For mange af os gælder, at vores stil får et mere afdæmpet og selvsikkert præg jo ældre, vi bliver. Kåde outfits med fuld smæk på neonfarver, print og excentriske detaljer bliver erstattet med tidløse items i lækker kvalitet, som vi kan tage på igen og igen. Dette er tilsyneladende også sandt, selv hvis du er popstjerne af internationalt format.
Det beviser Olivia Rodrigo med sine seneste looks. På presseturen for sit nyeste album ’Guts’ viser stjernen, at hun har taget en drejning fra sin hidtidig legende æstetik over i en stilsikker elegance, der rammer ned i nogle af tidens største trends.
Foto: Mega
Spottet på vej til et BBC-interview ankommer ’Good 4 U’-stjernen i en printet band-tee med motiv af 80’er ikonet Pat Benetar i kombination med et gråmeleret miniskirt.
Olivia Rodrigo har tidligere vist en stor forkærlighed for 80’er æstetikken blandt andet med choker-halskæder, militærstøvler og printede T-shirts en masse. Her har den yndede band-tee dog fået nyt stilsikkert selskab af elegante cat-eye solbriller og et par chunky loafers med hvide sokker. Et look, der trækker på den 90’er-inspirerede preppycore.
Preppycore har sin inspiration fra moden på amerikanske eliteuniversiteter og særligt skokombination af loafers i hvide sokker er som taget ud af preppycore-håndbogen. En kombination, der tidligere er blevet spottet på stilikoner som Gigi Hadid og Hailey Bieber, og dermed sætter Rodrigo i stilfuldt selskab.
Foto: Mega
I et andet look fra presseturen demonstrerer sangerinden endnu engang, at hun kan få en mere enkel æstetik til at fungere. Iført en elfenbensfarvet strikkjole og matchende støvler hensætter stjernen os til en anden af årets helt store trends nemlig Quiet Luxury. Kjolens korte længde i kombination med de knæhøje støvler giver samtidig et nik til 1960’ernes frigjorte mode og viser endnu engang, at Olivia Rodrigo har sine referencer i orden.
Det er en moden stilforvandling, der klæder verdensstjernen. Og får os til at tro, at hun meget vel kan blive endnu en streetstylestjerne, vi skal holde et ekstra godt øje med.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Allerede i første halvdel af 2023 har der været meget at glæde sig over set med danske seriebriller. TV 2 lagde stærkt ud med den store dramasatsning, ‘Dansegarderoben’og fulgte op med den skæve komedieperle ‘Killjoy’ (som fandt vej til vores liste over første halvårs bedste serier). Siden bragede Nikolaj Lie Kaas’ stjernespækkede ‘Agent’ ud over stepperne til vores anmelders store begejstring.
Netflix fik (endnu) et seerhit med true crime-dramaet Sygeplejersken, og på Viaplay var der spænding på menuen med såvel ‘Den som dræber: Fanget i mørket’og ‘Forhøret’ sæson 3.
Resten af 2023 har derfor nogle store seriesko at udfylde, og vi har her udvalgt de 8 danske serier, vi ser mest frem til i de sidste måneder af året.
HUSET (DR)
‘Huset’ er den næste store dramasatsning fra DR. Serien følger fire fængselsbetjente i et fængsel, der står overfor en mulig lukning, hvis ikke de får styr på den interne magtstruktur. En struktur, hvor det de facto er fangerne, der styrer biksen.
I fængslet har enhedschefen, Gert (Charlotte Fich), det overordnede ansvar, og Miriam (Sofie Gråbøl), Henrik (David Dencik) samt den nye mand på holdet, Sammi (Youssef Wayne Hvidtfeldt), står på daglig basis overfor de farlige fanger. Før de har set sig om, kæmper de ikke kun for fængslets overlevelse, men også for deres egen.
Serien er skabt af den anerkendte instruktør- og manuskriptforfatter, Kim Fupz Aakeson, i samarbejde med instruktørerne Michael Noer og Frederik Louis Hviid. Foruden de allerede nævnte skuespillere, finder man også bl.a. Bjarne Henriksen, Laura Christensen og Gustav Giese på rollelisten.
Huset forventes at få premiere i efteråret på DR1 og DRTV.
KALD MIG FAR (VIAPLAY)
Foto: Christian Geisnæs / Viaplay
‘Kald mig far’ er en komedieserie skabt af skuespillerne Alex Høgh Andersen og Magnus Haugaard, der også selv spiller seriens to hovedroller.
Forestil dig et rigtig godt venskab. Sådan et, hvor man har kendt hinanden hele livet. Forestil dig så, at din ven bliver kærester med din mor. Hvad ville du gøre?
For den konfliktsky Emil (Alex Høgh Andersen) bliver det mere end et hypotetisk spørgsmål, da han finder ud af, at hans bedste ven, den selvsikre Viktor (Magnus Haugaard), er begyndt at date hans mor, Helle (Ellen Hillingsø). Herfra vendes det hele på hovedet, og Emil skal lære at navigere i den nye virkelighed, hvor venskabet, som drengene kendte det, for alvor sættes på prøve.
På rollelisten finder man desuden Roberta Hilarius Reichhardt, Johanne Milland og Peter Gantzler.
Huset forventes at få premiere i efteråret på Viaplay.
Den nye dramaserie er skabt af det succesfulde makkerpar Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag, der blandt andet også står bag serien 29 og filmen Elsker dig for tiden.
‘Bag enhver mand’ handler om den erfarne og succesfulde køkkenchef Michael (Jesper Zuschlag), der pludselig må forsvare sin position, da den nye souschef Naja (Julie Rudbæk) vil modernisere hans restaurant og forsøger at vippe ham af pinden. Men hvem er villig til at gå længst for at få magten i restauranten, og er det i sidste ende kvinder eller mænd, der har flest esser i ærmet på arbejdspladsen i 2023?
Foruden Rudbæk og Zuschlag medvirker blandt andet Ann Eleonora Jørgensen, Lars Bom, Camilla Lau, Andreas Jebro og Kenneth M. Christensen, Ditte Hansen og Frederik Cilius.
Bag enhver mand forventes at få premiere i slutningen af året på DR1 og DRTV.
OXEN (TV 2)
Foto: Mike Kollöffel / TV 2
TV 2’s nye thrillerserie, ‘Oxen’,er skabt af forfatterparret og de tredobbelte EMMY-vindere, Mai Brostrøm og Peter Thorsboe, på baggrund af Jens Henrik Jensens bestseller af samme navn. Serien er instrueret af Jannik Johansen og handler om svigt og skjulte dagsordener, men også om at genfinde troen på andre og finde sin plads i verden.
Vi følger jægersoldaten Niels Oxen (Jacob Lohmann), der bliver falsk anklaget for narkobesiddelse og som følge deraf bliver smidt ud af Jægerkorpset. Nedbrudt søger han dybt ind i Rold Skov for at få fred, men flere uhyggelige hændelser driver ham ud af isolationen igen.
I sin søgen tilbage til det samfund, han har mistet troen på, møder han PET-agenten Margrethe Franck (Josephine Park), spionchefen Frigg Mossmann (Ellen Hillingsø) og forretningskvinden Kajsa Corfitzen (Birgitte Hjort Sørensen).
Oxen forventes at få premiere i efteråret på TV 2 og TV 2 Play.
Første sæson af DR-dramaserien blev en stor succes, og derfor er der også store forventninger til anden sæson. Hvor sæson 1 havde fokus på iværksætterhistorien, koncentrerer den nye sæson sig om livet på arbejdspladsen – og den udfolder også kvindefrigørelsen som tema.
Med virkelighedens Carmen Curlers fik mange kvinder fra husmandsstederne fabriksarbejde for første gang, og de oplevede både et fællesskab med andre kvinder, og hvordan det var pludselig at have penge imellem hænderne. Det er noget af det, som den nye sæson kommer til at handle om.
Blandt de medvirkende er der gensyn med Morten Hee Andersen som Axel Byvang, Nicolai Jørgensen som Frans Lynge og Maria Rossing som Birthe Windfeld.
‘Carmen Curlers’ er skabt af hovedforfatter Mette Heeno, der også stod bag manuskriptet til bl.a. ‘Lærkevej’ og ‘All Inclusive’.
‘Carmen Curlers’ sæson 2 forventes at få premiere i efteråret på DR1 og DRTV.
NAMASTAY (DR2)
Foto: Ricco Wichmann
Paprika Steen og Nikolaj Steen på optagelserne til ‘NamaStay’
Foto: Ricco Wichmann
Den nye komedieserie, NamaStay, er skabt af Paprika Steen sammen med Nikolaj Steen (der også instruerer), Lars Brygmann (der desuden spiller med i serien) og manuskriptforfatterne, Stine Rosenfeldt og Jesper Juhl. Det er produktionsselskabet Pineapple Entertainment ved Ricco Wichmann, der står bag, og Charlotte Sne Hoen der producerer.
Serien tager det luksuriøse campingfænomen “glamping” under kærlig behandling, og optagelserne er netop færdiggjort. Endnu er der ikke sluppet så meget ud om seriens handling, andet end at den foregår på et glampingresort. Foruden Paprika Steen og Lars Brygmann medvirker også bl.a. Peter Gantzler, Johannes Nymark, Lærke Winther og Amalie Lindegård.
‘NamaStay’ forventes at få premiere til efteråret på DR2 og DRTV.
Første sæson af Jonas Risvigs ungdomsserie ‘Salsa’ blev et stort hit – ikke mindst hos den yngre del af befolkningen præcis som det var tiltænkt med serien. Hovedrollerne som de to søstre, Uma og Victoria, blev spillet af Nukâka og Nikolaj Coster-Waldaus to døtre, Safina Coster-Waldau og Filippa Navarana.
Seriens ambition er at sætte fokus på den usikkerhed, som unge kvinder kan have omkring deres seksualitet ved at starte en samtale om, hvordan de finder balancen mellem egne og partnerens behov.
De to søstre stiftede i løbet af sæsonen bekendtskab med den norske sex-app DRIFT, hvor unge kunne bedømme hinandens præstation i sengen på en skala fra 1-10. App’en (og en vild opdatering af denne) skulle efter sigende også være omdrejningspunkt for anden sæson, men ellers er der ikke sluppet megen information ud om handlingsforløbet.
‘Salsa’ sæson 2 forventes at få premiere i løbet af efteråret på DRTV.
MINKAVLERNE SÆSON 4 (TV 2)
Foto: Per Arnesen/TV 2
Komedieserien ‘Minkavlerne’ er skabt af Kasper Gross og Jonas Røn Mogensen, der også spiller hovedrollerne som de to nordjyske minkavlere – og brødre – Martin og Allan Christiansen.
I den nye og fjerde sæson er vi nået til efteråret 2020, hvor familien Christiansen har barrikaderet sig på deres minkfarm i et forsøg på at holde myndighederne ude. Men ligesom alle andre minkavlere bliver deres besætning slået ned, og for første gang i årtier er der ingen mink på gården.
Da de opdager, at de står til at få en millionstor erstatning, opstår der straks splid i familien. For hvem har ret til pengene?
Foruden Kasper Gross og Jonas Røn Mogensen medvirker også blandt andet Niels Hausgaard, Kirsten Lehfeldt, Ruben Søltoft og Mick Øgendahl,
‘Minkavlerne’ sæson 4 får premiere den 27. august på TV 2 Play.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Man kan efterhånden snart ikke kalde sig selv for ægte Københavner, hvis ikke man har indtaget mindst ét måltid tilberedt af Stine Kirkegaard, der sammen med Ida Ravn står bag det københavnske madoplevelseskoncept Easy Peasy Limone Squeezy.
Idéen bag konceptet, der i daglig tale går under navnet ’Easy Peasy’, er sæsonaktuel, hjemmelavet delemad, inspireret af den måde italienerne tilbereder og deler måltider på. Easy Peasy startede som et hobbyprojekt under pandemien, hvor Stine begyndte at kokkerere derhjemme til familie og venner for at skabe en sans af normalitet i alt det unormale, og sidenhen har det udviklet sig til et populært cateringkoncept som nu har til huse i Kødbyen, ligesom der i oktober 2021 blev tilføjet et lille spisested, køkken og butik i Farimagsgade 6 på Vesterbro, så alle – cateringbehov eller ej – kan få en bid af Easy Peasy Limone Squeezy.
… og det er en bid man gerne vil have. Følger man dem på Instagram, flyder ens feed hurtigt over med hjemmelavet tiramisu, burrata, friterede zucchiniblomster, risotto og spaghetti genovese for ikke at tale om delikat anrettet smør og hjemmebagt focacciabrød.
Det er sikkert også derfor, at der har været efterspørgsel på en kogebog fra kvinderne bag, og nu er dagen endelig kommet, hvor netop en sådan er blevet en realitet.
Easy Peasy-damerne har nemlig den 16. august 2023 sendt kogebogen ’Easy Peasy’ på gaden, som tro mod det velkendte koncept indeholder sæsonbaserede deleretter med få ingredienser, der er nemme at lave og smager skønt. Ud over opskrifter på snacks, små og større retter, salsa og sauce, brød og sødt indeholder ’Easy Peasy’ forslag til, hvordan man sammensætter og forbereder lækre menuer.
En af opskrifterne, du finder i kogebogen, er den festlige, provencalske deleret, ’Grand Aioli’, som ud over at være let at lave og tiltale de fleste smagsløg, også kan justeres til efter sæson, humør og generelle præferencer.
Grand Aioli fra Easy Peasy Lemon Squeezy
Den provencalske ret fungerer godt til et middagsselskab og i festligt lag. Den spises ofte til jul i Provence, men er god året rundt og kan nemt skaleres op eller ned i størrelse. Aioli passer perfekt til både rå og blancherede grøntsager. Du kan bruge præcis de råvarer, som du kan lide. Tænk over, hvad der er i sæson, for at få det smukkeste fad. Torsken kan sagtens undværes for et vegetarisk alternativ. Grøntsagerne og æggene kan klargøres og tilberedes på forhånd.
Foto: PR
Du skal bruge (til 4 pers.)
400 g torskefilet
4 kartofler
2 store eller 4 små artiskokker
6 perleløg eller salatløg
½ blomkål
1 zucchini
1 citron
2 æg
8 endiveblade (julesalat)
1 bundt radiser
peber
olivenolie
Aioli
Sådan gør du
Salt torskefileterne let, og sæt dem til side. Sæt en stor gryde over med saltet vand, men fyld den kun op, så vandet kan dække kartoflerne. Der skal være plads til at dampe de andre grøntsager i en si over kartoflerne, mens de koger.
Skyl alle grøntsager. Skræl kartoflerne, og skær stokken og de yderste blade af artiskokkerne. Fjern de yderste lag af løgene. Skær blomkål i buketter og zucchini i kvarte stænger.
Når vandet koger, tilføjes kartoflerne. Kogetid afhænger af størrelsen på dine kartofler, så tjek, om de er færdigkogte, ved at stikke en skarp kniv gennem dem. Når de let glider af kniven, er de færdige. Imens kartoflerne koger, sættes en si over gryden. Placer løg, blomkålsbuketter, og zucchini i sien. Kom film over sien, og lad grøntsagerne stå over dampen i 15 minutter. Kog artiskokker sammen med 1/2 halv citron ved i en gryde for sig. Store artiskokker skal koge i ca. 15 minutter, små i ca. 10 minutter. Tag artiskokkerne op, og lad dem dryppe af ved at lade dem ligge ”på hovedet” på papir.
Når kartofler, artiskokker og dampede grøntsager er færdige, placeres de på et fad. Behold gryden med kogevand og si på blusset. Placer nu torskefileterne i sien, og damp dem på samme måde som grøntsagerne. Torsken er klar, når den er mælkehvid hele vejen igennem.
Kog til sidst æg i 8 minutter i en gryde for sig. Kom dem straks i koldt vand.
Kom aioli i en lille skål. Anret torsk på fadet med grøntsagerne. Halver æggene, og kom dem ved. Dryp med lidt olivenolie, og slut af med salt og peber.
Aioli:
Hæld æggeblommer, 2 fed hvidløg, citronsaft og dijonsennep og salt i en blender/foodprocessor. Blend det godt sammen, så det bliver en integreret masse.
Tilsæt olien i en tynd stråle, lidt ad gangen, mens der blendes/piskes. Fortsæt, indtil mayo’en har en fast konsistens.
Smag til med salt, og tilføj ekstra citronskal og lidt saft, hvis du vil have den til at smage af mere.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Der er desserter, og så er der desserter. Den slags, der får vores hjerte til at banke lidt hurtigere – også selv om dessertens essens i sit udgangspunkt er såre simpel.
Men det handler naturligvis ikke bare om at sætte to velsmagende elementer sammen. Det handler om præsentation, for, som man siger, spiser øjnene (og i disse tider også kameralinsen) først.
Det ved de om nogen på den københavnske kultcafé, Atelier September, som kokken Frederik Bille Brahe står bag.
Det var nemlig dem, der allerede omkring 2016 (dengang Instagrams fremmeste formål var at dele billeder af æstetisk præsenteret mad), formåede at gøre noget så simpelt som avocado på rugbrød til det hotteste, man kunne indtage.
Og nu har caféen med stor sandsynlighed gjort det igen. Altså sat et sikkert hit på menukortet, der egentligt er ret simpelt, men hvor præsentation og ikke mindst smag går op i en enhed så høj, at man nærmest hører englene synge.
Der er naturligvis tale om den italienske dessertklassiker affogato al caffe, der i princippet blot er en kugle vaniljeis med et skud espresso over.
Men naturligvis har den enkle, opfriskende dessert lige fået et nyk opad på æstetikskalaen, idet den i sin version hos Atelier September serveres som sirligt snoet softice i en hvid porcelænskaffekop, hvortil man får en lille stålkande med skoldhed espresso.
Alt i alt udgør desserten det perfekte insta-moment, som vi allerede spår til at stikke af viralt på samme måde som caféens avocadomad gjorde det for snart et halvt årti siden.
Affogato al caffe kan – ifølge et Instagram-opslag fra Frederik Bille Brahe fås fra onsdag den 16. september 2023.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Tidligere på året blev internettet lagt ned, da det blev breaket, at Samantha Jones vender tilbage på ‘Sex and the City’-rebooten ‘And Just Like That’. Men gensynet med en af seriens alltime favoritkarakterer er dog ikke sket uden krav fra skuespilleren bag, Kim Cattrall.
Skulle den sassy, sexglade PR-boss vende tilbage på skærmen var det nemlig i selskab med en anden central figur fra ‘SATC’-universet – dog blot bag kulissen. Skuespilleren krævede nemlig, at det blev stjernestylisten Patricia Field, som skulle stå for hendes styling.
Det fortæller Cattrall i et interview i talkshowet The View: ”Hvis jeg skulle komme tilbage, skulle det være med den særlige Samantha-stil”.
Og der er god grund til at glæde sig til et besøg fra Field på settet.
For moderstylisten på ‘Sex And The City sæson 1-6 er ikke udråbt til et ikon for ingenting. Der er nemlig tale om kvinden, der har cementeret ‘SATC’ som nyere tids svar på en modebibel.
Fra Carries avisprintede Galliano kjole til Charlottes Prada ’lipstick’-nederdel og utallige Fendi Baguette-tasker, Dior Saddle-bags og selvfølgelig Manolo-stiletter, så har Fields’ genistreger fået os til at savle efter moden sæson efter sæson. Og her er Samantha Jones ingen undtagelse. Iført halterneck-kjoler med dybe udskæringer, skarptskårne power-suits i monokrome farver og kitschede accessories har tøjet indkapslet Cattralls elskede ”no-bullshit”-karakter.
At Field følger med i pakken, gør dog ikke situationen mindre anspændt. For skuespillerinden giver dermed den kolde skulder til ‘And Just Like That’-stylisterne Danny Santiago og Molly Roger, som hun tidligere har arbejdet med på filmen ‘Sex and the City 2’. Dertil valgte Field at takke nej til at style karaktererne i ‘And Just Like That’ for at arbejde som kostumier på Netflix-serien ‘Emily in Paris’, og hun vender dermed tilbage blot for Cattralls skyld.
Drama eller ej, så glæder vi os dog til at se, hvilke gevandter den fabulous Ms. Jones vil indtage Manhattens gader i.
Der mangler i skrivende stund to afsnit i seriens anden sæson, og rygtet går på, at hun vil optræde i sæsonens allersidste scene. Skulle det vise sig at holde stik kan publikum glæde sig til gensynet allerede i næste uge.
Indtil da har vi samlet et galleri af Samantha Jones bedste outfit nedenfor.
Foto: HBO Max
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
"Det gælder om at finde en solcreme, man rent faktisk kan lide at bruge. Jeg har allieret mig med den mineralbaserede ’Sheerscreen’ fra Supergoop!, der er helt let og som fungerer godt under makeup."
Ansigtssolcreme,’Sheerscreen’, Supergoop!, 45 ml, 320 kr.
"Egentlig er Avedas mist lavet til at opfriske og beskytte hovedbunden, men en dejlig bonuseffekt er, at den også virker lidt som en tørshampoo. Og så får man nærmest lyst til at tage bad i den fine, friske duft.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Hvilke pronominer bruger du?
“Hun/hende/hendes. Jeg er en femme fatale, der tilfældigvis er født som dreng. Personligt ville jeg elske en verden uden behov for at sætte mennesker i bås med pronominer. Den kønsopdelte rollefordeling har ”literally” aldrig passet for mig. Jeg er en transkvinde, men jeg har det bedre med queer. Det er mere flydende. Men jeg forstår godt, at pronominer som de, den og hen kan være vigtige for nonbinære.”
Anira Orlando
28 år
Er dj, performer og it-girl
Bor i Sydhavnen i København
Følg hende på @sinfohme
Hvor er du vokset op?
“I Aarhus. I et ikke supertroende marokkansk hjem, men de kulturelle normer og regelsæt var til stede. Lige siden jeg kan huske, har jeg følt mig som Anira og ikke Anir, men jeg blev nødt til at finde en måde at indordne mig.
Være femme uden at provokere. Jeg stylede mig i feminint vintagetøj – og slap på den måde for at klæde mig i
drengemærker som Solid. Det var pigerne, jeg klikkede med. De beskyttede mig, jeg var ”the it-girl” og omringet
af en inspirerende energi – de elskede min stil og mit mod. Men jeg levede et dobbeltliv. Det var svært at forsøge at passe ind uden at miste sig selv. Jeg gemte tøj hos veninderne og en crop-top under hovedtrappen derhjemme,
så mine forældre ikke så mig i den, når jeg gik i skole. Og det var ikke den eneste ”headache”. Der var
drenge med anden etnisk baggrund fra andre boligområder, som var ubehagelige og truende, og jeg begyndte
at tage omveje til skole for ikke at møde dem. Aarhus var ikke til Anira – og Anira var ikke til Aarhus. Det blev
mere og mere ”obvious”.”
Hvad gjorde du så?
“Som tyveårig pakkede jeg mine kufferter og tog til London. Det blev mit livsforandrende ”fairy tale”. Her foldede jeg mig ud og blendede ind med femmes og queers. Det mest ”amazing” kvindekollektiv Pussy Palace åbnede døren for mig. Her var der rum for min transition: ”Do you, be you, and don’t give a fuck”. De havde skabt et Studio 69 univers for queers of colour med plads til at feste uden at blive gramset på og helt befriet for ”dickass-energy” og ”slutshaming”. Jeg var sluppet væk fra den heteronormative virkelighed, som min familie også repræsenterede. Jeg levede min drøm og var sammen med ligesindede og følsomme ”souls”. Jeg blev Anira.”
“Jeg levede et dobbeltliv. Det var svært at forsøge at passe ind uden at miste sig selv.”
Hvilke omkostninger har det haft?
“At jeg ikke har set min familie siden 2015. I det marokkanske miljø er det ikke accepteret at være transkønnet, kropspositiv og ekspressiv. Ikke ”suitable”. Og en stille og rolig kvinde bliver jeg aldrig! De cuttede mig ikke af
– men vi mistede kontakten. Det har været smertefuldt, men jeg tror, det var nødvendigt for, at jeg kunne blive mig selv. ”On a positive note” – de sidste måneder har jeg været i kontakt med min storesøster: ”Mor vil gerne se dig,” siger hun. Det har vakt store følelser i mig. Jeg er snart klar til at ”reconnecte”, for jeg savner hende, mine fire søskende – og også min far. Han er på mange måder en inspiration: viljestærk og begavet. Han kom fra fattigdom og skabte et hjem i Danmark. Blev uddannet fysioterapeut – og arbejdede så hårdt, at han også fik råd til at bygge et hus ved havet i Marokko. Jeg håber, at vi alle snart kan samles der – og finde fred og kærlighed.”
Hvad er queer for dig?
“At være autentisk. Ikke blive sat i en kasse. Være fri og ”sassy”. ”Accept, flower and all that jazz!”.
Hvordan er dit liv i dag?
“Jeg er lige flyttet i lejlighed. For første gang har jeg min helt egen. Wauw … på fjerde sal, lys og med to værelser. Jeg er i gang med at indrette et fantastisk univers med fjer, planter, tøjstativer og smukke ting. Jeg føler mig så ”blessed’” Er begyndt i terapi, spiser sundt og er i balance med mig selv igen efter en periode med lidt for meget
fest og farve. Jeg elsker at ”dresse up” og se ”cute” ud. Det giver mig power og selvtillid. Men det er jo også et skjold, en beskyttelse. Uden er jeg mere sårbar. Jeg øver mig i også at vise den side. Tage mindre makeup på og slappe af i min naturlige femininitet.”
Har din kønsidentitet påvirket den måde, du møder verden på?
“Ja. Jeg bliver dømt som queerperson, fordi jeg er meget åbenlys i mit udtryk. Det giver bagslag, når jeg for eksempel søger jobs. Folk synes, at jeg er for meget – og jeg oplever, at mange cis-personer er besatte af, at andre skiller sig ud. Den måde, jeg klæder og udtrykker mig på, larmer. Men det er ikke et show. Det er bare mig, og den jeg er. På den anden side bliver jeg også kontaktet af andre transkvinder, som siger, at jeg giver dem mod til selv at folde sig ud. De værdsætter, at jeg er så åben. Det er jo fantastisk.”
Er der personer, der har inspireret dig?
“Marsha P. Johnson, der kæmpede for homoseksuelle og transpersoners rettigheder i USA fra 1960’erne og frem til sin død i 1992. Hun var en af de første brune transkvinder, der fik betydning for mig. Og selvfølgelig Pussy Palace, alle de ”black femmes”, der er blevet mine søstre. I det hele taget … ”All my sisters out there – I’m not the only one”.
“Personligt ville jeg elske en verden uden behov for at sætte mennesker i bås med pronominer.”
Hvad læser, lytter, ser du for tiden?
“Jeg er en ”sucker” for realityshows som ‘The Real Housewives of Beverly Hill’. Jeg gamer adventurespillet ‘Mobil Legends’ – heltinderne vinder – og så hører jeg vildt meget musik. ’Closer’ med Goapeleog ’Rain’ med SWV kan jeg lytte til igen og igen; ”Love & Smooth Rhythm”.
Hvilken betydning har Pride Parade for dig?
“Det er vores dag. Måske fylder heteroer og virksomheder for meget, men det er en hyldest og påmindelse om hvor langt, vi trods alt er kommet. Jeg er ”basically just positive”.
Hvad gør du selv for at skabe inklusion og åbenhed?
“Jeg er en walk-in-invitation til åbenhed. ”Look at me!” Jeg skjuler mig ikke – hverken på gaden eller Instagram. Jeg tør være og bære mig selv.”
“Queers er hverken underholdning eller accessoires”
Hvilke misforståelser møder du i forhold til at være queer transkvinde?
“Hvad du har mellem dine ben og din sjæl kommer ikke hånd i hånd. Kvinder kan komme i forskellige former. Og det kommer ikke andre ved, hvad der gemmer sig mellem mine ben. Husk, at der er forskel på mig på Instagram og ude i virkeligheden. Folk kan have en forventning om, at jeg altid er den her überseksuelle ”sassy” kvinde med lange negle og stiletter. Så møder de mig – og jeg er stille og rolig. Med en cap på og oversize T-shirt. Men det er også en del af mig.”
Hvad ville du ønske, alle der tilhører majoriteten vidste, så de blev bedre allierede?
“Alle mennesker går igennem svære oplevelser. Men når man, som jeg er transkvinde og brun, så er det dobbelt så hårdt. Egentlig er det meget ”basic”: Vær god mod andre. Vis respekt. Det, som vil såre dig, vil også såre mig. Lad os sammen skabe en smuk verden, hvor der er plads til alle.”
Må heteroseksuelle cispersoner gerne hænge ud på queer-barer/-spots, eller skal I have dem for jer selv?
”Mixed feelings” … selvfølgelig skal der være queer-steder, hvor alle må være med. Men der er også brug for klubber, hvor minoriteter kan være i fred. Hvor vi ikke skal opleve at blive fejlkønnet. Hvor vi er på bølgelængde – hvor vi kan samtale, være skrøbelige, festlige og trygge. For hele verden er ikke vores østers.”
Fortæl om en smuk oplevelse i det offentlige rum?
“Når fremmede mennesker på gaden anerkender mig og kan se, at jeg også er en ”lovely person”. At jeg ikke gør noget ’forkert’. Når de siger, at jeg er inspirerende, og det er der heldigvis også heteroseksuelle, som gør. Det er rart af vide, hvorfor mennesker kigger. At det er et kærligt blik. Der er et par regler; smil altid med dine øjne – og lad være med at glo!”
“Selvfølgelig skal der være queer-steder, hvor alle må være med. Men der er også brug for klubber, hvor minoriteter kan være i fred.”
Har du også oplevet det modsatte?
“Ja …. at blive grinet af. Gloet på. Råbt efter. Og jeg kan fornemme det med det samme. Jeg er blevet så hurtig en ansigtslæser, at jeg burde få job i FBI. Men jeg er blevet bedre til at stå op for mig selv – og samtidig forsøger jeg at bevare min gode energi. Det kan være udmattende, og derfor er der også mange queers, der mister selvtilliden og gemmer sig. Men vi bliver nødt til at tage kampen op, for ellers tror de idioter, at det er okay at opføre sig respektløst overfor andre mennesker. Desværre kan ciskvinder også være grænseoverskridende. De skal lære, at når de ikke ’stepper’ op for os, eller når de føler, at der er en slags konkurrence om deres mænd, så udskammer de ikke bare os – men også dem. De skal acceptere, at der er mænd, som synes, at en transkvinde er smuk og tiltrækkende. Cis-kvinder elsker at være allierede, når de skal være woke og drikke cosmopolitans med deres bøsse- og transveninder. Men girls …queers er hverken underholdning eller accessoires. Vi er ikke med i ’Sex and the City’. Mine veninder skal fighte min fight.”
Hvad drømmer du om for fremtiden?
“At være glad. Skabe kreative universer. Få flere dj-jobs i udlandet. ”I wanna do fabulous things!” Jeg er for nylig kommet ud af et tre år langt forhold til en skøn mand. Og vi har formået at bevare vores venskab. Og derude i fremtiden ved jeg, at der findes én, som er klar til et stærkt og kærligt forhold. Som kan værdsætte den kvinde, jeg er. Jeg drømmer også om en verden, hvor smukke venskaber og familiebånd ikke bliver ødelagt på grund af seksualitet, etnicitet og religion.”
Hvilke råd vil du give andre?
“Lad være med at stresse. En transition er en rejse. Du må ikke miste håbet og fjern dig fra mennesker, der ikke støtter dig. ”Life is so fucking short!” Lad det blomstre.”
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Selvom nogle tendenser er forbeholdt specifikke byer, så er andre universelle og anset som drønsmarte, uanset hvor du befinder dig. Og en af dem er sorte pumps.
Selvom det er en klassisk style, der aldrig går af mode, så kan det ikke undgås, at den ind i mellem får et opsving, og stryger direkte ind på hitlisterne over det, der er anset som værende allermest chikt visse sæsoner.
Og det er netop en sådan tid, vi befinder os i nu. Fra streetstylen til modeugerne i starten af året (der er en forsmag på det, vi kommer til at gå i det kommende efterår/vinter halvår) til AW23-catwalken var klassiske sorte pumps ikke til at komme uden om.
Hos Prada var sylespidse udgaver af de klassiske, sorte pumps sat sammen med lige så klassiske jakkesæt og hos Salvatore Ferragamo havde skoene fået et arkitektonisk tvist med tynde hæle sat i en diagonal vinkel frem for den klassiske vertikale.
Foto: Launchmetrics/Spotlight
Prada AW23
Foto: Launchmetrics/Spotlight
Prada AW23
Foto: Launchmetrics/Spotlight
Salvatore Ferragamo AW23
Foto: Launchmetrics/Spotlight
Salvatore Ferragamo AW23
Men også i gadebillet og på sociale medier hos diverse it-girls lever trenden i bedste velgående. Både direktøren for Copenhagen Fashion Week, Cecilie Thorsmark, og Hailey Bieber har haft den klassiske sko på, og beviser begge, at det er noget nær det mest chikke, du kan stikke fødderne i til efteråret.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Gæster til Copenhagen Fashion Week AW23
Foto: Mega
Gæst til Copenhagen Fashion Week AW23
Foto: Shutterstock/Splash/Ritzau Scanpix
Hailey Bieber, april 2023
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Da Julie Silbermann for en del år tilbage kuraterede en udstilling sammen med Martin Asbæk i New York for sidstnævntes galleri, inviterede de blandt andre den danske kunstner Astrid Kruse Jensen til at udstille. Kruse Jensen, som primært arbejder med fotografi, medbragte et ”helt særligt” værk af en kvinde, som gik rygvendt ud i havet. Silbermann beskriver det som både melankolsk og forløsende, fordi kvinden går frigjort i vandet med sin lange kjole hængende efter sig. ”Det værk, blev jeg simpelthen nødt til at eje. Det var smukt og nærmest malerisk. Astrid er så god til at fange de her drømmende øjeblikke. Nu har jeg tre værker af hende, som hænger ved siden af hinanden hjemme i min stue. De betyder ekstremt meget for mig. Det er kriteriet for mig, når jeg køber kunst – at jeg skal have en så personlig relation til værket,” siger Julie Silbermann.
Foto: Kavian Borhani
Astrid Kruse Jensen er en af de kunstnere, som Julie Silbermann, har værker af i stuen derhjemme.
Hun køber aldrig kunst impulsivt. For når man som hende har arbejdet med kunst i over 15 år på gallerier som Nils Stærk, David Risley Gallery og Martin Asbæk Gallery og været kunstrådgiver, så er man blevet eksponeret for rigtig meget kunst, ”og jeg har jo ikke råd til at købe noget, hver gang jeg bliver forelsket i et værk. Jeg har ofte sagt til gæster i gallerierne, at de skulle være lidt mere impulsive, men jeg har altid selv gået og tænkt og overvejet længe, før jeg har købt noget.” Hun vil ikke umiddelbart beskrive sig selv som kunstsamler, også selvom – som hun pointerer – at det ikke er en beskyttet titel. ”Jeg har kunst derhjemme, men er ikke hele tiden på jagt efter at eje mere.”
Det er kriteriet for mig, når jeg køber kunst – at jeg skal have en så personlig relation til værket
Hvad er så en kunstsamler? Det har Silbermann valgt at sætte fokus på som et af hovedtemaerne under årets udgave af kunstmessen CHART, som hun i efteråret 2022 blev ny direktør for. På talks-programmet vil de fleste samtaler omhandle det at samle på kunst – ud fra forskellige aspekter. Hvis man køber kunst til en museumssamling, det offentlige rum, en virksomhed eller til et privat hjem, hvilke overvejelser, bør man så gøre sig? Det ønsker Silbermann at starte dialog om. Og samtidigt er hendes ambition at fjerne nogle af adgangsbarriererne, som hun har erfaret, at mange mennesker har, når de går og drømmer om at komme i gang med at købe kunst. ”Jeg kan mærke en ekstrem stor nysgerrighed for samtidskunsten. Og jeg vil gerne åbne for at kunst skal være for alle.”
Foto: Kavian Borhani
”Jeg drømmer om at købe et maleri af Cecilia Fiona fra Andersen’s. Der er magi, mystik og noget rituelt over hendes værker, som er dragende. Fiona har blandt andet et værk med i CHART i Tivoli, som jeg er enormt spændt på at opleve,” siger Julie Silbermann.
I et forsøg på at gøre kunsten mere tilgængelig, opsætter CHART i år en særudstilling, hvor ingen værker koster mere end 20.000 kroner. Kunstmessen har bedt alle de 37 udstillende gallerier om at medbringe et værk i denne prisklasse til udstillingen, Start Collecting with CHART, som vil indeholde litografier, fotografier, skulpturer, oliemalerier m.m., og vil være det første, man som gæst bliver mødt af, når man træder ind i foyeren på Charlottenborg, hvor CHART traditionen tro bliver afholdt.
Jeg vil gerne åbne op for at kunst skal være for alle
Ligesom sidste år samarbejder CHART også med Tivoli under årets messe, når 15 billedkunstnere viser et værk hver rundt omkring i Tivolis have. Det bliver et bredt udsnit af kunstneriske medier fra skulptur til installation. ”Vi har opfordret kunstnerne til at bruge haven og lade værket indgå i dens miljø, for eksempel ved at placere en skulptur i et springvand eller overraskende steder blandt forlystelserne. Vi gør det for at vise kunst til et nyt og endnu større publikum, end dem, som kommer ind på Charlottenborg. At træde ind i Tivoli og blive eksponeret for samtidskunst bliver en helt særlig oplevelse,” siger Silbermann.
For niende gang afholder CHART sin faste arkitekturkonkurrence, som i år har temaet New European Bauhaus, som arbejder med tre bærende principper: inklusion, bæredygtighed og æstetik – og hvis vigtigste formål er at gøre det bæredygtige valg til det uimodståelige. New European Bauhaus er et kreativt og tværvidenskabeligt initiativ fra EU-kommissionen, hvorfra forskningsprojektet, Desire, er udsprunget og hvor lidt over 20 virksomheder fra hele Europa samarbejder for at etablere nogle værktøjer til at skabe det uimodståelige cirkulære samfund, og her er CHART iblandt for at sikre, at kunsten får en rolle i disse udviklingsprojekter. ”I år skal alle arkitekter på CHART Architecture altså lave noget, som er inkluderende for alle mennesker. For at skabe en mere bæredygtig arkitektur handler det om at have en forståelse for den eksisterende struktur, og så vidt muligt genanvende materialer”, fortæller direktøren. ”I Desire taler vi om, hvordan kunst kan tilføje et nyt æstetisk lag eller et mere levende udseende til eksisterende bygninger. Vi er nødt til at omfavne det, vi har, og udnytte dets potentialet for at skabe en mere bæredygtig fremtid.”
Foto: Kavian Borhani
Igennem de seneste år har CHART udviklet sin egen nyhedsplatform, Journal kalder de den, hvor de løbende udkommer med artikler om kunstverdenen og interviews med gallerister og kunstnere. ”Jeg har en ambition om at vores Journal bliver endnu mere levende i løbet af året. Jeg ser et kæmpestort potentiale i at blive det sted, hvor man søger viden om kunstscenen i Norden”, siger Julie Silbermann.
Julie Silbermann har altid været omgivet af kunst. Som barn besøgte hun mange museer med sine forældre, som havde en stor forkærlighed for guldaldermalerier og den mere ”klassiske” kunst. På hendes børneværelse hang dog et litografi af billedkunstneren Wilhelm Freddie og en plakat med en modetegning af Paul Poiret, men i resten af huset var der primært romantisk kunst på væggene. Forældrenes glæde for kunst, tog Silbermann til sig, da hun som teenager selv begyndte at tage på museer. Lige efter gymnasiet begyndte hun på en bachelor i fransk, men da hun rejste til Paris for at studere, fandt hun ud af, at det nok snarere var kunsthistorie, hun skulle læse – det var der, hendes interesse lå. ”Jeg ville ikke læse klassisk kunsthistorie, så jeg kombinerede min bachelor i kunsthistorie med moderne kultur og kulturformidling, fordi jeg har altid godt kunne lidt at følge kunsten fra tanken, bliver skabt i kunstnerens atelier, til at værket kommer ind på et galleri og måske ender på et museum bagefter. Jeg var meget interesseret i at favne hele kunstbranchens økosystem,” siger Julie Silbermann.
Allerede under kandidaten fik hun arbejde på Galerie Asbæk, og blev med det samme draget af dynamikken i dagligdagen. ”Der var et specielt liv på galleriet. Det var vildt fedt at være med til at skabe udstillinger og formidle kunstnernes værker og tanker. Dagene op til en ny udstilling var noget særligt. Vi satte udstillingen op sammen med kunstneren, og der var run på, og så kom åbningsaftenen med en fantastisk vibe fra alle mulige typer gæster. Det er den samme stemning, som jeg har mærket, når jeg har været gæst på CHART,” fortæller Silbermann.
I de efterfølgende 15 år arbejdede hun for gallerier, inden hun blev kunstkonsulent, hvor hun rådgav private og virksomheder, som ønskede at investere i kunst. ”Det første jeg sagde til folk, som gerne ville købe sit første kunstværk, var, at de skulle lytte til deres egen mavefornemmelse. Selvfølgelig skal man spørge professionelle til råds, men jeg tror godt, at man kan mærke, når der er noget, man ikke kan give slip på.”
Dagene op til en ny udstilling var noget særligt. Vi satte udstillingen op sammen med kunstneren, og der var run på, og så kom åbningsaftenen med en fantastisk vibe fra alle mulige typer gæster
Det næste råd Silbermann altid giver til nye kunstinteresserede er, at de skal ud og se på en masse kunst. ”Du skal opleve kunsten og stå foran den, så du kan se teksturen i den. Du skal ikke sidde og se det på din skærm, putte det i en kurv og købe det online. Ud og se!” Silbermann anbefaler også, at man lægger en rute, hvor man besøger en række forskellige gallerier i København, hvor de velansete gallerier typisk ligger samlet i de forskellige byområder. I København ligger gallerierne typisk i Nordvest, i Kødbyen og inde omkring Bredgade. Og så skal man ifølge Silbermann ikke holde igen med spørgsmål til galleristerne. ”De repræsenterer kunstnerne, og de er der for at svare på spørgsmål. De vil enormt gerne fortælle om værkerne, så jeg synes, at man skal gribe den mulighed for at opnå en større viden om kunstneren og dennes værker.”
Hvis man bliver forelsket i en kunstner eller i et værk, så foreslår CHART-direktøren, at man går hjem og laver et grundigt hjemmearbejde og undersøger mere om kunstneren. For eksempel læser om, hvor kunstneren ellers har udstillet, nærstuderer flere af kunstnerens værker og måske følger kunstnerne på sociale medier. Derefter skal man sætte sig et budget og undersøge, hvad man kan få for det. Som hun siger, så har man måske kun råd til et tryk, for eksempel et litografi, eller et fotografi, men det kan også være at ens penge rækker til en skulptur eller et maleri. ”Mange kunstneres praksis spænder jo meget bredt prismæssigt, så det er svært at putte kunstpriser i kasser”, understreger Silbermann.
Set ud fra Julie Silbermanns perspektiv er kunst en bæredygtig investering – fordi kunstværker jo vil eksistere i mange hundrede, hvis ikke tusinde år. ”Kunsten skal være noget, du har lyst til at give videre til dine arvinger, siger hun. ” Og så skal man købe værker, man har lyst til at have hængende i sit hjem og kigge på hver dag. På kunstscenen vil der altid være nogle tendenser og nogle kunstnere, som er mere populære end andre, men de er ikke nødvendigvis de rigtige for dig. Det vigtigste er, at kunsten opfylder dine ønsker og behov. Du skal finde ud af, hvilken type kunst, som er en forlængelse af din identitet.”
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Københavns modeuge har gennem de seneste år været igennem en stor transformation, når det kommer til alt fra ambitiøse klimamål til etiske og ordentlige arbejdsforhold for blandt andre modeller, og den er blevet en foregangsmodeuge for andre lande, når det kommer til den visionære profil.
Et sted, hvor Copenhagen Fashion Week for alvor adskiller sig ud fra modeugerne i Paris og Milano, er på diversitetsfronten.
For mens det for sæsoner tilbage virkede både påtaget og næsten gimmick-agtigt, når modeller, der ikke var en størrelse 32, blev mast ned i alt for småt tøj for at brands kunne krydse en boks af, var det for SS24-udgaven af modeugen i København en langt mere naturlig del af castet hos langt de fleste designere og brands.
Hos blandt andre Ganni, Skall Studio, OpéraSport og Rotate var det et repræsentativt cast af modeller, der blev præsenteret på catwalken. Fra forskellige kroppe og aldre til et bredt spektrum af hudfarver, så virkede det for første gang ægte.Og det var på mange måder stort at opleve.
Det blev til gengæld også tydeligt, på hvilke parametre brands og modeugen stadig halter bagud.
For når det gælder de mænd, der var til stede til de i alt 31 shows under Københavns modeuge, var der ikke meget diversitet at spotte, når det kommer til kroppe. Her var næsten alle – med ganske få undtagelser hos Henrik Vibskov og Latimmier – høje og slanke.
“Når man stadig skal se langt for at spotte nogle, der ligner en selv, rammer skuffelsen alligevel lidt”
Når man som undertegnede hverken har knivskarpe kindben eller en flad mave – men faktisk det direkte modsatte – bobler der hurtigt en følelse af eksklusion og mindreværd frem i maven. En følelse, der har hjemsøgt mig i mange år gennem mine 20’ere, men som i det store og hele er blevet erstattet af accept.
Og nårr man stadig skal se langt for at spotte nogle, der ligner en selv, rammer skuffelsen alligevel lidt. For må man kun gå klædt i jakkesæt og gennemsigtige bluser, hvis man har synlige mavemuskler?
Udviklingen i repræsentationen af forskellige kroppe og typer blandt mænd og maskulint repræsenterende personer i alt fra mode og reklamer til film og popkultur har af en eller anden grund været håbløs bagud.
Nok har flere highstreet-giganter som eksempelvis Asos forsøgt at gøre en forskel i deres kampagnemateriale med flere typer af forskellige mandekroppe, men det er åbenbart svært at gøre det på catwalken, hvor der ellers er kommet en forholdsvis bred diversitet blandt de feminint repræsenterende – i hvert fald når det kommer til danske modeuge.
“Hvis det står til mig, så har modeugen og designerne her en enestående mulighed for endnu en gang at gå forrest”
Står det til mig, så har casterne og designerne en enestående mulighed for endnu en gang at gå forrest og vise vejen for andre modeuger, så vi rent faktisk sikrer os, at alle uanset krop og køn, kan se sig selv spejlet i den mode, som alle så uundgåeligt omgiver sig med.
Indtil det ønske bliver en realitet, er der (heldigvis) meget mere repræsentation at hente på TikTok og Instagram.
Her deler flere maskuline personer som @macaulay_flower og @maxhovey med almindelige og større kroppe deres passion for at udtrykke dem selv gennem tøj og beviser, at moden netop er for alle.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Når Københavns modeuge løber af stablen, er der to scener: Catwalken, hvor modeller viser de nyeste kollektioner og er badet i kameraglimt og spotlight, og streetstylescenen, hvor modeugens gæster får taget utallige ‘candid’ billeder foran de pågældende shows.
Men mens både catwalks og streetstyle flittigt dokumenteres på digitale og sociale medier, så findes der faktisk endnu en sfære, som de færreste nogensinde får at se: Backstage, altså modeshowets bagscene, hvor modeller gøres klar i et virvar af kollektioner, makeup, kaffekopper og travle mennesker, der skal have et show til at gå op i en højere enhed.
For 15. år i træk har ELLE sendt den prisvindende fotograf Lasse Bak Mejlvang bag kulissen til nogle af de mest profilerede modeshows under Copenhagen Fashion Week, hvor han har fanget glimt og øjeblikke af modeller i de afgørende minutter inden et show går i gang.
Nedenfor har vi samlet Lasses bedste billeder fra modeugen i august 2023.
Hvis du er interesseret i at se mere gennem hans linse, kan du netop nu og frem til 3. september 2023 opleve den dedikerede udstilling BACKSTAGE på Designmuseum Danmark i Bredgade i København, hvor hans modereportagefotografier backstage fra de seneste 15 år er udstillet. Udstillingen er gratis og alle værker er til salg, og overskuddet doneres efterfølgende til Amnesty International. Læs mere om udstillingen og værkerne her.
Her kan du komme med fotograf Lasse Bak Mejlvang bag kulissen til Copenhagen Fashion Week i august 2023.
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Baum und Pferdgarten
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Baum und Pferdgarten
Foto: Lasse Bak Mejlvang
A. Roege Hove
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Kernemilk
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Mark Kenly Domino Tan
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Munthe
Foto: Lasse Bak Mejlvang
OpéraSport
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Remain
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Rotate
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Rotate
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Søren Le Schmidt
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
