Johannes favoritter: 10 feminine klassikere på budget

Bæredygtighed og highstreet-fund går som regel ikke hånd i hånd, men du kan sagtens foretage dig nogle ’bæredygtige’ valg, når du shopper efter highstreet-items.

Det ved ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøm, og hun har derfor fundet 10 klassiske favoritter, der kan indgå i din garderobe sæson efter sæson.

Læs også: Se moderedaktørens 10 marts-favoritter

Tænk bare på den ternede blazer, der aldrig får lov til at hænge i skabet og samle støv eller den sorte buksedragt, der altid kan spottes i modebilledet!

De tidløse items er kendetegnet ved deres rene linjer og nedtonede nuancer, og de vil være en ’bæredygtig’ investering i den forstand, at de er keyitems i din garderobe, der kan holde i flere sæsoner. 

Og en klassisk garderobe behøver bestemt ikke at være ensbetydende med monotone former og kedelige nuancer. 

Gør som Johanne og gå efter items med fine detaljer, som en feminin flæse på nederdelen, plisseringer eller styles der fremhæver taljen.

Lad dig inspirere af galleriet nedenfor, hvor vi har samlet 10 feminine bud på klassikere til garderoben – og det bedste? De er selvfølgelig på budget: 

Lacoste relancerer ikonisk logo i den gode sags tjeneste

Lacostes ikoniske alligator-logo er et af de mest velkendte logoer i modeindustrien. Men det ikoniske grønne logo blev i sidste uge relanceret i den (virkelig!) gode sags tjeneste.

Her offentliggjorde Lacoste nemlig, at den ellers så ikoniske grønne alligator relanceres med logoer af i alt 10 truede dyrearter i ny. Den særligt-designede unisex kollektion blev samtidig solgt i begrænset omfang, da antallet af skjorter, der blev solgt, afspejler antallet af dyr, der er tilbage af hver art.

En af de dyrearter, der er ekstremt truede, er delfinarten golfmarsvinet, som er skrumpet ned til blot at tælle 30 i alt på verdensplan. Den burmesiske skildpadde tæller blot 40, mens der kun er 67 tilbage af Javanæsehornet. Derfor var der altså, som eksempel, kun produceret 30 skjorter med golfmarsvinet på. 

 

Et opslag delt af Lacoste (@lacoste) den

27. Feb, 2018 kl. 11.35 PST

Under modeugen i Paris blev sløret løftet for denne særligt etiske kollektion, der er designet i samarbejde med The International Union for Consercation of Nature. Denne organisation vil ifølge Save Our Species: ”Identificere og støtte de bedste bevarelsesprojekter på verdensplan, der hjælper med at løse den globale udryddelseskrise.”

Kollektionen har allerede vist sig at være meget succesfuld. Alle i alt 1.775 skjorter er nemlig allerede udsolgt, hvilket betyder, at de mange fashionable dyreelskere nu kan iklæde sig det fine, etiske budskab.

Vigtigst af alt betyder den succesfulde kollektion, at mange dyrearter nu forhåbentligt kan blive reddet fra at uddø.

Se kollektionen her, som vi jo naturligvis håber på, vil komme tilbage, for fin, det er den! 

Favoritter: 12 fine forårsfund til din bolig

Kalenderen siger marts, solen er så småt begyndt at titte frem, og forårssæsonen er officielt begyndt – og hvad kunne være en bedre anledning til at friske hjemmet op med nye og lækre boligfund?

Forårets boligfarver er dæmpede og uden larm. De er sprøde og spæde som catwalkens allerfredeligste toner, og ELLE har fundet 10 fine marts-favoritter, så du også kan tilføre de fredelige toner til dit hjem.

Læs også: Jane Kønig: Sådan bor jeg

Blandt favoritterne finder du eksempelvis en blå pude med vintagetekstil til sofaen og fine emaljeskåle i sarte faver. Du kan også finde farverig kunst til væggen, som kan være med til at skabe både glæde, ro og stemning i den nye – og forhåbentlig – solskinsrige sæson.

Der er selvfølgelig også et par drømmekøb på listen, som Fritz Hansens klassiske ’dråbe’-stol og et farverigt og feminint køkken.

Inspiration til foråret er der nok af, og du kan se alle ELLEs fine marts-favoritter i galleriet nedenfor:

Den bedste nail-art fra de internationale A/W 2018-shows

De internationale A/W 2018-modeuger er forbi, og de sidste par måneder har budt på det ene glamourøse modeshows, der har fremvist de nyeste tendenser indenfor både mode og skønhed, efter det andet.

Og udover at der selvfølgelig har været en masse lækre frakker, trenchcoats, striktrøjer og bukser til det kommende efterår at spotte på catwalken, så var der også spot på lækkert hår og makeup, herunder særligt en masse fine negle og ‘nail-art’.

Læs også: Chefredaktricen: “Hermès viste en cool kollektion med læder i overflod”

Flere af makeupartisterne på de store shows havde nemlig fundet alt fra glimmer og glitter til nærmest kunstneriske prints frem til modellernes negle.

Glimmer og kulørte farver på neglene fyldte blandt andet hos modehuse som Sophia Webster, Prabal Gurung og Moschino, mens de mere kunstneriske motiver var at spotte på fingerspidserne af modeller for Jeremy Scott og Chromat.

Den neutrale, nude farve på neglene er dog fortsat en trend, vi ser på catwalken for de store modehuse, hvor både Givenchy og Phillip Lim fremviste forskellige versioner af den fine og neturale farve, ligesom de klassiske røde toner var i fokus hos designere som Ryan Lo, Adam Selman og Badgley Mischka.

Find inspiration til forårets neglelooks i galleriet nedenfor, hvor vi har samlet den bedste nail-art fra de internationale A/W 2018-modeuger:

Er Kylie Jenner forlovet med Travis Scott?

Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at Kylie Jenner fødte en lille pige den 1. februar 2018. En lille pige, som vi siden kom til at lære at kende som Stormi 5 dage senere, hvor Kylie lagde følgende billede op på Instagram:

 

Et opslag delt af Kylie (@kyliejenner) den

6. Feb, 2018 kl. 1.14 PST

Det søde billede, der i skrivende stund har høstet lige godt 17,7 millioner likes, er stadig det mest likede billede til dato på Instagram – og med nye billeder af Stormi, har Kylie desuden også sat sig på det 2. mest likede opslag på Instagram nogensinde:

 

Et opslag delt af Kylie (@kyliejenner) den

1. Mar, 2018 kl. 2.50 PST

Billedet har i skrivende stund fået cirka 12,3 millioner likes, hvilket endnu engang blot beviser at King-Kylie bliver ved med at sidde på tronen af de sociale medier i lang tid endnu. Og det er altså samtidig ikke en helt dårlig fanbase at have for Stormi, der kun er lidt over en måned gammel nu. Kylie, hvornår får Stormi sin egen Instagram profil?

Dog var der en lille (stor!) detalje ved Kylies seneste billede, som mange hæftede sig ved. På venstre finger flashede Kylie Jenner nemlig en ring, der synes nøje velplaceret ovenpå højre hånd – og da forlovelsesringen, ifølge ældgamle traditioner, skal placeres på venstre ringfinger, da kærlighedens åre efter signende går fra hjertet til venstre ringfingerspids – ja så er vi da nogle, der kan høre kirkeklokker ringe i det fjerne.

Læs også: Her er Kendall og Kylie Jenners hidtil ukendte kusine 

Hvis Travis Scott har været ude at investere i en forlovelsesring i guld, er det ikke den eneste gave, han har været ude at investere i for nyligt. For nyligt har han forkælet Kylie, som er noget af en bilentusiast, med en ekstravagant fødselsgave, som Kylie da også var hurtig til at flashe på Instagram:

 

Et opslag delt af Kylie (@kyliejenner) den

12. Feb, 2018 kl. 5.38 PST

En sort Ferrari med rødt læderindtræk til en værdi af knap 8,5 millioner danske kroner. Intet mindre synes at kunne gøre det.

Dog har Kylie ikke offentligt hverken be- eller afkræftet rygterne, som flyder over på de sociale medier for tiden i virke af Kylies billede. Og som bekendt er Kylie jo nyudnævnt verdensmester i, at holde på hemmeligheder i lang tid…

Gad vide, om rygterne holder? Eller om det blot viser sig at være en ’Stormi’ et glas vand? Vi holder Kylie Jenners Instagram under mikroskopisk opsyn og opdaterer jer naturligvis, når der er nyt i sagen.

Chefredaktricen: “Hermès viste en cool kollektion med læder i overflod”

ELLEs chefredaktrice, Cecilie Ingdal, trodser de kolde temperaturer og lufter i denne uge stiletterne i kærlighedens by, Paris, hvor hun er med til kulminationen påalle de internationale A/W 2018-modeuger: Paris Fashion Week.

Modeugen i Paris har budt på et hav af fine shows fra blandt andre Givenchy, Balenciaga og Hermès, og Cecilie var med på forreste række, da sidstnævnte modehus viste deres ekstravagante og cool kollektion frem – udendørs. 

Læs også:  Moschino hylder Jackie Kennedy på catwalken i Milano

Hermès’ A/W 2018-show gjorde et ekstra godt indtryk på Cecilie, og her kan du læse hendes oplevelse af showet:

Det er modigt at invitere til show (næsten) udendørs i marts… Ikke desto mindre havde Hermès modet (og heldet med sig), da de lørdag aften til lyset af solnedgangen af den første parisiske forårssol viste sin A/W-2018 kollektion. Med perlende champagne i glassene, svøbt i lækre lune tæpper bænket i en smuk overdækket vinterhave, der var skabt til showet med rødt perlegrus som catwalk, viste modehuset en cool kollektion med læder i overflod, lange to-die-for (ride-)støvler i ruskind i støvede farver, overlokkede kanter på jakker, nederdele og tasker, som var det kanten på et hestedækken og masser af spænder, bælter og stropper, der trods sine stærke referencer til hestesporten gav et cool modspil til de feminine snit og smygende silhuetter, som var gennemgående i kollektionen. Den monocrome farveskala med sort, marine, bordeaux og olivien i fokus blev på smukkeste vis brudt af 4 delikate styles i ‘hindbærsorbet’. Mums!”, lyder det fra ELLEs chefredaktrice Cecilie Ingdal. 

I galleriet har vi samlet hele den smukke A/W 2018-kollektion fra Hermès…

The Oscars 2018: Se de sødeste par til årets prisfest

The Oscars 2018 har beriget os med elegante looks fra den røde løber og Emma Stone, der på sejeste vis brugte sin dyrebare taletid på, at påpege den manglende ligestilling, der stadig findes mellem mænd og kvinder og særligt i filmindustrien.

Og udover imponerende haute couture på den røde løber og girl-power øjeblikke på podiet, som begge markerer det, vi gerne vil se meget mere af i resten af 2018, så gav Oscar-uddelingen os også et indblik i det sødeste hjørne af Hollywood.

For kærligheden blomstrede så sandeligt til årets prisuddeling, og særligt de par vi har samlet sidst i artiklen, fortjener en Oscar for deres cuteness overload.

Læs også: Her er de sjoveste øjeblikke fra Oscar-uddelingen 2018

Et par, vi her på redaktionen personligt har savnet på den røde løber, er Miley Cyrus og Liam Hemsworth. Til Elton Johns Oscar-fest skinnede parret om kap med fotografernes blitzlys i West Hollywood, og Miley fremviste sin forlovelsesring ved stolt at placere den på Liams brystkasse og dermed gav sangerinden og skuespillerinden fotograferne rig mulighed for at få det perfekte billede af parret som soon-to-be-married. Suk, altså!

Miley glitrede i en smuk kjole fra Moschino og Liam var iført et klassisk jakkesæt med en sort butterfly til Elton Johns Oscar-fest. Til Vanity Fairs after-party havde Miley valgt en to-farvet kjole i blød satin, mens Liam valgte igen at holde det helt klassisk i et jakkesæt.

Parret, der mødte hinanden under indspilningerne på filmen The Last Song i 2009, hvor de begge har en hovedrolle, viser sig desværre alt for sjældent sammen på den røde løber – hvilket vi naturligvis synes, er en skam, for sikke et par! Heldigvis fik vi altså lov til at se dem hele to gange sammen under årets Oscar-uddeling til to separate prisfester. Det må holde vores nysgerrighed stillet, indtil vi forhåbentligt får lov til at være med på den digitale række til parrets bryllup. 

Swipe dig gennem kærlighedsfesten i galleriet herunder, hvor du kan se Miley og 12 andre kvinder fra årets prisuddeling med deres bae…

The Oscars 2018: De 19 bedste beautylooks

I nat løb den 90. Oscar-uddeling af stablen i Hollywood, og som altid indtog Hollywoods ledende kvinder den røde løber i smukke og ekstravagante kjoler.

Men det var ikke kun kjolerne, som det var værd at lægge mærke til…

Oscar-aftenen er nemlig også en aften, hvor skuespillerinderne går all in på flotte frisurer og fantastiske beautylooks – og i år var ingen undtagelse!

Læs også: The Oscars 2018: Se alle looks fra den røde løber

Aftenens beautylooks var generelt holdt i naturlige og sarte nuancer, men farverige læber og rosa toner var bestemt også at spotte. 

Skuespillerinden, Salma Hayek, havde blandt andet farvet læberne med en dyb lilla nuance, der stod i kontrast til hendes lyslilla, skinnende Gucci-kjole, og den Oscar-nominerede Margot Robbie indtog den røde løber iklædt en minimalistisk, hvid Chanel-kreation med en fin kort frisure og naturlig make-up.

Aftenen bød på mange fantastiske beautylooks, og vi har samlet de 19 bedste i galleriet her:

Emma Stone påpeger manglende ligestilling under Oscar-uddelingen med et sejt statement

Det vil ingen ende tage: Først dukker alle stjernerne op kun iført sort til årets Golden Globes, som reaktion på den enorme #MeToo bevægelse, der har hjemsøgt Hollywood siden efteråret 2017. Oprah Winfrey satte sig selv uofficielt på kandidatlisten til USA’s 2020 præsidentvalg med sin allerede legendariske ”This Time is Over”-tale, for hvilken hun modtog stående ovationer fra salen. Ved samme ceremoni markerede altid skarptungede og dybt begavede Natalie Portman også en stikpille til filmindustrien, da de nominerede for Årets Bedste Manuskript skulle listes.

Fint, men spydigt sagde Natalie: ”And here are the all-male nominees.” Kvinden burde modtage en statuette blot for den kommentar.

… Og festen sluttede ikke natten til mandag d. 5. marts, hvor det 90. Oscar-show løb af stablen ved Kodak Theatre i Hollywood. For efter den ene couture-klædte skønhed efter den skred ned ad den røde løber (kvinderne havde dog for meste dels ladet den sorte farve blive i skabet denne gang) og showet gik i gang, gik #MeToo-polemikken nok engang fat på scenen i diverse præsentations- og takketaler.

Men særligt én tale skilte sig ud, ved at levere en underspillet, men ikke desto mindre skarp kommentar til kønsfordelingen i Hollywood – særligt når det kommer til instruktørfaget, hvor mændene stadig dominerer. Ikke mindst når det kommer til hvem der bliver hædret af The Academy, der står for at nominere til årets prestigefulde Oscars.

Læs også: Her er alle vinderne til Oscar 2018

Emma Stone, der selv var iført et snorlige (og ugudelig smukt) suit fra Louis Vuitton, og altså trodsede rød-løber-protokollen ved ikke at have kjole på (we like it!), overrakte prisen for årets instruktør, hvor fire mænd og én kvinde var nomineret.

Til det havde Boss Lady Emmy Stone kun én (diskret) kommentar: ”These four men and Greta Gerwig created their own masterpieces,” sagde Emma, da hun listede de nominerede og påpegede den ulige kønsfordeling I en simple, men elegant one-liner.

Tyg på den, Hollywood – og stram op næste år.

The Oscars 2018: Se alle looks fra den røde løber

Årets Oscar-uddeling blev skudt igang på smukkeste vis på den røde løber, hvor skuespillerinder viste den ene elegante og ekstravagante kjole efter den anden.

Og imens skuespillerinder som Nicole Kidman og Margot Robbie valgte mere traditionelle kjoler fra Chanel og Dior, valgte Emma Stone et noget anderledes outfit (ikke desto mindre et virkelig pænt outfit!) fra Louis Vuitton.

Vi har samlet de smukkeste looks fra årets røde løber til Oscar-uddelingen, der nu er blevet afholdt hele 90 gange i Los Angeles. Se med i galleriet… 

Her er alle vinderne til Oscar 2018

Oscaruddelingen kommer sjældent uden overraskelser. Både de indledningsvise, når stjernerne går op ad den røde løber i deres aller-stiveste haute couture kreationer fra modehuse som Armani Privée, Atelier Versace, Chanel og Giambattista Valli, men også når priserne overrækkes og spænindingen endelig forløses i salen over hvem, der løber med de eftertragtede gyldne statuetter.

… Og 2018 var ingen undtagelse, og mens vi (desværre) måtte undvære at hive en Oscar med hjem til dansk jord (bedre held næste gang, Claes Bang), så udmærkede særligt to film sig ved at hive ekstraordinært mange priser hjem.

Men hvem vandt hovedpriserne for årets mandlige og kvindelige hovedrolle? Fik Meryl Streep endnu en gylden herre med hjem til sin samling? Eller blev det Margot Robbie for I, Tonya?Og hvilken film løb med titlen som årets bedste?

Vi har samlet alle vinderne (og de nominerede) her.

Bedste mandlige birolle

Vinder: Sam Rockwell for Thee Billboards Outside Ebbing, Missouri

De var også nominerede: Wilhelm Dafoe (The Floria Project) Woody Harrelson (Three Billboards Outside Ebbing, Missouri), Richard Jenkins (The Shape of Water), Christopher Plummer (All the Money in the World)
 

Bedste hår- og makeup styling
Vinder: Darkest Hour

De var også nominerede: Victoria & Abdul, Wonder

Bedste kostume design
Vinder: Phantom Thread

De var også nominerede: Beauty and the Beast, Darkest Hour, The Shape of Water, Victoria & Abdul

Bedste dokumentar feature
Vinder: Icarus

De var også nominerede: Abacus: Small Enough to Jail, Faces Places, Last Men in Aleppo, Strong Island

Bedste lydmix
Vinder: Dunkirk

De var også nominerede: Baby Driver, Blade Runner 2049, The Shape of Water, Star Wars: The Last Jedi

Bedste scenografi
Vinder:The Shape of Water

De var også nominerede: Beauty and the Beast, Blade Runner 2049, Darkest Hour, Dunkirk

Bedste udenlandske film
Vinder: A Fantastic Woman  

De var også nominerede: The Insult, Loveless, On Body and Soul, The Square

Læs også: Her er alle de smukke kjoler fra den røde løber til Oscar 2018

Bedste kvindelige birolle
Vinder: Allison Janney for I, Tonya

De var også nominerede: Mary J. Blige (Mudbound), Lesley Manville (Phantom Thread), Laurie Metcalf (Lady Bird), Octavia Spencer (The Shape of Water)

Bedste animerede kortfilm
Vinder: Dear Basketball  

De var også nominerede: Garden Party, Lou, Negative Space, Revolting Rhymes

Bedste animerede film
Vinder: Coco

De var også niminerede: The Boss Baby, The Breadwinner, Ferdinand, Loving Vincent

Bedste visuelle effekter
Vinder: Blade Runner 2049  

De var også nominerede: Guardians of the Galaxy Vol. 2, Kong: Skull Island, Star Wars: The Last Jedi, War for the Planet of the Apes

Bedste filmklip
Vinder: Dunkirk

De var også nominerede: Baby Driver, I, Tonya, The Shape of Water, Three Billboards Outside Ebbing, Missouri

Bedste dokumentariske kortfilm
Vinder Heaven Is a Traffic Jam on the 405

De var også nominerede: Edith+Eddie, Heroin(e), Knife Skills, Traffic Stop

Bedste kortfilm (live action)
Vinder: The Silent Child 

De var også nominerede: DeKalb Elementary, The Eleven O’Clock, My Nephew Emmett, Watu Wote (All of Us)

Bedste adapterede manuskrift
Vinder: James Ivory for Call Me By Your Name 

De var også nominerede: Scott Neustadter and Michael H. Weber (The Disaster Artist), Scott Frank, James Mangold, and Michael Green (Logan), Aaron Sorkin (Molly’s Game), Virgil Williams and Dee Rees (Mudbound)

Bedste originale manuskrift
Vinder: Jordan Peele for Get Out 

De var også nominerede: Emily V. Gordon and Kumail Nanjiani (The Big Sick), Greta Gerwig (Lady Bird), Guillermo del Toro and Vanessa Taylor (The Shape of Water), Martin McDonagh (Three Billboards Outside Ebbing, Missouri)

Bedste biografhit
Vinder: Blade Runner 2049 

De var også nominerede: Darkest Hour, Dunkirk, Mudbound, The Shape of Water

Bedste soundtrack
Vinder: The Shape of Water

De var også nominerede: Dunkirk, Phantom Thread, Star Wars: The Last Jedi, Three Billboards Outside Ebbing, Missouri

Bedste originale sang
Vinder: “Remember Me” from Coco 

De var også nominerede: “Mighty River” fra Mudbound, “Mystery of Love” fra Call Me by Your Name, “Stand Up for Something” fra Marshall, “This Is Me” fra The Greatest Showman

Bedste instruktør
Vinder: Guillermo del Toro for The Shape of Water 

De var også nominerede: Christopher Nolan (Dunkirk), Jordan Peele (Get Out), Greta Gerwig (Lady Bird), Paul Thomas Anderson (Phantom Thread(
 

Bedste mandlige hovedrolle
Vinder: Gary Oldman for Darkest Hour

De var også nominerede: Timothée Chalamet (Call Me by Your Name), Daniel Day-Lewis (Phantom Thread), Daniel Kaluuya (Get Out), Denzel Washington (Roman J. Israel, Esq.)

Bedste kvindlige hovedrolle
Vinder: Frances McDormand for Three Billboards Outside Ebbing, Missouri 

De var også nominerede: Sally Hawkins (The Shape of Water), Margot Robbie (I, Tonya), Saoirse Ronan (Lady Bird), Meryl Streep (The Post)

Bedste film
Vinder: The Shape of Water

De var også nominerede:  Call Me by Your Name, Darkest Hour, Dunkirk, Get Out, Lady Bird, Phantom Thread, The Post, Three Billboards Outside Ebbing, Missouri

I galleriet nedenfor har vi samlet alle de film, der gennem tiden har vundet prisen for Bedste Film. Hvilken er din favorit?

 

Oscar 2018: De bedste kjoler til Vanity Fair’s afterparty 2018

Selvom vores øjne altid drages mod den officielle røde løber til årets Oscar-uddeling i første omgang, så stopper kjoledrømmene på ingen måde der.

Når lyset slukkes og hele Hollywoods elite går ud af døren til Dolby Theatre i Los Angeles, er det nemlig tid til at se mod en af de andre store begivenheder i forbindelse med The Oscars 2018: Årets Vanity Fair Afterparty.

Læs også: The Oscars 2018: Her er alle vinderne

Til Vanity Fair Afterparty finder du nemlig altid den ene kendis efter den anden, og i år var bestemt ingen undtagelse. 

Så selvom vi stadig sukker over Jennifer Lawrence smukke Dior-kjole og Emma Stones drøm af et Louis Vuitton-suit på den officielle røde løber til årets Ocar-uddeling, så mindst lige så vilde med de kjoler som Olivia Wilde, Kendall Jenner og alle Victoria’s Secret-englene valgte at møde op i til Vanity Fairs Afterparty 2018.

Se med i galleriet og se alle de smukke kjoler til årets afterparties…