Jason Wu har designet sin sidste kollektion for Hugo Boss

Jason Wu, den 36-årige designer, som er født i Taiwan, har de seneste fem år stået i spidsen for kvindekollektionerne ved Hugo Boss. Her har hans personlige signatur beriget kollektionerne, som har sat nye standarder for fashionabel og feminin beklædning.

Men nu, efter fem år, slutter Jason Wu’s æra ved Hugo Boss. Designeren, der udover at designe for Hugo Boss også er kendt for at designe kjoler til USA’s tidligere førstedame Michelle Obama, vil istedet koncentrere sig fuldt ud om sit eget brand.

Derfor blev Jason Wu’s sidste womenswear kollektion præsenteret under modeugen i New York, og dette modeshow markerede altså hans afgang som Artistic Director for Boss Womenswear. Om sin beslutning udtaler Jason Wu:

”De fem år, jeg har været hos Hugo Boss, har været en spændende tid for mig. Jeg er særlig taknemmelig for hele Boss Womenswear teamet – for deres passion, deres dedikation og ikke mindst for de fantastiske modeshows og events, som vi sammen has skabt. Nu er tiden kommet, hvor jeg fuldt ud skal koncentrere mig om mit eget brand.”

Læs også: Kom med backstage til Copenhagen Fashion Week 

Jason Wu har siden juni 2013 sat sit personlige præg på kollektionerne og formet Boss Womenswear som vi kender det i dag.

Hugo Boss har endnu ikke offentliggjort, hvem der skal træde til i stedet for Jason Wu. 

Se Jason Wu’s allersidste womenswear-kollektion for Hugo Boss i galleriet nedenfor.

Psst… Mangler du en last-minute valentinsgave til kvinden i dit liv? Giv et ELLE-abonnement fra 150 kr. ved at klikke på banneret herunder.

Få Bella Hadids sofistikerede ‘on-the-run’-look på budget

It-girl og supermodel, Bella Hadid, har om nogen fundet nøglen til det feminine, sporty og afslappede look, og med et miks af feminine lag og rå detaljer tryller hun gang på gang et lækkert og casual outfit frem.

Under de internationale modeuger er Bella Hadid fast inventar på de største modehuses catwalks, og hun er nærmest uundgåelig i streetstyle-billedet! For Bella formår om nogen at iklæde sig et lækkert on the run-outfit og samtidig ligne en million…

Læs også: Skønhedsredaktøren: 10 februar-favoritter

Når den yngste Hadid-søster ikke er iført sexede lårlange støvler, der fremhæver hendes misundelsesværdige, lange ben, ses hun oftest i mere casual outfits bestående af fede sneakers og crop tops.

ELLEs moderedaktionen har afkodet stilen og fundet 10 items, så du kan få et outstanding og cool look som Bella Hadid – endda på budget!

Her ses Bella i et gråt, feminint og klassisk outfit. Den grå kjole fremhæver hendes flotte figur, mens den åbne trenchcoat bløder det stramtsiddende look lidt op.

Hun har tilføjet noget attitude i form af transparente solbriller og røde læber – for ikke at glemme den stramme, opsatte knold i nakken. Disse detaljer står i kontrast til det ellers klassiske og ladylike look, men det fungerer for Bella – og det vil det stensikkert også for dig!

Swipe igennem galleriet nedenfor for at se de 10 lækre items, der er inspireret af Bella Hadids cool look: 

Se de kendtes vilde babynavne

Kylie Jenner har netop offentliggjort navnet på sin datter, Stormi, og med valget af det lidt mere end specielle navn, følger Kylie i søsteren, Kims, fodspor. Kim Kardashian og Kanye West er efterhånden kendt for at give deres børn nogle meget kreative navne – men faktisk er de langt fra de eneste!

Hollywoodstjernernes børn er i mediernes søgelys, fra den første gang de kommer udenfor en dør, og bliver mødt af paparazziernes blitz – og måske er det derfor, at stjerner som Kanye West og Jay-Z har behov for at gøre lidt ekstra ud af deres børns navne.

Læs også: 12 kendisser, der er blevet forvekslet med en anden kendt

I hvert fald er der ingen grænser for kreativiteten, når Hollywoodstjernerne skal navngive deres prinser og prinsesser – for hvorfor skulle de ikke kunne hedde præcis dét, som deres forældre mener at de er?

Prinsesse, Titan, Royal Reign, Daisy Boo, Dream eller Buddy Bear…

Vi er inde i en peiode, hvor alt er muligt, og i dag er der næsten ikke noget, som man ikke kan kalde sine børn. Men Hollywood-stjernerne er i den grad frontrunnere, når det handler om at give deres børn navne, som vil skille sig ud – resten af deres liv.

Byer, lande, blomster og farver… Ja, listen er lang, når det gælder de kendtes inspirationskilder! 

Vi har fundet de vildeste, skøreste og sjoveste navne, som de kendte har kaldt deres børn.

Scroll igennem galleriet nedenfor, for at se de vilde baby-navne – og måske en forklaring på dem. 

Livestreaming: Calvin Klein A/W18 direkte fra New York Fashion Week

Drømmer du også om at sidde front row til de største modeshows under New York Fashion Week? Så er det i dag, du har chancen, når vi streamer Calvin Kleins A/W 18 show direkte fra modeugen i New York.

Calvin Klein har været en af de helt store spillere på den internationale modescene siden 1990’erne hvor det klassiske ‘All American’ jeans-brand kom på alles læber efter de nu ikoniske kampagner med Brooke Shields, Kate Moss og Mark Wahlberg, der viste deres ‘Calvins’ frem på veldrejede kroppe. Og den trend holder stadig i dag, hvor senest Kardashian-familien poserer i det nyeste skud på #MyCalvins-kampagnen iført jeans og klassiske hvide bomulds-boxershorts. 

Læs også: Alle fem Kardashian/Jenner søstre er i frnt for ny Calvin Klein kampagne

… og nu tilbage til modeugen i New York, hvor Calvin Klein naturligvis er et household name på show-kalenderen, når den internationale modebranche valfarter til Manhattan for at aflægge rapport fra USA’s modehovedstad. Store modehuse som Alexander Wang, Proenza Schouler, Victoria Beckham og Mansur Gavriel viser deres bud på de kommende sæsoners mode under New York Fashion Week, mens streetstyle-darlingerne ikke er blege for at gå til modige ekstremer for at blive spottet af fotografernes lange linser på vej til og fra shows. 

Og du kan komme med til hele – og tilmed til et af de allermest eftertragtede shows overhovedet, når chefdesigner (og modegeniet) Raf Simons viser sin tredje kollektion for Calvin Klein. 

Showet går live tirsdag den 13. februar kl. 20.00 NY-tid – altså natten til den 14. februar kl. 02.00 dansk tid.

Tune ind og se med her lige her – eller gense det, når du vågner på Valentines Day:

7 live-optrædener, der går helt galt

Uanset hvor mange forberedelser, der er blevet gjort eller hvor mange timer, der er blevet øvet, så kan der altid ske fejl, når de store stjerner står på scenen foran os alle sammen – og det er live!

For måske er det hukommelsen, der svigter eller teknikken, der ikke er helt med på, hvad der skal ske – eller den der vildt gode idé, der måske ikke var helt så god alligevel.

Justin Timberlake, Jennifer Lawrence og Michael Jackson…

Vi har været i arkiverne og fundet 7 af de mest tåkrummende live-øjeblikke, som er gået galt – på den ene eller den anden måde.

1. Da Timberlake og Jackson skabte drama:

Da Janet Jackson og Justin Timberlake optrådte i halvlegen til den 38. udgave af Super Bowl i 2004, skabte de både røre blandt publikum og overskrifter i aviserne.

De to sangere sluttede nemlig showet af med en måske lidt for overraskende detalje, som de senere kaldte for et ’uheld’.

Til showets sidste toner tog Timberlake fat i Jacksons bh, hev dramatisk i den, og afslørede en sølvstjerne på sangerindens bryst.

Uheld eller ej? Bedøm selv…:

2. Og vinderen er: LA LA LAND!

Til Oscar-showet i 2017 skete der noget, som bare ikke må ske! Da det var tid til at kåre årets bedste film, var kuverterne blevet forvekslet, og den gyldne statuette blev givet til den forkerte film, nemlig La La Land. De medvirkende i La La Land skyndte sig begejstrede op på scenen, og det var kun i allersidste øjeblik, at det blev åbenbaret, at det var ‘Moonlight’, der var vinderen af årets Oscar for bedste film, og ikke ‘La La Land’… Se selv hvordan den situation udviklede sig her:

3. Jeg beklager dybt

Det er ikke kun til Oscar-showet, at der har været rod i konvolutterne – også Steve Harvey har prøvet at kåre den forkerte vinder.

Til Miss Universe 2015 blev den smukke deltager for Colombia først udråbt som årets vinder, indtil Steve Harvey hurtigt måtte trække det tilbage med en undskyldning… Og kåre den filippinske deltager i stedet.

Se det tåkrummende øjeblik her:

4. Når man falder med ynde

Da en af ELLEs absolut yndlings skuespillerinder, Jennifer Lawrence, vandt en gylden statuette for ’bedste skuespillerinde’, gjorde hun noget de fleste kvinder frygter. Hun faldt… Lige foran alle på sin vej op til scenen i den voluminøse Haute Couture-kjole fra Dior. Men som den charmedronning hun er, reddede hun nu situationen meget godt, gjorde hun ikke?

Se det pinlige øjeblik ved at klikke på billedet nedenfor: 

5. Happy New Year!
Da Mariah Carey indtog scenen for at ringe nytåret ind til New Years Rockin’ Eve-showet i 2017, gjorde tekniske problemer situationen ret så akavet. Den talentfulde sangerinde fik dog lov til at komme tilbage året efter, hvor hun gav den fuld gas – heldigvis! Se hvor vigtig teknologien er for et show i den akavede video nedenfor:

6. Tak skal I have!

Da MTV Video Music Awards i 2002 blev holdt på kongen af pops fødselsdag, blev der lavet en speciel kage til anledningen. Britney Spears havde fået æren af at overrække fødselsdagskagen til Michael Jackson, og i hendes korte tale fik hun omtalt ham som ’årtusindets kunstner’. Det misforstod Michael Jackson, som troede at han var blevet overrakt en pris for at være ’årtusindets kunster’.  Han begyndte derfor at holde en takketale – for en pris som slet ikke fandtes…

7. Ups!

Da Neil Harris var vært for Tony Awards i 2011, var det aftalt på forhånd, at skuespillerinden, Brooke Shields, skulle være med til en lille optræden, mens hun sad blandt publikum.

Desværre kunne hun ikke huske sine linjer… og endte med at starte forfra flere gange, før hun gav op. Det var nok liiiidt pinligt:

 

YOLO: App’en du skal downloade inden din næste bytur

Hvis din weekend er fyldt med gode veninder, drinks og dans i det københavnske natteliv, men du gerne vil spice aftenerne op med flirt og ekstra spænding, så denne nye app noget for dig. 

Din aften kan nemlig gå hen og blive en hel del mere spændende med den nye og sexede dating-app, YOLO, som vil bringe flirt, spænding og den direkte interaktion tilbage i datinglivet – blot med et enkelt selfie! Måske har du allerede hørt om den?

Det er de to natklubiværksættere, Simon Frank og Simon Lennet, der blandt andet ejer de succesfulde natklubber Sunday og Chateau Motel, som står bag datingappen. De to klubkonger har skabt den nye app, fordi de synes, at andre datingplatformer på markedet er langsomme, usexede og kedelige:

”I modsætning til andre dating apps handler ‘YOLO – Get Lucky’ om at være til stede i nuet, og finde andre der også er det. Lidt på samme måde som når man går ind på en bar. Så længe du er der, er du med i festen, men så snart du går ud, går du glip af alt det spændende der foregår derinde,”  fortæller de to fyre bag app’en. 

Læs også: Valentinsdag 2018: De 20 bedste gaver til den du holder mest af

YOLO skal, som navnet antyder, give dig og dine veninder en sjovere og mere spændende bytur, hvor alt kan ske. Det eneste du behøver at gøre er, at oploade et enkelt selfie. 

Men du skal være hurtig for at få et match – rigtig hurtig! For når du først har oploadet dit selfie, har du 60 minutter til at matche med andre YOLO-brugere i nærheden. Hvis du ikke når at matche indenfor de 60 minutter, slettes dit selfie – så må du starte forfra, med et nyt og lækkert billede.

”Du får jo heller ikke muligheden for at sætte dit hår og rette på din butterfly inden dine øjne møder noget du kan lide på et dansegulv i natten. Den her app fejrer øjeblikkets magt, hvor du bare kaster dig ud i spillet og ser hvad der sker. Vi skal væk fra det fortænkte og tilbage til vores følelser og fysiske passioner”, siger Simon og fortsætter: ”Vi kommer med en masse erfaring fra natklubmiljøet i KBH og herfra ved vi at det er sådan flirten opstår – instinktivt, øjeblikkeligt og med en direkte interaktion”.  

Dating-appen YOLO – Get Lucky! blev lanceret for blot fire uger siden, og den er allerede blevet taget godt imod med mere end 8.000 aktive brugere og 47.445 potentielle matches.

App’en har åbent fra onsdag kl 16 til mandag morgen kl 04 i Københavnsområdet, men den store popularitet har fået YOLO til nu også at rette kursen mod andre dele af landet. Download YOLO i App Store her.

Her er stjernerne før og efter plastikkirurgi

Det virker til, at Hollywoods store stjerner nærmest bare bliver smukkere og smukkere med alderen. Selvfølgelig har de adgang til skønhedsbehandlinger i verdensklasse, de dyreste cremer og de dygtigste personlige trænere, men mon ikke de får lidt mere end bare naturlige behandlinger?

Plastikkirurgi er tendensen i Hollywood, der nærmest er blevet reglen mere end undtagelsen. Og mon ikke, at flere stjerner end vi egentlig er klar over, har fået en lille hjælpende hånd fra nogle af verdens bedste plastikkirurger? 

Læs også: 12 kendisser, der er blevet forvekslet med andre kendte 

Det bedste plastikkirurgiske resultat er det, man har svært ved at spotte. Netop derfor har vi leget detektiver og luret, at der især er én ting, stjernerne er vilde med at få opereret: Næsen.

Læs også: Hvilken film hittede det år du blev født? 

Se, hvad vi mener i galleriet nedenfor, og forbered dig på at blive overrasket; for nogle stjerner har været virkelig gode til at holde deres operationer hemmelige!

ELLE guider: Sådan tjener du mest muligt på din aflagte garderobe

Hvis du har problemer med at lukke dine skabsdøre for bare tøj, kan det være svært at overskue, hvilke af sæsonens must-haves du skal investere i næste gang. 

Derfor kan det være en god idé at sætte en søndag af til at gøre forårsrent i din garderobe – for måske har du skabet fyldt med lækre og dyre mærker, som du ikke rigtig får brugt? Og måske er dit fejlkøb en andens drømmekøb!

Videresalg af dine brugte items kan være en god ide, men ved du hvor, og hvordan du smartest sælger dine brugte varer?

Læs også: Her er de 10 bedste secondhand-tøjbutikker på instagram

Det giver ELLE dig svaret på her.

Hvis du ønsker at få din vare solgt hurtigt og til en god pris, er det nemlig vigtigt at du vælger den rigtige platform fra start, og sætter prisen godt.

Og der er mange muligheder, når det gælder køb og salg af second hand online, så det kan være svært at vide, hvor det bedst kan betale sig at sætte lige præcis dine varer til salg.

The 2nd Edit, Tradono, Vestaire eller Trendsales?

ELLE giver dig gode råd og guider dig til, hvor og hvordan du smartest sælger dine brugte varer online i galleriet nedenfor: 

 

Her er de perfekte cocktails til Valentinsdag

Valentinsdag (eller Valentine’s Day, traditionen er vel af amerikansk ophav!) kan give selv den mest strukturerede planlægger rynker i panden. For hvad finder man på, for at overraske og forkæle sin udkårne på årets mest romantiske dag? Den 14. februar er dagen, hvor ingen kan hvile på laurbærbladende i det ellers velfungerende parforhold; Hvordan har du tænkt dig at overraske og imponere?

Bare rolig – hvis du ikke har den fjerneste idé endnu, er der hjælp at hente. For med denne opskrift, på to forførende cocktails til Valentinsdag, kan alle imponeres. Og du behøver ikke være professionel bartender, når det kommer til fremgangsmåden på disse to cocktails, der hver fungerer som en vaskeægte kærlighedseliksir.

Læs også: Valentinsdag 2018: De 20 bedste gaver til den du holder mest af

Planter’s Punch

Det skal du bruge

60 ml Zacapa
30 ml limesaft
15 ml citronsaft
15 ml sirup
15 ml Grenadine
2-3 dråber Angostura bitters
Is

Sådan gør du
1. Kom alle ingredienserne i en shaker sammen med is, og ryst koncentreret i cirka 10 sekunder.
2. Si din cocktail gennem en strainer over i et highball-glas med masser af is.

Foto: PR

Million Dollar Cocktail

Det skal du bruge 

30 ml Zacapa 23
30 ml limesaft
30 ml Sloe Gin
30 ml abrikoslikør
Is

Sådan gør du
1. Kom alle ingredienserne i en shaker sammen med is, og ryst koncentreret i cirka 10 sekunder.
2. Si din cocktail gennem en strainer over i et klassisk cocktailglas uden is.

…Voilá! 

Psst… Hvem skal du forkæle den 14. februar? Det behøver kun koste 150 kr. og tage 3 minutter at bestille den perfekte gave, der varer i lang tid…

Valentinsdag 2018: De 20 bedste gaver til den du holder mest af

Valentinsdag er lige rundt om hjørnet, og vi glæder os til en hel dag i kærlighedens tegn.

For hvad enten du er i et forhold eller er single, så er den 14. februar en helt særlig dag. Her skal kærligheden fejres for alvor og den, du holder allermest af, skal selvfølgelig forkæles lidt ekstra på netop denne dag.

Læs også: Valentine’s Day: Giv en personlig gave med smykker fra Ro Copenhagen 

Og er der en bedre måde at vise din hengivenhed på, end at forære en gave til din søster, din partner, din mor eller en helt anden særlig person i dit liv? Du leder måske selv efter den helt perfekte gave, du synes din udkårne skal fejre dig med?

ELLE guider dig til årets perfekte kærlighedsgave i ønskelisten, der består af 20 oplagte gaver, og vi garanterer, der er noget at finde på listen til enhver type: Den aktive skal selvfølgelig have en yogamåtte i god kvalitet, den sensuelle type skal forkæles med et rødt sæt blondeundertøj, og fashionistaen skal naturligvis forkæles med et ELLE-abonemment, der varer lang tid efter Valentinsdag.

Swipe dig gennem galleriet nedenfor og lad dig inspirere af de 20 forførende og feminine gaver, der med garanti bliver et hit, uanset om du er gavegiveren eller om du er ved at skrive din egen ønskeliste.

…Det koster jo ikke noget at drømme, gør det vel? 

12 kendisser, der er blevet forvekslet med en anden kendt

Er det Keira Knightley eller Natalie Portman? Liam Hemsworth eller Darren Criss?

Hollywood er fyldt med talentfulde og smukke mennesker og for hvert år, der går, kommer der nye kendte ansigter til. Men en gang imellem er de kendte ansigter måske lidt for kendte.

I hvert fald er det sket mere end én gang, at en Hollywood-stjerne er blevet forvekslet med en kollega. 

Både paparazzier, fans og Hollywood-kollegaer kan have svært ved at se forskel, når de kendte ligner hinanden så meget, at man skulle tro at de var søskende – for ikke at sige tvillinger. 

Og det er der kommet nogle rigtig gode historier ud af.

Læs også: Se stjernerne før og efter plastikkirurgi

Blandt andet har skuespillerinden Lucy Hale næsten fået stjålet sin telefon på gaden af fans, der ville ringe til Justin Bieber – fordi de var overbeviste om, at hun var Selena Gomez.

Og hun er ikke den eneste, der er blevet forvekslet med en anden stjerne. 

Se hvem, der bliver jagtet i lufthavne og skriver autografer i en andens navn og hvem, der har taget imod ros fra selveste Lady Gaga velvidende, at de søde ord ikke var henvendt til hende.

Vi har fundet 12 Hollywood look-a-likes, der er blevet forvekslet med hinanden – og vi forstår det godt, for vi har også svært ved at se forskel. 

Har du helt styr på hvem, der er hvem? Se med i galleriet nedenfor, og se om du kan kende forskel på stjernerne: 

Kom med backstage til Copenhagen Fashion Week

Efter at have overstået de skandinaviske modeuger i først Stockholm og Oslo og til sidst i København, er det nu de internationale modeuger, der banker på.

Lige nu er det New York Fashion Week, der er på modeagendaen, hvorefter London, Milano og Paris følger trop. 

Selvom vi primært er med fronrow, når de danske og internationale modeller rocker catwalken iført de nyeste kollektioner fra alverdens modehuse og designere, så er der mindst lige så meget at komme efter backstage før og efter et show. 

Timerne op til et show er naturligvis præget af en masse forberedelser i makeupstolen og hos de dygtige hårstylister, ligesom alle de sidste fittings bliver klaret, så modellerne og tøjet står knivskarpt i de få minutter, modellen viser det frem på catwalken.

Læs også: Uffe Buchard: “Hvis jeg skulle lave et modeshow, kunne jeg godt finde på at bede folk aflevere deres telefoner inden!”

Og lige præcis timerne op til og efter showet, hvor modellerne går af catwalken og designerne hyldes for den fremviste kollektion, har ELLEs modeuge-fotografer Lasse Bak Mejlvang og Malou Freja fanget med deres kameraer under den københavnske modeuge. 

Kom med backstage under Copenhagen Fashion Week og shows fra Baum und Pferdgarten, Ganni, Freya Dalsjø, Cecilie Bahnsen og Oh! By Kopenhagen Fur i galleriet nedenfor…