Årets mest ekstravagante juleønske er fra Net-a-porter

Her er årets julegave til kvinden, der har alt og fra giveren, der har rigeligt på kistebunden. Net-a-porter lancerer nemlig årets Fantasy Gifts, og her skal du bare vælge, om gavemodtageren skal bades i tøj eller tasker fra verdens førende modehuse.

Net-a-porter har samlet fem pakkeløsninger, som går under navnet Fantasy Gifts, og lad os bare sige at de er i den vildere ende af skalaen.

Du kan for eksempel begave en kær med et abonnement til designertasker. For godt og vel 125.000 kroner kan du nemlig forære Fantasy Gift The Bag of the Month Subscription, og herefter vil modtageren erhverve sig en designertaske fra Net-a-porters velassorterede sortiment hver måned i det næste år.

Foto: Net-a-porter

Er din kræsne, men særdeles stilbevidste, gavemodtager mere til sko, så kan samme ordning naturligvis også arrangeres med et par designersko om måneden i 12 måneder – dette til den nette sum af 82.000 kroner.

Foto: Net-a-porter

Net-a-porter siger, at Fantasy gaverne skaber oplevelser, som ikke kan købes for penge, men vi anbefaler alligevel, at du lige tjekker bankkontoen, inden du erhverver dig en af de nøje sammensatte pakkeløsninger.

Er du i den heldige situation at have et (ekstremt) højt gavebudget, så kan du jo forære Net-a-porters ultimative Fantasy Gift til kvinden i dit liv.

Læs også: 20 kjoler til julefrokosten.

Skalaen toppes nemlig med den ultimative festgarderobe. Denne sammensættes – ligesom de før nævnte – med en af Net-a-porters personlige shoppere, men her skal du altså også hive cirka 600.000 kroner op af lommen, og så kan man jo lige overveje, om et sommerhus eller en firhjulstrækker alligevel passer bedre under træet.

Foto: Net-a-porter

Heldig er hun i hvert fald, hende som modtager Net-a-porters Fantasy Gift, når pakkerne skal åbnes den 24. december. Du kan læse mere om Fantasy gaverne HER. Hvis du (eller din bankrådgiver) alligevel synes, at mindre kan gøre det, så har Net-a-porter samlet en stor gaveguide, hvor priserne starter på mere almindelige 100 kroner. Se dem alle HER.

Hailey Bieber adresserer de negative kommentarer omkring sit ægteskab med Justin

Hvis der er ét Hollywood-ægteskab, som har fået særlig meget opmærksomhed gennem det sidste halve år fra medierne såvel som fra offentligheden, så er det foreningen mellem popsangeren Justin Bieber og modellen Hailey Bieber (forhenværende Baldwin).

Reaktionerne fra omverdenen har været mange og forskelligartede. Udover de sædvanlige lykønskninger i forbindelse med deres nylige bryllup, så er onde tunge også kommet med deres uforbeholdne meninger om brylluppet.

De negative kommentarer, som primært finder sted på de sociale medier, går blandt andet på, at parret er naive, fordi de haster sig ind i et ægteskab deres unge alder taget i betragtning. Der er også dem af den lidt grovere karakter, som går på, at Justin Bieber er skyld i Selena Gomez seneste hospitalsindlæggelse, og at Hailey kun er blevet gift med Justin for at udnytte hans navn og penge – av for den da! 

Læs også: Hailey Bieber åbner op omkring fremtiden med børn 

Det har ikke tidligere ladet til, at parret har været synderligt påvirkede af alle de negative kommentarer, men nu adresserer Hailey de mange negative kommentarer i en række følelsesladede Instagram Stories på sin egen profil. Her åbner hun blandt andet op omkring den angst, hun føler ved at anvende sociale medier som resultat af de negavtive kommentarer.

Samtidig benytter den unge model lejligheden til at give et opråb om, at vi generelt skal vise mere kærlighed overfor hinanden: 

Foto: Instagram - @haileybieber
Foto: Instagram - @haileybieber
Foto: Instagram - @haileybieber
Foto: Instagram - @haileybieber
Foto: Instagram - @haileybieber
Foto: Instagram - @haileybieber

I kølvandet på disse budskaber bliver det spændende at se, om Haileys opsang har efterladt nogen med en dårlig smag i munden og dermed kan være med til at nedbringe antallet af negative kommentarer, eller om online-trollingen fortsætter… 

For Hailey og Justins skyld håber vi selvfølgelig på det første! 

Se Hailey Bieber og Kendall Jenner i årets sjoveste Carpool Karaoke

Tv-værten Jamens Cordens mini-serie, Carpool Karaoke, er kun vokset i popularitet siden sit første afsnit.

Talrige sangere og sangerinde har igennem tiden siddet på passagersædet, mens de har ”hjulpet” James Corden igennem trafikken. Vi har kunne nyde carpool karaokes med navne som Adele, Ariana Grande, Justin Bieber, Shawn Mendes og Paul McCartney – for at nævne nogle få.

Men også celebs, der ikke er kendt for deres sangstemmer, har frekventeret programmet. Blandt andet kunne vi for to år siden nyde USA’s daværende førstedame, Michelle Obama, i en duet med tv-værten, ligesom at Victoria Beckham også har været gæst. Og alle ovenstående beviser altså, at man per lov skal synge (højt og indlevende) i bilen!

Læs også: Hailey Bieber åbner op omkring fremtiden med børn.

Nu er der altså gode nyheder til alle carpool karaoke-fans. Den nyeste video er nemlig ude, og her tager vi på en køretur med modellerne Hailey Bieber og Kendall Jenner.

Der er selvfølgelig ingen carpool karaoke uden sang, og Hailey og Kendall giver den da også alt, hvad deres lunger kan trække til hits som Panic og Party in the USA – sidstnævnte gæstes selvfølgelig af Miley Cyrus herself.

Men udover at berige os med deres sangstemmer, udsættes Hailey Bieber og Kendall Jenner desuden for en løgnedetektor. Her skiftes de to modeller til at stille hinanden spørgsmål, og løgnedetektoren afslører derefter, om de taler sandt eller lyver.

”Har du nogensinde lavet en fake Instagram-profil, for at se hvad dine ekskærester lavede?” spørger Hailey Kendall, der grinende svarer ”det kender du jo godt svaret på, ja!”. Dette viser sig altså at være sandt, og Kendalls ekskærester som Blake Griffin, Jordan Clarkson og A$AP Rocky skal måske tjekke deres følgere ud for en hemmelig Kendall Jenner-profil.

Læs også: Kendall Jenner er back on track med basketballkæresten.

Endnu værre går det da Kendall Jenner spørger den nygifte Hailey Bieber om hendes mand, Justin Bieber, synes, at hun er cool. Hailey bryder ud i grin og svarer ”Selvfølgelig!”, men løgnedetektoren lyver ikke, og den siger, at Hailey taler falsk. Ups! Gad vide hvorfor den 24-årige popprins ikke bryder sig om næstyngste skud på Kardashian-Jenner-klanen?

Du kan se Hailey Bieber og Kendall Jenners møde med løgnedetektoren lige her:

Hele carpool karaoke-afsnittet på 19 minutter kan ses gratis på din Apple-tv-app. 

Baum und Pferdgarten lancerer capsule kollektion eksklusivt til Mytheresa

I 1999 etablerede Rikke Baumgarten og Helle Hestehave brandet Baum und Pferdgarten. Siden da har det danske mærke vokset sig større og større, og i dag kan du næsten være sikker på at finde en style fra Baum und Pferdgarten i enhver fashionistas skab.

Hvis du selv er en af dem, der ofte iklæder sig Baum und Pferdgartens feminine kjoler eller måske deres grove strik i fine farver, så er der godt nyt! Baum und Pferdgarten har netop indgået samarbejde med en af verdens største online webshops, og dermed er Baum und Pferdgarten nu at finde på de digitale hylder hos Mytheresa.

Læs også: Gaveguide – 15 julegaver til din veninde under 500 kroner.

I den forbindelse har det danske modebrand og den tyske webshop indgået et yderligere samarbejde. Mandag den 10. december 2018 lanceres nemlig en eksklusiv Baum und Pferdgarten-kollektion, som udelukkende vil blive solgt på Mytheresa.

Foto: Baum und Pferdgarten

Kollektionen skydes i gang med en kampagne med de danske influencere Emili Sindlev og Sophia Roe samt hollandske Linda Tol.

Den eksklusive kollektion består af syv pieces, lavet i forlængelse af Pre Spring 2019-kollektionen, der også er online på Mytheresa. Priserne i capsule kollektionen rangerer fra 1.700-3.800 kroner. 

”Vi er mere end spænde på at begynde denne nye rejse” udtaler kreative direktører, Helle Hestehave og Rikke Baumgarten.

Vil du se mere til den eksklusive Baum und Pferdgarten x Mythersa-kollektion, så scroll løs i galleriet, hvor vi har samlet de seks styles sammen med kampagnebillederne af Emili Sindlev, Sophia Roe og Linda Tol.

Her er alle detaljerne om opfølgeren til ”The Handmaid’s Tale”-bogen

De fleste af os kender fortællingen om det dystopiske og kvindeundertrykkende fremtidssamfund, Gilead, fra den populære HBO-serie ‘The Handmaid’s Tale’, men faktisk er fortællingen baseret på Margaret Atwoods roman fra 1985 af samme navn.

Nu 30 år efter, at den canadiske forfatterinde satte det sidste punktum i historien om Offred, meddeler Margaret Atwoods dog, at der en opfølger på vej! Titlen på den nye bog bliver ”The Testaments”, og den udkommer allerede den 10. september 2019.

”The Testaments” er sat til at finde sted 15 år efter begivenhederne i den originale bog og vil foruden Offred følge yderligere to kvindelige karakterer.

Den første bog ”The Handmaid’s Tale” ender på gådefuld vis med, at Offred bliver anbragt i en varevogn, der måske/måske ikke vil føre hende til sikkerhed udenfor Gileads murer – så der må siges at være lagt op til masser af spænding i efterfølgeren.

Læs også: Ny podcast afslører handlingen bag Sex and the City 3-manuskriptet 

I forbindelse med Twitter-annonceringen af den nye bog afslørede Margaret Atwoods desuden, hvor inspirationen til den nye bog ”The Testaments” stammer fra: ”Alt hvad I nogensinde har spurgt mig om omkring Gilead og dens indre virke er inspirationen bag denne bog. Okay, næsten alting! Og den anden inspirationskilde er den verden, vi har levet i”.

Tv-udgaven af “The Handmaid’s Tale strækker sig allerede udover handlingen i den originale bog, som blev afviklet i første sæson af den populære HBO-serie, og sæson 2 var derfor bygget på en blanding af bogens epilog samt skaberen bag serien Bruce Millers egen fantasi. 

Margaret Atwood har udtalt, at hendes kommende bog ” The Testaments” ikke vil have nogen form for forbindelse til den populære serie.

… Så det må betyde, at alt kan ske – så stay tuned

Julegaver til hjemmet

Juleaften er lige om hjørnet, og tiden er ved at være inde til at få styr på de sidste julegaver. Hvad end du mangler idéer til, hvad der skal på ønskelisten eller inspiration til, hvad du kan give din mor, søster eller veninde. På ELLE Decoration foreslår vi (naturligvis), at du forkæler dine nærmeste med smukke tilføjelser til boligen.

Klik dig gennem galleriet for at se vores bud på julegaver, der vil pynte i enhver bolig…

 

Bogaktuelle Sarah Skarum: ”Min bog er til alle, der har lyst til mere overskud i julen”

Lige inden december for alvor tog fart udkom journalist på Politiken Sarah Skarums ’Julebog’, der som navnet afslører, handler om jul. I bogen deler jule-entusiasten bl.a. sine bedste opskrifter (og dem vil du gerne have fingrene i) samt hendes bedste tips til en jul uden stress.  I den anledning spurgte vi hende om … 

 

Hvem henvender din bog sig primært til?

“Bogen har to dele: Den første del handler om at overveje, hvilken jul der gør en lykkelig og så at planlægge den, så man får tid og overskud til at nyde den – og så en række opskrifter på alt, jeg synes, man har brug for til jul: småkager, konfekt, julemiddagen, julefrokosten. Så alle, der har lyst til mere overskud og ribbenstegssandwich i julen.”

 

Har du altid været jule-entusiast?

“Ja! Årets hyggeligste dag er 25. dec. i nattøj, og sådan har det været siden min barndom. Hvem kan andet end at elske det?”

 

 

Hvilke forretninger ligger fast på din jule-indkøbsrute?

“Min lokale boghandler Thiemers Magasin, fordi jeg elsker at få og give bøger. Rikke, der har boghandelen, er dygtig til at komme med gode forslag. Kunst og Køkkentøj, som jeg har købt køkkenting i gennem de sidste tyve år. Alt i den butik er god kvalitet. Jeg har også et blødt punkt for plaider (læs: jeg kan ikke styre det, så jeg har aftalt med mig selv, at jeg kun må købe plaider i udlandet), men ellers ville jeg gå i Skjalm P. og ae noget uld. Nørgaards butikker, enten på Strøget, hvor jeg elsker ekspedienterne eller min lokale i Tullinsgade: det er begavet basic, der for tiden har fået et interessant designløft. Royal Copenhagen, fordi jeg elsker pæne morgenborde, og deres små fade er ALTID gode gaver. Og så Cph-Tokyo, der sælger japanske varer. Smukke kimonoer, fine skåle, kopper, alt muligt dims, man ikke anede, man savnede. Og Taeko på Gothersgade, der også er japansk, og meget rimelig i pris for virkelig pæne ting: her kan man altid finde en lille ting til en veninde, der egentligt ikke skulle have en gave.”

 

Psst … i ELLEs decembernummer, der er på gaden nu, deler Sarah Skarum mange flere juletips!  

Acne lancerer interiør

Nu behøver du ikke længere kun nøjes med at have garderoben fuld af Acne-sager, nu kan Acne-universet også blive en del af din boligindretning.

Med inspiration fra deres populære tørklæder har Acne Studios udviklet en limited edition kollektion bestående af et oversized tæppe, to puder og en række håndlavede unika kopper. Puderne og tæpperne i kollektionen er sammensat som moderne patchwork og byder på masser farver og skønne mønstre.
 

 

Både tæppe og puder er inspireret af Acnes ikoniske tørklæder, og det er da også det samme bløde stof der er brugt i produktionen til puder og tæpper. 

 

 

Produkterne sælges online her og i udvalgte butikker fra d. 6. december og kommer i et meget begrænset antal.

Klik dig gennem galleriet og se kollektionen…

15 julegaver til din veninde under 500 kroner

Du ville ønske, du kunne give hende hele verden. Din veninde, som bare altid er der for dig. Det er underordnet, om du ringer for at vende løst og fast, eller fordi du har brug for hendes råd til vigtige beslutninger i dit liv. Faktum er, at hun altid er der for dig.

Derfor skal hun selvfølgelig forkæles, og julen er jo en dejlig og belejlig tid til at give lidt tilbage til dem, der har været med til at definere dit år. Når det kommer til din tætteste veninde, ville du selvfølgelig ønske, du kunne give hende alt. Måske endda nogle gange evnen til at se sig selv igennem dine øje – du synes nemlig, hun er fantastisk!

Læs også: 12 økologiske og bæredygtige julegaver.

På mange måder er hun din selvvalgte familie, og du har tilbagt rigtig, rigtig mange timer med hende (eller med hende i røret) i løbet af året, der er gået. Al den kærlighed og taknemmelighed skal koges ned til en julegave. Med hvad?

I virkeligheden er det jo tanken, der tæller, og det ved din veninde godt. Men alligevel vil du gerne give hende den helt rigtige gave, der viser hvor godt du kender hende. Det kan være det helt rigtige smykke, som passer perfekt ind i hendes yderligere samling, eller måske den der plakat, hun perifært nævnte, at hun godt kunne lide.

Men har du haft for travlt med at sludre om hverdagsproblemer og tøjkriser til at lytte efter hendes indskudte og indirekte ønsker? Så frygt ej.

Vi har nemlig samlet en guide over 15 gaver til din veninde under 500 kroner, så du kan bare scrolle løs og finde den, der passer allerbedst til din veninde.

12 økologiske og bæredygtige julegaver

Vi kender alle den årlige tur op og ned ad Strøget ved juletid. Folk vælter ind og ud af butikkerne for at shoppe, og man kan få brug for at stoppe op og stille spørgsmålstegn ved forbrugsfesten.

Men heldigvis kan du sagtens have dit miljøbevidste selv med på julegaveindkøb, og dermed kan du glæde andre helt uden selv at få dårlig samvittighed.

Der er nemlig rigtig mange skønne bud på økologiske og bæredygtige produkter, som med garanti vil glæde den, du skal berige med en julegave. Du kan selvfølgelig også gå all in på en ikke-materiel eller måske endda hjemmelavet julegave, men hvis du alligevel er mest til at betale dig fra fornøjelsen, kan det sagtens gøres med omtanke.

Læs også: 12 julegaver til din far under 1000 kroner.

Det værste, du kan gøre, når du shopper (både til dig selv og andre), er at købe ting, der kun bliver brugt meget få gange. Det er ressourcespild i sig selv, og så er det faktisk lige meget, om produktet er bæredygtigt eller ej. Det bedste, du derimod kan gøre, er at investere i et økologisk eller bæredygtigt produkt af god kvalitet, som kan blive brugt og nydt igen og igen.

Når du kaster dig selv ud i juleræset, er det altså vigtigt at tænke på, om modtageren af gaven, vil blive glad for den i lang tid. Om du så vælger at forære en økologisk morgenkåbe, parfume eller læbestift er helt op til dig.

Her på ELLE slår vi altid et slag for økologiske og bæredygtige produkter – også når det kommer til julegaver – derfor har vi samlet 12 bud på en økologisk eller bæredygtig julegave, som vi i hvert fald ville elske at få foræret. Her er lidt for enhver, så du både kan finde inspiration i forhold til gaven til din mor, søster og veninde.

Scroll løs i galleriet herunder og se med.   

Magasin deler danskernes private julehilsner på landsdækkende TV

Den mindste hilsen kan glæde mere end den største gave. Magasin har i mange år talt om, at den største gave er at give, og i år sætter det traditionsrige stormagasin handling bag ordene, og giver al sin TV-tid til danskerne i julen, så de får mulighed for at sende julehilsener til hinanden på landsdækkende TV.

Magasin har været en fast del af mange danskeres jul i 150 år, og det er ikke for sjov, at vi omtaler Magsin som hele Danmarks julegavehus. Det er nemlig et af få steder, hvor du kan finde noget, som vil glæde alle.

Læs også: 20 kjoler til julefrokosten.

Igennem årene har næstekærligheden i julen dog ændret sig. Engang sendte mange personlige, håndskrevne julehilsner til hinanden med posten, mens vi i dag fylder gulvet omkring juletræet med så mange gaver, at det kan synes svært at danse rundt om.

Nogle gange glemmer vi måske, hvad julen egentlig handler om – nemlig at fortælle at vi holder af hinanden – men det råder Magasin bod på i år.

Magasin i Aarhus og på Kgs. Nytorv i København inviterede alle til at komme forbi og sende en julehilsen til en de holder af, og de mange fremmødte havde alle forskellige, kærlige og ikke mindst personlige historier at fortælle. Ud af de mange deltagere blev 24 hilsner udvalgt til at være med i Magasins julehilsen-føljeton, der i december vil blive vist både i Magasins vinduer på Kgs. Nytorv og på sociale medier.

Der er således en hilsen for hver kalenderlåge – fra et hjerte til et andet. På landsdækkende TV vises tre forskellige julefilm med udvalgte julehilsner, som du kan se fra 1. december til juleaften.

”2018 har været et fantastisk år i Magasin. Et år hvor vi fejrede vores 150-års jubilæum, og det var for os den helt rigtige anledning til at sige tak til danskerne for at være en del af vores magiske Magasin, og det ville vi gerne gøre ved at give noget helt særligt tilbage; mulighed for at sende en personlig julehilsen til én, de har kær på landsdækkende TV i december. At lave det her, har været en overvældende oplevelse for os. Ikke kun fordi det er meget anderledes, end det vi plejer at have fokus på i julen, men særligt at se de mange forskellige mennesker finde ind til det, julen virkelig handler om – nemlig kærlighed – har været helt fantastisk.” siger Lise B. Thomsen, E-commerce & Marketingdirektør hos Magasin.

Du kan se dagens julehilsen her: 

Her er din julecocktail til julens fester

December måned betyder garanteret at du ser dine venner og familie lidt oftere end sædvanligt. Måske nyder I en julecocktail sammen?

Det er jo dejligt i sig selv at se sine kære, men i december må hyggen gerne få fuld skrue, og det kan være fristende at gøre lidt mere ud af hver sammenkomst. Forkælelsen er for alvor kommet i højsædet, og vi tillader os selv lidt mere af alt det gode i livet. Hvis du er i tvivl om, hvad du skal servere som velkomst til den årlige julefrokost, når gæsterne ankommer den 24. december eller mens dronningen holder sin nytårstale, så kommer der her et rigtig godt bud på en julecocktail. 

Læs også: Verdens niende bedste bartender er dansk, og her deler han tre af sine personlige opskrifter.

Ruby-bartender Michael Hajiyianni, der i oktober 2018 blev kåret som verdens niende bedste bartender i Berlin, har nemlig sammensat en skøn julecocktail, som vi tror både du og dine gæster vil elske. 

Foto: World Class zacapa-swizzle-drink-2-elle-dk.jpg

Zacapa Swizzle

 

Det skal du bruge

  • 5 cl Zacapa 23
  • 3 cl Lime juice
  • 3 cl Mandarin- og kaffesirup
  • Ginger Ale
  • Is

 

Sådan gør du

 

  • Kom alle ingredienserne i et highball-glas
  • Tilføj knust is, og miks med en barske
  • Top til sidst din cocktail af med en ginger ale
Foto: World Class zacapa-swizzle-drink-3-elle-dk.jpg

Du kan også give ingredienserne til drinken i gave. Har du for eksempel en mor, søster eller kæreste, der er til søde noter af mørk karamel, krydret honning, sirup, chokolade, let brændt egetræ og overmodne frugter, er Zacapa flasken, du skal have fat i. Flasken, der vil udgøre en hård pakke under træet, smager rundt, blødt med masser af sødme og passer perfekt som avec før eller efter middagen.