Moderedaktionen: 7 højdepunkter fra modeugen i Milano

ELLEs moderedaktion er hjemvendt fra endnu en international modeuge i rækken, nemlig Milano Fashion Week 2017, der bød på et modemekka af smukke klæder fra de største designerbrands som Gucci og Fendi, catwalkmarch af Kendall Jenner og Gigi Hadid såvel som hyggelige italienske caféspots og ægte italiensk gelato.

 

 

En modeuge der forvandlede de italienske gader til et sandt paradis for streetstyle fotografer, når et hav af fashionister prydede gadebilledet, mens fortovscaféer bryggede om kap for at servere det næste espresso-fix til modeklædte kvinder på farten.

 

Læs også: Moderedaktøren: 6 højdepunkter fra modeugen i London

 

For fart på det var der – også for ELLEs Fashion Director, Josephine Aarkrogh, og Fashion Editor, Johanne Brostrøm, der fra en begivenhed til en anden kan rapportere om sporty referencer mixet med silke i pastelfarver til Sportmax SS18-showet såvel som en inspirerende kollektionsfremvisning af Attico-designerne Giorgia Tordini og Gilda Ambrosio i deres italienske penthouse-lejlighed, hvor lækre discovibes og brusende cocktails gjorde det svært at drage videre mod næste begivenhedsrige stop!

 

Og dog var der en begivenhed, som man til hver en tid ubetinget ville vige sin tid til – nemlig Versace-showet, som gjorde sig særligt bemærket under Milano-modeugen.

 

For efter at have vist en inspirerende SS18-kollektion, sluttede det hele med et power move, som modehistorien sent vil glemme. Til at lukke showet var det nemlig fem af 90’ernes største supermodeller: Naomi Campbell, Cindy Crawford, Claudia Schiffer, Carla Bruni og vores danske nationalstolthed, Helena Christensen, som marcherede ned af catwalken, arm i arm, iført stramme gulvlange guldkjoler, og selvfølgelig med Mrs. Donatella Vercase i front.

 

Læs også: Derfor var supermodel-finalen til Versace showet en stort modeøjeblik

 

Ja! Det var en modeuge på sit højeste, og vi har samlet moderedaktionens 7 highlighst lige her – for til trods for at det var den tredje i rækken af internationale modeuger, så var den bestemt ikke mindre rig på nævnelsesværdige begivenheder, se selv her…

 

 

Sandt eller falsk? Her er alt, du skal vide om Kylie Jenners mulige graviditet

Er man er en del af Kardashian-Jenner familien, er man samtidig en del af en glamourøs reality-verden, hvor kameraernes blitzlys konstant er rettet direkte mod en. Når man så samtidig kan kalde sig chef for ét af Amerikas mest succesfulde og hypede makeup-brands, Kylie Cosmetics, er det selvsagt, at medierne er der på sekundet, man vifter med lillefingeren. 

Alle Kardashian-medlemmer formår så sandelig at skabe opmærksomhed (og overskrifter), så snart de bevæger sig udenfor deres hoveddør i Los Angeles, hvor familien har hjemme. Men nu har Kylie Jenner gjort det stik modsatte og holdt sig indendørs – og også dét har vakt enorm interesse.

Det virker nemlig til, at Kylie nærmest er gået under jorden på det seneste. Hun har blandt andet meldt afbud til flere festlige arrangementer, og Kylie, som er kendt for at konstant holde sine fans opdaterede med de nyeste billeder, poster for tiden tilsyneladende kun Instagram-billeder, der er blevet taget for lang tid siden – og det er der måske en rigtig god grund til.

 

throwback <3 Mary Jo is the perfect red @kyliecosmetics 

Et opslag delt af Kylie (@kyliejenner) den

25. Sep 2017 kl. 1:13 PDT

Kylie poster ‘throwback’ billeder på Instagram – men hvorfor?

Flere (mange!) kilder tæt på den famøse familie har nemlig på skift bekræftet, at Kylie Jenner er gravid og venter en lille pige til februar 2018 – og hvis du blander dét rygte med Kylies mærkværdige opførsel på sociale medier for tiden, ja så har du opskriften på et internet, der er ved at koge over med teorier om graviditeten og den mulige ‘mom-to-be’.

Og internettet har så sandelig været ved at koge over den seneste uges tid, hvor fans-teorierne har levet i bedste velgående på diverse nyhedsmedier, Instagram, Twitter og Snapchat. Her forsøger alle at få puslespillet til at gå op, og brikkerne består lige nu kun af løse ender, rygter og ja – Kylies larmende stilhed.

Læs også: Kylie Jenner i ny mini-serie om sit liv: “Jeg kan ikke fortsætte den her livsstil for altid” 

Og rygter er der så sandelig nok af. Et af de rygter som florerer online er, at det hypede rygte i virkeligheden blot er sat i verden for at skabe endnu større opmærksomhed omkring 10-års jubilæet for reality-serien ”Keeping up with the Kardashians” – et jubilæum som officielt kunne fejres den 24. september 2017. Et andet rygte er opstået på grund af det faktum, at Kim Kardashians surrogatmor venter Kims tredje barn omkring samme tid, som Kylie angiveligt skal føde sit første barn – betyder det i virkeligheden, at Kylie viser sig at være rugemor for Kim og Kanyes barn?

Rygtet er opstået, da Kim i lang tid har ledt efter den helt rigtige surrogatmor – og i et nyligt afsnit af ”Keeping up with the Kardashians” jokede Kim da også, at lillesøster Khloé sagtens kunne fungere som surrogatmor for Kim, hvilket betyder, at Kim er åben for idéen om at lade en Kardashian-søster bære sit barn. 

Et andet klart tegn på, at graviditeten ikke blot er et rygte, er at en talsmand for Caitlyn Jenner også har bekræftet graviditeten – men at Kylies mor, Kris Jenner, stadig forholder sig tavs til spørgsmålet.  

Læs også: Mandagsmuse: Kendall Jenner 

Hvis rygterne om Kylies graviditet er sande, så får det nyeste Kardashian-Jenner medlem masser af tætte legekammerater, for familien inkluderer på nuværende tidspunkt både North West, Saint West og også de jævnaldrende søskende Penelope og Reign Disick (og også Mason, som er lidt ældre). 

Og hvis det viser sig, at Kylie skal være mor tidligt næste år, så betyder det samtidig, at den amerikanske rapper Travis Scott skal være far. De to har nemlig datet siden april, og fandt sammen kort tid efter, at Kylie slog op med sin kæreste Tyga.

Læs også: Kim Kardashian: Her er min største Instagram-fejl nogensinde 

Det er for tidligt at sige, om det i virkeligheden viser sig, at Kylie Jenner er i fuld gang med at lave det største svindelnummer i nyere tid, eller om det rent faktisk er sandt, at den yngste Jenner venter en lille pige med rapperen, hun har datet i kort tid, men parret har allerede matchende tatoveringer så de to er i hvert fald ikke blege for at vise deres dedikation til hinanden. 

Mens vi forsøger at få det mystiske puslespil til at gå op, kan du ‘swipe’ dig igennem Kylies vilde forvandling fra uskyldig teenager til girl-boss og måske den næste ’Kardashian-mom’ i galleriet nedenfor… 

Derfor var supermodel-finalen til Versace showet en stort modeøjeblik

“This is for you, Gianni!”

Der findes modeller, og der findes topmodeller. Og så er der supermodellerne. De ægte, originale langbenede skønheder med former og karisma, der i 1990’erne gjorde det prestige-fuldt og ikke mindst et af det mest eftertragtede (og overbetalte) erhverv i verden, at være model.

Og hvem skabte supermodellerne? Det gjorde Gianni Versace. Han var manden bag den kendis-befolkede front row til sine shows, han praktisk taget skabte Elizabeth Hurleys karriere efter, at hun optrådte på Hugh Grats arm på den røde løber i ”That Dress” – og så redefinerede han model-gamet med bravour ved at håndplukke udvalgte modeller fra catwalken og give dem en synlig højere status end de andre modeller på podiet. Hvor de andre modeller forblev hans cirkusheste i showet, blev hans øjesten cirkusprinsesserne. De blev supermodeller. Og ingen bar hans ikoniske stramme og højslidsede kjoler bedre end supermodellerne Naomi Campbell, Cindy Crawford, Christie Turington, Claudia Schiffer, Linda Evangelista, Carla Bruni og vores danske nationalstolthed, Helena Christensen, tilsammen gik under navnet ”The Versace Squad”.

Læs også: Moderedaktørens 6 højdepunkter fra modeugen i London

I år er det 20 år siden, at Gianni Versace blev myrdet i Milano, og det valgte modeskaberens søster og arvtager, Donatella Versace at markere ved Versace-showet under modeugen i Milano i september 2017 med en finale, der vil gå over i modehistorien.

Her sendte hun nemlig det originale Versace Squad hånd-i-hånd ned af catwalken i højslidsede, stramme laméguldkjoler med stærke 90’er-referencer til lyden af George Michaels Freedom, med de indledende ord: ”This is for you, Gianni!”.

Selvfølgelig har der været store modeller siden (vi har hverken glemt hverken Kate, Giselle, Freja eller Gigi), men der er få ting, der kan sende et så stærkt signal, som en hær af de originale gudinder, som Versace dyrkede. Finalen var lige så skræddersyet som kjolerne til at genoplive et af det mest ikoniske øjeblikke i Gianni Versaces designer-historie, nemlig showet i 1991 hvor fire af hans trofaste supermodeller gik arm i arm ned af catwalken til netop Freedom, og hvor George Michael selv sad front row og overværerede hele balladen.

Det var et stærkt power move fra Donatella Versaces side, og det sendte chok og lykkerus gennem tilskuerne og hele modeverdenen, der fulgte flittigt med viralt. De originale superkræfter som Versaces gudinder besidder, er nemlig stadig tilbedt i modebranchen, og intet kunne markere og hædre den afdøde Versace stærkere end hans originale army of women.

Det er vist ingen skam at sige, at ’Girl Power’ for alvor blev genetableret under Versaces SS18 show – og at Gianni Versaces ’allegiance to women’ blev naglet ind i historien for stedse i Milano denne september. 

Se Bottega Veneta showet live fra Milano her

Den italienske modes stolthed, nemlig den halvårlige modeuge i Milano, finder sted i disse dage med store luksusnavne som Gucci, Prada og alle de andre garvede italienere på showkalenderen. En af de helt store kronjuveler i den italienske modekskattekiste er Bottega Veneta, der er kendte for sine udsøgte lædervarer med det ikonikse flettede lædermønster – og ikke mindst deres drømmende og tøjkollektioner, der emmer af italiensk overklasse – på den stilfulde manér.

Showet, der afholdes som en del af modeugen i Milano, er som atid forbeholdt kendisser, A-listers og modebranchens insidere, men ELLE inviterer dig her med til showet – og sågar på allerførste række, så du kan være først med de sidste, og se hele Bottega Venetas forårs-sommer kollektion 2018, blive vist frem IRT. 

Se med her, når showet gang direkte fra modeugen i Milano lørdag den 23. september 2017.

Luksusloppemarked: Shop fashionistaernes garderober

Tiden er igen inde til at gøre nogle af de helt store kups, når Berlingskes Parkeringshus i indre København for anden gang bliver omdannet til et mekka af designertøj fra de helt store designerbrands som Céline, Dior, Prada og Gucci.

 

 

Bag standene finder du en række stilfulde kvinder, som alle sælger ud af deres private garderober. Og hvem vil ikke gerne eje et tøjudvalg som de danske fashionistaers – eller bare en my af det, i det mindste?

 

Læs også: Shoppeguide: 10 statement-øreringe der pifter dit outfit op

 

På luksusloppemarkedet finder du stilikonet Pernille Teisbæk, modeller som Caroline Brasch og Maria Palm, smykkedesigneren Jane Kønig og kunsttalentet Violise Lunn, som alle sælger ud af garderoben.

 

Såvel som Parkeringshuset gæster designeren Julie Fagerholt, kvinden Bibi Werner, som står bag luksusgenbrugsshoppen Holly Golightly, det unge stilikon Amalie Reedtz-Thott for ikke at nævne ELLEs Style Director Mie Juel og ELLEs Digital Director Laura Lawaetz.

 

Foto: PR

 

Det bliver et mekka af både designerbrands og inspirerende, stilfulde kvinder. Og ligesom sidste års luksusloppemarkedet var en kæmpe succes, hvor der var fyldte poser at spotte hos massevis af shoppeglade piger, når de slentrede hjem i vaske ægte Blair Waldorf-shopaholic-stil, tør vi godt love for, at du heller ikke går tomhændet derfra denne gang!

 

Luksusloppemarkedet starter kl. 10.00 og slutter kl. 15.00, og alle stande tager imod både kontanter og Mobilepay, mens Kaf’Bar serverer lækre sandwiches og varm kaffe dagen lang.

 

Læs også: Shoppegalleri: 10 lækre nederdele

 

Så der er vidst ikke andet at sige end – ses vi derude? Det er i hvert fald svært at finde en undskyldning for ikke at dukke op, når både designertøj, lækker mad og et hav af moderigtige kvinder er samlet under ét tag.

 

 

Se videoen fra vores første ELLEfit-event

Mandag den 18. september 2017 var dagen, hvor vi afholdte vores første – men næppe sidste – ELLEfit-event sammen med 120 af vores seje, stærke og søde ELLE-læsere.

 

Dagen startede ved hovedindgangen til ELLE på Aller Media, hvor to store partybusser hentede os for at sætte kursen mod Kongelundsfortet, der ligger i de smukkeste omgivelser ved Dragør.

 

ELLEs chefredaktrice, Cecilie Ingdal, og Health Editor, Stephanie Bang, kickstartede dagen med velkomst og introduktion til aftenens aktiviteter, herunder vores faste ELLEfit-træner Joanna Scharlett, som tog sig af dagesn opvarmning. 

 

 

Derefter stod der træning, træning og atter træning på programmet i 60 minutter. Alle deltagere skulle igennem fire forskellige træningsposter, hvor der var fokus på fire forskellige ting: ben, arme, mave og ryg. 

 

Efter 60 minutters hård træning stod den på 100% forkælelse fra alle de brands, som er sponsorer på ELLEfit. 

 

Urtekram stod derfor klar med en særlig ELLEfit-salat til alle deltagerne efter træning – naturligvis akkompagnereet alle lækre og sunde juices fra Franklys samt masser af koldt vand fra Kildevæld. Og som prikken over i’et forkælede Wullf & Konstali efterfølgende alle med en kop var kaffe, latte eller chai latte.

 

Purori var også med til vores første ELLEfit-event og stod klar med masser af deres lækre kosttilskud og vitaminer, som deltagerne kunne prøvesmage og få vejledning inden for. 

 

Hvis du var en af de 120, der var med til vores første ELLEfit-event kan du genopleve dagen i filmen nedenfor – og hvis ikke du var med, kan du se, hvad du gik glip af (og måske allerede nu sætte kryds i kalenderen til næste år).

Nedenfor kan du se alle billederne fra vores ELLEfit-event, som bestemt ikke havde været det samme uden vores skønne sponsorer. Stor tak til Kildevæld, Puori, Urtekram, Vichy, Frankly Juice og Wulff og Konstali! 

Rihanna lancerer ‘Fenty Beauty’ vol. 2

Det er kun to uger siden, at superstjernen Rihanna lancerede sit eget makeupmærke Fenty Beauty, som inkluderer de fineste highlightere, glimmerpudder for ej at glemme de rødlige og ferskenfarvede rouges, der alt sammen har magnetemballage, så de på kunstnerisk vis kan sætte sammen til en hel makeuphær.

 

 

Læs også: Fenty Beauty: Alt, du skal vide om Rihannas nye makeupmærke

 

En makeupkollektion, som samlede lange fankøer foran Sephora på lanceringsdagen, og som har høstet stor ros fra diverse makeupanmeldere til trods for, at der særligt var to ting, som mange efterlyste: For hvordan kunne Rihanna lancere en makeuplinje uden læbestift og øjenskygge?

 

 

Det er derfor til stor glæde, at Rihanna og Fenty Beauty netop har løftet sløret for endnu en makeupkollektion, der inkluderer de netop savnede øjenskyggepaletter og læbestifter!

 

Den nye kollektion får navnet ‘Galaxy Collection’ og præsenteres som Rihannas første ‘Holiday Collection’ og lander i butikkerne d. 13. oktober.

 

Indtil videre er følgende billeder af kollektionen afsløret: 

 

I Galaxy-kollektionen finder du hele 11 produkter: tre tredimensionelle lipglosses, to flydende eyelinere, fire twist-up læbestifter, en ny øjenskygge pensel og ikke mindst en favorabel øjenskyggepalet med hele 14 funklende øjenskyggefarver!

 

Læs også: Skønhedsredaktøren: 10 september-favoritter

 

Og ligesom vi kender Rihannas evindeligt mange looks, der spænder fra sporty coolgirl til glamourøs diamantdronning, er også emballagen på den nye makeuplancering komplet forskellig fra det første vi så, som bød på matte lyserøde nuancer. Den nye Galaxy Collection er nemlig et farvemekka med metalliske nuancer, som sender os på en rejse til de ukendte galakser.

 

 

Psst… Du finder Rihannas nye makeupkollektion The Holiday Collection i Sephora i Illum fra den 13. oktober 2017. 

Læs også: Fenty Beauty: Alt, du skal vide om Rihannas nye makeupmærke

Shoppegalleri: 10 lækre nederdele

Selvom efteråret er over os, og du pakker dig ind i flere lag, er det stadig sæson for kortere længder, når du kombinerer din chunky strik med en cool nederdel.

 

Læs også: Shoppeguide: 10 statement-øreringe der pifter dit outfit op

 

For denne sæson byder på alt fra de fineste og florlette nederdele til de mere rå af slagsen i lækre skindmaterialer såvel som de chunky versioner med spænde som key-detalje – og hvad angår længden, finder du både de ultra korte og de knælange snit.

 

 

Læs også: Johannes favoritter: 10 budgetfund til en koldere september

 

Der er plads til det hele. Så hvad enten du foretrækker det cool rockchik look eller den feminine boheme stil, er det bare med at investere i en af efterårets pæne nederdele, hvor både lak og læder såvel som volanter og blomsterprint er at spotte denne sæson!

 

Kig med i galleriet nedenfor og find din favorit blandt moderedaktørens udvalgte…

 

 

Favoritter: Efterårets smukkeste boligfund

Som sommeren er gået på hæld er vi langsomt trukket inden døre og efterårets ankomst er den perfekte anledning til at shoppe nyt til dit hjem. 

Inspireret af årstidens gyldne toner har vi samlet bløde tekstiler og fine træmøbler der med varme afdæmpede farver inviterer indenfor til hyggelige stunder i ly fra regnfulde dage. 

Læs også: Cocktail-hour: 10 favoritter til din barvogn

Se ELLE Decorations efterårsfavoritter i galleriet herunder. 

Gigi Hadid kommer til Danmark: Her kan du opleve hende!

Alle taler om #Tommynow-showet, der under tirsdagens show til London Fashion Week, lagde den engeslek hovedstad – for ikke at nævne den internationale modepresse – ned. På runwayen der var sat op som en moderne Cirque de Solei, første topmodellen Gigi Hadid (som altid) an, og åbnede og lukkede showet med et brag! That girl knows how to rock!

… Og snart går turen fra catwalken til København! Gigi Hadid kommer nemlig til vores danske hovedstad for at promovere sin nye TommyxGigi kollektion. 

Læs også: Moderedaktøren: Her er mine favorit-looks fra Tommy Hilfiger showet i London

Ja, du læste rigtigt. Gigi takes Denmark, og gæster Magasin i København for at fejre, at #TommyxGigi efterårskollektionen nu kan plukkes af bøjlerne i Tommy Hilfigers butikker. Så hvis du drømmer om et glimt af verdensstjernen er det bare med at sætte kursen mod Magasin den 23. september, når Miss Hadid arriverer. 

Du kan være heldig at se Gigi Hadid fra kl. 15:30 i Magasin på Kongens Nytorv, hvor hun vil fejre sin nye kollektion. Derudover vil der dagen igennem være aktiviteter, konkurrencer og masser af overraskelser i Tommy Hilfigers pop-up-shop i stuetagen i Magasin. Så der er næsten ingen undskyldning for ikke at lægge vejen forbi lørdag d. 23. september.

Moderedaktøren: 6 højdepunkter fra modeugen i London

Først New York, så London, og nu er den tredje internationale modeuge allerede på sit højeste i Milano. Vi når knap at fæstes ved begivenhederne, før modens flygtige ånd drager os videre til næste stop, men lad os alligevel dvæle ved London et øjeblik!

 

 

For ELLEs moderedaktør, Josephine Aarkrogh, var blandt de fashionistaer, der fulgte med på første række til de største modedesigneres SS18-shows, og som deltog i de fineste middagsarrangementer til London Fashion Week 2017.

 

Læs også: Chefredaktricen: 5 højdepunkter fra modeugen i New York

 

En modeuge, der selvfølgelig var spækket med inspirerende shows, og hvor de engelske designere viste brillerende kollektioner på catwalken, når alt fra JW Anderson til Tommy Hilfiger og Burberry var på programmet. 

 

Særligt udmærkede Burberry sig denne sæson ved at afholde show i en ny, men ikke mindst smuk lokation, nemlig et gammelt renoveret hus i Clerkenwell, hvor referencen fra gammelt til nyt også var at spotte på catwalken, hvor de gamle Burberry-tern blev vist i en ny, smuk fortolkning.

 

Og selvfølgelig blev der modeugerne tro serveret champagne i lange baner, hvor blandt andet M.i.h Jeans holdt en hemmelig fest, og Cos inviterede til 10-års jubilæum i det storslåede The National Gallery – selvfølgelig alt sammen ’by invitation only’…

 

Læs også: Kom med på første række til Gucci-show live fra Milano

 

Ja! Der er ingen tvivl om at modeugen i London på alle måder var en fest, og vi har samlet Josephines highlights fra ugen, så du kan genopleve suset fra London Fashion Week lige her!

 

 

 

ELLEs Fashion Director Josephine Aarkrogh: Her er mine favoritlooks fra Tommy Hilfiger showet

‘The Roundhouse’ i London har gennem tidernes løb lagt lokaler til lidt af hvert. Her afholdt The Doors deres første koncert i London tilbage i 1968, og også rocklegender som David Bowie og Jimi Hendrix har før fyldt stedet med mindeværdige koncerter.

Under modeugen i London i september 2017 var det dog et andet show, som The Roundhouse lagde rammerne til. Her gav Tommy Hilfiger nemlig en vaskeægte performance med sit ekstravagante fashion show, der sent vil gå i glemmebogen, og som på mange måder da også mindede om en rockkoncert med rå biker-referencer i de looks, der blev vist frem på catwalken.  

Hvis Tommy Hilfiger showet var en koncert, så var modellen Gigi Hadid forsangeren, som sørgede for at åbne showet med et brag. Også hendes søster Bella og hendes bror Anwar gik ned af catwalken i de nyeste Hilfiger-kreationer.

Læs også: ELLE-redaktionen: Her er vores favoritlooks fra Copenhagen Fashion Week SS18

Kollektionen havde da også kærlige referencer til stedets rockhistorie, og ELLEs Fashion Director, Josephine Aarkrogh, beskriver kollektionen som ”punket og rocket” med looks, der blandt andet bød på masser af tern og materialer i både læder og denim.

Tommy Hilfiger showet understreger dermed en mere cool og rå udgave af den ’Tommy Girl’ vi kender, men som Josephine Aarkrogh slår fast: ”Det klæder hende nu ret godt!”

Psst…! Se eller gense hele #TommyNow-showet her – og shop alle looks direkte fra videoen!

Og ”hun” var under modeshowet modellen, der ikke er til at komme udenom for tiden (og heldigvis for det!), nemlig Gigi Hadid. Også vores egen Josephine Skriver var til at spotte på catwalken, som strakte sig over flere etager. Modeshowet, som havde en Cirque de Solei-lignende vibe, overraskede afslutningsvis med akrobatiske opvisninger – og en optræden fra bandet The Chainsmokers – What a night! 

Josephine Aarkrogh har her samlet sine absolut yndlings-looks fra kollektionen, som er fyldt med lækkert overtøj og masser af sportswear-referencer. Prikken over i’et for Josephine Aarkrogh var dog det feminine metallic blomsterprint, som blandt andet blev båret af Bella Hadid.

Psst! Swipe dig gennem galleriet for at se alle ELLEs Fashion Directors favoritlooks…