Met Gala 2017: Step-by-step guide til Gigi Hadids, Adriana Limas og Jourdan Dunns beauty-looks

Mandag den 1. maj løb det årlige Met Gala af stablen, og der var i den grad skruet op for de flotte kjoler og de smukke beauty-looks, da stjernerne ankom på den røde løber.

Stjernerne bruger hvert år mange timer på forberedelserne til årets største modefest, og der ligger mange tanker bag de kendtes forskellige looks. Derfor bliver vi også ekstra glade, når de deler ud af tips og guides, så vi kan komme til at stå ligeså knivskarpt som dem. Denne gang er det dog ikke stjernerne selv, der deler ud, men derimod deres make-up artister (hvilket jo næsten er bedre), der har været så søde at give os den præcise beauty-guide til tre af topmodellernes smukke looks.

Det er de to makeup-artister Erin og Renee fra Maybelline New York, der stod bag Gigi Hadid, Adriana Lima og Jourdan Dunns fine makeup til The Met Gala 2017, og de tre it-girls havde alle meget forskellige makeuplooks – så der burde være noget for enhver smag, hvis du kunne tænke dig at kopiere et af de tre looks til sommerens fester. 

Hvor Gigi Hadid havde dramatiske, vinge-betegnede øjne, havde Adriana Lima et mere enkelt og naturligt look, der komplementerede hendes smukke kjole til perfektion. Jourdan Dunn havde også et mere naturligt make-up look, men med små detaljer, der gjorde looket spændende og dramatisk på tæt hold. 

I galleriet kan du læse om tankerne bag de forskellige looks samt få den komplette guide til, hvordan du får Gigis Hadids, Adriana Limas og Jourdan Dunns lækre beauty-looks.

ELLEs nyhedsbrev

Cecilie Bahnsen overtager Nørgaard Paa Strøget til efteråret

Da Copenhagen Fashion Week løb af stablen i februar 2017, var der særligt én designer, som alle talte om og roste til skyerne. Vi taler naturligvis om den dygtige designer Cecilie Bahnsen, som tog hele modebranchen med storm, da hun viste sin efterårskollektion.

På ELLE var vi mildest talt dybt imponeret over den smukke kollektion, og det samme var Nørgaard Paa Strøget.

Nørgaard Paa Strøget har nemlig indgået et stort samarbejde med Cecilie Bahnsen til efteråret, hvor den unge designer kommer til at ‘overtage’ Nørgaard Paa Strøget. Udover at hele Cecilie Bahnsens efterårskollektion vil være tilgængelig i Nørgaard Paa Strøget, så overtager Cecilie Bahnsen butikken i to dage, hvor hun står for alt fra vinduesdekoration og udsmykning til soundtracket i butikken.

På den måde kan du opleve hele Cecilie Bahnsens univers, imens det vil være muligt at få fingrene i hele kollektionen. Cecilie Bahnsen har samtidig designet en særlig #101 T-shirt, der vil blive solgt eksklusivt i butikken sammen med hendes kollektion:

Kurateringen betyder, at Cecilie Bahnsen overtager butikken i to dage, hvor hun står for alt fra vinduesdekoration og udsmykning til soundtracket i butikken. På den måde kan du opleve hele Cecilie Bahnsens univers, imens det vil være muligt at få fingrene i hele kollektionen. Cecilie Bahnsen har samtidig designet en særlig #101 T-shirt, der vil blive solgt eksklusivt i butikken sammen med hendes kollektion:

“Hos Nørgaard har vi altid støttet nye talenter indenfor mode og kunst, og vi er derfor meget stolte over at invitere Cecilie Bahnsen indenfor i Nørgaard Paa Strøget. Vi har købt HELE kollektionen, hvilket er særligt – normalt ser man kun dele af en kollektion, så det er sjældent at kunne vise hele den vision designeren har haft, men Cecilies kollektion  fortjener den gestus. Jeg tror det bliver aldeles enestående, og vi glæder os til at opleve Cecilie Bahnsen overtage vores smukke butik,” siger Mads Nørgaard.

Læs også: Cecilie Bahnsen har designet en must-have pyjamas for Pieces

Endeligt er Cecilie Bahnsen deltager i Nørgaard Paa Strøgets kulturstafet ’Let’s Exchange’, der tidligere har gæstet personer som Maria Gerhardt, Kirsten Delholm og Olafur Eliasson.

Du kan opleve Cecilie Bahnsens kollektion i Nørgaard Paa Strøget den 9.-10. september 2017.

ELLEs nyhedsbrev

“Mit bedste festminde var med Iben Hjejle til ELLE Style Awards 2014”

I sidste nummer af ELLE kunne du læse vores store interview med årets værtindepar til ELLE Style Awards: de to cirkusprinsesser, festbomber og to af Danmarks mest farverige kvinder; Signe Lindkvist og Oh Land.

 

Vi har taget en snak med den ene del af duoen, Signe Lindkvist, som har været en del af ELLE Style Awards de sidste 5 år.

 

Tidligere har Signe været backstage under ELLE Style Awards og været med til udvikle det overordnede koncept for selve showet, og i år skal den 43-årige tv-værtinde så være i front for årets største modefest den 23. maj 2017 i DR Koncerthuset. Og vi kan allerede nu afsløre, at der er lagt op til et brag af en fest – men kan der være tale om andet, når Signe Lindkvist er i front, og så ovenikøbet sammen med fine Oh Land?

 

 

Her på ELLE-redaktionen glæder vi os så meget til at se Signe Lindkvist og Oh Land som værtinder, og som optakt til den store aften har vi taget en snak med Signe Lindkvist om fest, fest og atter fest! For hvis der er en, der har gode råd, minder og tips indenfor dét område – ja, så er det Signe Lindkvist. 

 

Læs selv med her: 

 

Hvad glæder du dig mest til som værtinde til ELLE Style Awards 2017?

Jeg glæder mig til mange ting. Det er jo lidt ligesom juleaften, hvor man går og laver en masse små fine julegaver som man glæder sig til at give til sin famlie… Jeg glæder mig til, at gæsterne skal opleve det show, vi går og knokler med. Og så glæder jeg mig selvsagt helt vildt til de flotte kjoler! Det er Danmarks dygtigste, jeg har fået lov til at blive klædt på af – så det bliver fantastisk at få dem på og ligne et funklende påskeæg for en aften. Og så glæder jeg mig til at være sammen en hel aften med Nanna – hun er et pragteksemplar af et menneske, og jeg elsker hendes selskab!

 

Hvad er dit bedste tip til det gode festlook?

Mit bedste tip til et godt festlook er at være realistisk omkring hvilken fest, man skal til. En dansefest; husk gode sko. En madfest; undgå stramme kjoler. En blærerøvfest: prøv tøjet i god tid. så du undgår panikløsninger.

Ellers elsker jeg, når stylingen er særlig/original/fjollet – uden at blive gøjlet. Så hvis du har en fin hat/stor perlekæde, så skal det andet ikke larme så meget.

 

Hvad er ingredienserne på en god fest, ifølge dig?

Jeg er en vaskeægte festabe, og jeg elsker sociale sammenhæng. Det vigtigeste er godt selskab. Hvis du er omringet af skønne mennesker, så kan det ikke gå galt –  også selvom du glemmer bordkortene, brænder stegen på, eller spilder på kjolen. Derfor ved jeg, at Elle Style Award bliver en af de bedste fester på året – fordi modebranchen simpelthen er smækfyldt med godt selskab.

 

Dit bedste festminde?

En af de bedste fester jeg nogenside har været til, var ELLE Style Award, hvor Iben Hjele var vært, og hun sluttede af i den lækreste Julie Fagerholt kjole. Hun lignede en piv fræk anakonda slange. Da showet var ovre, og alle gæsterne var gået hjem, havde Iben og jeg stadig så meget adrenalin i kroppen, at vi ikke kunne falde ned. Så vi tog på en faldefærdig karokebar på Vesterbro. Kontrasten mellem Iben som lækker anakonda slange og en lidt snusket bar på Vesterbro var helt magisk!

 

 

Psst… Har du endnu ikke sikret dig en billet på første parket til ELLE Style Awards 2017 den 23. maj i DR Koncerthuset og dermed at opleve Signe Lindkvist og Oh Land i fornt for Danmarks største modefest? Du kan nå det endnu på ELLE.dk/billet

 

 

Få det første smugkig på den tredje ‘Fifty Shades’-film: Fifty Shades Freed

For kort tid siden blev den første teaser for den sidste film i ‘Fifty Shades’-trilogien, ‘Fifty Shades Freed’, lækket. 

‘Fifty Shades Freed’ er den tredje film i Fifty Shades-trilogien og bliver efterfølgeren til ‘Fifty Shades Darker’, som havde premiere i februar 2017, og som bogstaveligt talt tog hele verden med storm – i hvert fald hvis man kigger på antallet af personer, der var inde og se filmen i biografen. 

I slutningen af ‘Fifty Shades Darker’ fik Anastasia Steele (Dakota Johnson) og Christian Grey (Jamie Dornan) endelig hinanden efter et turbulent forhold, og det sidste vi så i filmen var, at de to turtelduer blev viet til det mest overdådige bryllup, vi længe har set. 

I teaseren for ‘Fifty Shades Freed’ starter vi derfor også med at se deres bryllup og den lykkelige tid efterfølgende, hvor det nygifte par naturligvis nyder en ekstravagant bryllupsrejse i Europa. Men lykken er kortvarig, for til sidst i teaseren ser man, at Ana Steeles ubehagelige chef, der blev fyret fra sit arbejde på grund af sin dårlige opførsel, vender tilbage for at tage hævn…

Der har i lang tid floreret små klip på Youtube, der viser Ana som gravid og parret sammen med et barn. Men ingen af disse videoer er endnu officielle, så vi venter stadig i spænding på at se flere klip fra filmen.

Men allerede nu kan du se den første teaser, der oprindeligt blev lagt på Youtube, men efterfølgende fjernet igen. The Daily Mail nåede dog heldigvis at få fat i den, og du kan nu se den herunder.

‘Fifty Shades Freed’ får premiere den 9. februar 2018, og efter at have set traileren er vi næppe de eneste, der allerede er begyndt at tælle ned? 

ELLEs nyhedsbrev

Set på Instagram: Stjernerne backstage til Met Gala-fest

Vi er vilde med The Met Gala, der hvert år samler alt fra de største modeller og skuespillere til tv-personligheder og kunstnere på den første mandag i maj. Og i år var ingen undtagelse, den røde løber var nemlig spækket med stjerner og ikke mindst fantastiske kjoler!

Men den store modefest var naturligvis også en anledning, som stjernene selv dokumenterede på de sociale medier. Derfor har Instagram de seneste dage været fyldt med sjove og skøre moments fra den glamourøse aften. Og selv om man næsten kun kan have en spændende bordpartner til en fest som denne, er der noget, som tyder på, at den rigtige fest foregik på badeværelset!

Kylie Jenner var nemlig hurtig til at få taget en gruppe-selfie på badeværelset med blandt andre søstrene Kendall Jenner og Kim Kardashian. Mens Bella Hadid, Lara Stone, Ruby Rose og Paris Jackson mest af alt lignende nogle, der var til gymnasiefest, bare med lidt vildere tøj på, da de tog en pause fra middagen på badeværelsesgulvet. 

Ja, The Met Gala 2017 levede endnu engang op til de høje forventninger med de mange stjerner, flotte kjoler og vilde, søde og sjove øjeblikke.

Se selv med nedenfor, hvor vi har samlet de skøreste og fineste Insta-moments fra den stjernespækkede aften…

Et opslag delt af Kylie (@kyliejenner) den

1. Maj 2017 kl. 7:55 PDT

Et opslag delt af Kim Kardashian West (@kimkardashian) den

2. Maj 2017 kl. 3:57 PDT

Et opslag delt af Melissa De La Rosa (@thatonefashionblogger) den

3. Maj 2017 kl. 9:52 PDT

Et opslag delt af 1 OAK NYC (@1oaknyc) den

2. Maj 2017 kl. 11:38 PDT

Et opslag delt af Bella Updates (@bellah.diary) den

3. Maj 2017 kl. 11:22 PDT

Et opslag delt af Hailey Baldwin (@haileybaldwin) den

3. Maj 2017 kl. 11:17 PDT

Et opslag delt af ML (@mybathtubliftup) den

2. Maj 2017 kl. 10:26 PDT

Et opslag delt af Vogue (@voguemagazine) den

2. Maj 2017 kl. 7:12 PDT

Et opslag delt af Nick Jonas (@nickjonas) den

1. Maj 2017 kl. 10:08 PDT

Et opslag delt af Bella Hadid (@bellahadid) den

2. Maj 2017 kl. 2:00 PDT

Et opslag delt af Reese Witherspoon (@reesewitherspoon) den

3. Maj 2017 kl. 6:54 PDT

Et opslag delt af Lily Aldridge (@lilyaldridge) den

1. Maj 2017 kl. 11:48 PDT

Et opslag delt af Doutzen Kroes (@doutzen) den

1. Maj 2017 kl. 7:33 PDT

Vind 1/2 års forbrug af Kildevæld + ELLE Style Awards 2017-sleeve (Afsluttet)

Om under 3 uger åbner vi dørene til årets største modefest, ELLE Style Awards 2017, den 23. maj i DR Koncerthuset. 

Her på ELLE-redaktionen har nedtællingen til den store aften været i gang længe, men nu sætter slutspurten for alvor ind.

Derfor udlodder vi i samarbejde med Kildevæld, som er sponsor på årets ELLE Style Awards, 1/2 års forbrug af Kildevæld samt en særlig ‘sleeve’ med årets ELLE Style Awards-print, designet af Cecilie Elisabeth Rudolph, som kan holde din vand kold hele sommeren. 

Du kan købe det særlige Kildevæld x ELLE Style Awards-sleeve med Cecilie Elisabeth Rudolphs ELLE Style Awards-print i 7/11 i perioden 15. maj – 28. maj 2017.

Præmien har en værdi af 2.900 kroner og består af 8 kasser Kildevæld, herunder både almindelige Kildevæld samt de nye varianter med en lækker og forfriskende smag af fersken, hyldeblomst og citron samt hindbær og brombær. 

Vi finder en vinder den 17. maj, og vinderen får direkte besked.

NB: Vinderen er fundet, og den heldige blev Emma Severinsen fra Varde. 

Deltag i konkurrence ved at svare rigtigt på nedenstående spørgsmål. Du finder alle vores konkurrencebetingelser på ELLE.dk/konkurrence

… Held og lykke!

L’Oréal Paris og Balmain indgår eksklusivt samarbejde

L’Oréal Paris har netop offentliggjort et nyt samarbejde med Balmains Creative Director, Oliver Rousteing, der kan få alle fans af Balmain til at hvine. Chefdesigneren for det ekslusive modehus skal nemlig sætte sin kreative streg på en ny læbestift-kollektion, der vil blive sat til salg som en limited edition capsule kollektion. 

Læs også: Topmodel Maria Borges er nyt ansigt for L’Oréal Paris

Oliver Rousteing, der er kendt for sine skulpturelle, smukke og vilde klæder til både mænd og kvinder, skal med samarbejdet med L’Oréal Paris skabe sin første skønhedskollektion. L’Oréal Paris ser meget frem til samarbejdet, hvor chefdesigneren forventes at kunne bringe sin rå kreativitet ind i designet, ligesom vi har set ham gøre i de seneste kollektioner for Balmain.

Samarbejdet er endnu et (veltænkt) eksempel på, at luksus brands går sammen med branmds med en mere økonomisk tilgængelig profil, for at tilbyde en flig af det eksklusive brand til en bredere masse – og der skal ikke herske nogen tvilv om, at der nok skal blive rift om de nye læberstifter med Balmains Oliver Rousteing som afsender. Vi har før set hvor vildt det kan gå, når Balmain teamer op med et highstreet brand. Her tænker vi naturligvis på ‘Balmainia’ i 2015, og matchet mellem L’Oréal Paris og Balmain synes også som et ideelt (nyt) match:

“L’Oréal Paris og Balmain deler den samme stærke vision for feminitet og de samme mål om at give power til kvinder, og tilbyde dem forskellige måder at udtrykke sig på. Med dette samarbejde, er jeg beæret over, at kunne gøre denne idé mulig for alle kvinder rundt om i verden,” siger Oliver Rousteing om samarbejdet.  

Oliver Rousteing står bag designet på alt fra farverne på læbestifterne til indpakningen og til selve kampagnen. Læbestiften, der kommer til at hedde ’Color Riche’, vil indeholde tre helt nye farvetemaer med i alt 12 forskellige nuancer.

‘Color Riche’ udkommer lige før Paris Fashion Week, september 2017, og vil blive solgt eksklusivt i L’Oréal Paris’ egne butikker imens en helt særlig Jewel-udgave, der indeholder alle tre farver, vil blive solgt i Balmain-butikkerne samt i udvalgte butikker verden over.

ELLEs nyhedsbrev

Alt du skal vide om Gwyneth Paltrows skønne univers Goop

Den skønne Gwyenth Paltrow, som du kan møde i et stort interview i månedens ELLE, har siden 2008 drevet livsstils-sitet og brandet Goop.com. Et univers, med perfekt synergi af mindfullness, sundhed og personlige (og fabelagtige) guides. Den Oscar-vindende skuespillerinde har nemlig stort set lagt skuespiltalentet på hylden, og i stedet dyrket et andet talent: nemlig talentet for at formidle alt som sundhed, zen og mindfulness i en æsteisk og moderne indpakning, der taler til alle fans af en sund og udpræget lækker livsstil. Alt dette findes i Gwyneth Paltrows populære online univers, Goop. Og hvis du ikke allerede kender det, så kan vi godt afsløre, at det er et vanedannene bekendtskab!

I efteråret 2008 lancerede Gwyneth Paltrow for første gang et ugentligt nyhedsbrev i en søgen efter et upartisk forum, hvor superstjernen kunne organisere og dele sine tanker og oplevelser. Nyhedsbrevet berørte emner som rejser, sundhed, opskrifter og shopping, og var til en start kun målrettet hendes nære venner og omgangskreds. Men folk omkring hende begyndte at vise interesse for nyhedsmailen, og derfra begyndte hendes private hobby pludselig at spirre til en forretningsidé.

Derfor lancerede Gwyneth Paltrow websitet Goop.com, som til en start fungerede som en forlængelse af den ugentlige mail. Her opfordrede hun i høj grad læserne til at nurse om deres indre ’jeg’, og i ægte zen-stil guidede hun dem til sundhed og mindfullness med inspiration fra nogle af de mange eksperter, hun havde mødt igennem sin egen karriere. Gwyneth Paltrow udnyttede på perfekt vis den stigende brug af internettet, og kunne, med få midler, nå ud til et langt bredere publikum ved at bruge de digitale medier til at distribuere sine budskaber.

Gennem årene blev Goop omdannet fra et site i blogformat til et fuldtudviklet livsstilsunivers, som i dag både er et brand med egen makeuplinje, ud over at være et online livstils-site, som tilbyder sine læsere en perfekt kombination af produkter og tilhørende relevant indhold. Gwyneth Paltrow inddrager i høj grad eksperter fra sit store netværk til at guide og rådgive læserne i alt fra kost, sundhed, shopping og rejse-oplevelser. Og selvom sitet er et andet end det var i 2008, så er torsdags-mailen stadig en fast del af den måde, hun kommunikerer med sine læsere på.

Goop er vokset betydeligt siden sitet i 2008 blev lanceret som et nyhedsbrev, og det betyder at der i dag står et helt fast lille ekspertteam bag Goop.com. Det digitale univers indeholder særligt udvalgte styles fra Gwyneth Paltrows yndlingsdesignere, hendes egen organiske hudplejeserie, opskrifter på juices og sunde hverdagsretter og en masse andre livsstilsprodukter, som superstjernen selv har blåstemplet.

På Goop er indholdet opdelt let og overskueligt i sektioner som; ‘Do’, ‘Make’, ‘Go’, ‘Be’, ‘Get’ og ‘See’, der intuitivt rummer emner som rejser, shopping, madlavning og mindfulness. Kan man andet end instinktivt at elske det?

Læs også: Gwyneth Paltrow og Anna Wintour skaber et nyt livvstilsmagasin

Senest er er Gwyneth Paltrow teamet op med Condé Nasts kreative direktør og chefredaktør for amerikanske Vogue Anna Wintour, omkring en kommende printudgave af Goop. Et spændende samarbejde, der vil betyde at Goop.com nu også vil udkomme i magasinformat fire gange om året, hvori der vil være sektioner som, dem man kender fra Goop.com som træning, madlavning, og opskrifter, mode og design og selvfølgelig emner som wellness og rejser. Dette vil rykke til Goop’s grænser, og med sikkerhed få kanaliseret Gwyneth Paltrow budskaber ud på en helt ny måde. 

Hvis du vil lære Gwyneth Paltrow bedre at kende og læse om hendes fascinerende karriere og personlige udvilking, så skynd dig at få fat i ELLEs juni-magasin (på gaden i maj måned), hvor der er et stort solo-interview med verdensstjernen. 

Besøg Goop.com her

Alt du skal vide om Copenhagen Fashion Summit 2017

Vi er vilde med tøj, men ikke måden modeindustrien belaster vores miljø på. Derfor har vi i denne uge fokus på årets største danske bæredygtighedsevent: Copenhagen Fashion Summit, der i år finder sted den 11. maj. 2017 i DR Koncerthuset i København.

Hvert år deltager over 1200 mennesker i den bæredygtige konference Copenhagen Fashion Summit. Konferencen fungerer som et mødested og et diskussionsforum for nogle af modebranchens beslutningstagere, ledere og politisk engagerede. Det bæredygtige møde byder på debat og sparring omkring bæredygtighed og mode med henblik på at inspirere og motivere modebranchen til nye etike og miljømæssigt ansvarlige løsninger, og samarbejder på tværs af industrien.

I månedens ELLE magasin stiller vores faste skribent Kim Grenaa også skarpt på den grønne tankegang og forklarer således: ”Det hele handler om bevidsthed og om at tro på, at de små valg og ændringer, vi kan gøre, faktisk gør en forskel”. Og det er netop denne tankegang og forpligtelse overfor vores miljø og jord, som Copenhagen Fashion Summit har på deres dagsorden. 

Copenhagen Fashion Summit blev afholdt for første gang i 2009 med en målsætning om, at innovere den måde man indtænker bæredygtighed ind i en internationale modebranche. Men vigtigst hvordan modebranchen kan få bæredygtigmode til at give mening for forbrugeren, og på den måde forsøge at nytænke den måde, man producerer og forbruger mode på. I dag er modeindustrien den mest ressourcekrævende industri – både når det kommer til miljø men også mennesker, og derfor er Copenhagen Fashion Summit et lille men vigtigt skridt mod en mere bæredygtig branche.

Sidenhen har det bæredygtige event manifesteret sig, og er nu et ledende event inden for bæredygtighed i den globale modebranche. Det har resulteret i, at det i år blev offentliggjort at mødet fra i år vil være en fast del af den årlige modekalender. Begivenheden tiltrækker i den grad nogle af modeindustriens absolutte bannerførerer og beslutningstagere fra den internationale branche, og flere store erhvervsfolk fra H&M og Nike sidder blandt publikum og i debatpanelerne.  

Gæstelisten lyder i år på både kendisser og royale skikkelser, og i år har Copenhagen Fashion Summit inviteret supermodel og skuespiller Amber Valletta til at være værtinde for det bæredygtige topmøde. Et nærliggende valg, da Amber Valletta i mange år har været en stor fortaler for en mere grøn og bæredygtig modeindustri.

Det er den danske modebranches netværksorganisation, Danish Fashion Institute, der er tovholder på eventet, og de har valgt at temaet for årets konference er et fokus på ansvarlig innovation i modebranchen.

Copenhagen Fashion Summit bliver i år afholdt den 11. maj. 2017 i DR Koncerthuset i København.  Billetterne starter på 5.578 kr. og kan købes her.

ELLE interviewer: Gucci, om dansen for diversitet kampagnen ‘Soul Scene’

Gucci arbejder intensivt med at anerkende og hylde diversiteten i alle leder af deres forretning. Dette ses ikke mindst i det italienske modehus’ seneste kollektion, der blev vist under modeugen i Milano i marts 2017 og som kommer i butikkerne til efteråret. Her sås et væld af modeller af alle etniske herkomster og køn blande sig i en asymmetrisk, men homogen symbiose i looks, der hentede inspiration fra alle verdensdele og tidsperioder. Som forlængelse af efterårskollektionen har Gucci netop løftet sløret for kampagnen ‘Soul Scene’, der visuelt slutter ringen omkring Guccis løfte om at hylde diversiteten i alle dele af deres forretning. ‘Soul Scene’ tager udgangspunkt i en video, der på flamboyansk og udtryksfuld vis skal inspirere til, at det er muligt at ændre på samfundets normer gennem kunst og dans – selvfølgelig med looks fra Guccis pre-fall-kollektion.

Læs også: Se Guccis AW17 modeshow her

I kampagnen medvirker modellen Elibeidy Dani Martinez, der er blevet fremhævet af Vogue som en af de næste store it-modeller. Elibeidy er kendt for sin smukke ibenholdtsfarvede hud, sine dybe mørke øjne og smukke markerede kindben og har blandt andet gået shows for Burberry, Louis Vuitton, Giambattista Valli og Alexander McQueen. ELLE.dk har eksklusivt interviewet den smukke kampagnemodel, der selv er fra Den Dominikanske Republik, om det at medvirke i en kampagne, der rummer et så vigtigt budskab, som ‘Soul Scene’ – nemlig den basale menneskeret til, at være den man er. 

 

Foto: Gucci PR

 

Som det første, startede vi med at spøge Elibeidy Dani Martinez, om hvordan det er at være ansigt for Gucci – for det er ubetinget et stort øjeblik i en hver models karriere. Hertil svarer den ydmyge model, at hun føler sig utrolig heldig – ikke mindst fordi det er et projekt, der er så betydningsfuldt, og fordi energien omkring kampagnen var helt unik. 

“Jeg tror, at denne kampagne har potentialet til at blive ikonisk og husket i mange år frem. Den formår nemlig at repræsentere mange forskellige mennesker – også dem, der ikke normalt har noget at gøre med mode,” siger Elibeidy til ELLE.dk

Samtidig fortæller Elibeidy, at det er en sjov kampagne at være en del af, fordi udtrykket og dansen er i centrum, og at hele crewet har kemi, der faktisk har bidraget til, at mange af de medvirkende er blvet venner uden for settet. Og det er jo netop dét kampagnen skal inspirere til: at lade mennesker, der ikke nødvendigvis kommer fra samme baggrund mødes i en fælles passion og samles omkring den, fremfor at bekrige hinanden ud fra deres forskellighed. 

‘Soul Scene’ er inspireret af 60’ernes soul-bevægelse fra England, der, som så meget andet i 60’erne, handlede om at skabe fred i verden og elske alle og bruge kunsten til at forene mennesker. Og Elibeidy synes, at budskabet stadig holder den dag i dag, da der ikke findes noget mere udtryksfuldt end dans. “Budskabet (i kampagnen, red.) er så udtryksfuldt og kraftfuldt. Der er ikke nogen bedre måde at demonstrere frihed og fri bevægelse, end gennem dans!“. 

Den smukke – og ikke mindst ekstremt veldansende model – er dog mere end bare et bedårende ansigt, der er med at sætte fokus på Guccis holistiske arbejde med frihed, lighed og menneskelig respekt. Derfor spørger ELLE.dk til slut, hvad hun selv ville gøre noget ved, hvis det stod til hende, at ændre én ting: 

“Jeg ville forsøge at få vores politikere til at stoppe deres grådighed – den er ødelæggende for så mange lande, og det må stoppe. Verden ville være et bedre sted, hvis de handlede ud fra fællesskabets bedste interesser frem for deres egne.”

 

Se Guccis AW17-kampagnen, Soul Scene her – eller oplev den i 360 graders Virtual Reality på Gucci.com

 

‘Soul Scene’-kampagnen blev lanceret samtidig med offentliggørelsen af, at Gucci er blevet optaget i den førende italienske non-profit organisation, Parks – Liberi e Ugali, der har til formål aktivt at fremme og inkludere diversitet i forretningen, med særligt fokus på seksuel frihed og kønsidentitet.  Gucci er det første modehus, der bliver optaget som medlem af Parks, og medlemskabet er et led i Guccis overordnede mission om at skabe en sund forretningsmodel, der prioriterer og respekterer individuel diversitet og frihed og anerkender og fremmer talent. Guccis CEO, Marco Bizzarri udtaler, at Gucci er “… ekstremt stolte af at blive optaget i Parks, og ikke kunne drømme om et bedre øjeblik at starte partnerskabet med denne inspirerende organisation.” Gucci har i løbet af de sidste to år implementeret en komplet forretningsændring, der er centreret individuelle udtryksformer, der tiltrækker, fremelsker og promoverer talent og hylder alle racer, aldersgrupper, seksuelle præferencer og køn igennem alle led af organisationen. 

Denne hyldest til diversitet og helt igennem unikke og til tider eksotiske referencer er særligt tydelig i Guccis seneste kollektioner, hvor de etniske referencer er allestedsnærværende. Således henter efterårskollektionen 2017 inspiration fra Fjernøsten med kimonoer og ris parasoller, det victorianske England med flæser og tilknappede kraver, 90’ernes punk med læder og nitter, tzar-lignende russiske looks, feminin europæisk elegance og afrikanske turbaner, der blandede sig i en herlig forenet kompleks symbiose på catwalken i Milano. Udtrykkene var stærke, farverne ekspressive, mønstrene snørklede og modellerne af alle køn og herkomster iført looks, der ikke var kønsbestemte. 

ELLE overrasker de nominerede i kategorien ‘Årets Designer’ til ELLE Style Awards 2017

It’s party time! Et af årets højdepunkter her på ELLE-redaktionen, ELLE Style Awards 2017, er kun få uger væk, og derfor er forberedelserne for alvor sat ind.

Til ELLE Style Awards uddeler vi 16 priser, hvor de dygtigste mennesker inden for dansk mode er nomineret. Og når vi taler om de creme de la creme inden for dansk mode, hører der naturligvis en særlig overrækkelse og et særligt ‘moment’ til, når de prestigefyldte nomineringer skal uddeles.

Med favnen fuld af blomster og bobler fra Moët & Chandon skabte vi derfor et vaskeægte #ELLExMoetMoment, hvor ELLE tog på tur og overraskede de nominerede i kategorien ‘Årets Designer’ med en customized Moët et Chandon med de nomineredes navne i guld på flasken – fint skal det selvfølgelig være! 

Moët & Chandon er naturligvis også med til selve ELLE Style Awards den 23. maj – for der er ingen rigtig fest uden gyldne, boblende dråber i lange, smukke glas – både til aftenens gæster og ikke mindst alle vinderne. 

I videoen nedenfor kan du komme med på tur, da vi overraskede de tre nominerede designere i kategorien ‘Årets Designer’: Mark Tan, Helle Hestehave og Rikke Baumgarten for Baum und Pferdgarten og Christina Exsteen for By Malene Birger:

 

21 gange, vi blev forelskede i Channing Tatum

Channing Tatum har gang på gang slået benene væk under os, når han rutineret har kastet sine kvindelige medskuespillere rundt i film som ‘Magic Mike’ og ‘Step Up’. Ja, lige nøjagtig 21 gange kan vi i hvert fald komme i tanke om, at han har charmeret sig ind i vores hjerter og gjort os helt bløde i knæene (…se de 21 øjeblikke længere nede i galleriet)

Channing Tatum er født den 26. april 1980 i Cullman, Alabama. Da han var seks år gammel, flyttede han sammen med familien til Mississippi, hvor familien boede i landlige omgivelser tæt ved Mississippifloden. Channing Tatum var meget aktiv fra en ung alder og spillede blandt andet amerikansk fodbold, fodbold og baseball samt dyrkede atletik og diverse former for kampsport.

Før Channing Tatum blev skuespiller, arbejdede han som model, danser og stripper, hvor han blandt andet medvirkede i reklamer og arbejdede for Pepsi Max, Abercrombie and Fitch og Armani. Men i 2004 startede hans skuespillerkarriere med en rolle i tv-serien ‘CSI: Miami’, og siden da har han medvirket i utallige film såsom ‘Fighter’, ‘Magic Mike’, ‘She’s the Man’ og ‘Step Up’.

Læs også: 23 gange, vi blev forelskede i Jude Law

Under indspilningerne til ‘Step Up’ mødte han skuespillerinden og danseren Jenna Dewan, som han blev gift med i 2009, og i 2013 fik parret sammen datteren Everlyn.

I galleriet kan du se de 21 gange, hvor Channing Tatum har smeltet vores hjerter. Er du enig? 

ELLEs nyhedsbrev