Chefredaktricen: 5 højdepunkter fra modeugen i New York
Af Emilie Bech Zerlang - 18/09/2017
Home / Mode / Modeugen / Chefredaktricen: 5 højdepunkter fra modeugen i New York
ELLEs chefredaktrice, Cecilie Ingdal, er retur fra den første af de internationale modeuger denne sæson. Her deler hun sine 5 highlights fra New York Fashion Week, som særligt stod i mangfoldighedens tegn krydret med en masse danske modeller på catwalken...
New York Fashion Week was… a blast! I hvert fald hvis du spørger ELLEs chefredaktrice, Cecilie Ingdal, som netop er vendt hjem efter 5 solrige dage i New York til New York Fashion Week.
Modeugen i New York er den første i rækken af internationale modeuger denne sæson, og traditionen tro åbnede de amerikanske modehuse og designere SS18-moden med et brag!
Ugen startede med shows fra Calvin Klein, hvor den kreative chefdesigner Raf Simons viste sin anden kollektion for modehuset, som på mange måder havde referencer til en amerikansk horrorfilm med blodrøde og sorte nuancer samt Alexander Wang som åbnende lørdagen aften med sit #WangFest show. Her tourede modellerne Manhatten rundt i partybus, før de endte i Brooklyn, hvor kollektionen blev vist frem på åben gade – og modellerne, som gik under #WangSquad bestod selvfølgelig af nogle af tidens største it-modeller; Kendall Jenner, Bella Hadid, Anna Ewers og – prikken over i’et; it-model og “the next model to watch” Cindy Crawford-datter, Kaia Gerber, som havde sin runway debut og åbnede showet.
De efterfølgende dage stod der shows fra blandt andre Zadig & Voltaire, Victoria Beckham, Michael Kors og Marc Jacobs på programmet – og fælles for de fire shows? De er alle sammen på chefredatricens liste over highlights fra modeugen i New York.
Find ud af, hvorfor ovenstående shows blev en af del af Cecilies highlights fra New York Fashion Week i galleriet nedenfor…
Foto: All Over Press
Michael Kors SS18-showet stod i den grad i mangfoldighedens tegn med modeller i alle farver, faconer og aldre; Fra den 'pensionerede' supermodel Carolyn Murphy, tidens hotteste plus-size model Ashley Graham, muslimske Bella Hadid og Bruce Jenner-datter Kendall til afro-amerikanske Joans Smalls. Frontrow sad ingen ringere end selveste Nicole Kidman, Naomi Watts og Cathrine Zeta Jones, og der var som ALTID god energi over showet, der blev akkompagneret af den amerikanske sing-a-song-writer Sara Bareilles ved både piano og mikrofon – og hun lagde ud med ’Sittin’ on the dock of the bay …wastin’ time’ – og da rockede selv fru Kidman med! På alle måder et fantastisk show.
Foto: All Over Press
Søndag stod i Beckhams tegn, og jeg ELLEskede alt ved den kollektion. Og den familie! Mr. Beckham og parrets ældste søn, Brooklyn (der i øvrigt netop har udgivet sin foto-bog, som man kunne få signeret i Urban Outfitters i tirsdags) var naturligvis til stede under showet, og senere samme dag stødte jeg ind i dem ved Balthazar, hvor ca. hele gaden var blokeret af Beckham-fans. Og selvom hele Victoria Beckhams SS18-kollektion var smukkere end smuk, så var det især hendes moderne Askepot-stiletter i grøn, som alles øjne var på. Yes, please!
Foto: All Over Press
Zadig & Voltaire fremviste den smukkeste SS18-kollektion med masser af sensuelle og flagrende kjoler, cool suits, off shoulder, see through materialer og hvid, sort og army tilsat stærke dryp af den ny 'pink', lilla og den stærke grønne.
Foto: All Over Press
Et højdepunkt under New York Fashion Week var uden tvivl også det faktum, at de danske modeller var overalt på catwalken - så kæmpe highfive til Sophie Rask, Vincent Beier, Nina Marker, Sarah Dahll og Lulu Leika, som jeg spottede under flere shows, herunder Zimmermann, Coach, Prabal Gurung, Carolina Herrera og Victoria Beckham.
Foto: All Over Press
Afslutningen på modeugen i New York stod Marc Jacobs for - og hvilken afslutning! På slaget 18.00 startede showet i den kæmpe Park Avenue Armory-sal med et model-cast, der talte alle fra Gigi og Kendall til modeugens hotteste, Kaia Gerber. Alle modellerne gik uden musik og kun til lyden af deres rungede gang. Virkelig effektfuldt til den farverige, grungede kollektion, som også var spot on! Afslutningen på showet havde til gengæld lyd (en arie fra 90’-filmen Diva) og var stærk med alle modeller i en lang march gennem den store sal.