“Denne smukke Valentino-taske med blomster ville være SÅ fin til det sommerbryllup jeg skal til i august … Men også til hverdag med jeans og sneakers. Er det ikke grund nok til at klikke ’køb’?”
Den alt for lækre skuldertaske fra Valentino er lavet i det fineste kalveskind og koster 16.380 kr.
Psst… Er du nysgerrig på flere af ELLEs Fashion Editors drømmekøb? Så se med i galleriet, hvor vi har samlet alle Josephine Aarkroghs 10 juni-favoritter til dig!
Sporty hverdag: På storbyferier eller bare til søndagsgåturen kan jeg ikke leve uden sneakers. Disse med et lyserødt touch vil gøre sommeren lidt finere.
’Nmd’-sneakers, Adidas, 950 kr.
Bluse med trompetærmer, Birgitte Herskind, 800 kr.
Bomberjakke, Zara, 450 kr.
Fransk must: Hvis du spørger mig, er en Céline et must i taskesamlingen ... Jeg ejer ikke en (endnu!), men denne støvede mintgrønne ’Trotteur’taske må meget gerne være min første.
’Trotteur’-taske, Céline, 9.330 kr.
Vilde vipper: Hvis jeg kun måtte vælge ét beautyprodukt, ville det være mascara. Og ’Diorshow’ er en sikker vinder, der giver de flotteste og mest markante vipper.
’Diorshow Mascara Black’, mascara, Dior, 270 kr.
Bukser, Boss, 1.399 kr.
Mininederdel, Hunkydory, 2.199 kr.
’Dew Drop’-øreringe, Georg Jensen 2.350 kr.
Tennis-kjole: Jeg er ikke meget værd på en tennisbane, men det ville da også være synd at svinge ketsjeren i denne smukke kjole. Jeg vil derimod bruge den til både sneakers og flade sandaler.
Kjole, Proenza Schouler hos TheCorner.com, 7.160 kr.
Santé! De cool vandflasker fra Bkr gør det lidt mere chikt at drikke vand, og det bedste er, at du kan skifte farve på ’coveret’ alt efter humør og outfit.
Bkr, 250 ml, 299 kr.
Royal Copenhagens porcelæn er både en kæmpe succes i Danmark og internationalt, hvilket vi danskere kan være stolte af. Derfor har Post Danmark valgt at indgå samarbejde med Royal Copenhagen for at hylde dansk porcelæn.
Resultatet af samarbejdet er fem forskellige frimærker, der viser et udsnit af fem tallerkner med de klassiske porcelænsmotiver, som de fleste kender. Bl.a. pryder motiverne ‘Flora Danica’ og ‘Musselmalet’ de nye frimærker.
Royal Copenhagen blev grundlagt i 1775, og frimærkerne afspejler nogle af højdepunkterne i dansk porcelæns historie. De følgende fem motivber er at finde på de nye frimærker: Blå Blomst Svejfet (1779), Flora Danica (1790), Musselmalet Halvblonde (1888), Mågestellet (1892) og Sort Mega Riflet (2006).
Frimærker og porcelæn har, ifølge Niels Bastrup, der er kreativ direktør hos Royal Copenhagen, noget til fælles: både frimærker og porcelæn er bestandige og med til at fastholde traditioner. Frimærker er med til at sørge for, at der stadig skrives breve, og porcelænet bidrager til et flot dækket bord.
De fine frimærker kan købes på posthuse og i Royal Copenhagens Flagship Store i København. Herudover kan de købes i Post Danmarks netbutik og i Post Danmarks app. Frimærkerne koster alle 8 kr. stykket og kan købes fra den 23. juni 2016.
I galleriet kan du se de nye frimærker fra Post Danmark og Royal Copenhagen, der helt giver os helt lyst til at begynde at samle på frimærker!
Leder du efter nye steder at købe vintage boligfund? Så skal du læse med her … Du har nemlig også mulighed for at finde unikke ting til hjemmet fra de mindre vintage boligbutikker – helt uden at forlade hjemmet.
For ligesom mange af de butikker, der sælger vintagetøj, så er vintage boligbutikkerne også med på de sociale medier, og de bruger især Instagram til at vise deres nyeste varer frem.
Forelsker du dig i et vintage-fund på Instagram, kan du ofte ringe til butikken og få reserveret varen, indtil du har mulighed for at komme og hente det, eller du kan få dem til at sende dit nye køb hjem til dig.
I galleriet nedenfor har vi samlet de 9 bedste vintage boligbutikker, der alle har det til fælles, at de har en god og opdateret Instagram-profil, så du kan gå på jagt efter nye lækre vintageskatte hjemme fra stuen.
Foto: Instagram @affar_interior
1. Affär Hos Affär finder du det fineste håndplukkede boliginteriør, hvor der altid er sjove, fede og anderledes ting, som kan gøre dit hjem mere personligt og unikt. Der kommer nye varer hver eneste uge, så husk at følge med på deres Instagram.Se Affärs Instagram-profil her: @affar_interior
Du kan finde Affärs butik i København V på Skydebanegade 4.
Åbent:
Onsdag til fredag: 11:00 - 18:00
Lørdag: 11:00 - 16:00
Foto: Instagram @brixbrocante
2. Brix Brocante
Hos Brix Brocante finder du håndplukket interiør og vintage design fra ind- og udland. Du kan finde alt fra lamper, kunst, vaser og glas. Både fra kendte designere og ukendte designere. Der er noget at finde i enhver prisklasse.
Se Brix Brocantes Instagram-profil her: @brixbrocante
Du kan finde Brix Brocantes butik på Frederiksberg i København, Peter Bangs vej 62.
Åbent:
Tirsdag til fredag: 11:00 - 18:00
Lørdag: 10:00 - 14:00
Foto: Instagram @f.u.n.d.cph
3. F.u.n.d Copenhagen
Hos F.u.n.d Copenhagen er der et bredt udvalg af lækre og eksklusive vintagefund, hvor du kan finde alt lige fra sofaer, tæpper og stole til små figurer, vaser og ure. F.u.n.d sælger udelukkende deres varer på Instagram, og har ingen fysisk butik.
Forelsker du dig i en af deres unikke skatte, kan du efter aftale komme ud og hente dem på butikkens lager i Valby i København ved at ringe til 31 12 50 70.
Se F.u.n.d Copenhagens Instagram-profil her: @f.u.n.d.cph
Foto: Instagram @fildefercph
4. Fil de Fer
Hos Fil de Fer får du en udsøgt bid af den eksklusive, franske og ikke mindst romantiske boligstil. Vintage boligbutikken får hele tiden nye varer hjem fra Frankrig, så husk at følge med på Instagram.
Se Fil de Fers Instagram-profil her: @fildefercphPsst… Køber du for mere end 2.000 kr. er der fri fragt til hele Danmark.
Du kan finde Fil de Fers butik i København K på Store Kongensgade 83 A.
Åbent:
Mandag til torsdag: 10:00 - 18:00
Fredag: 10:00 - 19:00
Lørdag: 10:00 - 18:00
Foto: Instagram @k_og_co
5. K&Co Antiques
K&Co Antiques er en butik med fransk antik og vintage. Du kan finde alt lige fra fede vintagemøbler til prismelysekroner, franske kirkestager, kaminspejle i sølv og meget mere. Alt er håndplukket fra blandt andet Frankrig og Sverige.
Se K&Co Antiques Instagram-profil her: @K_og_co
Du kan finde K&Co Antiques butik i København C på Vesterbrogade 177.
Åbent:
Tirsdag - Torsdag: 11:00 - 17:30
Fredag: 11:00 - 18:00
Lørdag: 10:00 - 14:00
Foto: Instagram @labrocanteshowroom
6. La Brocante
Hos La Brocante kan du finde det fineste og smukkeste vintageinteriør, som emmer af nostalgi. La Brocante er ikke en fysisk butik, men et showroom, så vil du se eller købe et af de eksklusive vintagefund, skal du blot ringe til 22 74 94 90 eller skrive til mette@labrocante.dk.
Se La Brocantes Instagram-profil her: @labrocanteshowroom
Du kan finde La Brocantes showroom i Horsens på Vejlevej 45.
Foto: Instagram @modernlamps
7. Modern Lamps
Hos Modern Lamps kan du finde et stort udvalg brugte møbler og lamper fra designere som Arne Jacobsen, Wegner, Christian Dell, Jumo og mange flere.
Se Modern Lamps Instagram-profil her: @modernlamps
Du kan finde Modern Lamps butik i København Ø på Strandboulevarden 5A.
Åbent:
Torsdag: 15:00 - 18:00
Fredag: 11:00 - 18:00
Lørdag: 10:00 - 15:00
Foto: Instagram @oldkbh
8. Old Kbh
Hos Old Kbh kan du finde de fineste vintagemøbler og interiør, samt mere specielle, sjove og anderledes genstande til hjemmet.
Se Old Kbhs Instagram-profil her: @oldkbh
Du kan finde Old Kbhs butik i København K på Nørre Farimagsgade 53.
Åbent:
Torsdag til fredag: 14:00 - 18:00
Lørdag: 11:00 - 15:00
Foto: Instagram @smuktbrugt
9. Smukt Brugt
Smukt Brugt er den hyggeligste lille vintage-butik med et mere personligt udvalg af genbrug, retro og vintageting til dit hjem. Det vigtigste hos Smukt Brugt er, at tingene har en historie bag sig.
Se Smukt Brugts Instagram-profil her: @smuktbrugt
Du kan finde smukt Brugts butik i København S på Amagerbrogade 186.
Åbent:
Onsdag til fredag: 11:30 - 17:30
Lørdag 11:00 - 15:00
Bløde hofter, store øjenbryn, kort hår, skønhedspletter, androgyne kroppe, og store bagdele. Alle er eksempler på skønhedstendenser, der på skift har været aktuelle gennem de sidste mange årtier og er et bevis på, at skønhedsidealet konstant ændrer sig. Vi har gennem tiden set op til de store skønhedsikoner, der har været med til at skabe tendenserne, og vi har derfor samlet dem til dig i galleriet nedenfor.
I 2016 blev det offenliggjort at plastikkirurgi er blevet en helt normal del af den brasilianske skønhedskultur – især det kirurgiske indgreb ‘Brazilian Butt Lift’, der er blevet meget populært. Måden hvorpå plastikkirurgi opfattes, er meget forskellig i Brasilien og Danmark – men skønhedsidealet herhjemme har også ændret sig siden Marilyn Monroe spankulerede omkring med alle kvinders drømmekrop.
I 1950erne var den kurvede kvindekrop det ultimative skønhedsideal, hvor de feminine hofter var i fokus. Senere blev det den slanke androgyne krop, der blev hyldet i modebranchen, og nu befinder vi os et sted, hvor der arbejdes hen imod, at den sunde og naturlige krop skal være skønhedsidealet.
Skønhedsidealet vil uden tvivl blive ved med at ændre sig, og for at vise, hvordan det har ændret sig gennem tiden, har vi samlet et galleri, med billeder af de store skønhedsikoner fra 1950erne og op til nu.
Lige nu dominerer de chikke pyjamas, også kaldt PJ’s, gadebilledet, og på ELLEs moderedaktionen kan de (heller) ikke få armene ned.
For den fine pyjamas hører ikke længere kun til de hyggelige sleepovers med veninderne. Nu må vi også flashe det behaglige sæt på kontoret og til fest – hvor heldig har man lov at være?
Men for at det ikke ligner, at du lige er stået ud af sengen, når du går ned ad gaden i din PJ, så kommer der lige et par fif til dig…
Til hverdag kan din PJ styles med enkelte smykker og et par flade sandaler. Du kan både bruge den som et sæt eller hver for sig, fx ved at style PJ-skjorten med et par cool jeans eller en chik nederdel.
Skal du derimod til fest, er nøgleordet accessories! Pift dit outfit op med markante smykker, tårnhøje hæle og en cool farverig clutch. Match med en lækker makeup, hvor enten øjnene eller læberne er i fokus.
Let’s face it … Pyjamassen er kommet for at blive, og vi ELLEsker det!
I galleret har vi fundet alt det, du skal bruge at opnå det lækre og stilfulde pyjamas-look à la Selena Gomez…
I april 2016 introducerede Pieces et helt nyt logo, som med et mere simpelt udtryk, understøttes af de fineste prikker.
Det tidligere Pieces-logo har været med fra starten, hvor brandet kun havde fokus på accessories, men da dette nu har ændret sig, er der selvfølgelig også brug for et nyt logo og en ny brandsignatur.
Pieces er nemlig ikke længere kun et accessorie-brand, men et ready-to-wear fashion brand, som er til for at fuldende den stilbevidste unge piges look fra top til tå med alt fra tøj til accessories.
Det var derfor det helt rigtige tidspunkt for Pieces at ændre deres visuelle identitet, som symboliserer tidløshed, klassiske toner og simpelhed.
For at fejre det nye logo og brandets nye identitet har Pieces fundet en gammel Volkswagen fra 1973 frem, der vil agerere maskot for brandet igennem hele sommeren. Den hvide Volkswagen har fået en prikket-makeover, der vil gøre den genkendelig på dens vej igennem det danske land.
Pieces har valgt den prikkede Volkswagen som maskot, fordi den er den perfekte bil til en sjov roadtrip med veninderne, hvor man udlever drømme og nyder friheden til at være sig selv – og dermed det helt rigtige symbol for Pieces nye visuelle retning.
Den prikkede maskot har allerede besøgt SPOT festival, Distortion, North Side, og hvis du befinder dig på årets Roskilde Festival kan du opleve den på egen hånd.
Siden 1743 har champagnebrandet Möet & Chandon skabt vine til enhver lejlighed og til enhver smag – og altid med et touch af glamour. Nu er Möet & Chandon aktuelle med den nye og banebrydende Möet ICE Impérial champagne, og du kan eksklusivt få mulighed for at smage den, i deres Möet ICE Impérials pop-up bar, der tager på danmarkstour denne sommer.
Det er innovation, der har været omdrejningspunktet for Möet & Chandons seneste champagne, Möet ICE Impérial, for den er nemlig den første af sin slags i verden. Champagnen er specielt udviklet til at blive serveret over is, og den er derfor det perfekte valg, når solen er fremme, og du og dine gæster trænger til en kølig forfriskning i sommervarmen. Moët ICE Impérial er en Demi-Sec champagne, og kan derfor karakteriseres som en sød champagne, der passer godt til dagstimerne i solen med veninderne.
Foto: PR
Du har muligheden for at smage den nyeste champagne fra Möet & Chandon, når Möet ICE Impérial champagnebaren tager på tour i det danske sommerland. På touren vil de samtidig også helt eksklusivt lancere deres nye ICE Impérial Rosé. Så hvis du også er vild med champagne og rosé, så kan du passende tage forbi Möets pop-up bar, i nærheden af dig, og smage på de nye sommerlige champagner.
Den nye ICE Impérial Champagne har en sød og frisk bouquet med en frugtig araoma af røde bær og eksotiske frugter, og kombinationen af det søde, det syrlige, det friske og ikke mindst det iskolde, gør ICE Impérial til den helt oplagte sommerdrik!
Champagnen bør skænkes i et stort vinglas med tre isterninger, hvor isen vil bringe de sommerlige smagsnuancer ekstra tydeligt frem. Du kan gøre din Moët ICE Impérial endnu mere sommerlækker ved at tilføje dit eget personlige præg med friske ingredienser såsom agurkeskiver eller friske bær og mynteblade – kun fantasien sætter grænser!
Du kan få en helt særlig oplevelse, når Moët & Chandon lancerer deres Möet ICE Impérial Champagne på udvalgte locations sommeren over. Her vil du helt eksklusivt kunne nyde de nye ICE Impérial champagner, der er i begrænset antal. Du finder den særlige Moët ICE pop-up champagnebar de følgende steder i Danmark fra uge 26 til 29:
Vores artikel om 13 mandlige roller, som vi her på ELLE-redaktionen altid vil have et crush på, er blevet opdateret.
For efter at vi postede artiklen, hvori vi opfordrede vores læsere (jer) til at komme med input på manderoller, som vi altid har – og vil have – et crush på, har vi fået en masse gode tilføjelser.
Se også: De 12 mest romantiske filmscener til dig
For hvordan kunne glemme mænd som Matthew McConaughey i 10 things I hate About You, Aidan i Sex And The City eller Brad Pitt i Mr. & Mrs. Smith… for ikke at tale om William fra NRK-succesen ‘SKAM’.
… Godt vi har jer!
Se den opdaterede liste med 20 manderoller, som vi (og I) for altid vil have et crush på i galleriet!
Foto: Film 10 Things I Hate About You
1. 10 Things I Hate About You - Patrick Verona (Heath Ledger)
Den uslebne outsider og rebel Patrick, der bliver hyret til, at date Katarina, men selvfølgelig falder pladask for hende i stedet. Der er bare noget helt særligt over de bad boys, som bliver forelskede og knapt så 'bad' - vi elsker det!
Foto: Film The Fault In Our Stars
2. The Fault In Our Stars - Augustus (Ansel Elgort)
Åh som de romantiske film kan ramme os lige i hjertet. Du var ikke den eneste, som sad med en klump i halsen og tårene trillende ned ad kinderne efter rulleteksterne begyndte i filmen 'The Fault In Our Stars'.
En vaske ægte romantiker er en titel man godt kan sætte på 'Gus'. Med hans mørhe hår og øjne og hans kærlighed til 'Hezel' er der ingen vej tilbage... Vores hjerter smelter.
Foto: Tv-serie Gossip Girl
3. Gossip Girl - Chuck Bass (Ed Westwick)
Charles Bartholomew Bass aka Chuck Bass er en af de karakterer, som vi langsomt igennem tv-serien forelskede os i. I de første to sæsoner af Gossip Girl var Chuck mere gruppens bad-ass med en dårlig og manipulerende attituide. Men som sæsonerne skrider frem bliver en blødere og mere sårbar side vist af Chuck. Hans kærlighed til den smukke Blair Warldorf er så stor, at vi nærmest heppede hjemme foran tv'et på, at de to ville finde sammen til sidst.
Chuck Bass er et pragteksempel på en velklædt bad boy, som vender 180 grader for kærligheden. Og så gør det jo heller ikke noget, at han bliver flottere og flottere igennem tv-serien. Mums siger vi bare!
Foto: Film Coyote Ugly
4. Coyote Ugly - Kevin O'Donnell (Adam Garcia)
Hvis der er en rolle, vi altid elsker, så er det den søde fyr, der virkelig prøver at gøre det rigtige hele tiden. I Coyote Ugly er det Kevin, der hjælper den smukke Violet med at overkomme hendes sceneskræk, så hun kan optræde for et publikum. Han er selvfølgelig helt igennem forelsket i hende, og vi sluger det råt!
Suk... Hvis bare der var flere mænd som Kevin derude!
Foto: Film She's All That
5. She's All That - Zack Siler (Freddie Prinze)
En af de mest populære teenagefilm i slut 90'erne er 'She's All That'. Den sødeste historie bliver fortalt, hvor skolens flotte og populære Zack bliver udfordret til at invitere en af skolens kiksede piger ud for at gøre hende til årets 'Prom Queen'. Den udvalgte pige er Lanley Boggs og Zack bliver (selvfølgelig) helt igennem forelsket i hende, hvorfor han må redde sig ud af væddemålet.
Zack er uden tvivl vores ultimative teenage-crush of all time!
Foto: Tv-serie The Vampire Diaries
6. The Vampire Diaries - Damon Salvatore (Ian Somerhalder)
Tall, dark and handsome er ordene, vi har valgt at beskrive den ultimative bad boy nummer 1 med; Damon Salvatore fra The Vampires Diaries. Hans hårde, flabede attitude kombineret med hans charmerede smil og fangende øjne gør, at vi ikke kan lade være med at blive en smule varme i kinderne, når vi ser Damon på tv-skærmen.
Han er tilgengæld en af de få bad boys, der ikke forandrer sig fuldstændig for kærligheden og må flere gange holde sig fra sit livs kærlighed, Elena. Simpelthen fordi han godt selv ved, at han er lidt af en slem fyr.
Foto: Film Fifty Shades of Grey
7. Fifty shades of Grey - Christian Grey (Jamie Dornan)
Udadtil virker Christian Grey som en ung, flot, succesfuld businessman, men han har en en "mørk side", som gør ham interessant og anderledes. Hans mørke side bliver i løbet af filmen blødet en smule op efter han møder den unge kvinde Anastacia, men han prøver at undgå de følelser, han har for hende.
Vi ser frem til en Fifty shades of Grey 2'er og håber på at se meget mere til Christian Grey og hans bløde side, der altså er lidt for sød!
Foto: Film Titanic
8. Titanic - Jack (Leonardo DiCaprio)
Nu kommer der altså en rigtig klassiker! Jack og Rose - åh vi elsker det!
Jack vil vi for evigt have med os. Han var den unge naive og fattige fyr, som forelskede sig i Rose, en smuk kvinde fra overklassen.
De intense og altoplsugende øjne den forelskede Jack sender Rose i filmen Titanic går lige i hjertet på os. Vi kan se den film om og om igen.
Foto: Film Magic Mike
9. Magic Mike - Mike (Channing Tatum)
Den ultimative drengerøv kan ikke være andre end Mike fra filmen 'Magic Mike'. Vi kan lige så godt være ærlige og sige, at vi var solgt første gang han smed trøjen og dansede på tv-skærmen for os. Med hans charmerende smil, glimt i øjet og selvfølgelig, virkelig flotte krop skal der ikke altid ret meget mere til før et crush opstår..
Foto: Tv-serie The O.C
10. The O.C - Ryan (Ben McKenzie)
I starten af 00'erne blev den populære teenage tv-serie 'Orange County' sendt, og vi var selvfølgelig alle helt forelskede i den hårde og småkriminelle Ryan, der er en fyr med få ord. Men Ryan har den sødeste og blødeste side, når man kommer tæt på ham. Og så virker hans lyse lokker og himmelblå øjne nok også lidt tiltrækkende på os...
Foto: Crazy Stupid Love
11. Crazy Stupid Love - Jacob Palmer (Ryan Gosling)
Selvfølgelig har vi Jacob fra 'Crazy Stupid Love' med! I filmen er han er en vaskeægte womanizer, men bliver forelsket i den smukke Hannah, som vender hele hans verden op og ned. Det er den sødeste kærlighedshistorie og selvfølgelig gør det heller ikke noget, at Jacob er SÅ lækker og charmerende hele filmen igennem.
Foto: Film The Proposal
12. The Proposal - Andrew Paxton (Ryan Reynolds)
EYECANDY! I ved allesammen hvad vi snakker om, for hold nu op Andrew er jo lidt af en fangst i den romantiske film 'The Proposal'.
Ikke nok med at Andrew ser (meget) godt ud, så har filmen den sødeste kærlighedshistorie. Andrew bliver bedt om, at gifte sig med hans chef, Margaret Tate, af arbejdsmæssige grunde. Selvfølgelig bliver de alligevel smask forelskede og vi ELLEsker det!
Foto: Tv-serie Beverly Hills 90210
13. Beverly Hills 90210 - Brandon (Jason Priestley), Dylan (Luke Perry) og David (Brian Austin Green)
Når det kommer til den amerikanske kult-ungdomsserie 'Beverly Hills 90210', så ved vi, at i ALLE har hver jeres favorit. Hvad enten du blev lidt varm i kinderne over Brandon, Dylan eller David, så har vi alle været der (... og er der måske lidt stadig).
Foto: Sex And The City
14. Sex And The City - Aidan (John Corbett)Enhver pige, der har set SATC har haft en crush på søde Aidan. Og selvom det jo nok var rigtig for Carrie, at hun ender sammen med Mr. Big, så vil der altid være noget i os, der håber på, at hun vælger Aidan - hver gang vi ser serien.
Foto: Mr. & Mrs. Smith
15. Mr. og Mrs. Smith - Mr. Smith (Brad Pitt)Vi kunne jo lave denne liste uden at inkludere Brad Pitt. Og i denne film, er han jo også bare for sød. Og at det så ovenikøbet var her, at han og Angelina faldt for hinanden første gang, gør jo kun vores kærlighed til Brad Pitt i denne film endnu større.
Foto: The Holiday
16. The Holiday - Graham (Jude Law)En af de mest romantiske film of all-time er og bliver bare The Holiday, hvor Jude Law stjæler vores hjerter gang på gang. For hvem kan da stå for hans britiske accent, lidt nørdede, men sofistikerede briller sammen med hans rolle som far, der er alene med to små piger? Årh, vores hjerter smelter i den film. Hver gang!
17. SKAM - William (Thomas Hayes)
Der findes næppe en pige i Skandinavien lige nu, som ikke er lidt forelsket i William fra NRKs ungdomssucces SKAM, som har taget hele verden med storm. Men se ham lige - hvor sød har man lige lov til at være?
17. The Hills - Justin Bobby (Justin Brescia)Hvis du har set The Hills har du uden tvivl også haft et crush på Justin Bobby, som med sit mørke hår og mørke øjne kan forføre enhver pige (det er i hvert fald vores teori!)
18 - How to loose a guy in 10 days: Ben Berry (Matthew McConaughey)Vi er vilde med Matthew McConaughey i 10 Things I Hate About You. Den perfekte blanding af en rigtig mand med sine egne mening og et blødt og romantisk sind. Aww...
20: Topgun: Maverick (Tom Cruise)Tom Cruise tog hele verden med storm, da han i 1986 spillede piloten Maverick og stjal alle pigers hjerter verden over. Men han er da også enhver kvindes drøm i den film; jægerpilot, hot og samtidig lige en, der redder verden... Så kan man næppe bede om mere (... særligt ikke når han kommer gående på landingsbanen med sin hjelm i hånden og RayBan solbrillerne siddende helt perfekt! Amen altså...)
Det var uundgåeligt, at Kate Moss på et tidspunkt ville blive ELLEs Mandagsmuse, da hun i snart 30 år har været et af verdens største stilikoner.
Læs også:Mandagsmuse: Kirstin Liljegren
Da festivalsæsonen er over os, synes vi, at timingen er helt perfekt, da Kate Moss er kendt for at være den helt store festivalgænger og for at gøre gummistøvler chikke. I starten af nullerne var Kate Moss også en af forgængerne til stilen, ‘boho-chic’, der må siges at være den bedst tænkelige festivalstil. Herudover har Moss lige vist, at hun er super aktuel, med sin forside på italiensk Vogues juni-nummer sammen med datteren Lila Grace.
Hvem: Kate Moss, født 16. januar 1974 i London, England.
Derfor skal du kende hende:
De fleste kender hende nok allerede ret godt, for Kate Moss har været international topmodel og designmuse i snart 30 år, og hun er stadig højaktuel. Men ikke desto mindre, synes vi netop, at dette er en god anledning til at hylde hende, som ELLEs Mandagsmuse.
Kate Moss startede sin modelkarriere som 14-årig, hvor hun blev ’spottet’ i JFK-lufthavnen i New York, på vej hjem fra en ferie på Bahamas. Det var Sarah Doukas, grundlæggeren af ‘Storm Model Management’, der øjnede potentialet i den purunge Moss.
Herefter var Moss ansigt i Calvin Kleins duftkampagne ’Obsession’ i 1993, hvilket for alvor satte skub i Kates modelkarriere. Noget, som Kate Moss især blev kendt for, var at skille sig ud fra mængden af datidens supermodeller.
I modsætning til f.eks. Claudia Schiffer og Cindy Crawford, der var høje og havde kvindelige former, så var Kate Moss lavere, tyndere og havde en mere drenget krop. Hun er utallige gange blevet beskyldt for at have en spiseforstyrrelse, hvilket hun altid har benægtet.
Kates helt særlige ‘grunge-inspirerede’ look blev starten på den bølge, der kaldes for ‘Heroin Chik’, hvor tynde kroppe, bleg hud og mørke rande under øjnene var kendtegnene.
Kate Moss har siden været med i utallige kampagner for de store modehuse som f.eks. Chanel, Balenciaga, Gucci, Dior og mange flere. Hun har designet kollektioner for Topshop, lavet sine egne parfumer og læbestifter, og fået tildelt alverdens priser for at være et inspirerende stilikon.
Ud over at være supermodel, parfume- , makeup- og tøjdesigner, så har Kate Moss også længe været kendt for sit hektiske privatliv, der i mange år har haft en central plads i sladderbladene. Hun har bl.a. været kærester med Johnny Depp i 1990’ertne og været on-off-kæreste med rockstjernen Pete Doherty fra bandet Libertines.
Forholdet til Doherty var tubulent og præget af en vild livsstil med stof- og alkoholmisbrug. Parrets opsigstvækkende adfærd, fik dem endnu mere i mediernes søgelys, og det usunde forhold var således tæt på at ødelægge Kates modelkarriere med en skandale i 2005, hvor Moss blev anklaget for at tage hårde stoffer.
Selvom Kate Moss fik stor modgang i sin karriere, så har hun efterfølgende fået et kæmpe comeback. Bare 12 måneder efter skandalen, skrev hun i 2006 under på i alt 18 efterår/vinter-kontrakter med brands lige fra Rimmel til Burberry og Calvin Klein og modehuse, der havde droppet hendes kontrakter året før.
Højdepunkter:
1992: Er med i Calvin Kleins undertøjskampagne med skuespilleren Mark Wahlberg.
1993: Er for første gang på forsiden af Vogue.
1993: Er frontperson for Calvin Kleins parfumekampagne ‘Obsession’.
1994: Bliver kærester med Johnny Depp.
1997: Går fra Johnny Depp.
1999: Er på forsiden af amerikansk Vogue i deres 1999 Millennium-udgave, som en af de “moderne muser”.
1999: Placeres på en niende plads på Maxims liste over de 50 mest sexede kvinder.
2002: Får datteren Lila Grace med ekskæresten Jefferson Hack.
2005: Begynder at date Pete Doherty fra bandet Libertines.
2006: Indgår designsamarbejde med highstreet-kæden Topshop, hvor Moss designer sin egen kollektion.
2006: Kåres som årest model til British Fashion Awards, den største anerkendelse inden for bristik mode.
2007: Bliver forlovet med Pete Doherty.
2007: Slår definitivt op med kæresten Pete Doherty efter mange break-ups og make-ups gennem to år.
2007: Placeres som nummer to på Forbes liste over verdens 15 rigeste modeller, med en estimeret formue på ca. 60 millioner kroner (kun overgået af Gisele Bündchen).
2007: Lancerer sit første parfume, Kate Moss.
2011: Bliver gift med musikeren Jamie Hince fra det britiske rockband the Kills efter at have datet i 4 år. Hendes brudekjole, designet af John Galliano, fik en feature i Vogue.
2013: Poserer i anledning af sin 40’års fødselsdag nøgen i Playboys December-udgave på baggrund af bladets 60-års jubilæum.
2013: Modtager en hæderspris for sin 25 år lange karriere og bidrag til modebranchen.
2014: Lancerer sin anden kollektion for Topshop.
2015: Går fra manden Jamie Hince.
2016: Bliver kærester med den 28-årige greve, Nicolai Von Bismarck.
2016: Er på forsiden af italiensk Vogue sammen med datteren Lila Grace på 13 år.
Bonusinfo:
Bare ét år efter, at Kate Moss blev opdaget i lufthavnen, var hun på forsiden af sit første magasin. Herudover var Kate blot 19 år, da hun første gang var på forsiden af Vogue!
Med sine snart 30 år på toppen, er listen over karriere-milepæle nærmest uendelig, og alt tyder på, at den bliver ved med at vokse.
Hvis du vil have inspiration til en lækker festivalstil, så sætter modeserien ‘Roskildeeeee’, i ELLEs juli-nummer, fokus på Roskilde Festivalen. Bl.a. deler den danske topmodel Kirstin Liljegren sine bedste festivalminder fra Roskilde Festival.
Gode råd behøver ikke at være dyre. Heller ikke når det gælder beauty.
For selvom pris og kvalitet i mange sammenhænge hænger uløseligt sammen, så er der heldigvis masser af eksempler på skønne beautyprodukter på budget, der holder – og som faktisk i mange tilfælde er at foretrække frem for de dyre produkter.
Sådan forholder det sig i hvert fald for ELLEs skønhedsassistent, Kirstine Engell, som vi har bedt dele ud af sine bedste tips til gode, men billige beautyprodukter.
I galleriet har vi samlet de 10 bedste produkter til prisen, som ELLEs skønhedsassistent anbefaler.
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet.
Jeg er fan af multiprodukter, og denne blush og læbebalm fra Baby Lips fylder ganske lidt i håndtasken. Så er der ingen undskyldning for ikke at kunne mødes til et glas vin med veninderne direkte efter arbejde, eller for ikke at kunne holde farven på kinder og læber ved lige hele dagen.
Maybelline, Baby Lips & Blush, 39 kroner.
Jeg er storforbruger af tørshampoo, da det virkelig gør en kæmpe forskel for mit hår. Jeg har, som de fleste andre, der er født nord for alperne, et ganske fint hår, der nemt klasker og virker flat. Netop derfor er det yderst genialt, at man kan ’snyde’ sig til en lækker løvemanke ved hjælp fra tørshampoo. Tricket er ikke kun at bruge den i hårbunden, men også huske at spraye den i dine længderne. I de måneder hvor budgettet ikke helt rækker til favoritten Dry fra Oribe, er denne fra Batiste en sikkerTørshampoo, Batiste, 24,95 kroner.
Mineralpudder, Benecos, 89 kroner.
Velplejede læber er efter min mening, noget af det smukkeste og kan virkelig gøre en forskelm når det kommer til finish i et makeup look. Særligt hvis du godt kan lide at gå med læbestift, er det en god idé altid at have en læbepomade med dig på farten. Så undgår du de tørre og grumsede læbestiftlæber, vi alle frygter dukker op i løbet af aftenen. Jeg er vild med den her fra Carmex, der udover at holde tørre læber på afstand, også får mine læber til at syne en smule større pga. den kølende menthol effekt.Læbepomade Carmex, 41,95 kroner.
Øjenskygge, Ellos, 79,95 kroner.
Creme, Garnier, 59,95 kroner.
Jeg vil ikke mene, at man kan sammenligne de fantastiske Mason Pearson børster med nogle andre på markedet. Men hvis du er på jagt efter en børste, der skånsomt kan frisere den værste dreadlok ud uden at flå og rive halvdelen af dit hår af, har HH Simonsen formået at lave en der virker til en god pris.Hårbørste, HH Simonsen, 115 kroner.
Hvilken neglelak holder bedst? Det spørgsmål hører jeg ofte, og jeg tror faktisk på, at det er meget individuelt fra negl til negl. En af mine egne erfaringer er, at neglelak ikke nødvendigvis behøver at koste meget for at holde på mine negle. L’Oréal Paris’ neglelakker er blandt mine favoritter, og jeg elsker farven Spicy Orange, som får mine hænder til at syne mere sommerlige og brune.Neglelak, L'Oréal Paris, 39,95 kroner.
Bakser du ofte med mascara børsten? Så skulle du prøve denne bedst sælgende klassiker, som har ligget nr. 1 i USA siden 1971. Med den lille fine børste kan jeg nemt komme helt ind til vippekanten og fremhæve og forme mine vipper. Den giver et let og frisk udtryk, som passer godt til min hverdagsmakeup og er nem at fjerne. Den fås også som vandfast, hvilket er genialt her i de varme sommermåneder.Mascara, Maybelline, 69,95 kroner.
Den 25. Juni 2016 mistede modeverdenen en legendarisk fotograf, da William J. (“Bill”) Cunningham døde i en alder af 87 år. Cunningham er især kendt for sit arbejde på ‘The New York Times’, hvor han som modefotograf og journalist, opsnappede nye og spændnde trends i gadebilledet.
Cunninghams billeder var meget ærlige, og han gik meget mere op i, hvordan folk udtrykte sig gennem det, de havde på, frem for deres kendisstatus:
“Jeg er ikke interesseret i kendte og deres gratis kjoler. Jeg er interesseret i tøj”, har Cunningham udtalt i dokumntarfilmen om ham og hans arbejde.
Cunningham var selvlært som fotograf, og han startede med at have sin egen forretning som hattedesigner i New York, hvorefter han arbejdede hos ‘Chez Ninon’, der syede tøj til kunder som Marilyn Monroe, Kathrine Hepburn og førstedamen Jaqueline Kennedy. På opfordring fra sine kunder, begyndte Cunningham at arbejde som modejournalist for Women’s Wear Daily og senere for Chicago Tribune.
Efterfølgende begyndte Cunningham at fotografere moden i New Yorks gadebillede, og i 1978 publicerede han nogle spontane billeder i ‘The New York Times’, som kort efter blev til avisens faste billedserie ’On the street’.
I årene efter, var det for mange modeuge-gæster den ultimative blåstempling at blive fotograferet af Bill Cunningham. Amerikansk Vogues chefredaktør, Anna Wintour, har i dokumentarfilmen om Cunningham sagt: “Jeg har sagt det mange gange, vi klæder os alle på for Bill.”, hvilket viser, hvor anerkendt hans sans for mode var.
Designeren Oscar de la Renta har sagt følgende om streetfotografen: “Mere end nogen som helst anden i denne by, har han hele den visuelle historie af de sidste 40-50 år i New York. Det er hele omfanget af moden i New York.”
Bill Cunningham skabte sin karriere ved at tage uventede og ægte billeder af almindelige mennesker, socialites og mode-personligheder, som mange satte stor pris på.
Selv var Bill Cunningham nem at spotte, idet han altid var klædt i det samme signifikante outfit, der bestod af sorte sneakers, khakifarvede bukser og en blå arbejdsjakke. Én af de ting, Cunningham også huskes for, er at han altid kom omkring Manhattan på cykel, hvilket også blev et af hans særlige kendtetegn.
Se også: 9 ting, du ikke vidste om filmen ‘The Devil Wears Prada’
I 2010 lavede filmskaberen Richard Press og Philip Gefter fra ‘The New York Times’ en dokumentarfilm om Bill Cunningham, hvor man følger ham cykle rundt på Manhatten, og ser hans liv i en lillebitte lejlighed. Filmen hedder ‘Bill Cunningham New York’ og den udkom i 2011.
Cunningham døde den 25. juni 2016 i en alder af 87 i New York, efter at være blevet indlagt, og han er siden da blevet mindet og hyldet af mode- og mediebranchen.
I galleriet nedenfor, har vi fundet billeder af den legendariske fotograf sammen med nogle af de mennesker, han selv plejede at fotografere.
Psst … Brug piletasterne eller ‘swipe’ dig igennem galleriet.
Foto: All Over Press / Instagram
Bill Cunningham og Anna Wintour
Foto: All Over Press / Instagram
Bill Cunningham på forreste række.
Foto: All Over Press / Instagram
Bill Cunningham med Karl Lagerfeld.
Foto: All Over Press / Instagram
Bill Cunningham med Anne Hathaway
Foto: All Over Press / Instagram
Bill Cunningham og Anne Hathaway.
Foto: All Over Press / Instagram
Bill Cunningham med Carine Roitfeld
Foto: All Over Press / Instagram
Bill Cunningham med Carine Roitfeld
Foto: All Over Press / Instagram
Bill Cunningham sammen med Jenna Lyons, der er kreativ direktør hos J.Crew.
Foto: All Over Press / Instagram
Bill Cunningham og 'Editor At Large' på Japansk Vogue, Anna Dello Russo.
Foto: All Over Press / Instagram
Selfie med Bill Cunningham delt af Anna Dello Russo på Instagram.
Foto: All Over Press / Instagram
Bill Cunningham med det amerikanske modeikon Iris Apfel.
Foto: All Over Press / Instagram
Bill Cunningham sammen med Rihanna og Stella McCartney.
Foto: All Over Press / Instagram
Bill Cunningham med sine to kendtegn - den blå frakke og sin cykel.
Vores søstersite ELLE.com har talt med castet fra ‘The Devil Wears Prada’, og det er der kommet en masse nye og sjove indsigter ud af.
Du kan blandt andet se, hvem der oprindeligt skulle have spillet rollen som Andy, og hvordan Anne Hathaway på listig vis fik rollen som assistenten til den berygtede chefredaktør Miranda Priestly. Vi deler de sjoveste facts om filmen i galleriet.
Hvis du gerne vil vide, hvad castet fra ‘The Devil Wears Prada’ har af hemmeligheder om filmen, så se med i galleriet, hvor vi har udvalgt de 11 bedste til dig.
Foto: 'The Devil Wears Prada'
Ingen havde troet, at Meryl Streep kunne få karakteren 'Miranda', til at lyde som hun gjorde. "Jeg tror alle, vi havde en idé om, hvordan Miranda ville lyde” fortæller Anna Hathaway, om den første manuskript-læsning. ”Det var en højlydt, kommanderende stemme. Så da Meryl streep åbnede munden og nærmest hviskede, kom det bag på alle i lokalet. Det var så uventet og genialt.”
Foto: 'The Devil Wears Prada'
Filmselskabet Fox, ville oprindeligt have Rachel McAdams til at spille rollen som 'Andy'. Men Rachel McAdams takkede nej flere gange, fordi hun gerne ville holde sig fra mainstream film.
Foto: 'The Devil Wears Prada'
Til at starte med, blev Meryl Streep tilbudt en ’lettere fornærmende’ løn. Så hun forhandlede sig til at få den fordoblet. Det var første gang, at Meryl Streep skulle forhandle løn. I hendes øjne, afspejlede tilbuddet ikke hendes værdi for projektet. ”Jeg var 55, og jeg havde først lige lært, hvordan jeg skulle forhandle på mine egne vegne.” fortæller Streep.
Foto: 'The Devil Wears Prada'
Anne Hathaway kunne ikke arbejde om aftenen, fordi hendes ekskæreste, Rafaello Follieri, ikke ville have det. "Annie var meget emotionel," fortæller instruktøren David Frankel. "Hun boede med sin ekskæreste, der var kriminiel. Han ville slet ikke have, at hun arbejdede; han hadede, når hun arbejdede om aftenen. Hun var altid skrøbelig, når vi filmede sent.”
Foto: 'The Devil Wears Prada'
Scenerne, hvor 'Miranda Priestly' smider sine jakker på Emily og Andys skriveborde, var meget svære at filme for Meryl Streep. "Det blev taget om ca. 30 gange, fordi enten sad hendes arm fast, eller også ramte jakken ikke bordet på det rigtige tidspunkt” fortæller Emily Blunt. "Det er noget af det sjoveste, jeg nogensinde har set."
Foto: 'The Devil Wears Prada'
Stanley Tucci takkede ja til rollen som Runways fashion editor 'Nigel' bare 72 timer inden hans karakter debuterede på filmsettet.
Foto: 'The Devil Wears Prada'
Mere end 100 skuespillerinder blev overvejet til rollen som Miranda Priestlys assistent, 'Emily'. Som en pludselig indskydelse, lavede Emily Blunt en audition-video, fordi hun allerede var ude hos Fox pga. flere call-backs til hovedrollen i filmen 'Eragon'. Den rolle fik hun dog ikke, men det resulterede heldigvis i, at hun kunne være med i 'The Devil Wears Prada'. Hun var forsinket til sit fly, og lavede derfor videon iført jeans og klip klappere …
Foto: 'The Devil Wears Prada'
Kostumerne, der blev brugt i filmen, kostede samlet over 1 million dollars, hvilket svarer til ca. 6.500.000 kr.! Alle oufits i filmen blev varetaget af kostumedesigneren Patricia Field, der også var ansvarlig for alle de fantastiske outfits i TV-serien 'Sex and the City'.
Foto: 'The Devil Wears Prada'
Hathaway ville SÅ gerne have rollen som Andy, at hun til sit første møde med Foxs daværende direktør, Carla Hackens, gjorde noget vildt. Hathaway "skrev" nemlig ordene 'Ansæt mig' i sandet på den zen-have, der stod på Hackens skrivebord.
Foto: 'The Devil Wears Prada'
Karakteren Emily skulle rigtigt have været amerikaner, men Blunt læste rollen med sin britiske accent, og så blev det ændret. "Hun skulle til audition igen pga. hendes outfit.” (jf. jeans og klip klappere) sagde instruktøren David Frankel. Blunt mindes det opkald, hun fik i London ”Kan du gøre, det du gjorde, men hvor du klæder dig mere efter rollen?”
Foto: 'The Devil Wears Prada'
Meryl Streep ændrede 'Mirandas' sidste replik fra at være“Alle vil gerne være mig” til “Alle vil gerne være os.”