To gange om året hylder Chanel håndværket bag modehusets ikoniske duft Chanel No.5 og lokation for denne hyldest er altid i det sydlige Frankrig i Grasse, hvor hovedingredienserne i parfumen dyrkes.
I maj måned fejres høsten af Majrosen, som er hovedingrediensen i Chanel No.5.
I den anledning tog den danske influencer og stilikon Sophia Roe med Chanel til Grasse for at hylde duften og blive klogere processen og det menneskelige håndværk bag duften – lige fra produktionen af den smukke, lyserøde Majrose til høsten på markerne og produktionen af råmaterialet, som til sidst resulterer i en færdiglavet parfume.
Vi var med Chanel, Sophia Roe og fotografen Polina Vinogradova under hele processen, og i galleriet kan du komme med Sophia Roe på tur og læse om hendes oplevelser i det sydfranske og få et nærmere indblik i tilblivelse af den ikoniske duft, Chanel No.5.
Se med i galleriet…
Foto: Polina Vinogradova
Onsdag den 15. maj 2019 omkring frokosttid stod jeg foran Hotel Eden Roc sammen med CHANEL. Det var min første pressetur med CHANEL, og jeg var meget spændt på, hvad der var mig i vente den kommende dag. Eden Roc så smuk ud under den Sydafranske sol, og vi var heldige med vejret, da det havde regnet dagene, før vi ankom. Cannes Film Festival kørte også sideløbende, så stemningen var præget af dette. Vi blev hurtigt komfortable i de skønne omgivelser og nød en dejlig frokost, hvorefter vi tog videre til vores hotel for at tjekke ind.
Foto: Polina Vinogradova
Foto: Polina Vinogradova
Le Mas de Pierre, et hotel i det lille Saint Paul a Vence område. Svøbt i natur og frisk luft. Stedet gav en ro i sjælen, og jeg benyttede muligheden for at tage mig en svømmetur i den opvarmede pool
Foto: Polina Vinogradova
Marilyn Monroe sov kun iført duften af CHANEL N°5... andre bader bare med den!
Foto: Polina Vinogradova
Inden middagen i aftensolen.
Foto: Polina Vinogradova
Jeg hoppede i min jakke fra Style Mafia, inden jeg gik over på hotellets restaurant. Her var alle råvarene friske og fra egen have og omegn. Det smagte fanstastisk! Her mødte jeg også folk fra pressen rundt om i verden, som havde fornøjelsen af at skulle på den samme tur som mig den kommende dag.
Foto: Polina Vinogradova
Tidlig torsdag morgen ankom vi på Le Bastide, som er et hus omringet af de fineste, velduftende marker. Stedet købte Mul-familien tilbage i 1878 for at imødekomme de såkaldte ”pickers”, som er de damer, der går rundt på markerne og plukker blomsterne - et sted, de stadig kommer, når dagen er omme for at få vejet deres blomster.
Foto: Polina Vinogradova
Her fik vi en skøn morgenkaffe, hvorefter vi blev sendt ind i et rum ved siden af for at blive udstyret med CHANEL gummistøvler og handsker. Vi skulle nemlig på en guided tur ud i markerne med Monsiuer Mul’s Svigersøn, Fabrice Bianchi.
Foto: Polina Vinogradova
Efterfølgende satte vi os i golf biler og kørte med Fabrice ud på markerne. Han var meget detaljeret, og fortalte om alt fra planternes spæde fase til blomsteringen og til høsten. Han viste os også en helt speciel teknik, når man skulle plukke blomsterne. Jeg prøvede selvfølgelig at plukke blomsterne præcis efter instrukserne fra Monsiuer Fabrice. Han forklarede os også om dyrkningen af blomsterne, herunder hvordan de anvendte en speciel teknik, der gjorde det muligt for dem at dyrke uden brug af pesticidbekæmpende midler. Det var ret imponerende, hvor ”rent ” det hele var dyrket. Imens gik de ansatte rundt på markerne og plukkede de smukke Majroser, som de lagde i store sække.
Foto: Polina Vinogradova
Efter vores tur i markerne blev vi kørt på destilleringsfabrikken, hvor Jean-Francois, som er direktør af fabrikken, tog imod os. Mens vi stod udenfor og ventede, kørte der er masse biler ind på gårdsiden og aflæssede store sække med de smukke 'Maj'-roser. Præcis de sække med blomster, som vi havde set på markerne.
Foto: Polina Vinogradova
Vi fik en spændende tur rundt i hele fabrikken af direktøren Jean- Francois, hvor han viste os de store tanke med Majroser, hvordan de blev rørt i noget, der lignede store gryder, og vi fulgte alle ledene i processen ind til Jean- Francois til sidst stod med rå-materialet i hånden, som han for "the concrete". Jeg var meget imponeret over mængden af blomster, der skulle til for at lave den vokslignende masse, der kom ud af det. Det var igen ret overraskende at overvære det håndværk, der var bagproduktionen af rå-materialet. Oplevelsen var virkelig unik og ordet "Savoir-Faire" giver så meget mening - lige fra tidsplanen, blomstringen og høsten til den plukke- teknik, man anvender - og ikke mindst måden, hvorpå man estrakter på.
Foto: Polina Vinogradova
Det tredje led for at fuldende en forståelse af kreationen af den ikoniske No 5 var selvfølgelig at møde Olivier Polge, som er Chanels 'næse'. Olivier sendte duftblotters rundt til os - først med Majrosen, dernæst nogle andre roser. Man kunne tydeligt dufte forskel. Her forklarede han, hvor stor en rolle kvalitet spiller for ham og han samlignede det med en kok og hans råvarer og en artist og hans farver. Kun det allerbedste bliver brugt i Chanels dufte. Han forklarede også kompleksiteten hos visse ingredienser, og hvordan disse kunne have en indflydelse på de forskellige processer i hans arbejde.
Foto: Polina Vinogradova
Blå himmel og luftig kjole - jeg var mere end klar til at løbe tilbage til Bastiden til frokost under den åbne himmel.
Foto: Polina Vinogradova
Vi fandt et bord under solen, hvor vi fik vi virkelig en lækker Provencalsk frokost, som var helt udsøgt.
Foto: Polina Vinogradova
Efter maden tog jeg mig en lille pause, hvor jeg sad udenfor og ventede på, at jeg skulle ind og lave min helt egen Baudruchage (det lille sorte bånd ved låget, som er stemplet med et Chanel-logo) på min rene CHANEL N°5 parfume.
Foto: Polina Vinogradova
Foto: Polina Vinogradova
Det er ret imponerende at tænke på, at hver eneste rene CHANEL parfume, man ser på hylderne verden over, kommer med en håndlavet Baudruchage - wow, det er noget, CHANEL kan!
Foto: Polina Vinogradova
Det var virkelig sjovt at prøve at lave min egen Baudruchage - den blev ikke helt, som de gavede damers Baudruchag, men jeg er stadig meget stolt af min, og jeg ved, at jeg kommer til at kigge på den og tænke tilbage til den sjove udfordring. Efter en dag fyldt med oplevelser og ny viden var jeg klar til at tage hjem til Danmark. En tur og oplevelse, jeg aldrig vil glemme!
Sommeren står foran os, og vi drømmer allerede om uendelige lyse sommernætter med gode venner – tilsat perfekte cocktails.
Men hvordan er det nu lige, det er, med dine evner som bartender? Ingen panik! Her behøver de nemlig ikke være enorme, du kan derimod trygt læne dig tilbage og stole på den svenske bartender, Emil Hed, der guider dig med sikker hånd.
Emil Hed er en svensk bartender, der arbejder på Cardierbaren på Grand Hôtel i Stockholm. I 2018 konkurrerede Emil Hed i verdens største bartenderkonkurrence, World Class, og det gik mildt sagt godt!
Emil vandt den nordiske World Class-finale og kunne dermed kalde sig Nordens bedste bartender.
Vi siger selvfølgelig ikke nej tak til tips fra feltets bedste, og derfor klapper vi også i vores små hænder over at dele opskriften på Emil Heds drink ”Honning”.
Så snart du har handlet ind og dermed fået ingredienslisten i hus, mangler du altså bare at invitere de venner, du vil imponere med dine nye evner.
Foto: PR
Ingredienser:
40 ml Talisker Skye
10 ml mjød-likør
25 ml citronsaft
20 ml safran-honning
Danskvand
Tangsalt
Fremgangsmåde:
Start med at lave din safran-honning. Det gør du ved at blande lige dele honning og vand for at lave din honningvand, og herefter tilsætter du safran. En pose med 0,5 gram er nok til 2 liter honningvand.
Nu skal du lave din tangsalt. Tag lidt frisk tang, og lad det tørre på en bakke i ovnen ved lav temperatur. Når det er tørt, knuser du det i grove stykker og blander det med havsalt.
Bland alle ingredienserne (undtagen danskvand og saltet) i en shaker. Ryst, og si cocktailen over is i ethighball-glas. Til sidst topper du med danskvand og pynter med tangsalt på siden af glasset.
Der kan være mange grunde til at forkæle sig selv med en afslappende weekendtur.
Måske har du arbejdet hårdt det sidste stykke tid? Måske vil du give dig selv en fødselsdagsgave? Eller måske føler du bare for at forkæle dig selv og din nærmeste uden nogen decideret årsag.
Uanset årsagen er der rig mulighed for at komme ned i gear samtidig med at dyrke nogle interesser på denne weekendtur organiseret af rejseguiden Scandinavian Detours i samarbejde med Talisker – det oplevede vi på egen hånd, da vi for nyligt nød præcis samme tur centreret omkring Restaurant Brygghuset i den svenske havneby Fiskebäckskil.
I weekenderne 28-29 juni og 23-24 august 2019 organiserer Scandinavian Detours to kulinariske weekendture, hvor I bare skal koncentrere jer om at nyde naturen, maden og en fremragende whisky.
Foto: Scandinavian Detours
Når I ankommer til Fiskebäckskil vil dagen starte med et skaldyrseventyr, hvor I sammen med turens andre gæster bliver sendt afsted i båd for at fiske efter krabber, hummere og rejer.
Herefter vil I blive serveret frokost på en lille øde ø i havet ud for Fiskebäckskil, hvor opdækningen vil være under åben himmel og maden tilberedt over åben ild.
Aftenens middag nyder I på Restaurant Brygghuset, hvor restaurantens kokke vil tilberede dagens fangst. Her vil Nordens bedste bartender, Emil Hed, desuden stå for den dertilhørende cocktailmenu med whisky som grundelement.
Aftenen slutter på toppen, idet I skal nyde en overdådig whiskysmagning i Restaurant Brygghusets egen whiskylounge, der byder på en af verdens største private whiskysamlinger. Natten tilbringer I på det hyggelige Slipens Hotel, hvor morgenmaden også er inkluderet den følgende dag.
Foto: Scandinavian Detours
”Jeg glæder mig til at være del af et projekt, der fremmer den natur, vi har omkring os og ikke mindst de råvarer, man kan finde i den. Smagskombinationerne er som udgangspunkt endeløse, når jeg skal udvikle cocktails til en middag. Men min hovedregel er, at det handler om at finde en balance i syrlighed, sødme og umami mellem drikkevarerne og maden. Derfra kan jeg så begynde at lege med andre smage, der supplerer maden. Jeg vil have fokus på at forsøge at matche de smage, der vil være mest markante i hver ret,” siger bartender Emil Hed.
Hele eventyret koster 2.000 kroner pr. person. Du kan læse mere om weekenden HER, hvor du også finder instrukser til booking af billetterne, der kommer i et begrænset antal.
Psst! Er du endnu ikke overbevist om weekendturens magi, så se med i galleriet herunder, hvor vi har samlet en række billeder, der viser, hvad du kan glæde dig til:
Disse kernrige spinatboller med valnødderer lavet på fuldkorn og tilsat græskarkerneprotein, som egentlig bare er mel lavet på græskarkerner.
Det er, som navnet selv fortæller, rigt på protein og giver derfor også en god mæthedsfornemmelse. Jeg spiser selv bollerne som en del af en brunch eller som madboller til en sandwich midt på dagen.
Opskriften giver 10 mellemstore boller.
Ingredienser:
3, 5 dl. lunkent vand
30 gram gær
2 små æg eller 1 stort
4 håndfulde frisk spinat
2,5 dl. grovvalsede havregryn
0,5 tsk. bagepulver
1 spsk. havsalt
2 dl. blandede kerner (solsikke, hørfrø, græskar)
1 spsk. agavesirup
1/2 zucchini, groft revet
2 dl. fuldkornsrismel
1 dl. græskarkerneprotein (kan udelades, brug da i stedet ekstra fuldkornsrismel)
Hak den friske spinat helt fint i enten en minihakker eller foodprocessor.
Rør derefter vand, gær og æg sammen i en skål til gæren er opløst.
Rør så den hakkede spinat sammen med de øvrige ingredienser på nær mel og valnødder.
Det er en god idé, at kramme den revet zucchini mellem hænderne, så det meste vand bliver trykket ud. Når du har en våd sammenhængende dej røres de forskellige typer mel i lidt af gangen, mens der røres. Du kan med fordel bruge en røremaskine, eller en foodprocessor med røreværktøj, da det ellers bliver en smule hårdt for armene. Slutresultatet skal gerne være en klistret kompakt grøn dej.
Halver valnødderne groft og rør dem rundt i dejen. Form 10 mellemstore boller, som placeres på en bageplade beklædt med bagepapir, og drys dem på toppen med græskarkerner.
Bag bollerne i en uopvarmet ovn på 200 grader i 20 minutter.
H&Ms årlige designsamarbejder er nærmest blevet et af årets modehøjdepunkter, og vi venter hvert år i spænding, mens vi gætter løs på, hvilken international designer, vi mon får muligheden for at shoppe til high street-priser, når efteråret kommer.
Nu er spændingen for årets designsamarbejde endelig udløst, for torsdag den 23. maj 2019 løftede H&M sløret for valget, der i år er faldet på det italienske modehus, Giambattista Valli.
“Jeg er spændt på det her samarbejde: H&M giver mig mulighed for nå et bredere publikum med min vision for stil og hyldest til skønhed. Mit mål er at dele min kærlighed til skønhed og være en del af alles “happy moments”, at være med til at skabe kærlighedshistorier i hele verden”, fortæller Giambattista Valli i forbindelse med den gode nyhed.
Den 52-årige italiener, Giambattista Valli, der er bosat i Paris, er kendt for lave smukt og sofistikeret design, og nyheden om modehusets samarbejde med den svenske high street-gigant blev da også afsløret på allerfineste vis.
Det var nemlig under torsdagens amfAR-galla i Cannes, hvor it-pigerne Kendall Jenner, Chiara Ferragni, Bianca Brandolini, Chris Lee, H.E.R. og en enkelt repræsentant for herrekollektionen, Ross Lynch, mødte op til eventet klædt i glamourøse musthave-styles fra det unikke samarbejde.
Foto: H&M
Normalt skal vi vente måneder og atter måneder, før kollektionen så endelig lanceres i butikken, men hvis du allerede har forelsket dig i en af de smukke styles, som blev vist frem under amfAR-galla i Cannes, så er der rigtig gode nyheder.
For første gang kan du nemlig få fingrene i dele af samarbejdet næsten med det samme, da de fremviste styles fra den røde løber allerede kan fås i udvalgte H&M-butikker og på hm.com fra fredag den 25. maj 2019 – hvor priserne spænder mellem 129 og 4.499 kroner.
Pre drop-kollektionen indeholder, udover de kjoler der netop er blevet afsløret i Cannes, også stiletter, hårbøjler, bælter, strømper og undertøj (Psst! se dem alle i galleriet nederst i artiklen).
Foto: H&M
Stiletter fra H&M x Giambattista Valli.
Men når efteråret banker på, er der som altid mere at glæde sig til. Hovedkollektionen fra Giambattista Valli x H&M bliver nemlig lanceret i hele verden torsdag den 7. november 2019.
Psst! Er du nysgerrig på, hvordan det så ud, da Kendall Jenner, Chiara Ferragni, Bianca Brandolini, Chris Lee, H.E.R. og Ross Lynch afslørede pre drop-kollektionen under amfAR-galla i Cannes?
Så scroll løs i galleriet herunder, hvor vi har samlet billederne fra aftenen efterfulgt af hele pre drop-kollektionen inklussiv accessories – og husk, at du allerede fredag den 25. maj 2019 kan shoppe alle styles i galleriet:
Foto: H&M
Chiara Ferragni i kjole fra H&M x Giambattista Valli, 4.499 kroner.
Foto: H&M
Kendall Jenner i kjole fra H&M x Giambattista Valli, 2.499 kroner (i kort version) sammen med Ann-Sofie Johansson, Creative Advisor hos H&M, og Giambattista Valli.
Foto: H&M
Chris Lee i kjole fra H&M x Giambattista Valli, 3.499 kroner.
Foto: H&M
H.E.R i kjole fra H&M x Giambattista Valli, 4.499 kroner.
Foto: H&M
Bianca Brandolini i sæt fra H&M x Giambattista Valli, flæsetop 999 kroner og nederdel 799 kroner.
Foto: H&M
Ann-Sofie Johansson, Creative Advisor hos H&M, og Giambattista Valli.
Foto: H&M
Chiara Ferragni og Bianca Brandolini.
Foto: H&M
Kendall Jenner og Ann-Sofie Johansson fra H&M.
Foto: H&M
Kendall Jenner i kjole fra H&M x Giambattista Valli, 2.499 kroner (i kort version).
Foto: H&M
Giambattista Valli og Bianca Brandolini i sæt fra H&M x Giambattista Valli, flæsetop 999 kroner og nederdel 799 kroner.
Foto: H&M
Kris Jenner, Giambattista Valli og Kendall Jenner.
Foto: H&M
Chris Lee og Kendall Jenner.
Stiletter fra H&M x Giambattista Valli, 1.799 kroner.
Tiara fra H&M x Giambattista Valli, 299 kroner.
Halskæde fra H&M x Giambattista Valli, 699 kroner.
Taljebælte fra H&M x Giambattista Valli 799 kroner.
Loafers fra H&M x Giambattista Valli 1.799 kroner.
Tiara fra H&M x Giambattista Valli, 379 kroner.
Strømper fra H&M x Giambattista Valli, 129 kroner.
Kjole fra H&M x Giambattista Valli, 2.499 kroner.
Kjole fra H&M x Giambattista Valli, 4.499 kroner.
Kjole fra H&M x Giambattista Valli, 3.499 kroner.
Kjole fra H&M x Giambattista Valli, 4.499 kroner.
Kjole fra H&M x Giambattista Valli, 1.799 kroner.
Sæt fra H&M x Giambattista Valli, flæsetop 999 kroner og nederdel 799 kroner.
Bryllupssæsonen står for døren, og måske du er heldig at deltage når kirkeklokkerne ringer? Så er spørgsmålet blot hvad du mon skal hoppe i, for at skabe det perfekte bryllupsoutfit?
Hvis du normalvis har tilbøjelighed til at vælge en kjole, kunne du i stedet kaste dig ud i noget nyt og hoppe i et jumpsuit, for at skabe et look med et stilfuldt twist. Med et jumpsuit kan du skabe et afslappet, men stærkt look, der både emmer at coolness og power på én og samme tid – og endnu bedre er, at du på alle måder kan slå dig løs på dansegulvet uden de mindste bekymringer.
I disse dage er indre København forvandlet til ét stort designmekka, da 3 Days of Design lige nu løber af stablen. Under 3 Days of Design er der rig mulighed for at gå på opdagelse i de mange showrooms og udstillinger samt høre talks og møde designerne bag. ELLE Decoration har brugt første dag af designfestivalen på at udforske de mange muligheder og herudfra har vi udvalgt de mest interessante steder at besøge under 3 Days of Design.
Klik dig gennem galleriet og læs om de ting, vi mener, det er værd at besøge under 3 Days of Design.
Opdag nye talenter på udstillingen Dawn Exhibition I krydsfeltet mellem design og kunst har indretningsarkitekt Natalia Sanchez og Who’s Agency på smukkeste vis omdannet kontorfællesskabet Nomad Workspace til et stort udstillingsområde, der viser nogle af de mest lysende talenter inden for kunst og design. Visionen er at give dygtige, nye kunstnere og designere en samlet platform og en gennemført æstetisk kontekst at vise deres arbejde frem i, og den mission er i allerhøjeste grad lykkedes. Dawn Exhibition er et inspirerende sammensurium af eksperimenterende kunst og nyskabende design. I alt udstiller 30 talenter, heriblandt kunstnere som Amanda Betz, Anne Nowak, Hvass & Hannibal og designere som Helle Mardahl, blomsterkunstner Poppy Kalas, Kristina Dam Studio, Lisette Rützou. Udstillingen er klart et besøg værd, hvis du vil være først til at spotte nye talenter på den danske kunst- og designscene.
Dawn Exhibition Hvad: Udstilling med kunst og design af nye talenter Hvor: Nomad Workspace, Blegdamsvej 6, København N Hvornår: Torsdag og fredag: 10-18, lørdag: 11-15
Få et kig indenfor i designhuset på Frederiksgade, hvor historiske designklassikere holdes i hævd og nye udvikles Oplev alt fra Danmarks ypperste designarv hos House of Finn Juhl og Getama til nye bud på morgendagens design-favoritter fra blandt andre Please Wait To Be Seated, når de mange designvirksomheder på Frederiksgade 1 slår dørene op til deres showrooms og arbejdsrum under 3 Days of Design. Designhuset på Frederiksgade 1 rummer noget af det bedste design fra fortiden og noget af det stærkeste fra nutiden. Du kan blandt andet glæde dig til at se den dygtige flise- og farvedesigner Josephine Akvamas super æstetiske showroom. Her kan du opleve hendes flisekollektion fra henholdsvis File Under Pop og fliserne fra hendes andet firma H+O, som hun netop har lanceret i samarbejde med den italienske designer Elisa Ossino.
Frederiksgade 1 Hvad: Kom indenfor hos inspirerende designvirksomheders showrooms og se deres nyheder Hvor: Frederiksgade 1, København Hvornår: Fredag: 10-18, lørdag: 10-14
Få følelsen af Milano Design Week – lige midt I København Gik du glip af Milano Design Week i begyndelsen af april, så fortvivl ej. I storslåede rammer i Odd Fellow Palæet i Indre By har Samira Kudsk PR, i samarbejde med designer Flemming Lindholt, samlet over 30 forskellige danske og internationale designbrands inden for belysning, møbler, kunst, håndværk og livsstil under udstillingstitlen Framing. I løbet af 3 Days of Design summer det overdådige gamle Palæ af liv, og de mange internationale besøgende og udenlandske udstillere giver følelsen af at befinde sig under designugen i Milano. På Framing har du, ud over at se de mange designnyheder, også mulighed for at få et indblik i tankerne bag nogle af de mange design, der udstilles. Flere af designerne vil nemlig være til stede for at fortælle om deres nyheder på lørdag d. 25. maj. Du kan blandt andet møde den anerkendte designduo Iskos-Berlin, som står bag møbler og lamper for Hay, Made By Hand, Normann Copenhagen og Blå Station.
Psst… Hvis du trænger til en pause mellem alle udstillingerne, så tag et hvil i Odd Fellow Palæets store baggård, hvor Framing sørger for friskbrygget kaffe og kolde forfriskninger.
Framing Hvad: Udstilling med danske og internationale designbrands Hvor: Odd Fellow Palæet, Bredgade 28, København K Hvornår: Torsdag og fredag: 10-18, lørdag: 10-14
Fil de Fer x Aiayu pirrer din indre romantiker Det emmer af Paris og fransk dekadence i den franskinspirerede antikbutik Fil de Fers nye 250 kvadratmeter store showroom. I samarbejde med Aiayu og stylist Simone Sparsø har Fil de Fer iscenesat showroomet som en overdådig Pied-à-terre. Ved brug af high-end vintagefund og Aiayus lækre, bæredygtige tekstiler hylder udstillingen idéen om, at bæredygtig æstetik går hånd i hånd med høj kvalitet og at bruge og værdsætte fortidens skatte.
Fil de Fer x Aiayu Pied-á-terre Hvad: Udstilling Hvor: Niels Hemmingsensgade 32A, 1. tv. Hvornår: Fredag d. 24. og lørdag den 25. maj: 10.00–17.00
Normann Copenhagen lancerer kunstkollektion Under 3 Days of Design præsenteres Normann Copenhagens kunstkollektion, som er blevet til i samarbejde med kunstkurator Jens-Peter Brask, der har udvalgt 10 internationale kunstnere til at bidrage. Tanken bag kollektionen er at gøre det tilgængeligt for flere at indrette sig med kunst. Med afsæt i, hvordan kunst kan sættes i spil i hverdagen, har kunstnerne i samarbejde med Normann Copenhagen givet hver deres bud på objekter, der ligger i krydsfeltet mellem design og kunst. Det er der kommet en række farverige og interessante værker ud af, som kan ses på udstillingen Normann x Brask Art Collection i Normann Copenhagens butik på Østerbrogade. Værkerne vil efterfølgende kunne købes i butikken.
Normann x Brask Art Collection Hvad: Kunstudstilling af Normann Copenhagens kunstkollektion Hvor: Østerbrogade 70, København Ø Hvornår: Fredag: 10 - 18 og lørdag: 10-16
Vær med til åbningen af Menus nye hovedkvarter Det seneste år har Menu knoklet for at få den gamle industribygning i Nordhavn forvandlet til et moderne hovedkvarter for designvirksomheden. Og det er ikke blevet til et helt almindeligt et af slagsen. The Audo, som stedet hedder, er et helt nyt koncept, som ud over kontorer og showroom rummer 10 eksklusive hotelværelser, café, materiale-bibliotek og butik. Under 3 Days of Design fejres åbningen, og her er der som noget unikt mulighed for at tage et kig på de flotte nyindrettede hotelværelser og selvfølgelig opleve Menus mange design i de cool omgivelser.
Åbning af The Audo, Menu Hvad: Kom indenfor i The Audo – Menus nye showroom, butik, café og hotel Hvor: The Audo, Menu, Århusgade 130, Nordhavn Hvornår: Torsdag til fredag: 10 - 19 og lørdag: 10-14
Inspirerende styling af dansk design i Charlottenborgs smukke rammer I Charlottenborgs rammer har teamet bag det nyligt lancerede magasin Ark Journal kurateret en udstilling med 16 forskellige danske designere. På udstillingen indgår blandt andet møbler fra det nyopstartede brand Form & Refine samt design fra mere etablerede firmaer som Fritz Hansen. Den officielle udstillingsbeskrivelse ligger op til, at udstillingen behandler temaet privatsfæren overfor hotel-settings. Den tematik er ikke sådan lige at få øje på, men ikke desto mindre er udstillingen alligevel et besøg værd, da sammensætningen og stylingen af de mange forskellige brands er inspirerende i sig selv.
Hotel Charlottenborg Hvad: Udstilling med et miks af nye og etablerede danske møbelfirmaer Hvor: Charlottenborg, Kongens Nytorv 1, København Hvornår: Torsdag d. 23. – lørdag d. 25. maj, 10 – 18
Psst… Når du alligevel lægger vejen forbi Charlottenborg, så må du ikke snyde dig selv for at se Teklas udstilling ved Apollo Bar, som - foruden Teklas virkelig lækre sommernyheder - byder på en stor installation af en spejl-mobile skabt af den svenske designer Axel Wannberg til anledningen.
Oplev hjemmet, du får lyst til at flytte ind i Hvis du kun måtte indrette dit hjem med ét brand, så bliver du ved et besøg i Ferm Livings velindrettede showroom-lejlighed overbevist om, at valget skulle falde på Ferm Living. Under 3 Days of Design er det muligt at komme indenfor i Ferm Livings showroom-lejlighed, The Home, som ellers normalt ikke er åbent for offentligheden. Ferm Livings nyheder præsenteres i yderst inspirerende, farvekoordinerede rum - så ikke nok med, at du får lyst til at købe det halve af tingene med hjem, så får du også lyst til at male i nye farver.
Ferm Living The Home Hvad: Showroom indrettet som en lejlighed Hvor: The Home, Amagertorv 1, 2. sal, København K Hvornår: Torsdag til fredag: 10 - 18 og lørdag: 10-16
Hay rykker ind i Lindencrones Palæ For nylig har Hay overtaget det flotte Lindencronen Palæ, som de fremover vil bruge til showroom. Under 3 Days of Design åbnes der eksklusivt op for, at offentligheden kan få et kig indenfor og opleve Hays gennemførte indretning af de mange elegante lokaler. Hay er som altid eminente udi styling, så det er uden tvivl værd at lægge vejen forbi.
Hay Showroom Hvad: Oplev Hays sortiment og nyheder stylet på inspirerende vis i Lindencronens Palæ Hvor: Lindencronens Palæ, Bredgade 26, København K Hvornår: Torsdag til fredag: 10 - 18 og lørdag: 10-16
&Tradition café og showroom Vidste du, at &Tradition har en virkelig cool café lige ved Kongens Have? Caféen er det altid muligt at besøge, men under 3 Days of Design er der endnu mere grund til at aflægge et visit, eftersom &Traditions showroom, som også ligger på adressen, åbnes for offentligheden i disse dage. Det kan varmt anbefales at nyde en morgenmad eller frokost i caféens hyggelige gårdhave og bagefter gå på opdagelse i showroomet, hvor &Traditions mange flotte designs – spritnye som ældre klassikere – kan opleves.
Hvad: Kom indenfor i &Traditions Showroom Hvor: Kronprinsessegade 4, København Hvornår: Fredag d. 24 maj: 10 - 18
Talk med designer David Thulstrup Den danske designer David Thulstrup, som blandt andet har stået bag indretningen af det nye Noma, er aktuel med endnu et nyt stærkt designsamarbejde: Et nyt køkkendesign for Reform. Under 3 Days of Design kan du se det nye køkken samt opleve en talk med David Thulstrup, hvor han går i dybden med sin måde at designe på.
Mød David Thulstrup ved Reform Hvad: Talk om designprocesser med designer David Thulstrup Hvor: Reform, Otto Busses Vej 5a, København SV Hvornår: Fredag d. 24. maj: 15 - 16
På 3 Days of Designs app og hjemmeside 3daysofdesign.dk finder du mange flere udstillinger, talks og event.
Festivalsæsonen er så småt ved at være over os, og vi kan slet ikke vente med at finde sommertøjet frem og feste til den lyse morgen.
Og vi kender det jo alle sammen. Vi vil gerne se godt ud til sommerens festivaler, men du har måske allerede vist alt tøjet i din sommergarderobe frem, og mangler lige det sidste touch til at blive helt festivalklar.
Så er du i tvivl om, hvilket outfit der skal tage dig fra dag til nat denne sommer?
Så se med i galleriet nedenunder, hvor ELLEs Fashion Director, Barbara Gullstein, guider dig til at finde netop det outfit, der passer til din festivalsæson.
Den danske topmodel, Josephine Skriver, kan indtil videre skrive en hel del på sit CV. Hun er i en alder af bare 26 år, Victoria’s Secret-engel på fjerde år og gået mere end 300 modeshows, siden hun debuterede som model i 2011.
Og maj måned 2019 har indtil videre heller ikke været en kedelig affære for Josephines vedkommende.
Den 6. maj gæstede Josephine Met Gala for første gang i en smuk blomsterkjole designet af Jonathan Simkhai. Den 10. maj hoppede hun så på et fly til Danmark, og deltog ved dette års ELLE Style Awards, og var endda presenter sammen med den danske model, Nadja Bender, og youtuberen Rasmus Brohave til prisen for ’Årets Accessory-brand’, som gik til solbrillemærket, Folk & Frame.
Foto: Lars H. Laursen
Nadja Bender, Folk & Frame-ejer, Brian Knakkegaard, Rasmus Brohave og Josephine Skriver.
Og lige nu står den så på den berømte Cannes Film Festival.
Her har Josephine været til adskillige filmvisninger, hvilket derfor også har budt på adskillige røde løber-looks, som vi heldigvis har haft fornøjelsen af at kigge på.
Juni måned, sommeren og strandture nærmer sig med hastige skridt.
Derfor er det også på tide at få fat i det helt rigtige badetøj. Det kan enten være en bikini, hvor der sker lidt mere i form af et mønster, eller en badedragt med en dyb ryg – vigtigst af alt er, at det sidder behageligt.
Sommer betyder samtidig også florlette kjoler og bare fødder i klipklapperne. Og tilføj så fx en fin halskæde eller ankelkæde med muslinge-effekt for at få de helt rigtige strand-vibes.
Denimshorts er også det bedste go-to til sommeren, og er altid super smart. Dem kan du enten sætte sammen med en fin og feminin top eller en oversized hvid skjorte – uanset hvilket look du går efter, fungerer de perfekt.
Solcremen må vi heller ikke glemme, og må vist nok betegnes som det absolut vigtigste henover sommeren, da den passer godt på vores hud. Vælg gerne så høj en solfaktor som muligt, og den fra Rudolph Care er ovenikøbet økologisk og utrolig lækker at smøre på huden.
Ikke nok med, at vi får fornøjelsen af at se kendisserne i deres smukke kjoler på den røde løber til årets Cannes Film Festival, inden alle de længeventede filmvisninger går i gang, så får vi også fornøjelsen af at se deres flotte afterparty-looks, som de hopper i efter filmvisningerne.
Og efterfester er der heldigvis rigeligt af til Cannes Film Festival 2019.
Så se med i galleriet nedenunder, hvor vi har samlet de flotteste afterparty-kjoler fra Cannes Film Festival 2019, der blandt andre inkluderer Rita Ora, Sara Sampaio, Taylor Hill og Eva Longoria…
Foto: MEGA
Izabel Goulart i kjole fra Julien x Gabriela.
Foto: MEGA
Sara Sampaio i suit fra Siran.
Foto: MEGA
Caroline Daur i kjole fra Etro.
Foto: MEGA
Taylor Hill i kjole fra Fendi.
Foto: MEGA
Julianne Moore i kjole fra Givenchy.
Foto: MEGA
Amber Heard.
Foto: MEGA
Eva Longoria.
Foto: MEGA
Isabeli Fontana.
Foto: MEGA
Shailene Woodley i kjole fra Dior.
Foto: MEGA
Rita Ora i sæt fra Zuhair Murad.
Foto: MEGA
Millie Mackintosh i kjole fra Nevena.
Foto: MEGA
Dakota Fanning i kjole fra Rodarte.
Foto: MEGA
Elle Fanning i kjole fra Prada.
Foto: MEGA
Marion Cotillard.
Foto: MEGA
Lady Victoria Hervey i kjole fra Jean Fares Couture.
Og lige så meget som vi elsker at se kendissernes kjoler, elsker vi også at se nærmere på deres makeup, hvordan håret er sat og hvilke smykker og håraccessories, de har valgt til anledningen.
Både Elle Fanning og Elsa Hosk var blandt dem, der havde fået lavet en fletning, som fungerende som hårbøjle, ligesom de røde og nude læber uden tvivl er klar favorit til dette års udgave af Cannes Film Festival.
Se med i galleriet nedenunder, hvor du kan glæde dig til at se Selena Gomez, Julianne Moore, Bella Hadid og alle VIctoria’s Secret-englene stråle om kap på den røde løber…