Spar op til 70% når interiørbutikken ‘Roomstore’ holder lagersalg

Der er god mulighed for at gøre et kup, når interiørbutikken ’Roomstore’ holder lagersalg den 17. – 19. juni 2016. 

Roomstore er kendt for at forhandle designervarer i høj kvalitet, og de forhandler både møbler, belysning og accessories til boligen.

Læs også: Lotte Mørch: Sådan bor jeg

Til Roomstores lagersalg kan du spare 50 %, 60 % og 70% på udvalgte varer fra mærkerne Tom Dixon, Magis, DCW og New Works.

Som et særligt tilbud kan du købe de populære Etch Wood lysestager i alle farver og Etch Dot lysestager i messing til kun 250 kr. pr. stk. (vejl. pris 599 kr. – maks. tre pr. kunde) 

 

Hvor:

Roomstore – Flagship Store

Ved Vesterport 6,

1612 København V. 

Hvornår:

Fredag: kl. 14-19

Lørdag: kl. 10-16

Søndag: kl. 10-15

 

Til lagersalget kan du både betale med kontanter, Mobilepay og betalingskort.

Kom tidligt og gør nogle gode køb til din bolig!

NorthSide Festival 2016: Her skal du spise

Den aarhusianske festival NorthSide er kendt for at sætte økologi på dagsordenen, og den er derfor også Danmarks mest økologiske musikbegivenhed.

Siden 2014 har NorthSide Festival nemlig haft ‘økologiske’ adgangskrav til de restauratører, der sælger mad og drikke under festivalen.

Læs også: Trine Kjær: Sådan bliver min NorthSide Festival 2016

Sidste år var 85% af al den mad, der blev lavet, solgt og spist på festivalen økologisk, og i år har NorthSide hævet restauratørernes kravet, sådan at 90-100% af maden i år skal være økologisk. 

Så når du tager til NorthSide festival, så er du garanteret en økologisk oplevelse – ja selv øllet er økologisk!

Det er ikke kun festivalmaden der er er øko, for i 2016 har NorthSide en ambition om, at 75% af alle drikkevarer skal være økologiske. Du kan f.eks. drikke den økologiske øl Tuborg Rå, der havde verdenspremiere på festivalen i 2014.

Du kan også læske dig med Søbogaard, der er kendt for deres saft og juicer, men som på dette års NorthSide udvider med både gin og vodka – selvfølgelig også 100% økologisk.

Festivalen har i år lavet flere spændende initiativer og samarbejder, når det kommer til specielle og nye madoplevelser, f.eks. kan du møde nye mennesker over et bålmåltid.

Janus Nusbaum fra ‘Gourmensch’, har i samarbejde med studerende fra VIA University College, udviklet et nyt koncept til NorthSide, hvor bæredygtighed og lokale økologiske råvarer sammensættes med muligheden for at møde nye mennesker omkring et bål. Projektet hedder #PancakeOnFire, og du kan være med, når der tændes for bålet i ‘Gourmensch Camp’, der ligger i OutSide-området.

Det sociale aspekt er et gennemgående tema på festivalen, og derfor har NorthSide lavet et samarbejde med AROS Food Hall, der står for social dining lørdag eftermiddag.

NorthSide er nabo til en masse kolonihaver, og nu smelter de to sammen, når NorthSide indtager ét kolonihavehus og inviterer indenfor til en håndfuld spændende arrangementer. 

AROS Food Halls sociale madarrangementer foregår i ‘Kolonihaven’, hvor der vil blive serveret sjove danske sommerretter. Hele programmet for ‘Kolonihaven’ kan du se på NorthSides facebookevent her.

Læs også: ELLE præsenterer grøn juice i samarbejde med Frankly Juice

Hvis du ikke er så meget til bål, og gerne vil have en mere eksklusiv madoplevelse, så kan du også tilmelde dig eventet ‘Cocktail & Dining’, hvor cocktail-firmaet ‘Njorlund’ er gået sammen med ‘Madværket’ og ‘Sdr. Bjert Kro’ om at lave en unik fem-retters oplevelse, du sent vil glemme! Du kan læse mere om eventet i galleriet nedenfor.

Vi har gennemgået de mange forskellige muligheder for at få stillet sulten på årets NorthSide Festival, og her giver vi dig vores 10 bud på, hvor du skal spise.

Psst … Klik eller ‘swipe’ dig igennem galleriet.

Shoppeguide: Markante øreringe

Vi elsker markante øreringe og vil ikke blot eje et eller to par, men mange flere end det.

Det er især de store, opsigtsvækkende øreringe med en flot farve, som i denne sæson er uundværlige.

Vi fortjener alle et par smukke, farverige, markante øreringe, der sammen med vores solkyssede hud, får vores look til at emme af sol og sommer. Men hvordan er det lige, du kan matche dem med det rigtige tøj?

Læs også: Se billederne, hvor Khloé Kardashian er smukkere end nogensinde

De markante øreringe vil til enhver tid redde dit outfit – brug dem sammen med alt fra de fine kjoler, til de cool shorts eller sammen med den farverige bikini.

Nu er det store spørgsmål bare, hvilke øreringe du er mest til? Se med i galleriet og lad dig inspirere af sæsonens markante øreringe.

Psst… Hvis du stadig sukker efter flere øreringe, så slå op på side 70 i det nyeste ELLE magasin, og få mere sommerinspiration…

I galleriet har vi samlet de 10 absolut must-have øreringe til dig…

Månedens film: Det spritnye testamente

Belgiske Jaco van Dormael har i alle sine film leget med det absurde og fantasifuldt fabulerende, og Det spritnye testamente er bestemt ingen undtagelse.

Har du nogensinde stillet dig selv spørgsmålet: ’Hvis Gud eksisterer, hvorfor er der så krig, sult og nød i verden?’.

Jaco van Dormaels svar lyder: ’Fordi Gud er en sur gammel stodder i slåbrok, der styrer verden fra en lejlighed i Bruxelles og nyder at se sine skabninger lide’ – helt ned i detaljen, som at sørge for at marmelademadder altid lander med marmeladen nedad. Bare fordi.

Men en dag får hans 10-årige datter Ea nok. Hun vil gøre det, hendes storebror JC ikke formåede: redde menneskeheden. Derfor tager hun ud i verden for at finde disciple og skrive et spritnyt testamente, der handler om kærlighed og sammenhold.

Eas møde med verden er absurd, grinagtigt, sødt og tankevækkende. Satiren over menneskets dårskab er i top, men nedenunder alt det sjove har van Dormael et vigtigt budskab: Lad være med at spilde livet på den eller det forkerte. Elsk, lev, le – og lad dig ikke styre af frygt.

Det er det jo svært at være uenig med ham i – især da ikke, når det bliver serveret så skørt, sjovt og sprudlende som i Det spritnye testamente.

Medvirkende Benoit Poelvoorde, Catherine Deneuve Premiere 09.06.16 Anmeldt af Louise Kidde Sauntved

detspritnyetestamente

Big Boo fra OITNB: “Sæson 4 bliver dyster og vil uden tvivl chokere mange”

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi her på ELLE-redaktionen længe har talt ned til, at fjerde sæson af yndlingsserien ‘Orange Is The new Black’ rammer Netflix fredag den 17. juni 2016. Derfor tøvede vi heller ikke et sekund, da vi fik mulighed for at interviewe nogle af seriens hovedkarakterer om den populære serie.

ELLEs Digital Editor, Emilie Zerlang, mødte derfor nogle af de cool kvinder fra ‘Orange Is The New Black’ i Berlin som optakt til sæsonpræmieren på 4. sæson fredag den 17. juni. 

Det første spørgsmål – der selvfølgelig meldte sig – var, hvad vi kan forvente af den næste sæson. For som de garvede ‘Orange Is The New Black’-fans er klar over, så var der i den grad en stemning af frihed og glæde, da vi slap damerne i Litchfield i sidste afsnit af sæson 3. Ja, der var vel nærmest tale om en lille forløsning, da de alle udnyttede et lille hul i fængelseshægnet til at bade i en nærliggende sø uden for de tunge fængselsmure.

Se også: Her er traileren til Orange Is The New Black sæson 4

Lea DeLaria aka. Big Boo afslører dog, at der står alt andet end glæde og lyse stunder på programmet i sæson 4 – der er faktisk tale om præcis det modsatte:

“Sæson 4 bliver meget mere mørk og dyster, end vi har været vant til. Der vil være ting i sæson 4, som nærmest er uudholdelige at se på og derfor en sæson, som uden tvivl vil chokerer mange. Vi er faktisk alle sammen virkelig spændte på, hvordan vores fans reagerer på sæson 4 – for den er virkelig dyster. Sæson 4 kommer meget til at handle om dét at gøre op fængslet og den måde, det er bygget op på. Hele fængselsformen. Og ja, dét bliver en dyster fornøjelse”.

Til spørgsmålet om, hvad der sker konkret med Big Boo’s karakter, vil Lea DeLaria ikke ud med, men røber dog, at Big Boo kommer til at stå overfor en meget stor udfordring i den nye sæson. 

Selvom sæson 4 ser ud til at blive en mere dyster fornøjelse, end de andre sæsoner har været, så er der stadig masser af fokus på ‘Girl-power’, feminisme og dét at stå sammen som kvinder. Og netop dét at stå sammen og være en del af en gruppe har en stor betydning for Lea DeLaria – også for hende privat: 

“Jeg er 100% en feminist, så det er utrolig vigtig for mig. Meget endda. Jeg mener virkelig, at kvinder skal være stærke overfor hinanden og støtte hinanden så meget de kan. Vi er en del af et samfund, der opfordrer os til ikke at støtte hinanden, hvor det hele tiden handler om, at vi skal være bedre end hinanden. Så vi bliver nødt til at holde sammen og stoppe den her latterlige kamp om at være bedre end hinanden og i stedet støtte hinanden. Vi bliver nødt til at have hinandens rygge, for det er der sgu ingen andre, der har!”,  fortæller Lea DeLaria.

Læs også: Derfor er Taylor Schilling et stilikon

Selvom pigerne i ‘Orange Is The New Black’ alle spiller en karakter, så er der én ting, der fælles for mange af pigerne. Noget, man mærker med det samme, man møder dem. De kan nemlig alle relatere til deres karakter og de temaer, som serien belyser.  

For 58-årige Lea Delaria aka. Big Boo ligger rollen som Big Boo, herunder Big Boo’s baggrund  ikke langt fra Leas private liv.

Lea Delaria fortæller, at hun altid har været at finde front i kampen for homoseksuelles rettigheder og hele sit liv kæmpet for, at blive accepteret som et ‘rigtigt’ menneske og ikke en lesbisk kvinde med ‘maskuline’ træk. En kamp, som Big Boo er et klokkeklart eksempel på, og da vi spørger Lea Delaria om, hvad det vigtigste vi kan lære af Big Boo som karakter, er hun heller ikke tvivl om svaret:

Dét vigtigste vi kan lære fra Big Boo er, at de mere ”maskuline”’lesbiske, som mig selv, er rigtige mennesker (Lea DeLaria refererer selv til det som ’butch-lesbians’). Vi har levet i samfund, der aldrig har opfattet os som rigtige mennesker. Samfundet har puttet os i en latterlig boks og stereotypiseret os. De ser os som nogle, der er dumme og som ikke laver andet end at køre truck, drikke og slå vores koner. Så det er forfriskende at se en ærlig skildring af en ”maskulin” lesbisk på tv som Big Boo, der minder om mig selv på mange måder. Så det vigtigste, vi kan lære fra Big Boo, er i virkeligheden, at ”vi” er rigtige mennesker. Og vi er ikke det, som folk har ”lært”, at vi er. Vi kommer i mange forskellige størrelser, typer, personligheder og udgaver”. 

Se også: Her den nye sneakers fra Rihanna x Puma-kollektionen

Efter mødet med Lea DeLaria og de andre damer fra Litchfield-fængslet er én ting sikkert. Vi kan ikke vente med at se 4. sæson af ‘Orange Is The Black’. For selvom sæsonen efter signende bliver en mørkere og mere dyster fornøjelse, så kan det ikke blive andet end en god – og humoristiske – fornøjelse, når det er de samme cool damer, der udgør castet. 

Som en bonus-information kan vi afsløre, at ‘Orange Is The New Black’-eventyret (heldigvis) fortsætter. Netflix har nemlig netop bekræftet, at der er en sæson 5, 6 og 7 på vej. 

Orange Is The New Black sæson 4 får premiere den 17. juni på Netflix.

I galleriet har vi samlet et par sneak peeks fra sæson 4…

Marta Cygan: Se mine sko

Den 29-årige Marta Cygan er bosat i Paris og står bag bloggen ‘Life of Boheme’, der handler om livsstil, mode, rejser, musik og mad. 

ELLEs Fashion Editor, Josephine Aarkrogh, har besøgt franske Marta Cygan der viser os hendes imponerende skosamling.

Læs også: Dagens stiltip: Gå all-in på et mix af striber og blomsterprint

I galleriet kan du få et eksklusivt kig med ind i Martas hjem og se hendes fine skosamling…

Klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.

Se billederne, hvor Khloé Kardashian er smukkere end nogensinde

Med over 50 millioner Instagram-følgere, 20 millioner Twitter-følgere og 18 millioner Facebook-fans kan man ikke sige andet end, at den 31-årige Khloé Kardashian har gjort det godt og er vellidt blandt mange mennesker over hele verdenen.

Hun har dog tidligere været kendt som ’den store pige’ sammenlignet med søstrene Kim Kardashian, Kourtney Kardashian, Kendall Jenner og Kylie Jenner.

Læs også: Se den nye og vilde læbestift fra ‘Lip Kit By Kylie Jenner’

Men vi må nu alle tage vist en gang for alle tage hatten af for Khloé Kardashian, der siden skilsmissen med basketball-stjernen Lamar Odom i 2013, har tabt sig mere end 20 kilo.

Til Harpers Bazaar fortæller Khloé Kardashian, hvordan modeindustrien har ændret opfattelse af hende siden vægttabet:

”Jeg tror helt bestemt, at modeindustrien og folk generelt ser anderledes på mig, efter jeg har tabt mig,”  lyder det fra Khloé.

I denne forbindelse fortæller hun også, at det har været svært for hende, at være den ‘største’ søster på de mange fotoshoots, som hun har været på med sine søstre:

”På fotoshoots havde jeg aldrig store muligheder, når det kom til tøj. Der blev altid givet meget mere opmærksomhed til Kourtney og Kim, men for stylisterne var jeg altid alt for meget arbejde, eller også så havde de simpelthen bare ikke noget i min størrelse”

Det ser dog ud til, at Khloé Kardashian har fået selvtilliden tilbage efter sit vægttab, når det gælder fotoshoots.

I denne måned er Khloé kardashian aktuel i en smuk modeserie i Harper’s Bazaar – og hun er smukkere og mere naturlig end nogensinde med naturlig makeup, nude negle og bare fødder. Elegant, smukt og stilrent.

Læs også: North West fylder 3 år: Se hendes mest stilfulde øjeblikke

I galleriet kan du se nogle af billederne fra fotoshootet med Harper’s Bazaar, som Khloé Kardashian selv har postet på sin Instagram-profil.

Klik eller ‘swipe’ dig igennem galleriet.

Månedens bog: Slægters gang

Portrætmaleren Kjærstad, Jan Kjærstad elsker at skrive om kvinder, og som skribent er han en forfører, en erobrer, en opdager. Egenskaber, der pudsigt nok også er titlerne på den prisvindende nordmands største roman succeser til dato, Jonas Wergeland-trilogien, hvor selv den mindste afstikker har smag, farve og fylde.

Selv definerer Kjærstad sit klassiske greb om romanen som ’indlevelse’, og det må meget gerne ses som modsætning til vore dages hurtigt skrevne effektlitteratur (fra chick- til krimi-) og dokumentarisme (tænk bl.a. Knausgård). Kjærstad skriver nemlig fiktion om karakterer, der kan skrælles bid for bid og dermed afslører endnu flere lag. En teknik, der i Slægters gang betyder, at han ikke bare portrætterer en hel slægt, men også indirekte sit land, Norge. Omdrejningspunktet og stammoderen er geologen og tegneren Rita Bohre, hvis hjem uden for Oslo i årene omkring 2. verdenskrig udgør et mikrokosmos af natur, kultur og ånd. Med andre ord af ’noget mere’, som romanens tre kvindelige fortællere og skæbnebetvingere (hvis du får associationer til de tre norner fra den nordiske mytologi, er det ikke helt galt) efterstræber.

Læs også: Evighedsturisten: Carin Olsson

Den vidtforgrenede slægt inkluderer især stærke, uudgrundelige og kreative kvinder (som journalisten Maud, der begæres af Ritas to sønner, eller barnebarnet Laila, der sætter kursen mod New Yorks jazzmiljø i 1950’erne) og selvsikre, men sjoskede og driftsbetonede mænd (som Ritas bror, der gør sig i hvalfangst, mens sønnen er besat af skihop). Alt i alt et norsk mikrokosmos af bønder, lærere, forskere, kunstnere, forfattere, præster, litterater, psykisk syge, modstandsmænd, oliemænd, finansfyrster, ejendomsspekulanter, digtere, musikere, miljøforkæmpere, politikere, spildesignere, caféejere … Karakterer, hvis veje hver især krydses (og krydres) af store personligheder, fra polfareren Nansen til musikeren Joni Mitchell.

Læs også: Josephine Skriver: “Jeg er vred. Jeg er såret. Jeg er håbefuld…”

Hver enkelt persons historie er som sin egen novelle og understreger den teologuddannede Kjærstads tro på menneskene og hans evige budskab: Vi har alle potentiale til mange skæbner i os. Du er det, du gør. Derfor kan du også blive det, du beslutter dig for – kast dig ud i det! Slægters gang er et digert værk på over 600 sider, og den fortjener at læses langsomt, så alle smagsnuancer kommer med. Og ja, måske er de nyeste og mest moderne karakterer bare ikke lige så rige og interessante som de ældste, men det er kun ridser i lakken på en ualmindeligt fin og tankevækkende roman om menneskene – dig og mig. 

Se Adam Levines søde billede af Behati Prinsloos baby-bump

Maven er vokset meget siden marts måned, hvor Victorias Secret-modellen, Behati Prinsloo, og ægtemanden Adam Levine offentliggjorde, at de skulle være forældre til deres første barn.

Læs også: North West fylder 3 år: Se hendes mest stilfulde øjeblikke

Adam Levine, der er forsanger i gruppen Maroon 5, har under hele Behatis graviditet delt flere billeder af sin kones voksende mave på sin instagramprofil:

 

Week 20 and I’m finally popping! #impregnanttoo

Et billede slået op af Adam Levine (@adamlevine) den

3. Maj 2016 kl. 4:17 PDT

 

Den 14. juni 2016 lagde den kommende far så et billede op, der har fået meget stor opmærksomhed på internettet – nemlig et billede af skønne Behati kun iført et par opknappede jeans og intet andet.

Til billedet havde han blot skrevet ’Yowza’ sammen med to flamme-emojis for at understrege, hvor hot han synes, Behati er med sin baby-bump.

Behati Prinsloo ser som altid blændende ud, og den fine fine mave får hende for alvor til at stråle, hvilket gør det topløse sephiafarvede billede helt kunstnerisk. Vi forstår i hvert fald godt, hvorfor Adam Levine føler sig heldig!

Parret kan glæde sig til den 20. september 2016, hvor de venter deres datter, som vi er ret sikre på, kommer til arve nogle gode gener …

Vi har samlet Behati Prinsloos bedste Victoria’s Secret-øjeblikke fra catwalken. Se med i galleriet.

Psst…klik eller ‘swipe’ dig gennem galleriet. 

Dagens stiltip: Gå all-in på et mix af striber og blomsterprint

Nu står ELLEs Style Editor, Mie Juel, igen klar til at give dig et stiltip, som du ikke kan undvære.

I dag har Mie fokus på et look, hvor man kombinerer to forskellige prints, men på den rigtige måde, så det bliver for meget og forvirrende at se på…

“Jeg ELLEsker stylingen af dette look. Der sker meget, men uden at det bliver rodet. For selvom der båder er blomsterprint og striber, så er det holdt i samme farvepalet, nemlig blå og hvid. Herudover er resten af stylingen forholdsvis simpel med klassiske sorte stilletter og en neutral strik til, der giver plads til at både blomsterfrakken og de stribede bukser kan få lov at larme,” fortæller Mie Juel.

Læs også: Dagens drømmekøb… Same Swim bikini

Psst… Kan du heller ikke få nok stiltips fra ELLEs Mie Juel? Så kig med i galleriet, hvor Mie Juel guider dig til, hvordan du styler den altid chikke sømandsbluse.

Se den nye og vilde læbestift fra ‘Lip Kit By Kylie Jenner’

Hvis der er noget, som Kardashian- og Jenner-søstrene er kendt for, så et det, at de elsker makeup og bruger det flittigt.

Kim Kardashian er kendt for sin afhængighed af makeupteknikken ’countouring’, og lillesøster Kylie Jenner, har sit eget makeupbrand, ’Kylie Cosmetics’. Her sælger Kylie sine læbestifts- og læbeblyantskollektioner med navnet ’Lip Kit By Kylie’, der er blevet virkelig populære!

Læs også: Set på Instagarm: It-pigernes badetøj

På Kylie Jenners Instagramprofil, har hun teaset sine følgere med, at der snart kommer en ny farve i serien ’Lip Kit by Kylie’ med navnet ’Majesty’.

Instagramprofilen for Kylie Cosmetics viser allerede billeder af det nye “familiemedlem”, der er en sort metallisk nuance.

Det er nok de færreste, der kan bære sådan en vild farve på læberne, men den skal nok blive mindst ligeså populær som de andre nuancer i Kylies Lip Kits.

Hun har allerede lanceret en helt sort en af slagsen med navnet ’Dead of Knight’, der ligesom alle de andre nuancer er totalt udsolgt.

I alt er der pt. 18 forskellige farver at vælge imellem, og ’Majesty’ bliver nr. 19. Der er både skinnende, matte og metalliske nuancer at vælge imellem, og du kan følge Kylie Jenner på Snapchat og hendes app, for at få opdateringer om, hvornår der kommer nye Lip Kits på lager på hendes webshop.

Den metalliske sorte ’Majesty’-læbestift kan købes online på Kylie Jenners egen webshop fra den 16. juni 2016. Men skynd dig, de ryger hurtigt!

I galleriet kan du se de sexede billeder af Kylie Jenner med den nye ‘Majesty’, som vi synes klæder hende ret godt!

Guide: Detox dit garderobeskab med disse 10 simple trin

Den 30. juni 2016 åbner det franske luksus-secondhand website, Vestiaire Collective, op for en ny skandinavisk online markedsplads.

I den anledning, vil vi naturligvis gerne hjælpe dig med at få ryddet ordentligt ud i garderoben, så du kan komme i gang med at sælge og købe brugte skatte.

Læs også: Luksus secondhand online – Vestiaire Collective kommer til Skandinavien

Forestil dig, at dit skab kun indeholder tøj i høj kvalitet, som du elsker og som passer dig perfekt. Du vil spare så meget tid på tøjkriser om morgenen. Det vil være indbegrebet af skabshimlen. Det lyder utopisk, men det er det faktisk slet ikke, du skal bare have nogle simple råd til, hvordan du detoxer din garderobe.

‘Praktisk minimalisme’ er nøgleordet, når det handler om at detoxe din garderobe. Hvilket betyder, at du bør fokusere på det essentielle og det, du elsker, og så give helt slip på resten.

Med det for øje, har Vestiaire Collective lavet en ‘Garderobe Detox Guide’, og i galleriet nedenfor, har vi samlet 10 simple trin til, hvordan du detoxer din garderobe.

Vi ved godt, at det er lettere sagt end gjort at give slip på sit tøj, og ofte tænker du sikkert: ’måske kommer jeg til at gå med det en dag’.

I denne situation kan det være en god idé med en prøve-separation:

Tag de stykker tøj og sko, som du ikke er klar til at skille dig af med og put dem i en kasse under sengen eller i kælderen.

Du må gerne tage et stykke ud, hvis du skal bruge det. Men sandsynligheden for, at du glemmer alt om kassen er meget større, og så kan den passende komme med i din næste garderobe detox. Voilà!

I galleriet får du en 10-trins guide til, hvordan du nemt detoxer dit garderobeskab og laver plads til nyt: