TV-serien Will and Grace vender tilbage med en ny sæson i 2017

I 1990’erne, før Netflix og streaming, var der en helt særlig magi ved at følge med i TV-serier, ét afsnit ad gangen. En af serierne, der opnåede kultstatus i årene umiddelbart inden årtusindeskiftet var Will and Grace: den humoristiske fortælling om den homoseksuelle advokat, Will og hans flyvske rødhårede BFF, Grace. Sammen med deres pudsige bekendtskaber, den små-alkoholiske, skingre og politisk urkorekte Karen og den fintfølende Jack, følger man deres altid underholdende og akavede hverdagssituationer og dilemmaer omkring homoseksuelitet, som serien var blandt de første til at gøre til en naturlig og accepteret del af populærkulturen. 

Nu er der godt nyt til alle, der savner et gensyn med den flamboyante firkløver, da det netop er blevet bekræftet, at der kommer en ny sæson i 2017. Seriens produktionsselskab NBC fortæller, at der er planlagt optagelser af 10 nye episoder til sommer, som kan opleves allerede i efteråret 2017. Nedtællingen er med andre ord sat i gang!

Dem, der kan huske Will and Grace, mindes showet med en nostalgisk kluklatter, mens dem, der har til gode at opleve Debra Missing i rollen som den ofte lettere uheldige Grace og hendes op- og nedture som singlekvinde, og et væld af “old school” gæstestjerner som Alec Baldwin og Debbie Renolds, kan godt glæde sig til de mange sjove øjeblikke, der venter forude i de otte sæsoner, der allerede ligger og venter på at blive set – eller genset, inden den nye sæson af Will & Grace ruller over skærmene til efteråret. 

 

 

S/S 2017: Bottega Veneta fejrer jubilæum med 73-årige Lauren Hutton i front

I september 2016 blev den internationale modebranche præsenteret for et hav af SS17-kollektioner under Milano Fashion Week. 

ELLEs Style Director, Mie Juel, og Shopping Editor, Johanne Brostrøm, var begge i Milano og til spørgsmålet om, hvilket show, der stod særligt klart i erindringen, var svaret klart: Bottega Venetas S/S 2017-show.

 

Et show, der var lavet som en hyldest til modehusets 50-års jubilæum, hvor showet blev afsluttet med den ikoniske model Lauren Hutton arm i am med it-girl og topmodel Gigi Hadid, som sammen gik en æresrunde til sidst. Finere afslutning kunne man ikke have drømt om, lød det fra ELLEs Mie Juel og Johanne Brostrøm efterfølgende.

 

Læs også: Gigi Hadid er nyt kampagneansigt for Max Mara 2017

 

Og når det gælder S/S 2017-kampagnen fra det italienske modehus fortsætter de, hvor de slap.

 

I front for modehusets nye S/S 2017-kampagne ‘The Art of Collaboration With Todd Hido’ er nemlig Lauren Hutton sammen med topmodellerne Joan Smalls, Vittoria Ceretti og Hannes Gobeyn – og den nu tidligere topmodel er smukkere end nogensinde på trods af en alder på 73 år. 

 

 

Foruden en smuk S/S 2017-kollektion præsenterer Bottega Veneta også en særlig taske-kollektion med nye styles kombineret med tidligere designs fra arkivet, herunder den ikoniske ‘Intrecciato’ clutch, som Lauren Hutton bar i filmen ‘American Gigolo’ fra 1980. 

 

Kampagnen er skudt af den anerkendte fotograf Todd Hido som en del af projektet ‘The Art of Collaboration’, som Creative Director hos Bottega Veneta, Thomas Maier, startede da han fik jobbet tilbage i 2001. Projektet har til formål at invitere ikoniske fotografer og artister til at samarbejde om modehusets kampagner hver sæson. Tidligere har ikoniske fotografer som Pieter Hugo, Peter Lindbergh og Juergen Teller været en del af den kreative og fotografiske udformning af Bottega Venetas kampagner. 

 

Endnu en gang er vi mere end begejstrede for Bottega Venetas valg af Lauren Hutton i front for modehuset – for så bliver der atter sat en tyk streg under, at mode ingen alder har. 

 

 

Mandagsmuse: ELLEs chefredaktrice Cecilie Ingdal

ELLE har netop sendt sit magasin nr. 100 på gaden, og det kunne ikke have ladet sig gøre uden en knivskap og stilsikker kvinde i spidsen for det hele.

Siden dag ét har dansk ELLE været i Cecilie Ingdals kyndige og kærlige hænder, og flere magasiner og events er kommet til under Cecilies ledelse og fintfølende sans for netop dét ELLE-kvinden anno 2008-2017 vil læse og underholdes med. Cecilie Ingdal er med andre ord indbegrebet af ELLE og som moderen til ELLE, dets mange tillægsmagsiner, fire ELLE Style Awards events og ikke mindst 100 magasiner– står hun stadig i spidsen for dansk ELLE – og så har hun i den grad også en stil, der er værd at hylde. 

I anledningen af ELLE nummer 100 tegner vi et lille portræt af den kvinde, som startede det hele: Cecilie Ingdal, som er denne uges mandagsmuse. 

Hvem: Cecilie Ingdal, født d. 30. maj 1974 

Derfor skal du kende hende:

Cecilie Ingdal er opvokset i Næstved i en børneflok på fire. Hun har læst Jura på Københavns Universitet, og hun kunne i 2002 kalde sig selv for færdiguddannet jurist. Mellem bacheloren og kandidaten fik Cecilie sin første arbejdsmæssige introduktion til modeverdenen med et PR-job indenfor livsstil, hvorefter hun blev modeassistent på et modemagasin. Derefter vendte Cecilie tilbage til de tunge paragraffer og jurabøger og færdiggjorde sin kandidat. 

I løbet af Cecilies 20’ere trak hun stikket fra jurastudierne, da hendes lillesøster var blevet student og sammen rejste de rundt i verden. 

Efter Cecilie blev færdig som jurist, fik hun job hos magasinet WHERE2GO, hvor hun først var ansat som redaktionschef fra 2003-2004, hvorefter hun hurtigt indtog chefredaktørstolen. I 2008 tog Cecilie for alvor hul på sin modekarriere, da hun blev headhuntet til jobbet som chefredaktør for ELLE Danmark – hun fik straks lagt en flaske champagne på køl og har ikke set sig tilbage siden. 

Læs også: ELLE nr. 100 på gaden nu – få et sneak peak i det nye magasin her

Som frontkvinde for dansk ELLE i ni år, herunder 100 udgivelser af ELLE og som værtinde for Danmarks største modefest, ELLE Style Awards, som hvert år samler og hylder den danske modebranche, har Cecilie i den grad været med til at definere modebilledet i Danmark, og hvad god stil er. 

Cecilie har i alle sine år på ELLE været optaget af at definere og udvikle ELLE-universet, og ELLE er i årenes løb vokset stødt med populære tillægsmagasiner som ELLE Trendbibel, ELLE Travel, ELLE Streetstyle og ELLE Collections, som faste udgivelser i det danske ELLE-univers. I 2012 fik ELLE desuden sit helt eget og meget anerkendte interiør-magasin, ELLE Decoration, og i 2016 kunne ELLE præsentere seneste tilføjelse til magasin-garderoben i form af Dossier – et skræddersyet magasin til stilsikre mænd. 

Se også: Hilsen fra chefredaktricen i ELLE #100

Cecilie er en karrieremæssig inspiration, idet hun har formået at løfte ELLE fra at være et nyt, udenlandsk magasin i Danmark, til at være et toneangivende brand og univers herhjemme, der favner både faste magasinudgivelser, daglig opdaterede og engagerende digitale platforme, årlige læserevents og anerkendte modebegivenheder. I 2016 løb Cecilie bogstaveligt talt forrest, da ELLE for første gang i samarbejde med Adidas afholdt ‘Social Run’ i København for 100 løbeglade ELLE-læsere, ligesom hun i 2017 for femte år i træk værtinde for ELLE Style Awards, hvor 350 VIP gæster og 750 tilskuere, heriblandt mange af ELLEs trofaste læsere, trækker i deres mest festlige skrud og overværer 15 priser blive uddelt blandt 45 nominerede pionerer i den danske modebranche.  

Se også: Køb billet til ELLE Style Awards 2017 her

Ligesom Cecilie Ingdal ikke er bleg for at gå nye veje tilføje nye accenter til ELLE-universet, er hun bestemt heller ikke bange for at afprøve trends i sin personlige stil – dog er det altid med en utrolig velovervejet og gennemført sans for, hvad der virker. Hun ses ofte i smukt matchende sæt – for tiden gerne i den ultra-moderne pyjamas-stil tilsat en fuchsia-farvet Gucci Marmont taske, og hun har altid et udvalg af stiletter stående ved sin plads, så hun hurtigt kan skifte mellem møder og events. I bedste Københavner-chikke stil cykler hun altid på arbejde, og i de kolde måneder foregår det i fine frakker eller en varm parka-jakke, og med en hue trukket ned over de blonde lokker. 

Cecilie giftede sig med Per Ingdal d. 12. november 2011, hvor hun var iført den smukkeste brudekjole designet af Ole Yde, hvilket var en funklende diamant i kronen af hendes status som stilikon. I 2013, da de første champagnepropper spang til ELLE Style Awards, var det med en smuk gravid Cecilie Ingdal som strålende værtinde – også denne gang i en betagende Ole Yde-kjole med plads til den gravide mave. Senere samme år fødte Cecilie datteren Edith, der allerede går i sin mors fodspor med en klar holdning til sin garderobe og sans for fin stil.  

Meget moderligt og kærligt kalder Cecilie alle på ELLE-redaktionen for “sine ELLEinger”, og hun er i den grad en andemor for hele ELLE-redaktionen. Cecilie Ingdal er ELLE. Hun har defineret ELLE Danmark, som vi kender det, og med de nu 100 magasiner er det tydeligt, at mange danske kvinder tydeligvis har en ELLEing i sig. 

Højdepunkter:

2002: Bliver færdiguddannet som jurist fra Københavns Universitet

2008: Blev chefredaktør for ELLE Danmark

2010: Cecilie var i blandt Berlingskes top 100 unge talenter indenfor HR og kommunikation

2011: Gifter sig ned Per Ingdal

2012: ELLE udgiver første gang ELLE Decoration

2013: ELLE Style Awards løber af stablen for første gang

2013: Bliver mor til datteren Edith

2017: ELLE udgiver sit ELLE nummer 100

Kig med i galleriet, hvor du kan se billeder af ELLEs stilfulde chefredaktrice.

ELLEs nyhedsbrev

ELLE x Ellos: Bohemian Rapsody

Selvom vinteren stadig er over os og temperaturene stadig bider om morgenen, er det aldrig for tidligt at begynde om varmere tidere og dermed også den kommende forårsgarderobe. 

Før vi ser os om, er det heldigvis forår og det betyder masser af nye styles til garderoben. 

Dette forår drømmer vi om at gå sæsonen i møde med en skødesløs attitude, bløde bølger i håret og flagrende kjoler med smukke prints fra Ellos.dk, som indeholder et af lækre forårsstyles. 

Så gå foråret i møde med et besøg på Ellos.dk og få inspiration til forårets forførende bohemelook.

Se alle billederne fra månedens ELLE x Ellos modeserie “Bohemian Rapsody” i galleriet og lad dig inspirere af de fine og bohemede forårslooks.

Cheap’n’Chic: Nytårschic med wow-effekt

Årets sidste fest nærmer sig, og traditionen tro bliver der med garanti skruet op for alt, hvad der rimer på glimmer, glitter og pailletter i de fleste kvinders garderober. Men hvis der er én fest på året, hvor der ikke er grænser for mængden af guld og glimmer, store øreringe og pailetter til den store guldsmedalje, så er det jo nytårsaften!

Derfor har ELLEs moderedaktionen også fundet inspiration i en af de kvinder, som bærer lige præcis disse elementer med stil – den ultimative it-girl i 2016; topmodellen Gigi Hadid. 

Se også: ELLE guider: Nytårslooket anno 2016

Med inspiration fra et af Gigi Hadid lækre looks under Paris Fashion Week i år, hvor hun bar den smukkeste kjole fra Adam Selman, guider moderedaktionen til et lignende look – bare på budget.

Vi anbefaler, at du går efter et enkelt 90’er-inspireret festlook som Gigi Hadids pailletkjole, hvor der er masser wow-effekt i form af pailletter og glimmer tilført en fin choker-halskæde, som matcher en diskret læbestift.

Selvom kjolen skal være enkel, må dine accessories gerne være mere legesyge og pyntesyge. Det er jo kun nytårsaften en gang om året!

Læs også: Sådan serverer du din champagne nytårsaften

Fra ELLEs moderedaktion skal der med andre ord lyde et stort ‘go’ til guld, glimmer, pailletter, perler og andre festlige styles kombineret med en naturlig makeup, hvor der er fokus på farvede læber og velplejede lokker.

Se med i galleriet, hvor vi guider til looket trin for trin…

… Happy New Year!

Charlotte Lynggaard: “Til nytår skal man have et statement-smykke på, der funkler.”

Hvis der er én fest om året, hvor der ikke skal spares på noget, er det nytårsaften. Det er festen, hvor vi gerne gør lidt ekstra ud af maden, lægger den gode champagne på køl, og tager den smukkeste kjole ud af skabet. Vi gør stads af affærren, for at hædre åretet, der er gået, og byde det nye år velkommen med stil.

Og hvis der er én kvinde her til lands, der ved, hvad god stil er, så er det vinderen af “Årets Stilikon” til ELLE Style Awards 2015, Charlotte Lynggaard, der formår at have perfekt balance mellem dyre internationale designer-items, rene nordiske referencer og eksotiske og unikke fund – selvfølgelig altid tilsat de smukkeste smykker. 

Læs også: ELLE Guider: Sådan holder du den lækreste nytårsaften – helt nemt

Derfor er den stilfulde smykkedesigner også den, vi allerhelst vil gå til for at rådføre os om de smykker, der vil funkle på fineste vis til årets mest sprudlende aften – og hvad vi skal investere i i 2017.

Hvordan foreslår du, at man styler sine smykker nytårsaften?

Til nytårs-looket skal man have et statement smykke på, der står ud og funkler. Det er et godt tidspunkt at skabe et modigt look, og for eksempel er to forskellige øreringe en god måde at gøre dit look mere edgy. Jeg skal selv have vores Shooting Stars øreringe i rødguld og diamanter på, og så tilføjer jeg enten vedhænget der kravler op ad øret eller perlen der hænger i det ene øre kun. Er man til et mere diskret men stadig udtryksfuldt look, er et delikat armbånd altid en god løsning. Vores små Circus armbånd er diskrete og sofistikerede, med små ædelsten og diamanter er de udtryksfulde, men stadig lette at have på både til fest og til hverdag. Til sidst er de utrolig gode at style med andre armbånd.

Læs også: Skønhedsredaktøren: Beauty-guide til nytårs-looket anno 2016

Hvad er et essentielt smykke køb i det nye år?

Hvis man skal til at bygge sin smykke-samling op, kan man for eksempel begynde med vores læder eller silkearmbånd, hvortil man kan købe charms. Det er et godt koncept at begynde med, da det er en fleksibel kollektion, hvor man kan bygge på og skabe sin personlige sammensætning. Har man til gengæld allerede en del smykker i samlingen, er det vigtigt, at man har det rigtige udstyr til at rejse med dem. Både mine veninder og jeg selv har i mange år forsøgt at finde en perfekt smykke clutch til rejser, og derfor besluttede jeg mig for at designe en selv, som man nu kan købe i vores flagskibs butikker. Den er hurtigt blevet essentiel til mine rejser.

Læs også: ELLE Guider: Sådan serverer du champagne og starter festen med stil

I galleriet nedenfor har vi samlet vores bud på et look, der sammen med de kostbare smykker, vil gøre nytårsaften til fryd at klæde sig på til og en fest at se på! Vi lover, at du vil kaste glans over nytårsfesten som ballets dronning i dette look, og får lyst til at danse længe efter at den sidste raket er sprunget og kransekagen er spist. 

Horoskop // Sådan bliver din januar

Årets første måned skydes i gang lige om lidt med et brag af festfyrværkeri og champagnepropper – og her på ELLE glæder vi os! 

Nyt år, nye begyndelser og nye muligheder – hvad kommer 2017 til at bringe? Læs med her, hvor ELLEs horoskop giver dig et fremadskuende kig ind i det nye år.

Tekst: Susanne Taylor, atrolog/Susannetaylor.dk // Illustration: Mette Boesgaard/Filter Management

Månedens stjernetegn: Stenbuk 22/12 – 20/1

Stenbuk-kvinden er kendt for at være stabil, trofast og loyal. Hun er sej og fjerner smerter ved tankens kraft. Hun kæmper til det sidste og indeholder magiske og udefinerlige kræfter, som hjælper hende livet igennem.

Læs også: ELLE nummer 100 // Nyt magasin

Karrieren er et kald for hende – hun elsker sine børn og familie, men de må vente på hendes hjemkomst. Kend hende på tøjet, som sidder stilrent og elegant på hendes ranke kropsholdning. Nogle af modens mest målrettede stenbukke er Raf Simons, Alexander Wang, Christian Louboutin, Jeanne Lanvin og Diane Von Furstenberg.

Psst… Er dit stjernetegn ikke stenbuk? Så kig med i galleriet, hvor vi har samlet alle horoskoperne for januar:

ELLEs nyhedsbrev

ELLE guider: Nytårslooket 2016

Nytårsaften betyder for mange i disse dage planlægning – hvem skal vi hoppe ind i det nye år med, hvor skal festen holdes, hvad skal vi spise og ikke mindst: Hvad skal vi have på, og hvilket beautylook passer dertil? 

For når alt kommer til alt vil vi gerne være den bedste udgave af os selv – også på årets allersidste dag. 

Med inspiration fra Gigi Hadids utroligt gennemførte og lækre beautylook fra American Music Awards 2016, har ELLEs skønhedsassistent Kirstine Engell lavet en step-by-step guide til årets nytårslook. Nytår er årets mest festlige aften, og derfor har Kirstine valgt et metallisk look, der med den friske læbefarve og smukke glød virker som instant blikfang. 

Få Kirstines step-by-step guide her:

1. Blød & glødende hud

Du behøver ikke flere lag af makeup selvom det er nytårsaften. Faktisk er en let, frisk og fugtgivende foundation et godt valg i vintermånederne. Hvor for meget pudder hurtigt kan få huden til at se træt og tør ud. Prøv en farvet dagcreme og brug gerne en primer under, så vil din hud nemlig forblive mat i hele aftenen. Jeg elsker måden hvorpå Gigis hud ser både blød og glødende ud. Anbefalede produkter: Diego Dalla Palma Makeupstudio Primer Face Perfector Lifting Effect, 30 ml, 215 kr. // Bobbi Brown Nude Finish Tinted Moisturizer, 50 ml, 325 kr.

2. Kindben som Hadid
Fremhæv dine kindben som Hadid med en karamelfarvet bronzer og champagnefarvet highlighter. Jeg vælger altid min bronzer én nuance dybere end min naturlige hudtone for at tilføje en naturlig dimension. Brug kontur på panden, kinder og siderne af næsen og påfør din highlighter øverst på kindbenet i en c-form, på næseryggen, under dit øjenbryn og på amorbuen. Anbefalede produkter: Diego Dalla Palma Makeupstudio Bronzing Powder, 9 gr, 240 kr. // Bobbi Brown Highlighting Powder, 8 gr, 385 kr.

3. Øjne
Blend en gråbrun skygge ligesom Ombre Matte Eyeshadow Nr. 3 Taupe fra Clinique langs hele låget og blødt op langs globelinjen – udtvær den lidt ind langs den nederste vippekant. Giv de røgfyldte øjne ekstra glans i øjenkrogen og på centrum af dine øjenlåg. Tilføj falske vipper, et par lag mascara, og afslut med at indramme hele øjet med en sort kohl blyant. TIP: Når øjnene er i fokus er en smule concealer under øjet, duppet i en trekant, nøglen til et friskt look. Anbefalede produkter: Clarins Hombre Matte Eyeshadow, 5 ml, 180 kr. // Nude By Nature Ultimate Collection Prof Brush Set, 550 kr. // Maybelline Color Show Mono Eyeshadow, 49,95 kr. // MAC Kohl Power Eye Pencil, 108 kr. // Yves Saint Laurent Touche Èclat, 2,5 ml, 295 kr.

4. Bryn & blush
Bryn og blush er to vigtige elementer, der gør en stor forskel i dit makeup look til både hverdag og fest. Perfekte bryn kan forme et ansigt smukkere end noget andet, og en smule blush på kinderne kan gøre dig frisk som en havørn på nul komma fem. Jeg er begyndt at bruge Tromborgs Brow Fix Brown som finish oven på min øjenbryn-skygge. Den former dem smukt og holder dem på plads. Anbefalede produkter: Youngblood Brow Artiste, 328 kr. // Maybelline Face Studio Master Heat Blush, 69,95 kr. // Tromborg Brow Fix, 190 kr.

5. Matte Læber
Tilføj en lidt anderledes og sprudlende læbefarve til det metalliske nytårslook som Hadid’s smukke matte koral-pinke læber. Start med en læbeprimer der vil få læbestiften til at holde længere og påfør en smule highligter i amorbuen, som på billedet. Anbefalede produkter: Lancôme Absolu Rouge, 255 kr. // NYX Soft Matte Lip, 60 kr.

6. Højt hår
Når håret skal holde hele aftenen (og natten) kræver det effektive produkter, men også en god føntørrer spiller en vigtig rolle her. Min favorit er fra Dyson, da man umuligt kan få håret i ‘klemme’, og da den gør håret blankt. Brug en styling mousse fra Redken som giver volume og hold. Massér den ind i dine hårrødder og kom en smule i dine længder. Sving hovedet nedad og start med at føntørre med varm luft og husk ALTID at afslutte din føntørring med kold luft. Afslut med masser af hårspray. Anbefalede produkter: Redken Stay High 18, 198 kr. // Dyson Supersonic Fuchsia Iron, 2.999 kr. // Bumble and Bumble Holding Spray, 250 ml, 200 kr. 

Psst… Se med i galleriet, hvor du kan finde alle de produkter, som Kirstine anbefaler for at fuldende dit beauty-look til nytårsaften.

Shoppegalleri: Få det fine lyserøde forsidelook

Vi tager forskud på foråret med ELLEs februar-nummer, som vi er stolte over at kunne sige, er vores ELLE nr. 100!

Det fejrer vi med et lyserødt og helt særligt jubilæumsnummer, hvor du kan finde alt fra modetendenser fra 2008-2016, der stadig holder til interviews med 10 spændende personligheder indenfor modeverdenen med 10 forskellige baggrunde.

Udover månedens magasin får du også et særligt ELLE #100-tillæg, som giver dig alt det bedste fra ELLE-universet gennem de sidste 100 numre.

Læs også: ELLE nummer 100 // Nyt magasin på gaden 

På ELLE er vi vilde med de lyserøde nuancer, som kan mikses på kryds og tværs og bruges både til fest og hverdag. Gør som vores smukke forsidemodel og vinder af ‘Årets Model’ til ELLE Style Awards 2016, Regitze Christensen, og hop i den lange satinkjole til en festlig lejlighed og tilsæt et par fine mules og nogle glitrende smykker for et fint og feminint festlook.

Til hverdag kan du nedtone det lyserøde look lidt med en blød strik, en fin midi nederdel og et par sneakers med en lyserød detalje.

… Med andre ord: It’s pretty and pink! What’s not to like?

Se også: Hilsen fra chefredaktricen: ELLE nummer 100! 

Månedens forsidekjole er fra Samsøe og Samsøe og billedet er fra modeserien “Eat, Sleep, Repeat” i det nye ELLE, hvor Style Director, Mie Juel, har udvalgt sine favoritlooks fra 26 danske designere. Du finder hele modeserien og alle de lækre looks fra den danske modescene på side 86 i det nye ELLE! 

Lad dig guide til månedens forsidelook i galleriet, hvor du både finder priser og links.

ELLEs nyhedsbrev

Hilsen fra chefredaktricen: ELLE #100

Tekst: Editor-in-chief, Cecilie Ingdal

Jeg glemmer aldrig det telefonopkald. Jeg stod i min (daværende) stue hos min (daværende) kæreste, da Allers (daværende) magasindirektør Pernille Aalund ringede og glad sagde: ”T I L L Y K K E”. Og hun fortsatte: ”Du er nu chefredaktør for dansk ELLE …” Jeg hvinede og hoppede, så højt jeg kunne – alt imens min kæreste, som var helt med på, hvad det handlede om, straks fik lagt en flaske champagne på køl…

Forud for opkaldet var gået otte-ni måneders intens forberedelse med alt fra jobinterview med både de franske licenshavere og den danske udgiver (ELLE-brandet ejes som bekendt af det franske medie-hus Lagardère og udgives på dansk af Aller-koncernen) og forhandling af licensaftalen til hemmelig headhunting af medarbejdere og udarbejdelse af det redaktionelle koncept. Og lige der midt i stuen åbnede døren til mit drømmejob sig. Jeg tøvede naturligvis ikke med at storme ind ad den – og det gjorde mit dreamteam af medarbejdere heldigvis heller ikke, da jeg i dagene efter kunne tilbyde dem at blive en del af det, der hurtigt skulle vise sig at blive til Danmarks skarpeste, dygtigste, sejeste, sødeste og ikke mindst mest loyale modemagasin-team (mød mine tre ’ældste’ ELLEinger på gæstelisten på side 14). Og kort efter var vi i gang i rå, industrielle lokaler i Allers nedlagte trykkerihal i Valby.

Det er næsten ni år siden, og i dag – præcis 100 ELLE-udgaver senere – kan min redaktion og jeg stolte (og lidt trætte …) kigge tilbage på det univers, vi sammen har opbygget. For nok begyndte vi med at udgive et månedsmagasin, men vi fik ret hurtigt ambitioner og vokseværk. Tillægsudgivelser som vores faste halvårlige ELLE Trendbibel eller de mere sporadiske ELLE Collections, ELLE Streetstyle eller ELLE Travel blev hurtigt en del af universet, ligesom vi siden 2012 også har udgivet det anerkendte interiørmagasin ELLE Decoration.

I 2013 inviterede vi for første gang til vores prestigefyldte modeprisfest ELLE Style Awards med 45 nominerede i 15 kategorier, en gæsteliste, der ikke alene tæller modebranchen og Danmarks mest stilige celebs, men også alle vores skønne læsere, der benytter aftenen til som modeelskere at gøre Danmark endnu chikkere. Det er i den grad i ELLEs ånd, og det gør os stolte og rørte og hjælper kun til at bekræfte os i, at det var rigtigt set at få ELLE til Danmark, når så mange danske kvinder tydeligvis har en ELLE ing i sig. – Også på hverdagsplan, for jeg har slet ikke nævnt vores digitale og SoMe-platforme, hvor vi udkommer mange gange dagligt til en hastigt voksende brugerskare, vores mange læserevents, hvor det største er det årlige ELLE & dig i København og Aarhus med i alt 600 nysgerrige, positive og shoppelystne læsere, der bruger en hel dag sammen med os og alt det bedste fra vores univers, vores Social Run, hvor vi i samarbejde med Adidas nyder en løbetur i hjertet af København – og ja, jeg kunne blive ved. For vi har også spillet fodbold, deltaget i tøjbytte på Rådhuspladsen, skabt T-shirts til fordel for Unicef, netop udgivet vores første herremagasin…

Vores fælles ambition som team, da vi fik ELLE til Danmark, var at skabe et univers, der favner chikke, nysgerrige kvinder med charme, glimt i øjet, et internationalt udsyn, en sans for samtiden – og ikke mindst en appetit til at blive klædt lidt bedre på. Om vi er lykkedes, lader vi dig bedømme; uanset hvad er vi SLET ikke færdige. Og vi glæder os til de næste 100 i selskab med dig!

Rigtig god læselyst – også med vores jubilæums-magasin, der er med denne måneds ELLE!

ELLE nummer 100 // Nyt magasin på gaden

Tekst: Rebecca Laudrup

Glæd dig til næste nummer af dit ELLE, som vi er stolte over at kunne sige, er vores nummer 100!

Det skal selvfølgelig fejres på bedste ELLE-vis, og derfor kan du glæde dig til alt fra lækre mode- og beautyfund fra årene 2008-2016, der stadig holder, samt høre de sidste otte års mest markante stemmer (vi har interviewet et af de mest indflydelse værdige brand, en debatredaktør som bliver hørt, og en af de største it-girls ikke bare i Danmark men i verden).

Du kan også læse vores eksklusive interviews med danske samt internationale personligheder, ja, vi har interviewet superseje kvinder så som Natlie Portman og Amy Adams, og så har vi snakket med 10 danske modepersonligheder med 10 forskellige baggrunde, men som alle har dét til fælles, at de har forstand på mode.

Læs også: Hilsen fra chefredaktricen: ELLE nummer 100!

Dertil kan du glæde dig til at læse vores rejseguide til redaktionens ultimative yndlings by, der starter med P, og som er kendt for have croissanter, Chanel og et Eiffeltårn!

Du kan også få en masse inspiration til dit næste sko-køb, vi har nemlig været så heldige at se ind i designerne bag Baum und Pferdgarten, Helle Hestehave og Rikke Baumgartens skoskab, som indeholder alt fra Céline og Chloé til adidas. Uden tvivl et to-die-for skoskab, hvis I spørger os. 

Glæd dig også til at opleve ELLEs Style Director, Mie Juels, smukke modeserie kun med danske mærker – og modellen er selvfølgelig ingen andre end årets model til ELLE Style Awards 2016, Regitze Christensen.

Sidst men ikke mindst kan du godt finde notesblokken frem, når det afsløres, hvilke produkter, der har vundet priser i den eksklusive ELLE International Beauty Award 2016.

Psst… du får også et helt særligt tillæg med, som viser det største øjeblikke gennem de sidste otte år – lige fra redaktionens største ELLE-øjeblikke, en gennemgang af de største højdepunkter de sidste 100 numre og se alle ELLE-forsider til vores yndlingsbilleder fra ELLEs modeserier gennem tiden og de største ELLE Style Awards øjeblikke. Med andre ord: It’s all about danish ELLE…

Vores jubilæumsnummer udkommer torsdag den 29. december 2016.

Rigtig god læselyst!

Se 2016 supermodeller i Vogues remake af George Michaels “Freedom! 90.”

2016 tog mange store stjerner med sig, og nåede også at snuppe popidolet George Michael, alt imens vi bedst nynnede med på hans måske allerstørste hit, Last Christmas. 

Der er ingen tvivl om, at George Michael, der kun blev 53 år, med sikkerhed havde leveret mange flere sange, der var gået over musikhistorien, hvis denne jul ikke var blevet hans sidste. Men heldigvis er den store mængde musik, han nåede at producere langt fra udødelig, og mange af hans numre vil fortsat være blandt vores absolutte favoritter på play-listen, når der skal spilles op til dans. 

Ud over Last Christmas, der som en trofast ven slår tonerne an til jul hvert år, er det hit, der står skarpest i vores erindring 1990’er-hittet “Freedom! ’90.”, der skrev sig selv ind i de tunge modebøger, ved at have intet mindre end fem af de originale supermodeller i front i musikvideoen. “Freedom! ’90.” udkom i år 1990, der er kendt som starten på supermodellernes æra, og det er også de absolut største modeller, der var med i George Michaels nu ikoniske musikvideo. Med Naomi Campbell, Christy Turlington, Cindy Crawford og Tatjana Patitz i front er “Freedom! ’90.” gået over historien som en af de mest mindeværdige musikvideoer nogensinde. Modellerne, der både før og efter “Freedom! ’90.” har været i front for prestifgefulde brands og nået utallige karrieremæssige højdepunkter, har sidenhen fortalt, at det den dag i dag stadig er “Freedom! ’90.”, de bliver husket for.  

George Michael blev inspireret til at bruge de fem supermodeller i sin musikvideo efter at have set fotografen Peter Lindberghs portrætserie af de fem langbenede skønheder i Vogue, og han bad dem om at lip-sync’e “Freedom! ’90.” i videoen, som hans selv nægtede at medvirke i. Cindy Crawford har sidenhen udtalt, at der var en meget klar mening med at bruge modellerne som frontfigurer i videoen: “MTV havde ændret musikkens ansigt. Pludselig var det vigtigt, hvordan en sanger så ud. Videoen (“Freedom! ’90.”, red.) havde en mørk humor, der sagde, at hvis du virkelig skal være smuk for at lave god musik, så kan vi lige så godt sætte fem smukke ansigter på som afsender!”.

I anledning af at “Freedom! ’90.” har levet i bedste velgående i mere end et kvart århundrede valgte Vogue i efteråret 2016 at hylde George Michael og hans uforglemmelige bidrag til sammensmeltningen af mode og popkultur ved at lave en genindspilning af “Freedom! ’90.” med den nye generation af supermodeller i front. Klædt i de bedste looks fra de SS17 looks, der blev vist under efterårets internationale modeuge kan man i Vogues remake nyde synet ad Adriana Lima, Joan Smalls, Anna Ewers, Irina Shayk og Taylor Hill, der danser sig igennem New Yorks gader, mens de – ligesom de originale supermodeller gjorde det – lip sync’er efter bedste evne til George Michaels udødelige hit. 

Vi mener at både originalen og 2016 version er den fineste måde at mindes en af vores tids aller-største stjerner på, nu hvor han ikke længere er blandt os. Heldigvis går der lang tid, før vi er færdige med at synge med på “Freedom! ’90.”, “As”, “Freak”, “Faith” og alle de andre klassikere, der bærer George Michaels signatur. 

Se eller gense “Freedom! ’90.” både i den originale version fra 1990 og Vogues 2016 remake her: