13.500 kroner pr. nat.

‘Twin Peaks’ kan ses på SkyShowtime.

Foto: Unsplash

Der er dømt rå omgivelser i den amerikanske stat, Washington, hvor 'Twin Peaks' er optaget.

Four Seasons Resort Maui (The White Lotus)
Hvis du virkelig vil flotte dig, skal du hele vejen til Hawaii ved Four Seasons Resort Maui, hvor første sæson af ‘The White Lotus’ er optaget. Forhåbentlig får du dog et bedre ophold end gæsterne i serien, hvis du skulle beslutte dig for at forkæle dig selv.

Som serien også viser, er der et væld af aktiviteter at vælge imellem. Alt fra helikopterture, dykning, sejlads, surfing, cykelture og meget mere. Nyd noget af det bedste mad, verden har at byde på i skønne omgivelser.

Det lyder lækkert, men det kræver nok, at du sparer lidt op eller måske vinder i Lotto, hvis du vil bo ligeså luksuriøst som Coolidge og co. En overnatning koster fra 10.000 til 200.000 kroner pr. nat. Til den pris må man håbe, at man i det mindste får en nat i den famøse Pineapple Suite.

‘The White Lotus’ kan ses på HBO Max.

Foto: HBO Max

Om personalet ligefrem vinker dig ind fra stranden ved ankomsten i båd til Four Seasons Resort Maui, som gæsterne oplevede det på deres skæbnesvangre besøg i 'The White Lotus' - men mon ikke de i hvert fald står på hænder og fødder for dig?

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært. 

Læs ogå

Fra Seychellerne til Paris: Her er 8 destinationer til bryllupsrejsen ifølge de kendte

 

 

Johanne Brostrøm: Her er mine favoritter lige nu

25
Foto: PR house of dagmar mules

De flettede mules er et fint alternativ til sommersandalen. Elegante og casual på samme tid.

Mules, House of Dagmar, 2.755 kr.

26
Foto: PR

Skjorte, Acne Studios, 2.160 kr.

27
Foto: PR

Denne ekstravagante bikini er måske ikke så praktisk, til gengæld er den virkelig smuk!

Bikinioverdel, Magda Butrym, 2.755 kr.

28
Foto: PR magda butrym bikini underdel

Bikiniunderdel, Magda Butrym, 2.980 kr.

29
Foto: PR citizens of humanity jeans

Jeg elsker bindebåndsdetaljen i de her baggy jeans. Supercool.

Jeans, Citizens of Humanity, 2.980 kr.

Læs ogå

12 ting, vi drømmer om at gå sommerferien i møde med

 

30
Foto: PR toteme solbriller

Solbriller, Totême, 2.900 kr.

31
Foto: PR herskind nederdel

Jeg vil bruge den lange silkenederdel med en oversize t-shirt og et par flade sandaler.

Nederdel, Birgitte Herskind, 1.300 kr.

32
Foto: PR roxanne assoulin øreringe

Øreringe, Roxanne Assoulin, 760 kr.

33
Foto: PR saint laurent taske

Jeg er ret vild med det underspillede materiale, samtidig med at den lille quiltede taske giver mit sommerlook lidt glam.

Taske, Saint Laurent, 11.095 kr.

34
Foto: PR celine hårspænde

Hårklemme, Celine, 2.850 kr.

Læs ogå

Shoppegalleri: Her er 12 styles, vi drømmer om at indtage årets festivaler i

Kristin Davis går ind i debatten om hendes udseende – og kommer med en vigtig pointe

Da Kristin Davis atter dukkede op på skærmen som Charlotte York i ‘And Just Like That’ 11 år efter den anden ‘Sex and the City’-film udkom, var nogle fans hurtige til at kommentere på skuespillerens udseende.

De kommenterede, at stjernens fremtoning havde ændret sig – lidt for meget i følge nogle personer. 

Det har nu fået Kristin Davis, der lige nu er aktuel i anden sæson af ‘And Just Like That’ på HBO, til at udtale sig om, hvor hårdt har været for hende at se de mange kommentarer omkring hendes udseende.

I et interview med avisen The Telegraph fortæller hun, hvordan hun har grædt over de hårde kommentarer, mens hun også åbent fortæller om det, hun har fået lavet ved sit udseende:

“Jeg har fået lavet fillers, der var gode, og jeg har fået lavet fillers, der var dårlige. Jeg har været nødt til at få dem opløst og jeg er blevet gjort nådesløst til grin. Og jeg har grædt over det. Det har været meget stressende,” fortæller Davis i interviewet. 

Foto: HBO Max

Der har været meget debat om især Kristin Davis' fremtoning og ændrede ansigtstræk i 'Sex and the City' spin off-serien, 'And Just Like That...' siden første sæson havde premiere i december 2021.

Grunden til de mange kommentarer på hendes udseende er ifølge skuespilleren det faktum, at mange, der får det lavet, holder det hemmeligt eller vælger ikke at snakke åbent om det – netop fordi mange oplever at blive udskammet for det, hvis de er åbne omkring det. 

Det fortæller Davis i et andet interview med mediet Entertainment Tonight, hvor hun samtidig siger, at hun særligt oplever, at det er kvinder, der kommenterer på hendes udseende. 

“Det er så sørgeligt. Vi har nok problemer, som det er. Vi behøver ikke udskamme hinanden. Det er spild af tid, og det gør ondt,” fortæller stjernen i interviewet, hvor hun samtidig kommer med en opfordring til at lade være med at kommentere på andres udseende eller kritisere de valg, som andre træffer herom. 

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært. 

Læs ogå

HBO bekræfter: Samantha Jones vender tilbage i 2. sæson af ’And Just Like That’

Sommerpostkort: Melissa Bech om spontane ferieplaner og om at lægge telefonen fra sig

Hvad skal du lave i sommerferien? 
“Jeg skal på Roskilde Festival og derefter nyde en stille stund i sommerhus på Bornholm, og så holder jeg en uge åben, hvor jeg stadig har nogle muligheder: Enten roadtrip i Italien, chill på Ibiza, eller vandretur i Schweiz.”

Hvad er dit bedste ferietip?
“Læg telefonen fra dig og læs en bog, hør en podcast, tegn eller mal et billede…”

Hvad læser/lytter/ser du denne sommer?
“Jeg skal læse Deborah Levys ‘The Cost of Living’ og lytte til podcasten ‘Huberman Lab’.” 

Foto: Privat

Melissa Bech skal blandt andet tilbringe sommeren i sommerhus på Bornholm

Færdiggør sætningen: En god sommer for mig er … 
“…Lyse aftener med god vin, hjemmelavet mad og tætte venner og familie.”

Foto: Privat

Essensen af sommer for Melissa Bech er lyse sommeraftener med god mad, venner og familie.

Hvad har været årets højdepunkt for dig indtil videre?
“At lancere Enkel Studio i butikkerne, med stor success og finde kærligheden.”

Vi er halvvejs gennem 2023. Hvad håber du for resten af året?
“At jeg bliver bedre til at komme ned i min krop og ud af mit hovede. Jeg skal virkelig begynde til yoga, det var faktisk mit nytårsfortsæt – så det skal jeg nå.”

Foto: Privat

Ingen ferie uden festival. I år skal Melissa Bech på Roskilde Festival.

Hvad eller hvor spiser du altid om sommeren?
“Så tit udenfor som muligt, jeg bor tæt på Pastis så det er en klassiker, ellers er Baka d’ Busk dejlig om sommeren.”

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært. 

Læs ogå

Sommerpostkort: Johanne Bille om glæden ved Bruce Springsteen, sin nye roman og nære relationer

 

Sienna Miller har skabt det ultimative festivallook – perfekt til dig, der både vil være chik og afslappet

Festivalsæsonen er for alvor over os. Men mens vi herhjemme mest har øjnene rettede mod Roskilde Festival, ja, så tilfalder den internationale bevågenhed altså den engelske megafestival, Glastonbury, der ud over sit altid vanvittige musikprogram er kendt som stedet, der tiltrækker de største stjerner og dermed udgør epicentret for den bedste, originale festivalstil.

Det var blandt andet på Glastonbury, at Kate Moss i 2008 sendte Hunter-gummistøvlerne direkte ind på festival ’musthave’ listen, som den smartest tænkelige accessory, efter hun på en ægte våd festivaldag havde sat sine sorte Hunters sammen med vaskede, grå skinny jeans, t-shirt og læderjakke – et look, der siden blev synonym med *ægte* festivalstil.

Foto: Ben Stansall/AFP/Ritzau Scanpix

Kate Moss, 2008

Men selv om Hunter-gummistøvler stadig er stort set uundværlige i den gigantiske engelske mudderpøl omgivet af musik, så er der plads til nye fortolkninger af, hvordan et godt festivallook kan skrues sammen. Og Sienna Miller, som kan tilskrives næsten lige så meget indflydelse på moden som Kate Moss, har netop leveret årets bedste bud på det ultimative festivallook anno 2023.

Hvor Kate Moss trak festivalstilen i en umiskendelig rocket retning, så er Millers bud på festivallooket tro mod hendes stil og oprindelige bløde boho-udtryk, som hun gjorde til en verdensomspændende besættelse omkring år 2006.

Læs ogå

Shoppegalleri: Her er 12 styles, vi drømmer om at indtage årets festivaler i

Men selv om der er færre vintageblonder og lange halskæder i spil i hendes stil i dag end dengang, så vægter naturlige materialer som denim og kernelæder stadig tungt hos Sienna Miller.

Hendes festivallook består dermed af et denimsæt med en kort denimjakke tilsat korte denimshorts – begge med en tilsyet finish, der gør, at looket ser mere poleret ud, end de afrevne og forvaskede denimelementer, man typisk ser på en festival. Miller runder outfittet af med et bælte i lyst ruskind, hvide cowboystøvler, cat eye solbriller og sin løse, signaturfrisure med naturligt fald.

Alt i alt er Sienna Millers festivallook det ultimative bud på en sammensætning, der indeholder alle de kendte elementer fra festivalgarderoben; denim, støvler og korte shorts, men som qua elementernes lækre finish (indigofarvet denim vask, ingen iturevne kanter og jakkes skræddersyede udtryk) ser langt mere chikt ud, end det, man normalt forbinder med et festivallook.

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært. 

Læs ogå

Festivalgodkendt: Her er læbestiften, der holder

Datingchatten: Roskildekæresten med luksusteltet

Bea: Hva så Roskilde!!!!! Jeg er så klar! 

Mathilde: Er igang med at overpakke som altid, stresser over hvilken jakke jeg skal have på, og om jeg er en bøllehat- eller kasket-pige i år. De helt store problemer du ved. 

Bea: Samme, ej glæder mig så meget til vi skal bo i telt sammen <3 Så optur de bare stiller det op

Mathilde: Yes, og der er bare ild i min indbakke på Feeld, virker som om en masse matches kommer ned så kan godt være jeg forsvinder ned i Gringo-bar for at kysse lidt på en

Kan godt være jeg forsvinder ned i Gringo-bar for at kysse lidt på en

Bea: Jamen det er bare så fint, jeg føler lidt alle tager nogle lidt dumme eller smarte beslutninger dernede. Fortalte jeg mig om mit ekskærestedrama for et par år siden? Hjælp mig lige med IKKE at gentage den

Mathilde: Nej?

Bea: Sikke en kaostid. Dumme Bea. Nå, men jeg mødte ham til Sofies kærestes 30-års på en klub i Indre, hvor jeg egentlig lidt synes en af de andre drenge var lidt cute, men endte med at blive alt for stiv.

Mathilde: Klassisker

Bea: Totalt, lidt for mange shots og så var han bare smaddersød og fulgte mig hjem, endte med at overnatte og vi datede lidt løst på den måde, hvor jeg egentlig ikke var så interesseret, men fordi han var SÅ på blev det bare lidt … mageligt?

Mathilde: Kender så godt, det er så ledt at sige, men tror da vi alle er kommet til lidt at date nogen i mangel af bedre valgmuligheder

Bea: Anyway, dumper ham i foråret, og så løber vi så ind i hinanden på Roskilde, han havde været totalt heartbroken og sur, men jeg var typisk tipsy og nostalgisk og overtalte ham til at give mig en chance til, delvist også fordi jeg havde fået den der “kan du ikke lige finde et andet sted at sove, jeg har mødt en sød fyr”-besked fra min teltroomie

Mathilde: Hahah ej skat, så typisk! Af jer begge to. Men selvfølgelig ikke godt hvis han stadig har følelser i klemme

Jeg havde fået den der “kan du ikke lige finde et andet sted at sove, jeg har mødt en sød fyr”-besked fra min teltroomie

Bea: Præcis, nå men vi endte så med at blive lidt Roskilde-kærester, jeg boede bare hos ham resten af ugen, og det er jo vildt sjovt, især fordi han havde et fucking LUKSUSTELT, måske han var gammel spejder?? Men da vi så kom hjem i min lejlighed, kunne jeg bare mærke, at det skulle vi totalt ikke. Så jeg dumpede ham IGEN. Seriøst to gange på en måned nærmest

Mathilde: Ups, lidt ufint. 

Bea: Ja han blev totalt sur og vi blev lidt uvenner, og hvad sker der så sidste år!

Mathilde: NEJ

Bea: JO, jeg løber ind i ham til Dua Lipa, og vi tager seriøst hele møllen igen, lige for gamle dages skyld og jeg var lige blevet dumpet og havde brug for lidt kærlighed, og det var så nemt

Mathilde: Nej nej nej nej Bea for helvede

Bea: Præcis. Tror seriøst han hader mig nu, så du bliver nødt til at hjælpe mig med at kysse på en som IKKE er ham please! 

Mathilde: Du skal bare igang på Feeld. Han kommer sikkert alligevel ikke, der er jo udsolgt

Du bliver nødt til at hjælpe mig med at kysse på en som IKKE er ham please! 

Bea: Ha ha, Sofie skrev faktisk lige til mig i går at han havde lavet en “YES fik scoret en billet, ses på Roskilde”-story

Mathilde: Åh gud, glæder mig til at høre hvordan den ender …

Læs ogå

Datingchatten: Konsulenten, der dumpede mig på Bo-Bi Bar

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

 

Fra Beyoncé til Victoria Beckham: De store solbriller er tilbage – og vi har fundet sæsonens bedste

Denne artikel indeholder sponsorerede links. 

Efter et par somre, hvor solbriller næsten skulle være så smalle, at de blot var en streg i luften, er de store solbriller nu for alvor tilbage.

Det beviste Beyoncé, da hun ankom til Louis Vuitton Men’s showet i Paris, hvor hun var iført solbriller så store, at de næsten dækkede hele hendes ansigt. 

Og selvsamme tendens gjorde sig gældende i Versailles-haven, hvor Jacquemus traditionen tro uden for sæson viste sin AW23-kollektion frem. Blandt de prominente gæster var Victoria Beckham, der – ligesom Queen B – skærmede ansigtet mod sommersolen med et par gigantiske solbriller af modellen ‘Shield’ fra eget brand.

Foto: Julien De Rosa/AFP/Ritzau Scanpix

Med disse to glimrende eksempler, er det ikke svært at forestille sig, at netbutikkerne netop nu er ved at flyde over med kollosale solbriller, der truer med at vippe de smalle af pinden. 

Nedenfor har vi fundet 9 bud på sæsonen flotteste store solbriller – inklusive selvsamme par, som Victoria Beckham havde på til Jacquemus-showet – og et billigere alternativ. 

35
Foto: PR

Solbriller, Bvlgari, 4.430 kr.

36
Foto: PR

Solbriller, Gucci, 2.640 kr.

37
Foto: PR

Solbriller, POC, 1.500 kr.

38
Foto: PR

Solbriller, Mango, 200 kr.

39
Foto: PR

Solbriller, Monokel, 1.150 kr.

40
Foto: PR

Solbriller, Nelly, 130 kr.

41
Foto: PR

Solbriller, POC, 1.800 kr.

42
Foto: PR

Solbriller, Tom Ford, 3.080 kr.

43
Foto: PR

Solbriller, Victoria Beckham, 3.200 kr.

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært. 

Læs ogå

15 ting, du skal pakke til din strandferie

 

 

 

Samsøe Samsøe-designer Meme Marta Fagiuoli: “Mit hjem er et sted, hvor jeg kan koncentrere mig”

Jeg har flyttet så mange gange i mit liv, at det ikke er lejligheden, jeg bor i, som får mig til at føle mig hjemme, det handler mest om, hvorvidt jeg har det godt med mig selv. Om jeg er afslappet og i balance. Om jeg føler mig hjemme i mig selv. Når det er sagt, så er vi lige flyttet ind i en ny lejlighed på Nørrebro, som har haft en god effekt på mig. Den er noget større end vores gamle lejlighed. Her er luftig og lyst.

Her bor

  • Meme Marta Fagiuoli ejer sammen med sin kæreste, Riccardo Gira Giraldo, restauranten Casamadre på Tagensvej i København.
  • Giraldo er uddannet kok, og han styrer restauranten til daglig.
  • Fagiuoli spillede især en stor rolle i opstarten, hvor hun stod for indretningen af stedet, ellers tjekker hun pulsen på restauranten et par gange om ugen, når hun kommer forbi med deres søn og spiser personalemad med hele holdet.

Jeg er ikke særlig rolig som person, jeg kan godt lide at være i et højt tempo. Før vi fik vores søn, arbejdede jeg hele tiden, gik ud med venner og oplevede verden med min kæreste, Riccardo. Jeg slappede aldrig af. At blive mor har gjort mig mere jordbunden og lært mig at være til stede og kun fokusere på en ting ad gangen. Nu kan jeg også godt lide at skifte tempo, når jeg kommer hjem og bare være sammen med min familie. Det er godt for mig, at der ikke sker for meget i vores indretning, så mine tanker ikke bliver forstyrret hele tiden. Det skaber balance i mit liv.

Foto: Kavian Borhani

Sofaen er fra Decotique.

Det meste af min dag er fyldt med møder og konkrete opgaver, jeg skal løse, og mit kontor roder altid med skitser, tekstiler, tøj og bøger, så når jeg skal tænke mere kreativt og strategisk, gør jeg det herhjemme. Jeg har plads til at lægge skitser, stofprøver og bøger ud på spisebordet, og fordi resten er clean, hjælper det mig med at redigere. Jeg har nemmere ved at vælge til og fra og sætte det rigtige sammen. Det står tydeligere ud. Mit hjem er blevet et sted, hvor jeg kan koncentrere mig uden at blive bombarderet med indtryk.

Læs ogå

Kom indenfor hos Pia Bresling: “Jeg vil 100 gange hellere købe et kunstværk end en lampe eller et møbel”

Mit favoritdesign i lejligheden er bænken, som står i spisestuen. Den er designet af italienske Claudio Silvestrin, og jeg fandt den på Lauritz.com til en overraskende god pris. Han er ellers ret anerkendt. Den er super clean og har en meget funktionel æstetik. Han har lidt den samme stil som Donald Judd, hvis møbler jeg elsker. Simple, jordbundne og brugbare. Men nogle gange kan jeg godt føle, at deres ting bliver for enkle til min personlige smag.

Foto: Kavian Borhani

Bænken er designet af Claudio Silvestrin og købt på Lauritz.com.

Jeg er også vild med farver og noget mere elektrisk. Jeg har lige fundet et zebrastof, som jeg vil polstre vores gamle safaristol med. Jeg leder også efter ting fra Gaetano Pesce på italienske auktioner. Det ville være fedt at få et af hans farverige ure. Jeg har selv designet vores nye skrivebord, som en snedker skal bygge, og det skal være blåt – måske Yves Klein-blå. Vi har styr på rummene, så nu vil jeg finde tingene, som gør det hele lidt mere rodet.

Foto: Kavian Borhani

Safaristolen er designet er Børge Mogensen, pladespilleren er fra Pro-jekt og lampen er designet af Mauricio Klabin

I spisestuen står og hænger der forskellige billeder og malerier, som alle har en vigtig betydning for os. For eksempel et digt, som Riccardo skrev til mig for 10 år siden, da vi havde været kærester i et par år. Vi plejede at skrive mange mails og breve til hinanden, fordi vi boede langt fra hinanden i de første år. Jeg boede i London, før jeg kom til København, og han var hjemme i Italien for at tage sin kokkeuddannelse. Vi mødte hinanden i Padova, hvor vi begge er vokset op. En hyggelig by, som ligger 30 minutter fra Venedig, som vores familie altid har besøgt. Som barn hadede jeg Venedig, fordi der var så mange mennesker, og jeg skulle gå rundt hele dagen. Jeg kunne ikke regne stedet ud, men pludselig en dag, kunne jeg se, hvor smukt der var. Wow.

Foto: Kavian Borhani

Det indrammede digt har Meme Marta Fagiuolis kæreste Riccardo Gira Giraldo skrevet til hende, da de var i begyndelsen af 20’erne og deres parforhold.

I vores køkken står kyllingen med valnødder, som har været i min families hus hele mit liv. Jeg fik den af min mor, da jeg fyldte 30. Nu var turen kommet til mig. Designmæssigt har den ingen værdi, ud over at den har været i mit udsyn, siden jeg var lille. Den ret sød. Der har altid været valnødder i den, min mor puttede aldrig andet i, så det gør jeg heller ikke. Sådan skal det forblive. Det er jo også følelsen af hjem.

Foto: Kavian Borhani

Bordet er købt på DBA og espressokanden er fra Bialetti. Vasen er fra Puglia.

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært. 

Læs ogå

Kom med indenfor hos Hanna Stefansson: “Jeg er lidt en wannabe-dansker, så vi har meget dansk design herhjemme”