Opskrift: Talisker Skye cocktail med tranebær, ananas og rooibos te

It’s cocktail o’clock! Med decembers mange julefester og nytåret lige rundt om hjørnet er det tid til hjemmelavet cocktails.

Vi har allieret os med bartenderen Mate Csatlos, som netop har vundet World Class-titlen om den 2. bedste bartender i verden og fået ham til at dele et par cocktail-opskrifter med os. 

Den første cocktail, han præsenterede os for, var den cremede og lækre tiramisu-cocktail med marcarponecreme, der smager som en drøm, og nu er tiden kommet til en mere frisk og frugtet cocktail af slagsen – perfekt at servere for dine veninder til julefesten eller til nytårsaften. 

Mate Csatlos deler opskriften på en whisky-cocktail med tranebær, ananas og rooibos te. 

Hvis du endnu ikke har prøvet en whisky-cocktail, så er denne cocktail en virkelig god måde at blive introduceret på.

Blandingen af whiskyen og tranebær- og ananasjuicen sammen med lidt vaniljesirup gør nemlig at smagen bliver sødlig, frisk og frugtet, som du måsker er ‘vant til’ fra cocktails, som er lavet med vodka eller rom. 

Opskrift: Talisker Skye-cocktail

(1 drink)

Det skal du bruge:

  • 35 ml Talisker Skye
  • 10 ml vaniljesyrup
  • 1 tsk. rooibos tea
  • 20 ml tranebærjuice
  • 40 ml  ananasjuice
  • 10 ml rødvin

​Topping: 1 skive ananas & roiboos tea

Sådan gør du: 

Put alle ingredienserne i en shaker og shake det hele. Hæld blandingen i et højt glas og top med lidt ananas og rooibos te.

… Og derefter er der ikke andet end at sige velbekomme og god fest!

ELLEfit – Træningsvideo 22

Kickstart weekenden med en tur i træningscenteret eller i stuen i selskab med disse 3 øvelser, som ELLEs Health Editor Stephanie Bang og vores ELLEfit-træner Joanna Scharlett har sammensat til dig i ugens ELLEfit-video.

Øvelse 3: Bred push up: 10 gentagelser af 3 set

Stå i en høj planke med godt spænd i din core. Placer skiftevis din ene hånd skråt væk fra dig selv og gå så langt ned i en bred push up som du kan, og gå tilbage til planken.

Øvelse 2: Sideplanke med twist: 10 gentagelser af 4 set

Læg dig på din ene underarm, placer dine fødder ovenpå hinanden og løft dig op i en sideplanke. Brug din modsatte arm til at twiste overkroppen ind under dig selv og løft derefter hånden lige op i luften, mens du twister tilbage til din sideplanke. Spænd godt i coren for at holde balancen. Lav 2 runder af 10 gentagelser på hver arm.

Øvelse 3: Skulderbro: 10 gentagelser af 3 set

Sæt dig op af en bænk og placer skuldrene på kanten. Sæt dine fødder tæt ind mod dig selv og løft dig op i en vandret linje med fødderne placeret i jorden og uden at røre jorden med balderne.

Lad dig guide af ELLEfit-træner Joanna Scharlett og ELLEs Health Editor Stephanie Bang i videoen herunder:

NB: Find alle vores ELLEfit videoer samlet HER

 

Psst…! Følg ELLEs sundhedsprofil @ELLEsundhed på Instagram, hvor du kan finde alle ELLEfit træningsvideoer. Vi tilføjer en ny video hver uge, som du kan gemme i dit Instagram-arkiv med ‘bogmærke-funktionen’, så du altid har ugens øvelser lige ved hånden, når du skal træne.

 

ELLEfit er ELLE-redaktionens nyeste træningstiltag, hvor vi hver uge deler en træningsvideo med tre øvelser, som du kan lade dig selv og din træning inspirere af. ELLEfit er lavet i samarbejde med en række sponsorer inden for træning og sundhed, som alle vil bidrage med brugbare tips inden for sundhed og træning, herunder sund mad, skønhedsprodukter til en aktiv livsstil, træningstøj og kosttilskud. ELLEfits 5 samarbejdspartnere er Kildevæld, Vichy, adidas, Urtekram og Puori. Stay tuned!  

Min december: Yvonne Koné

Julen er og bliver bare magisk! En højtid midt i vintermørket, hvor varme drikke, italienske julekager og glitrende grantræer lyser op og skaber stemning. Ekstra fint bliver det, når du med stjerner og skrøbelige julekugler lader julestemningen flytte ind i dit hjem og ikke mindst åbner dine døre for venner og familie. ELLE Decoration har i løbet af december mødt 5 skønne kvinder, der fortæller, hvordan julen ser ud i deres univers.

 

 

I denne uge kan du møde designer Yvonne Koné, hvis smukke sko og tasker i de fineste nuancer vi ikke kan få nok af. Julepynt er der ikke meget af i Yvonnes hjem i København, for december handler meget mere om at finde tid til venner og familie. Læs med her: 

 

Har du noget særligt du altid gør i december?

 

I de seneste seks år, hvor jeg har haft min egen virksomhed, har december altid har været årets vigtigste måned rent arbejdsmæssigt, så derfor prøver jeg at minimere de sociale aktiviteter. Men jeg elsker at lave adventsgaver til min familie og benytter gerne enhver lejlighed til at drikke gløgg, spise æbleskiver og vaniljekranse en masse. En fast tradition er også blevet, at min butik får besøg af vores taskeproducent, Filippo, fra Italien, der som en julegave til vores loyale kunder kommer og sætter initialer i deres tasker. Han er blevet en ven af familien, så derfor er hans besøg med til at gøre december ekstra hyggelig.

 

Hvilke traditioner er det ikke rigtig jul uden?

 

Vi holder hvert år en sammenskuds-julefrokost for vores venner, hvor alle selv medbringer en ret til bordet, og vi endelig har tid til at se hinanden. Det har vi gjort de sidste 14 år, men i år er det glippet, og det føles som et afsavn og som om december ikke er rigtigt indviet.

 

Hvordan ser dit hjem ud når vi nærmer os d. 24. december? 

 

Bortset fra et juletræ med julekugler og mine børns hjemmelavede julepynt, der efterhånden er så gammelt, at de synes det er pinligt at jeg fortsat insisterer på at hænge det op, er der ikke en synlig skygge af jul i vores hjem. For mig kommer den bedste julestemning ved at have god tid til at købe julegaver, hygge derhjemme og bage de årlige julesmåkager med mine børn. Den største luksus er ubetinget god tid i december, fordi måneden uundgåeligt er en travl måned, men når den er forberedt, er det samtidig den hyggeligste og mest positive måned.

 

 

Har du et stykke julepynt der altid kommer frem?

 

Jeg er ikke den store samler, men mine julekugler, jeg har arvet af mine bedsteforældre, sætter jeg stor pris på. Jeg elskede at holde jul hos mine bedsteforældre, hvor min morfar selv fældede træet i et lille stykke skov, han havde bag sit hus, hvorefter jeg pyntede træet med min mormor. Jeg genoplever den samme stemning, hver gang jeg pakker de selvsamme glaskugler ud og mindes min barndoms juleaftener, som jeg elskede.

 

Hvilke boligitems ønsker du dig til dit hjem i 2018?

 

Jeg ønsker mig altid et klassik sæt sengetøj i egyptisk bomuld fra Geismars, da kvaliteten holder i årevis, og der ikke findes noget som at putte sig i en seng med sprødt, kridhvidt sengetøj. Derudover er det blevet tid til at omrokere og starte forfra i vores bolig. Jeg maler nye farver en gang om året, men sprang over sidste år, så nu glæder jeg mig ekstra meget til at tage stilling til hvilke farver -og ikke mindst hvilken sofa – vi skal have

 

Psst… se sengetøjet Yvonne ønsker sig her…

 

Foto: PR

'Satinvævet, smal stribe hvid', sengetøj i egyptisk bomuld, Geismars

Pudebetræk, fra 275 kr. 

Dyne, fra 1.220 kr.

Årets sidste fester: 20 drømmende og dekadente items i velour

Hver sæson byder på et materiale, der ikke er til at komme udenom. Denne magiske december måned er det velour, du kan spotte på de fleste items; lige fra tasker til blazere.

Velour er indbegrebet af dekadence og passer perfekt ind i vinterens mere tunge og ekstravagante festgarderobe, hvor more is more er det magiske mantra, der danner ramme for aftenens dresscode.

Når mørket falder på og champagnepropperne poppes, skal du derfor være iført det bløde og luksuriøse materiale, om end det er i form af en farverig clutch eller et par pyntesyge hæle.

Læs også: Årets sidste fester: 20 sorte og funklende favoritter 

Slut af med et strejf af en fløjlsblød læbestift eller et pift af ‘Velvet Orchid’, og du er klar til at indtage dansegulvet som den fashionable stjerne du er.

Swipe dig gennem galleriet nedenfor og se de 20 dekadente items i velour, som ELLEs moderedaktion drømmer om denne december…

Nu kan du købe Céline online

Hvis der er ét fransk vi længe har sukket efter at kunne shoppe online, er det Céline – og det hvad enten det gælder om at få fingrene i den ikoniske ‘Phantom Bag’, den nyere ‘Trotteur Bag’ eller deres smukke rå barok-øreringe, som de fremviste på deres SS17-catwalk.

Og endelig har det franske modehus hørt vores bønner!

Céline har nemlig netop åbnet op for muligheden for at shoppe online – i første omgang dog kun med afsendelse til adresser i Frankrig.

Men mon ikke det franske modehus snart opdager, hvor stor efterspørgslen bliver blandt de franske fashionistaer, og derefter åbner op for worldwide shipping, så vi også kan tilføje et strej af den franske elegance til klædeskabet med et enkelt klik online?

Fingers crossed!

www.celine.com kan du pt. finde alt fra Célines kollektion – fra alle Ready-to-Wear-kollektioner, tasker og smykker til alle de smukke to-die-for sko.

Mens vi venter på, at det bliver muligt at shippe til Danmark også, kan vi jo passende starte ønskelisten.

… Hvad drømmer du om at tilføje garderoben?

Giv 4, 8 eller 12 måneders abonnement på ELLE i julegave

Julen varer længe… Men et abonnement på ELLE varer længere!

 

Så forlæng følelsen af at blive forkælet til langt efter den 24. december – vælg mellem fire, otte og 12 måneders abonnement, hvor ELLE kommer ind ad døren hver måned hos den, du holder af.

 

Du får også ELLE Decoratoion med hver 2. måned. 

 

Klik ind på ELLE.dk/julegave eller ring på 72342088 og vælg mellem de forskellige abonnementstilbud: 

 

4 nr. for 150 kr.

8 nr. for 300 kr.

12 nr. for 450 kr.

 

 

Du sparer op til 48 % og abonnementet udløber automatisk, når de 4, 8 eller 12 måneder er gået!

 

Shoppegalleri: 10 feminine stiletter til julens fester

De høje, feminie sko er en evig garderobeklassiker. Skoen er super feminin i sig selv og kan gøre underværker for både ben og holdning.

… Og så sørger skoen jo desuden for at tilføje de dér ekstra centimeter, som de fleste af os dødelige går rundt og sukker efter!

Julen er højtiden for fester, hvor man gerne må gå all-in på både makeup, smykker, glitrende kjoler og sko. For de helt perfekte sko fungerer som kirsebærret på toppen og pifter ethvert look op på smukkeste vis.

Det er altså lige nu, der er ekstra mange gode grunde til at investere i et par nye stiletter. Og mon ikke du altid kan finde plads til nye sko, uanset hvor mange par stiletter din garderobe allerede besidder?

  

De feminine stiletter er dog ikke kun forbeholdt festbrug men kan ligeså vel benyttes i en hverdag på kontoret eller til en date. Brug dem med en casual strik og et par højtaljede, brede bukser for et lækkert workwear-outfit eller med et par straight cut jeans og en sprød, nystrøget skjorte i hvid for et mere cool hverdagslook.

Læs også: Shoppegalleri: 10 festlige kjoler til hverdagsbrug 

Swipe dig gennem galleriet nedenfor, hvor ELLEs moderedaktion har samlet deres 10 bedste bud på smukke, feminine stilletter, som vi selv sukker efter at eje…

Endelig! Swarovski har åbnet deres første flagship store i Danmark

I mere end 100 år har Swarovski skabt ikoniske krystalsmykker. Og man har, her i Danmark, ikke kunne købe funklende Swarovski-smykker i deres egen forretning. Indtil nu.

Nu har den eksklusive forretning nemlig slået dørene op til en flagship store på Fisketorvet i København. Butikken bliver den første af mange forretninger, som virksomheden forventer at åbne i Danmark og Sverige i løbet af de næste år.

Den nye butik på Fisketorvet kan måske bedst beskrives som en fortryllende krystalskov og rummer alt, hvad man forbinder med Swarovskis magiske og funklende univers.

Her byder kaskader af lys, glimmer og masser af raffinerede smykker dig velkommen i en overdådig blanding af smykker, interiør og ure til både mænd og kvinder.

“Den måde, vi indretter butikkerne, er ikke kun en fantastisk illustration af Swarovskis moderne vision og æstetik. Butiksmiljøet er også en perfekt platform for os til at dele vores glæde ved kreativitet og overraskelser,” udtaler adm. direktør Robert Buchbauer i en pressemeddelelse om den særlige måde, Swarovski-butikkerne er indrettet.

Så skynd dig afsted med en, som skal forkæles (eller forkæle dig!) – for kunne Swarovskis tidspunkt for den nye butiksåbning være bedre, end her op til jul? Næppe! 

 

 

Forfatteren bag Sex and the City afslører: Derfor valgte Carrie Mr. Big i stedet for Aidan

Er du team Aidan eller team Big?

Mange undrer sig sikkert stadig over, hvorfor Aidan ikke vandt Carries hjerte i (aller)sidste ende. Nu har forfatteren bag serie-succesen, Candace Bushnell, afsløret, at det faktisk var hendes mor, som havde stor indflydelse på, hvordan fortællingen endte – og at hun altid havde været #teambig. 

Til det amerikanske nyhedsmedie Us Weekly fortæller Candace Bushnell, at moderen aldrig havde lagt skjul på sin foragt overfor Aidan, da hendes datter skrev de essays, der lagde grund til den semi-fiktive fortælling om Carrie, Samantha, Miranda og Charlotte.

Som Candace forklarer i interviewet: “Når jeg var hjemme og besøge mine forældre, ville min mor sige ‘hvorfor er Carrie sammen med Aidan og ikke Mr. Big? Du bliver nødt til at få Aidan ryddet af vejen!'”

Moderens indflydelse fik altså store konsekvenser for, hvordan det gik Carrie og Aidan, som mange satc-fans stadig ser som definitionen på drømmemanden – både for Carrie men så sandelig også for dem selv.

Læs også: Her er den oprindelige introsekvens til Sex and the City

Og Carrie og Mr. Big levede (forhåbentligt) lykkeligt til deres dages ende. Vi håber, at Aidan gjorde det samme – selvom det ikke blev med Carrie.

Psst.. Dog vil vi nok altid have et crush på Aidan. Swipe dig gennem galleriet for at se ham, og 19 andre manderoller, som altid vil have en helt særlig plads i vores hjerter…

Favoritter: 10 kalendere til det nye år

I december står alting i julens tegn, men om få uger tager vi hul på et nyt år og måske du allerede går og glæder dig til hvad 2018 byder på af rejser, fester og fødselsdagsfejringer? 

Indimellem alt det sjove gemmer sig også en (ofte) travl hverdag med aftaler og gøremål, som du gerne skal have et overblik over. Måske du, som mange andre, er hoppet med på tech-bølgen, og organiserer dit liv med Outlook eller din iPhone-kalender – men der er nu også noget fint over en klassisk kalender i papir. 

Læs også: Min december: Marie Worsaae

Kloge hoveder siger endda, at du i større grad husker på dine aftaler, hvis du har skrevet dem ned i hånden – så vi slår gerne et slag for den analoge kalender, hvor du med sirlig håndskrift kan notere hvad dine uger og måneder byder på. Måske forventningens glæde stiger bare en smule, når du bladre igennem de fyldte sider?

Giv ELLE i julegave | Gave-abonnement fra 150 kroner – KØB HER

Du kan også gå hen og forelske dig i en kalender af udseendet alene, for der findes mange smukke bud, der foruden at holde styr på dit liv, også pynter noget så fint på dit skrivebord.

I galleriet har vi samlet 10 fine kalendere – klik dig igennem og find din egen favorit… 

 

Skønhedsredaktionen guider: Flotte julenegle

I decembers magiske julemåned er det højtid for at gøre en ekstra indsats; at gøre en ekstra indsats for, at finde den rette gave til manden, der har alt. At gøre en særlig indsats for at finde den helt perfekte kjole til nytårsaften.

December måned er nemlig måneden, hvor du gør lidt mere ud af alting – om det så handler om gaveindpakning eller om at vælge de rette stiletter til festkjolen. 

 

Når det kommer til dit beauty-look til årets sidste fester, skal alt ned til mindste detalje være lækkert. Og hertil gælder naturligvis, at du også skal gøre en ekstra indsats, når det kommer til dine negle. Du har hele 10 af dem på hænderne (plus 10 på fødderne hvis du vælger åbne sko), og hver enkelt skal også mærke, at det er jul. 

Læs også: ELLE guider til festens flotteste makeup: Glimmer, glimmer, glimmer! 

Så når julefrokost-invitationerne tikker ind, og tanken om det rette outfit og beauty-look melder sig, julestressen mærkes, og du måske føler dig idéløs et svagt øjeblik; så har ELLEs skønhedsredaktion her gjort det nemt for dig at vælge julens flotteste negle. For negle er bare lidt smukkere, og skinner lidt skarpere, når de er velplejede, og når det er tydeligt, at de er blevet tilgodeset. 

Swipe dig gennem de neglelakker, som ELLEs skønhedsredaktion drømmer om at forkæle neglene med i denne måned. I de fem forskellige kategorier er der inspiration nok at hente – hvad end du er til den klassiske røde version eller til glimmer og glamour. 

Psst… Klik på banneret herunder for at sikre dig årets bedste julegave til hende, du holder mest af – gaven varmer langt ind i det nye år. 

Hvilken topmodel ligner Tommy Hilfigers nye Barbie?

Barbie har haft mange udtryk: Malibu Barbie, Exotic Barbie, Madonna Barbie… Listen kan blive ved. Uanset om det er en Disney prinsesse, en sangerinde eller sågar en rigtig prinsesse, er der stort set ikke det (stil)ikon, der ikke er blevet foreviget i plastik af legetøjsfabrikanten Matell.

Men det er ikke kun fun and games. Faktisk findes der en helt special-linje inden for Barbie-universet, hvor flere store designere har lagt navn til at skabe udsøgte kreationer i miniature til den smaltaljede dukke, og samlere har stået i kø, for at få et af de eksklusive signatureksemplarer. I 1995 skabte Dior en drøm af et Barbie kostume til signaturlinjen, og store navne som Moschino, Herve Leger og ikke mindst Karl Lagerfeld har alle klædt den ultra-chikke plastik-fashionista på. Desuden har skokongen Christian Louboutin designet en hel kollektion af ministilletter med røde såler eksklusivt til Barbie.

Med andre ord: Barbie er et stilikon, som ikke er til at komme uden om – og det har hun været lige siden 1959. Derfor er det kun oplagt, at nutidens designere og ikke mindst it-girls, slår pjalterne sammen med den veldrejede dukke.

Enter, Tommy Hilfiger: Siden det amerikanske brand Tommy Hilfiger i 2016 shanghajede tidens største modelstjerneskud, Gigi Hadid, som deres ansigt, har der ikke været stille omkring brandet. Deres TommyxGigi kollektioner er blevet revet af hylderne og deres shows har sat nye højder for see-now-buy-now mulighederne. Og nu kommer der (selvfølgelig) også en Barbie…

Men det er ikke en hvilken som helst Barbie, for nok har den et cool TommyxGigi outfit på, men ansigtet er også tilpasset, så dukken ligner Miss Hadid til forveksling.

Kan du se ligheden?

Foto: PR

Nu venter vi bare på, at der også kommer en Bella eller en Kendall, så Gigi Hadid kan få sit girl squad på plads i plastikland.

Tommy X Gigi Barbie-dukken er designet i samarbejde med Tommy Hilfiger, og fejrer det uforglemmelige catwalk øjeblik, hvor Gigi Hadid blev introduceret som global brandambassadør for Tommy Hilfiger. Dukken er stylet i en klassisk marineblå Tommy Hilfiger hoodie, hvide shorts og hvide slip-on sneakers, der matcher Gigi Hadids look fra Tommy-showet AW16. 

… Og hvis du vil have lidt Gigi i live action, så se videoen nedenfor, fra da Gigi Hadid besøgte København og ELLE mødte hende til en lille snak om de ting, man ellers ikke vidste om verdensstjernen…