Freya Dalsjø lancerer bæredygtig kollektion i samarbejde med Lindsey Wixson

Den 15. og 16. maj 2018 åbnede DRs Koncerhus dørene for den 6. udgave af Copenhagen Fashion Summit, der er verdens førende event indenfor bæredygtig mode.

Her blev de mest kritiske miljømæssige, sociale og etiske problemer fra modeindustrien diskuteret, mens nye bæredygtige arbejdsmetoder og koncepter blev vist frem.

Flere af modebranchens store navne var i år med til at gøre en forskel, blandt andre eventens hovedtaler, Stella McCartney, der selv arbejder for en bæredygtig modeindustri, og entreprenøren, David Roberts, der talte om jordens tilstand, og om hvordan modeindustrien er den næststørste miljøsynder i verden.

Læs også: Her er de 6 bæredygtige brands, du skal kende lige nu

Kronprinsesse Mary, der er protektor for Copenhagen Fashion Summit åbnede eventen på andendagen og flere kendte ansigter, som blandt andre skuespillerinden, Connie Nielsen, og influencerne, Darja Barannik og Bryan Grey Yambao, var også en del af gæstelisten.

Én ting er sikker; dette års Copenhagen Fashion Summit var et event, som gjorde en forskel – og så gav det os også en af sommerens bedste, bæredytige modenyheder.

I forbindelse med det to dages-event har designeren, Freya Dalsjø, nemlig netop lanceret en bæredygtig capsule-kollektion i samarbejde med den tidligere model og Karl Lagerfeld-muse, Lindsey Wixson.

Læs også: Nu åbner dansk mode-darling endelig sin første butik

Siden Freya Dalsjø startede sit brand i år 2013, har alle hendes kollektioner helt naturligt inkorporeret bæredygtighed, lokal produktion, holdbart design og respekt for ressourcer, så da Lindsey Wixson spurgte Freya, om de skulle samarbejde om en 100% bæredygtig og økologisk kollektion, som samtidig repræsenterede det fineste indenfor design, var Freya med det samme interesseret.

Materialerne til den nye kollektion er rene naturmaterialer i bomuld, silke og uld, og så stammer de alle enten fra Italien, Holland eller Tyskland – og helt i tråd med kollektionens hensigt er de alle GOTS-certificerede.

Der indgår også overskydende materialer af bomuld og silke fra tidligere kollektioner, og både farver og snit er designet helt klassisk, så tøjet ikke kun kan holde en enkelt sæson, men derimod være en fast del af garderoben – måske endda i en hel menneskealder…

Alle de fine items er nemlig tænkt til at kunne bruges af flere generationer, så kollektionen ikke bliver en del af ‘take, make og waste’-kulturen.

Læs også: Cara Delevingne poserer med løve i ny Tag Heuer-kampagne

Kollektionen sælges udelukkende via Freya Dalsjøs webshop, som bliver lanceret i forbindelse med lanceringen af kollektionen, og den består af ca. 12 sommer-items lige fra shorts, kjoler og nederdele til bluser og overtøj. Priserne er mellem 850 kroner og 4500 kroner. 

Se hele Freya Dalsjøs X Lindsey Nixons fine og bæredygtige capsule-kollektion i galleriet nedenfor:

‘Pretty Little Liars’ spin-off serie kommer næste år – se traileren her

Hvis du er en af de mange, som sukkende længes efter nye episoder af Pretty Little Liars og Gossip Girl, serierne som både har vundet et utal af priser og pigehjerter, så er der rigtig gode nyheder til dig!

Du kan nemlig snart gense nogle af dine yndlingskarakterer fra Pretty Little Liars i den nye spin-off serie ’Pretty Little Liars: The Perfectionist’, der får premiere i 2019 – og du kan allerede se den første trailer nu! 

‘Pretty Little Liars: The Perfectionists’ er baseret på den populære bogserie, The Perfectionists, der er skrevet af forfatteren til Pretty Little Liars-serien, Sara Shepard, og som endnu engang trækker os ind i en gådefuld verden fyldt med løgne og hemmeligheder.

Læs også: Den officielle trailer til 2. sæson af ‘Døde Piger Lyver ikke’ er landet

’The Perfectionists’ udspiller sig i byen Beacon Heights, der på overfladen lader til at være perfekt. Men intet i Beacon Heights er, som det ser ud til, og især tre college-veninder kæmper for at være perfekte studerende.

Men det er stressende at være perfekt, og i kølvandet på byens første mord opstår der hurtigt problemer, for bag enhver perfektionist gemmer sig en hemmelighed og en løgn – og et behov for et alibi!

Læs også: Mamma Mia 2: Den første ABBA-sang fra filmen er landet – se den her

I over syv sæsoner og 160 episoder af Pretty Little Liars fulgte vi med i de fire high school-piger, Emily Fields’ (Shay Mitchell), Spencer Hastings’ (Troian Bellisario), Hanna Marins (Ashley Benson) og Aria Montgomerys (Lucy Hale) liv i byen Rosewood, hvor deres veninde, Alison DiLaurentis, mystiske forsvinden og efterfølgende død satte gang i et spil af hemmeligheder og løgne.

Og det nye hold af piger fra Beacon Heights kommer til at have ligeså mange intriger, løgne og mørke hemmeligheder, som pigerne fra Rosewood havde.

Læs også: 12 overraskende skuespillere, der er blevet fyret fra en stor tv-serie eller film

Du kan glæde dig til at gense Sasha Pieterse og Janel Parrish i deres origanle roller, som Alison DiLaurentis, den tidligere ’queen bee’, der forsvandt på mystisk vis og Mona Vanderwaal, Hanna Marins bedste ven, som viste sig at være den mystiske forfølger, A.

Derudover vil rollelisten bestå af Sofia Carson, Sydney Park, Eli Brown, Graeme Thomas King, Hayley Erin og også Kelly Rutherford, som vi bedst kender som Lily van der Woodsen i ’Gossip Girl’.

Vi glæder os til at sidde klistret til skærmen, når den nye spin-off serie får premiere, for der er allerede lagt op til masser af drama i den nye trailer, som du kan se lige her: 

Kom til eksklusivt ferie-prepping event med ELLE og Samsonite – helt gratis!

Torsdag den 24. maj 2018 inviterer ELLE-redaktionen i samarbejde med Samsonite til et eksklusivt event, hvor du kan blive ferieklar med tips til tidens største rejsetrends. 

Arrangementent afholdes i København, og starter med en velkomst fra ELLEs chefredaktrice Cecilie Ingdal, hvorefter Fashion Director Josephine Aarkrogh vil fortælle om nogle af tidens største rejsetrends og hvor i verden, man skal rejse til lige nu. 

Udover at Josephine Aarkrogh er Fashion Director på ELLE og dermed elsker alt, hvad der relaterer sig til mode og shopping, så elsker hun også at rejse. Kombinationen af mode og rejser danner rammen for hendes rejseblog Never Not Going, der fungerer som en personlig rejsedagbog, hvor Josephine guider til alle de unikke, personlige og fashionable spots, som ikke nødvendigvis er de mest turistede rundt omkring i verden. Hver gang Josephine hører eller læser om et nyt spændende sted, tilføjer hun det til sin personlige liste over steder, der skal afprøves.

Se også: Josephine Aarkrogh: Disse 10 ting, drømmer jeg om at shoppe i maj

Josephine gør meget ud af at fokusere på de bedste rejseoplevelser fra start til slut, og derfor er hun også ekspert, når gælder kunsten at pakke en kuffert med alt fra valget af tøj og sko til hvilke skønhedsprodukter, der passer i håndbagagen.

Derfor vil Josephine til ELLE x Samsonite eventen guide til, hvordan man pakker den perfekte kuffert. Og apropos kufferten – på aftenen vil det også være muligt at få lavet customized Samsonite kuffert-tags med egne initialer på. 

Se også: Her er ALT, du skal vide om årets modefest ELLE Style Awards 2018

En anden begivenhed, hvor det også var muligt at få de customized Samsonite kuffert-tags var til dette års ELLE Style Awards, hvor Samsonite var en af showets sponsorer. Foruden at være en del af årets VIP-middag, hvor alle gæster fik et specialdesignet Samsonite kuffert-tag i ELLE Style Awards disco-printet med hjem, var Samsonites chikke og lette kufferter naturligvis også en integreret del af aftenens store modeshow, hvor modellerne bar de seje kufferter og tasker fra Samsonite.

Kort om ELLE x Samsonite eventet:

Hvor:

 

Ny Østergade 2, 1100 Kbh K.

 

Hvornår:

 

Torsdag d. 24 maj kl 17.30 – 19.30

 

Og til enhver festlig anledning i ELLE-regi hører naturligvis masser af bobler, snacks, god musik og en goodiebag til alle gæster på aftenen.
Arrangementet er gratis, men der er begrænsede pladser. Du tilmelder dig ved at sende en mail med dit navn og antal personer, I ønsker at deltage til styleawards@elle.dk

 

NB den 24/5 2018: Arrangementet er nu udsolgt!

Psst… Se hvordan Samsonite var en del af ELLE Style Awards 2018 i galleriet nedenfor.

 

 

Shoppegalleri: 10 fine accessories til håret

Sommeren er kommet, og det har kickstartet en hårpyntsbølge i modebilledet, som du let kan være med på! Det er nemlig ikke kun piger, der kan tillade sig at pynte frisuren med fine og farverige spænder – det kan kvinder i alle aldre! 

Derfor har ELLEs moderedaktion fundet 10 forskellige stykker hårpynt, som alle sætter prikken over i’et på dit sommer-outfit.

Læs også: Få Annabel Rosendahls farverige sommerlook på budget

Vælg eksempelvis et klassisk hårspænde i en blå og opmærksomhedskrævende farve, eller spice dit festlige sommer-outfit op med et chikt og glitrende spænde fra Chanel.

 

Du kan også bruge en smuk blomst som hårpynt, for at tilføre farve og sommer til et mere klassisk look.

 

Hvad end du er til spinkle, brede, farverige eller detaljerede hårspænder, så er det denne lille detalje, der giver dig et helt igennem chikt sommer-look anno 2018. 

 

Læs også: Shoppegalleri: 10 søde sommershorts

 

Swipe dig gennem galleriet nedenfor, hvor moderedaktionen har samlet 10 bud på sæsonens fineste hårpynt: 

 

 

ELLE x Warm Nordic x Paustian inviterer til ‘Design Talk’ i København og Aarhus

Kalder alle kvinder og mænd, der har en passion for mode, design og interiør.

 

I samarbjede med Paustian og Warm Nordic inviterer ELLE til en særlig ‘Design Talk’ i både København og Aarhus i forbindelse med 3 Days of Design – og du er inviteret!

 

Aftenen vil byde på et særlig panel af mode- og designbevidste kvinder, når Cecilie Ingdal, chefredaktrice på ELLE og ELLE Decoration, Natalia Sanchez, interiørdesigner og Frantz Longhi, adm. direktør hos Paustian vil deltage i en paneldebat, hvor de vil snakke om nordisk design og fortælle om, hvordan de hver især arbejder med begrebet indenfor fashion og design og diskutere, hvor nordisk design er på vej hen. 

 

Warm Nordic er Danmarks nye interiør-brand, og var blandt andet en af årets sponsorer til ELLE Style Awards 2018, hvor deres smukke møbler prydede alt fra indgangen til DR Koncerten til loungeområdet på scenen og backstage-området. 

 

Warm Nordic mission er at genoplive nordiske designklassiskere, som eksempelvis den smukke og top-aktuelle Fringe-lampe designet af den anerkendte svenske lysmester Hans-Agne Jakobsson. Fringe-lampen, der kommer i butikkerne lige om lidt. 

 

 

Aftenens moderator til ELLE x Warm Nordic x Paustian ‘Design Talk’ vil være den danske arkitekt Ane Cortzen, som siden marts 2016 har været kulturchef for Kähler-koncernens restauranter.

 

Arrangementet afholdes i Købehavn lørdag 26. maj 2018 kl. 14-15.30 hos Paustian, og i Aarhus hos Paustian den torsdag 31. maj 2018 kl. 19-20.30.

 

Til begge events vil der blive trukket lod om en ‘Bloom’ bordlampe fra Warm Nordic.

 

Du tilmelder dig ved at sende navn på alle deltagere på mail til eventkbh@paustian.dk (København) og eventaarhus@paustian.dk (Aarhus)

 

Shoppegalleri: 10 cool badedragter til sommervarmen

Vi har allerede fået en forsmag på sommeren, og derfor skal du selvfølgelig være godt klædt på til de hyggelige sommerdage på stranden!

Badedragten har atter gjort et comeback, og denne sommer er den chikkere end nogensinde – og så fås den i alverdens farver og mønstre.

Læs også: 

ELLEs moderedaktion har fundet 10 forskellige bud på en feminin og sommerlig badedragt, som gør sig rigtig godt med både flade sandaler, en lang silkekimono og chikke sunnies!

Om du er til den klassiske, ensfarvede badedragt, de søde sejlerstriber eller en blomstret én af slagsen, så kan du helt sikkert finde badedragt, der giver dig opmærksomhed på stranden her.

Læs også:

Se moderedaktionens bud på 10 fine badedragter i shoppegalleriet nedenfor: 

Gå sommeren i møde med statement-smykker fra Dyrberg/Kern

Med temperaturer over 20 grader, masser af sol og lyse nætter, kan vi endelig sige, at sommeren for alvor er kommet til Danmark. 

Og med sommerens ankomst er det også på tide at finde de florlette sommerkjoler og toppe med kig til skuldrene frem fra gemmerne. Og med det simple og lette sommeroutfit, findes der næppe en bedre tid på året at gå all-in på sæsonens store statement smykketrend. 

Det danske smykkebrand Dyrberg/Kern er kendt for deres formfuldendte leg mellem det underspillede og sofistikerede og i deres nyeste kollektioner også med fokus på de trendbaserede statementsmykker, som længe har domineret modebilledet. 

Kombinationen af luksuriøse materialer som halvædelstene som rød jade og sort onyx og statement-udtrykket gør, at Dyrberg/Kerns smykkekollektion er det perfekte match til sommerens ferier, byture og fester på stranden. Nogle gange skal der nemlig ikke mere til end en fin hvid, florlet sommerkjole og et par store øreringe som fx Dyrberg/Kerns blå ‘Drika’ øreringe, der er formet som en blad. 

ELLEs moderedaktion har udvalgt deres favoritter fra Dyrberg/Kern lige nu og fortolket dem på fire forskellige billeder – billeder, vi lover ikke blot vil få dig i sommerstemning, men i den grad også lyst til at gå all-in på halvædelstene og store øreringe og halskæder.

Se med i galleriet og bliv inspireret til hvilket smykke, der skal pifte dit sommeroutfit op. 

Hvem skal vinde ‘VILA Talents Awards 2018’? Giv din stemme her!

I marts måned annoncerede VILA deres store designkonkurrence VILA Talent Awards 2018, hvor missionen var, at finde et design- og fotograftalent, som tager mode seriøst og ønsker at gøre en karriere indenfor netop det kreative felt. 

VILA søgte med deres egne ord “en ekstraordinært dygtig designer, der vil skabe en unik capsule collection til Vila bestående af fem items, der kan fuldende vores partysæson 2018. Items, der giver os en vigtig modeupdate og et feminint touch til at hjælpe os igennem de mørke vintermåneder og en exceptionelt dygtig modefotograf, der kan fortrylle os med sin smukke vinkel på street style-fotografi. Vi leder efter én, der elsker det impulsive snapshot, der indfanger øjeblikket, har et unikt blik for smukt lys eller en smuk kvinde på gaden. En person, der kan benytte den eneste catwalk, der virkelig betyder noget – gaden – og gøre byen til et vigtigt element i billedet”.

Læs også: Denne nye Asos-app revolutionerer din online shopping

Og nu er første del af konkurrencen overstået og brandets søgen efter kreative talenter er slut, og nu gælder den sidste – og afgørende del – af konkurrencen.

Hvem af de nominerede skal vinde den prestigefyldte titel i VILA Talents Awards 2018? 

Til den beslutning har VILA brug for din hjælp – du kan stemme på din favorit indenfor for designer og fotograf HER.

HVEM SKAL VINDE VILA TALENTS AWARDS 2018? STEM HER!

Vinderen af design-kategorien får sin egen kollektion produceret og solgt i Vilas butikker i hele Europa og modtager en pris på 5000 Euro for kollektionen. Vinderen af fotograf-kategorien får lov til at skyde den vindende capsule kollektion i en af Europas største modehovedstæder og modtager ligeledes en pris på 5000 Euro.

 

Johannes favoritter: 10 retro sommer-items

Kalenderen siger maj og forår, men temperaturen siger sommer! ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøm, har derfor taget forskud på sommergarderoben, for bikinien og stråhatten skal shoppes allerede nu!

Gå efter lækre 70´er sommervibes med en casual skjortekjole i hør kombineret med et par hvide sneakers og en stor stråhat på varme dage.

Læs også: Johannes favoritter: 10 favoritter til et forår fyldt med sol og varme

De vidde culottejeans er fine til den hvide ‘crispy’ bomuldstop eller den stribede strik for et fuldført retro-look. Forsæt retrobølgen og hop i en cute, prikket bikini med et par højtaljede trusser til.

Fuldend sommer-looket med et net og nogle farverige armbånd, og husk et par cool cateye-solbriller (og sneakers) som et moderne modspil til 70´er looket.

Læs også: Få Annabel Rosendahls farverige sommerlook på budget

Se alle Johannes favoritter til en tidlig sommer i galleriet nedenfor: 

Få Annabel Rosendahls farverige sommerlook på budget

Den norske blogger, Annabel Rosendahl, kan altid spottes på gaden iført et lækkert, farverigt og gennemført outfit.

Den stilsikre nordmand er altid klædt i looks, som man ikke kan andet end misunde. Derfor har ELLEs moderedaktion afkodet Annabels stil og fundet 10 lækre items, der matcher hendes look – og det bedste? Det hele er på budget!

Læs også: Moderedaktørens 10 maj-favoritter

Den smukke blogger spottes ofte med en naturlig og let makeup, samt et par cat eye-solbriller, og hendes underspillede, farverige detaljer kan man ikke andet end at lade sig inspirere af.

Få selv stilen ved at kombinere et par farverige, klassiske og cool items, som en blomstret nederdel og et par rå boots, for at opnå den sommerlige stil.

Læs også: Få Viktoria Raders afslappede og trendy look på budget

Se med i galleriet nedenfor, hvor vi har samlet 10 items, så du kan sammensætte et lækkert sommerlook i bedste Annabel Rosendahl-stil: 

Mamma Mia 2: Den første ABBA-sang fra filmen er landet – se den her

Mamma Mia! Here we go again!

Tilbage i januar viste vi den første officielle trailer for Mamma Mia! 2, og nu er der ikke mange dage tilbage, før vi endelig kan feste med, når Amanda Seyfried, Meryl Streep og resten af slænget vender tilbage med sang og dans på det store lærred den 19. juli 2018.

Men hvis du heller ikke kan vente med at sætte de sommerlige soundtracks på anlægget, har vi gode nyheder. Den første musikscene fra filmen er netop landet, og med sangen ’I Kissed the Teacher’ lægger filmen allerede op til et brag af en fest.

Se musikscenen her:

Klippet er et smugkig på, hvordan filmen endnu engang giver de ikoniske ABBA-sange nyt liv, og det ser ud til, at vi allerede nu kan gøre os klar til at feste med Lily James, Jessica Keenan Wynn, Aleca Davies og resten af Mamma Mia-slænget.

Læs også: Den officielle trailer til 2. sæson af ‘Døde Piger Lyver ikke’ er landet

For hvis vi skal tro på traileren, bliver efterfølgeren til den populære ABBA-musical fra 2008 lige så sød, festlig og opmuntrende som den første film. 

Se eller gense traileren til ‘Mamma Mia! Here We go Again’ lige her: 

Vinderinterview med Designmuseum Danmark

Torsdag den 3. maj inviterede ELLE-redaktionen hele den danske modebranche, kendisser samt alle vores mest modeinteresserede læsere indenfor i DR Koncerthuset til ELLE Style Awards 2018.

En aften, der på alle måde stod i discoens tegn med alt, hvad der dertil hører neonlys, retro-rytmer, pangfarver og glimmer.

Men det handler nu engang (foruden glimmer og glitter) om aftenens 16 priser, og til at uddele prisen for Årets Modeformidler trådte hele Danmarks disco-dronning, der selv har danset på Studio54, Grevinde Cath Danneskiold-Samsøe på scenen med modebossen Uffe Buchard under armen.

De to storcharmede publikum med anekdoter fra Cath’s ”swinging seventies” tilsat tyk svensk accent da de i samarbejde med Profil Optik overrakte prisen, der netop handler om formidling, nemlig Årets Modeformidler.

For hvad er modebranchen uden dem, der formidler og fortolker alt det vi ser, har set og vil se på catwalken? De skriver om alt fra Haute Couture til skarpe portrætter af modens genier – og i år var det Designmuseum Danmark, der løb med prisen som Årets Modeformidler for udstillingen ‘Erik Mortensen – I Am Black Velvet’.

Se video-klippet fra showet den 3. maj 2018 her, da Uffe Buchard og Grevinde Cath Danneskiold-Samsøe overrækker prisen.

Vi mødte Kirsten og Nikoline fra Designmuseum Danmark backstage lige efter de havde modtaget prisen på scenen.

Tillykke! Hvad betyder det for jer at vinde prisen som årets modeformidler?

Kirsten: Det er en dejlig anerkendelse at få, og vi har naturligvis haft en lille forhåbning om at kunne gå hjem med statuetten, men vi har også bare glædet os til at feste og fejre, og nomineringen i sig selv har været fantastisk!

Hvorfor er det vigtigt at have og anerkende modeformidlere som Designmuseum Danmark?

Uffe: Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at vi kollektivt udvider begrebet modeformidling, specielt i en verden, hvor der er så meget instagram, og hvor alle er moderedaktører – og det mener jeg ikke på en dårlig måde, det er bare sådan, verden ser ud. Det er vigtigt at fastholde den tungere del af modeformidling, der hvor det også berør kultur og historie, så det ikke kun handler om, hvad man skal have på i morgen. Modeformidling må også gerne være tilbageskuende og have tyngde.

Nikoline: Vi har talt meget om, hvordan vi kan blive mere digitale, men vi er faktisk blevet enige med os selv om, at vi er stolte af at være analoge. Der skal være rum til fordybelse, også på museer.

Cath: Hvis man kan trække publikum fra gaden ind på et museum for at se en modeudstilling, øger man forhåbentlig interessen for museumsverdenen for et bredere publikum. Og det er utroligt vigtigt for vores kultur.

Foto: Malte Kristiansen

Årets modeformidler blev præsenteret i samarbejde med Profil Optik, der foruden en sjov gimmick med glitrende teaterbriller på bordene til VIP-middagen desuden var en integreret del af den stilsikre styling under aftenens storslåede modeshow, der var stylet af sidste års vinder af kategorien ’Årets Stylist* Melanie Buchhave. Her bar udvalgte modeller cool briller fra de største internationale modebrands som Gucci, Tom Ford og Linda Farrow, der alle forhandles hos Profil Optik. Se eller gense alle de smarte looks fra showet – og spot din næste solbrille i galleriet nedenfor.