Har du det også sådan med den allestedsnærværende sangerinde, Céline Dion, der virkelig er woman ‘du jour’ for tiden? I så fald kan vi godt forstå dig.
Den 51-årige canadiske sangerinde er – bevares – en offentlig figur, som man støder på engang i mellem, men særligt de sidste par måneder har ”My Heart Will Go On”-sangerinden ikke været til at komme udenom.
Måske tog det i virkeligheden fart efter årets Met Gala den 6. maj 2019, hvor Céline Dion mødte op iført et Oscar de la Renta-look, der mest af alt mindende os om en lysekrone.
Foto: MEGA
Senere i maj måned var Céline Dion igen svær at komme udenom, idet hun medvirkede i James Cordens “Carpool Karaoke”, hvor vi fik rig mulighed for at synge med på nogle af klassikerne.
Men særligt vildt er det altså gået indenfor de sidste par dage, hvor couture-modeugen i Paris løber af stablen, og hvor den legendariske sangerinde selvfølgelig er selvskrevet gæst ved hvert et show.
Faktisk har hun også en hel den nyfunden fritid at gøre godt med, for efter 16 år med faste shows i Las Vegas, er hendes tid på Caesars Palace slut, idet hun spillede det sidste show den 6. juni 2019.
Sangerinden, der er mor til tre, holdt ellers en lang pause fra couture-modeugen mellem 2007 og 2016, men nu er hun tilbage og at dømme efter hendes ageren ved dette års modeuge, ligner hun ikke ligefrem en, der har planer om at trække sig tilbage foreløbig.
Den 51-årige sangerinde, der blev enke tilbage i 2016, er modig i sine modeuge-outfits. Og vi mener modig! Den får ikke for lidt med hensyn til hverken fjer, hatte eller særdeles bare ben, og vi kigger både måbende og begejstrede med, hver gang hun træder udenfor en dør.
Har du lyst til at gøre det samme, så scroll løs i galleriet herunder, hvor vi har samlet alle Céline Dions looks fra couture-modeugen i Paris, der er skyld i, at hele verden besat af hende lige nu:
Foto: MEGA
Céline Dion i top fra The Attico og taske fra Fendi.
Efter 12 år med reality-serien, Keeping Up With The Kardashians, der i mange år har bragt Kim Kardashian i rampelyset, har den 38-årige Californien-baserede reality-stjerne efterhånden prøvet alle de beauty-tricks, der er at finde, som kan snyde en til at se lidt bedre ud, end sandheden er.
… Og opstrammende shapewear sniger sig naturligvis ikke udenom denne ligning.
Men når man ikke kan finde et produkt, man er ordentligt tilfreds med (og når man alligevel har millioner og atter millioner på bankkontoen), så kan man jo passende skabe produktet selv.
Kim Kardashian fortæller nemlig nu, hvordan hun i mange år har været utilfreds med udvalget af shapewear, idet hun altid har måtte tilpasse det sine looks ved at klippe i det – fx hvis hun skulle bære en kjole med høj slids.
I sidste uge lancerede Kim Kardashian så sit bud på verdens bedste shapewear – og denne linje fik navnet ”Kimono”.
Dét skabte dog hurtigt ramaskrig, idet stort set hele Japan følte sig krænket i forhold til det kulturelle og æresfyldte symbol, som en kimono er i deres land.
Særligt galt gik det, da mrs. West søgte om patent på navnet ”Kimono” i kommercielt øjemed, hvilket ville betyde, at der ikke længere kunne blive solgt japanske kimonoer under det navn i USA.
Mandag den 1. juli 2019 postede den japanske by Kyotos borgmester, Daisaku Kadokawa, et åbent brev til Kim Kardashian på Facebook, hvor han inderligt bad hende overveje navnet ”Kimono”:
”Jeg skriver dette brev for at forklare vores tanker omkring Kimono og for at bede dig om at revurdere navnet. Kimono er en traditionel, etnisk kjole, funderet i vores rige natur og historien med vores forgængeres trætteløse arbejde, og det er en kultur, der er blevet værdsat og videregivet med omsorg gennem vores liv”, skrev borgmesteren blandt andet, ligesom han også inviterede Kim og hendes mand, Kanye West, til Kyoto for at opleve kulturen.
Efter en uge med hård kritik af shapewear-linjens navn, har Kim Kardashian nu for første gang reageret på kritikken – og hun vælger faktisk at omdøbe brandet:
”At være entreprenør og min egen chef har været en af de mest belønnende udfordringer, jeg er blevet velsignet med i mit liv. Dét, der har gjort det muligt for mig efter alle disse år, har været den direkte kommunikation, som jeg har med mine fans og offentligheden. Jeg lytter altid, lærer og vokser – jeg værdsætter virkelig den passion og de forskellige perspektiver, andre mennesker bringer mig. Da jeg offentliggjorde navnet på min shapewear-linje, gjorde jeg det med de bedste intentioner. Mine brands og mine produkter er bygget med involvering og diversitet som grundelement, og efter grundige overvejesler vil jeg derfor relancere min shapewear-linje under et nyt navn. I vil høre fra mig snart. Tak for jeres forståelse og evige støtte”, skrev den 39-årige entreprenør på Instagram mandag den 1. juli 2019.
Alt i alt endte stridighederne derfor lykkeligt, og nu glæder vi os bare til at se, hvilket navn den 38-årige entreprenør og mor til fire i stedet finder på. Karshapeian måske?
Psst! Mens vi gætter løs, kan du scolle løs i galleriet herunder, hvor vi har salet 15 fun facts om Kim Kardashian:
Foto: All Over Press
1: Kimberly Noel Kardashian West er født den 21. oktober 1980.
Foto: All Over Press
2: Som lille drømte hun om at blive skolelærer. Den drøm blev som bekendt ikke helt til noget..
Foto: All Over Press
3: Før Kim blev berømt, arbejdede hun som assistent for Paris Hilton og stylist for blandt andre Lindsay Lohan og sangerinden Brandy.
Foto: All Over Press
4: Det var netop Brandys lillebror, Ray J, Kim blev kæreste med - og ham, hun lavede den famøse sexvideo sammen med.
Foto: All Over Press
5: Et af Kims største forbilleder er Jennifer Lopez: "Hun har aldrig nogensinde haft en dag, hvor hun ikke er lækker. Imponerende!"
Foto: All Over Press
6: Kim har en mikrorolle i tv-serien "How I met your mother", hvor hun spiller sig selv.
Foto: All Over Press
7: Den reality-stjerne, der har tjent flest penge nogensinde, er sjovt nok Kim Kardashian.
Foto: All Over Press
8: I 2008 medvirkede hun i "Danicing with the stars" (Vild med Dans), men blev sendt ud som en af de første.
Foto: All Over Press
9: Kim får op til 300.000 dollars for at tweete om et brand.
Foto: All Over Press
10: Som bare 19-årig blev Kim gift med musikproduceren Damon Thomas, men de gik fra hinanden i 2003 efter fire år.
Foto: All Over Press
11: I 2011 blev hun gift medbasketballstjernen Kris Humphries, men hun bad om skilsmisse efter blot 72 dage. Om ægteskabet sagde hun i "Keeping Up With The Kardashians": "Det var så forkert på alle måder. Vi fik de værste sider frem i hinanden, og vi skulle aldrig have været gift".
Foto: All Over Press
12: Paris Hilton og Kim Kardashian har gået i skole sammen, og det var faktisk Paris, der introducerede Kim for bylivet og ikke mindst, hvordan man begår sig blandt de rige og berømte.
Foto: All Over Press
13: Kim har aldrig indrømmet, at hun har fået foretaget nogen operationer, botox eller lignende. Men ...
Foto: All Over Press
14: "Jeg er selfie-dronningen", har hun sagt. Og ja, det må hun være, for hvem andre har udgivet en hel bog proppet med selfies?
Foto: All Over Press
15: Hendes yndlingsfilm er "The Notebook"med Ryan Gosling i hovedrollen.
Endelig er sommeren kommet til Danmark, og de varme temperaturer har måske allerede fået dig i vandet flere gange.
Men har du fået købt årets badedragt eller bikini? Med de varme temperaturer, der allerede nu præger vejret, tyder alt på, at det bliver en varm sommer – så der er ingen undskyldning for ikke at investere i en ny badedragt eller bikini denne sommer.
Chantelles SS19 beachwear-kollektion består af 9 serier i eksklusive designs, som kan kombineres på kryds og tværs og som tager højde for forskellige kropstyper.
En favorit er uden tvivl “Eden”-serien, som er ren og enkel i sit udtryk og design, og kommer i de smukkeste flaskegrønne og orange nuancer, som er perfekt til en gyldne sommerhud.
I galleriet har vi samlet 10 af vores favoritter fra Chantelles SS19 beachwear kollektion – måske du finder sommerens badedragt i blandt?
Chantelle, Eden Full Cup bikini, 590 kroner
Chantelle, Eden Tai bikinitrusse, 300 kroner
Chantelle, Eden badedragt med bøjle, 950 kroner
Chantelle, Eden højtaljet bikinitrusse, 350 kroner
Når er der er modeshows, der skal afholdes, kan du være stensikker på at se stilsikre kvinder.
Og så er det sådan set lige meget, om der er tale om herre- eller kvindemode.
Derfor var Paris også spækfylde med velklædte kvinder (det er Paris jo egentlig altid) fra den 18. til den 23. juni 2019, da mændenes modeuge i Paris løb af stablen.
Den varme sommer i Paris kaldte på åbne sko, shots og lette kjoler.
Men vi så også en vis portion blazere og lag på lag. Selvfølgelig trés chic udført!
I galleriet herunder har vi samlet 35 billeder af kvindernes bedste streetstyle-looks fra mændenes Paris Fashion Week – scroll løs og lad dig inspirere til sommerens looks.
Sommerfest, bryllup eller bare almindeligt leben i sommervarmen kan udfordre selv den bedste makeup. Særligt øjenmakeuppen må faktisk gerne blive, hvor den først var lagt, til at give sin effekt, og ikke sidde længere nede af kinderne.
For eksempel er en vandfast mascara ikke altid bare løsningen, for hvis man bliver lidt ’fedet’ på øjenlåget, kan det sagtens gå ud over den vandfaste mascara, der opløses af olier. Derfor kan den bedste mascara faktisk godt være en ’tube-mascara’; altså en mascara, der glider af vipperne i små tubeformederør, når den tages af. De drysser sjældent – jeg har i hvert fald ikke oplevet det.
Tricket med f.eks. Mac Cosmetics ’Extended Play Giga Lash’, er, at den opløses med vand, der er lige omkring de 37 grader varmt, men ellers holder utroligt godt.
Derudover kan en primer – både under foundation, men særligt på øjenlåget være vejen frem til en mere holdbar løsning. Den bedste øjenlågs-primer jeg hidtil har prøvet, er Urban Decays ’Eyeshadow Primer Potion’. Den virker absolut som den skal, og jeg har også ladet mig fortælle, at nogle har været så kreative at bruge den på deres bryn, før de tegner dem op, eller let under øjet for at få concealeren til at holde bedre. Just sayin’.
En hurtig og nem løsning er også at tegne dit øjenlåg op med kôhl, der hvor du gerne vil have øjenskyggen. Selvfølgelig skal du matche din kôhl-farve med øjenskyggen, men lad os for eksemplets skyld sige at du tegner 1/3 af låget op med en lyserbrun kôhl, hvorefter du nærmest trygger øjenskyggen på inden for kanten. Voksen i din kôhl binder sig til øjenskyggen, så du opnår en ret god holdbarhed. Selvfølgelig skal kanten at skyggen blendes smukt, så overgangen er blød og flatterende.
Den mest naturlige og smukkeste rouge, der også kan prale med god holdbarhed, er i min optik Benefits ’Benetint’. Der er oprindeligt udviklet i San Fransisco i 1970’erne til eksotiske dansere, så deres brystvorter så appetitlige røde ud (for real!). Den er tynd som vand, men farver huden lidt som kirsebærsaft gør. Er mindst lige så fin på læberne, hvis du vil opnå det perfekte ‘stained’ look – altså farvede læber, der ikke lyser langt væk af læbestift eller gloss.
Og så har jeg personligt et sidste uundværligt sommerprodukt: Coola, der i øvrigt laver vildt gode solcremer, har en setting mist med SPF30. Du kan faktisk også spraye misten under din makeup, og spraye den over din færdige makeup igen bagefter. Så har du ikke alene givet din makeup en god base for holdbarhed, men også beskyttet din hud med SPF. Den kan naturligvis ikke stå alene som din solbeskyttelse, men den gør en forskel. Oprigtig talt et super produkt.
I foråret 2019 løb seks episoder af Cecilie Haugaards tv-program ”Cillemouse – Den Falske Virkelighed” over skærmen på TV2.
Her fulgte vi den 28-årige model, influencer og Instagrammer, mens hun gav os et ærligt indblik i, hvad det i virkeligheden vil sige at leve af sin Instagram-profil.
Vi så blandt andet hvor mange forsøg, det krævede, før det helt rigtige billede var i kassen til de sociale medier – og vi så også, hvordan den nu nygifte kone til popsangeren Christopher overvejede, om hun skulle dele mere ud af sit privatliv.
Men hvad har Cecilie Haugaard egentlig lært af programserien? Hvad har hun ændret i forhold til sin adfærd på de sociale medier, og hvilke råd vil hun give videre? ELLE mødte hende.
Hvorfor er det vigtigt for dig at gøre op med illusionen om det perfekte liv på Instagram?
Jeg synes, det er vigtigt at italesætte og skabe bevidsthed om, at det, vi ser på de sociale medier, ikke er virkeligheden, men et glansbillede og en billedbog, hvor vi deler vores succeser og bedste dage. Jeg tænker især, det er essentielt i forhold til børn og unge, som er vokset op i en SoMe-verden og dermed ikke kender til andet. De kan måske have endnu sværere ved at skelne mellem den polerede og virkelige verden. Mit formål med at lave ”Cillemouse – Den Falske Virkelighed” var at få skabt en debat og en større bevidsthed om, hvilken umage, der ligger bag de polerede Instagram-profiler, inklusiv min egen. Hvis der kommer større transparens indenfor de sociale medier, så kan vi alle tage det for, hvad det er – altså 5% af livet – og ikke lade os narre til at tro, at alle andre render rundt og lever et perfekt liv. Der findes ”no such thing”. Mit ønske var derfor snarere at ændre vores opfattelse af, hvad de sociale medier er, end at ændre måden vi bruger det på. Jeg synes, det er op til hver enkelte at beslutte, hvad de har lyst til at dele med offentligheden, og jeg har gjort op med mig selv, at det er okay at beholde lidt privatliv og de mindre sjove stunder i mit liv for mig selv og kun dele det med dem, jeg har nært.
Hvad er de vigtigste punkter, du lærte i forbindelse med optagelserne til Den Falske Virkelighed, som du gerne vil give videre?
Jeg har lært, at vi ikke kommer til at vinde over Instagram, før vi tager de realistiske briller på og tager det for, hvad det er: En redigeret, selekteret version af vores virkelighed. Det er blot et lille udsnit af vores verden, og folk gør sig umage derinde for at fremstå bedst muligt og deler oftest kun succeser. Hvis du spørger mig, er det helt okay! Alle må dele, hvad de vil, og vi har alle vores egen grund til at være tilstede på SoMe. Det vigtige er, vi husker at tage 3D-brillerne på og kigge på sociale medier, som vi kigger på en film i biografen: Det ligner virkeligheden, men det er det ikke.
Et par gode ting at huske på, som har hjulpet mig til at navigere på de sociale medier på godt og ondt:
Størstedelen af os deler kun vores bedste overskudsdag, yndlingsbilledet og vores opture.
Alt er relativt, og vi deler alle de samme følelser. Vi stræber alle efter idealer, vi føler, vi bør nå.
Gå ind på de sociale mediernår du er i humør til at blive inspireret og motiveret af andre og deres billeder og oplevelser.
Hold fridag fra de sociale medier hvis du har en øv-dag.
Lad vær med at følge nogen, som giver dig en negativ, tvivlende eller selvkritisk følelse i kroppen.
Følg i stedet dem, der inspirerer, motiverer og får dig til at smile.
Foto: Jo Andersson
I programmet taler du om den uredigerede virkelighed, men du poster stadig ”perfekte” billeder på Instagram. Hvad har du gjort dig af tanker om det efter programmet?
Formålet med programmet var netop at skabe opmærksomhed omkring, hvor meget et arbejdsværktøj det er for alle os, der på mange måder lever af Instagram. Jeg gør mig umage, når jeg udfører et stykke arbejde for brands, og det er i min optik helt okay. Jeg føler ikke, jeg skal være tvunget til at dele ud af mine private anliggender og følelser, blot fordi der er unge, der følger med. Til gengæld føler jeg et ansvar for at være ærlig omkring, hvad det er, folk tapper ind i. Hvis folk vil kende til mine sårbarheder og private anliggender, så kræver det lidt mere end at trykke ”Følg” på Instagram. Men jeg håber da, at mine følgere føler sig inspireret af det, jeg vælger at dele, også selvom det primært er den mere professionelle del af min verden.
Har du ændret noget konkret ift. din adfærd på Instagram efter programmet?
Ja, jeg har bevidst ændret to ting. For det første har jeg siden 1. januar 2019 ikke brugt filter på min Instagram-billeder. Wauw! Hehe. Ej men, det er for at forsøge at gøre billederne så naturlige som muligt. Den anden ting er mine Stories. De er blevet mere naturlige, og jeg forsøger at tale direkte til dem, der følger med, så de kan møde den mere ‘upoleret’ version af mig.
Du deler meget fra dit liv, men dit og Christophers bryllup den 1. juni 2019 har været holdt meget privat. Var der en årsag til det?
Jeg tror bare, at lige præcis vores bryllup ville vi bare gerne forsøge at holde så intimt og privat som muligt.
Foto: Jo Andersson
Hvor tidligt kan man sætte ind for at sørge for at unge mennesker får et godt selvværd? Har din opvækst lært dig noget?
Selvværd er jo forankret i vores identitet, så det tror jeg på, man kan, allerede når det lille barn er ved at skabe sin identitet. Selvværdet bunder i de oplevelser vi har ift. den grundlæggende værdi, vi har som mennesker. Altså er jeg værd at være sammen med? Har min tilstedeværelse nogen værdi? SoMe kan være med til at forstærke vores selvværd gennem social anerkendelse, men spørgsmålet er, om det er ægte eller ”tomme kalorier”. Og kan SoMe så også være med til at skade vores selvværd, idet vi bliver gjort opmærksom på alt den kærlighed, vi ikke modtager? Fundamentet for mit selvværd er i høj grad blevet skabt af kærligheden fra forældre gennem min opvækst. Selvværdet skabes jo i sammenhæng med vores omgivelser – det vil sige, det også er min omgangskreds i teenagealderen og kærligheden fra mine venner, der har bidraget til mit selvværd og stadig gør. Hvis jeg mærker, de synes, det er værdifuldt at være sammen med mig, så føler jeg mig også mere værd. Det er også derfor, stærke og sunde relationer er essentielle – uanset alder. Selvværd har det med at smitte af på alt andet. Så hvis du har dårligt selvværd, kan det have negative konsekvenser for mange facetter af dit liv.
I programmet kommer du ind, at det faktisk er ret krævende at være influencer. Har du derefter ændret opfattelse ift. hvor meget du vil satse på influencer-livet? Kommer du fx til at vinke farvel til model- og influencer-livet en dag, til fordel for et ”almindeligt” arbejde udenfor rampelyset, hvor du bruger din kandidatuddannelse?
Det tror jeg bestemt, men jeg tager en dag ad gangen og gør det, så længe jeg synes, det er sjovt.
Årets syvende måned, juli, er officielt skudt i gang, og selvom den starter en smule køligere, end juni måned sluttede, så har vi store forventninger til den kommende måned.
Måske er du så heldig, at du skal besøge Roskilde Festival? Enten flere dage i træk som en sand viking, eller måske nøjes du med en endagsbillet sidst på ugen.
Hvis ikke kan du også bruge juli måned på at gå ud og spise – fx ved en særlig pop-up middag på Roxie.
Trænger du derimod til at blive kølet ned (måske mens du er kulturel) er det heldigvis sådan, at Winterspring holder pop-up på Thorvaldsens Museum.
Der er masser af ting at glæde sig til i juli måned – scroll løs og find inspiration til sommermånedens bedste events i galleriet herunder:
Foto: PR
Roskilde Festival
Juli er lig med årets største danske festival. Alle billetterne er udsolgt, men hvis du ikke allerede har sikret sig armbåndet til onsdagsens Cardi B-koncert, torsdagens møde med Mø, eller fredagens fest med Robyn, så gør som alle dine venner og søg efter en i din Instagram-story. Måske lykkedes det.
Hvor: Roskilde Festival.
Hvornår: 29. juni - 6. juli 2019.
Foto: PR
Winterspring pop-up på Thorvaldsens Museum
Danske Winterspring er kendt for sin unikke kvalitet indenfor desserter og is, mens Thorvaldsens Museum er Danmarks første museum og huser den danske skulptør Bertel Thorvaldsens nyklassicistiske skulpturer og private samling af malerier og antikke genstande. Nu slår de to pjalterne sammen, idet Winterspring åbner pop-up på Thorvaldsens Museum, og du kan dermed køle dig ned med den smagfulde is, mens du betragter museet.
Hvor: Bertel Thorvaldsens Plads 2, 1213 København K.
Hvornår: Fra den 2. juli 2019. Tirsdag-søndag 10:00-17:00.
Foto: PR
Kom til romantiske filmaftener i Tivoli
På de fire søndage i juli byder Tivoli indenfor til romantiske film på Plænen. Her er både noget for venindeturen, når der vises ”Bridget Jones’ Dagbog” , men du kan også inviterer kæresten på en romantisk søndagsdate, når der fx vises ”A Star Is Born”.
Programmet er som følger:
7. juli kl. 20-22: ”Crazy Rich Asians”
14. juli kl. 20-22: “A Star Is Born”
21. juli kl. 20-22: “Mamma Mia! Here We Go Again”
28. juli kl. 20-22: ”Bridget Jones’ Dagbog”
Hvor: Plænen, Tivoli, Vesterbrogade 3, 1630 København V.
Foto: PR
Jazz-festival
Ryk ud og brug byen når jazz-festivalen endnu engang slår dørene op. Glæd dig til at nyde de bløde toner, som du både har mulighed for at opleve ved gratis events - eller ved lukkede arrangementer mod køb af billet.
Hvor: Forskellige steder i Københav og omegn. Se mere HER.
Hvornår: Fredag den 5. juli - søndag den 14. juli.
Foto: Viktor Sylvester
Musik i Lejet
For 10 år siden fik tvillingerne Andreas og Kristian en idé - den hedder i dag Musik i Lejet og er en af Danmarks mest populære festivaler. Glæd dig til at synge med på Nik & Jay, Hans Philip og Disclosure, mens bølgerne bruser i baggrunden.
Psst! Læs i øvrigt et interview med brødrene bag festivalen, Andreas og Kristian, på side 126 i ELLEs julinummer.
Hvor: 110, Hovedgaden, 3220 Tisvildeleje.
Hvornår: 18.-20. juli 2019.
Foto: MEGA
Bastilledag i Torvehallerne
Mæt dine frankofile smagsløg, når Torvehallerne fejrer den franske nationaldag på torvet. Her vil være rig mulighed for at deltage i petanque-turnering eller nyd et glas vin, mens torvet bobler med franske fornemmelser, livemusik og markedsboder.
Hvor: Frederiksborggade 21, 1362 København.
Hvor: 14. juli 2019.
Foto: PR
Social Foodies åbner ny flagskibsbutik
Glæd dig til at gå amok i Social Foodies sortiment af blandt andet friskrørt is, frisklavede flødeboller, energibarer og cookies, når du besøger den spritnye nye flagskibsbutik ved Tivoli. I den helt nye butik, der ligger lige over for Hovedbanegården, bliver der som et nyt tiltag sat fokus på morgenmad med menuer med et tvist fra Afrika. Et andet nyt tiltag er Social Juice, som bliver frisklavet i butikken
Hvor: Bernstorffsgade 5, 1577 København V.
Foto: PR
Fredagsrock med Jada
Kom ind på Plænen og syng med på "Are you gonna leave me loney", når den 26-årige popsangerinde, Jada, giver koncert. Hun kommer ikke alene, så du kan også danse løs til Benal.
Hvor: Plænen, Tivoli, Vesterbrogade 3, 1630 København V.
Hvornår: Fredag den 12. juli 2019.
Foto: PR
Zulu Sommerbio
Ryk udenfor på de lune juliaftener og se en film i selskab med en masse andre. Zulu Sommerbio er klar med årets program, der i juli måned besøger Aalborg, Silkeborg og Hasmark.
Hvor: Forskellige placeringer i Aalborg, Silkeborg og Hasmark.
Hvornår: 23., 25., 26., 28. og 29. juli.
Foto: PR
Trendsales Market på Israels Plads
Trendsales Market er traditionen tro rykket ud på Israels Plads. I juli stiller 70 stadeholdere op med en masse lækkert secondhand-mode, hvor du kan gøre et kup. Influencerne Trine Kjær og Karoline Dall vil bl.a. være blandt stadeholderne ved næste marked.
Hvor: Israels Plads
Hvornår: Søndag den 14. juli kl. 10:00-15:00.
Foto: PR
Tag på guidet tur i Den Reserverede Have og Orangeriet på Fredensborg Slot
I juli måned, når kongefamilien ikke selv benytter Fredensborg Slot, kan du komme på guided tur på slottet. Her kan du bl.a. se Kuppelsalen, hvor mange officielle middage finder sted, og med på rundvisningen er også Fredensborgs slotskirke og det smukke orangeri. Turen giver dig også mulighed for at se kongefamiliens helt private have, Den Reserverede Have.
Hvor: Slottet 1B, 3480 Fredensborg.
Hvornår: 1. juli - 4. august. Mandag til søndag 12:30-16:00.
Foto: PR
Økologiske Gló lancerer morgenmad og drink
Islandske Gló er kendt for deres sunde, overvejende vegetariske og 100 % økologiske salatbowls - men nu kan du også besøge biksen, når morgenmadssulten melder sig. Hos den nyåbnede Gló på Værnedamsvej bydes der nu på bl.a. morgenmadsvafler med avokado, friske smoothiebowls og bananpandekager med lækker topping - alt sammen økologisk. Og morgenmaden er da ikke den eneste nyhed fra Gló - nej, idet den nye Gló ligger på Værnedamsvejs solside tiltrækker den mange tørstige gæster, der ønsker at sidde ude og nyde en drink. Derfor udvider Gló nu også kortet med en økologiske cocktail lavet på rødebedesaft.
Hvor: Gló,Værnedamsvej 18, 1619 København V.
Foto: PR
Axel Arigato åbner butik i København
Det svenske modebrand, Axel Arigato, har netop åbnt sin tredje og største butik nogensinde i København. Interiøret er ifølge Axel Arigato brutalt og minimalistisk, og selvom du ikke leder efter en ny tilføjelse til garderoben i form af en statement T-shirt eller nye sneakers, burde du lægge vejen forbi den imponerende butik i de smukke historiske lokaler.
Hvor: Pilestræde 16, 1112 Copenhagen, Denmark.
Foto: PR
Gastromondo Festival
Hvad skal du foretage dig i uge 29, 20 og 31, mens alle dine venner er ude og rejse? Du skal på Gastromondo Festival. Her får du muligheden for at smage på alverdens køkkener – uden at forlade Danmark. Restauratørerne har udvalgt deres yndlingsdestination og har skabt en menu, som tager dig med til netop dette fjerne himmelstrøg. Blandt de deltagende restauranter finder du bl.a. The Market Asian, The Shrimp, Hanzo, Boathouse og Letz Sushi.
Se mere HER.
Hvor: Forskellige restauranter.
Hvornår: 5. juli - 4. august 2019.
Den 26-årige danske popsangerinde, Jada, er pt på alles læber.
I januar 2019 vandt hun P3 Talentet, i maj fortryllede hun modefolket ved ELLE Style Awards, og fredag den 5. juli er hun klar til at dele kuldegysninger ud fra Avalon scenen unde årets Roskilde Festival.
Men Emilie Molsted Nørgaard, som Jada hedder i virkeligheden, er samtidig godt i gang med at bevise, at hun kan meget andet end at synge. For det første er hun en rollemodel for andre kvinder, der heller ikke bekymrer hun sig om kropsidealer eller kropsbehåring – men derudover vil sangerinden forene folk, og det er netop budskabet i hendes nyeste initiativ:
Sammen med Jada og Roskilde Festival lancerer Samsøe & Samsøe nu en T-shirt til fordel for Røde Kors’ initiativ Making a Change, som støtter udsatte, voldsramte, ensomme og hjemløse kvinder.
T-shirtens omsorgsfulde budskab ”You Are Not Alone” er ikke fremmed for Jada, for faktisk har den succesfulde sangerinde en sang med titlen ”Not Alone” – i øvrigt en sang, hun skrev til en god ven, der oplevede ensomhed.
You Are Not Alone-kampagnen viser Jada og det stærke budskab i centrum – smukt flankeret af vennerne Coco O og Alex Høgh Andersen.
Foto: PR
Jada er vokset op i et trygt miljø og er på ingen måder hverken voldsramt eller hjemløs, men i efteråret 2018 gik hun ned med stress, og derfor ved hun, hvor vigtigt det er at opleve opbakning:
”Jeg er opvokset i en familie nærmest udelukkende bestående af kvinder. Det var et miljø, hvor vi gjorde alt, vi kunne, for at bære og løfte hinanden op på skift. Jeg vil så gerne gøre, hvad jeg kan for at give det til kvinder uden det samme netværk og uden de samme vilkår, som jeg voksede op i. Med denne kampagne håber jeg at kunne give kvinder i udsatte livspositioner en følelse af, at de er tænkt på, at de er elskede, og de ikke er alene”, fortæller Jada i forbindelse samarbejdet.
Hos Røde Kors er man også stolte af samarbejdet, der forener mode og musik i en betydningsfuld kontekst:
”Det her samarbejde beviser endnu engang, at uanset hvor forskellige verdner, vi opererer i, kan vi bruge hinanden til noget godt. Musik og mode glæder og inspirerer mennesker overalt i verden. Og nu kan noget af alt det dejlige, mange af os nyder, også hjælpe udsatte kvinder, der i dén grad har brug for omsorg og hjælp. Jeg synes, det er en fornøjelse at se, hvor stærke vi er, når vi slår kræfterne sammen. Her gør Jada, Samsøe & Samsøe og deres kunder, Røde Kors, Roskilde Festival og en masse festivalgæster en mærkbar forskel sammen. Det er ret sejt, synes jeg”, fortæller Morten Jørgensen, som er Fundraising og Marketingchef hos Røde Kors.
T-shirten, der er i økologisk bommuld, koster 350 kroner og kan købes fra den 3. juli 2019 og tre måneder frem i alle Samsøe & Samsøes danske butikker, online og hos Røde Kors. 230 kroner fra hvert solgt T-shirt går direkte til Røde Kors.
Psst! Hvis du er på Roskilde Festival, kan du få fingrene i T-shirten allerede fra den 27. juni.
Matilde og Nanna startede deres venskab som unge teenagere – dengang troede de nærmest, de skulle være i familie, fordi den ene var forelsket i den andens bror, og selvom dét kærlighedsforhold ikke endte lykkeligt, så bevarede de to heldigvis venskabet.
Og måske var ambitionen om et familiebånd alligevel ikke så fjern. I dag er de to veninder nemlig så tætte, at de i flere år har boet sammen i Asien og nu også har startet virksomhed sammen – som i øvrigt har store ambitioner om at skabe mere end ”bare tøj”.
ÈNWEST, som brandet hedder, skaber veste, der opfordrer kvinder til at henvende sig til hinanden, give hinanden komplimenter og til at kræve sin plads i rummet. Vi skal væk fra bagtaleri, og hen til et sted, der er meget sjovere, lettere og skønnere at være, fortæller designerne bag.
Men hvordan kommer vi det? Og hvordan kan en vest bidrage til en adfærdsændring hos kvinder? ELLE mødte Matilde og Nanna.
Fortæl lidt om jer selv
Vi er Matilde og Nanna. Vi er resultatet af en teenage-kærlighedshistorie, hvor Matilde er søster til Nannas teenagekærlighed. Teenagekærligheden endte, som majoriteten gør det: Ung kvinde (Nanna) i grædende fosterstilling med desperat behov for sin omgangskreds af veninder. Det var i den periode vores venskabs sande ansigt viste sig. Et knust hjerte senere besluttede vi os for at være veninder uden en mellemmand til at facilitere hinandens selskab. Derfra har relationen taget fart, og vi er megagode veninder og derudover kompagnoner i diverse projekter – både skøre og seriøse. Vi er lige så ens, som vi er forskellige. Vi drømmer stort, vi skændes gerne, og vi løfter hinanden til nye højder.
Foto: Énwest
Matilde tv. og Nanna th.
Fortæl om ÉNWEST, hvordan opstod ideen?
ÉNWEST startede med én vest, der blev lavet i en lille skrædderbutik i Hoi An, Vietnam i 2017. Dengang var der endnu ikke ambitioner om det brand, som vi brygger på i dag. Matilde havde ledt efter materiale til en oversized vest med store lommer, som hun længe havde haft i tankerne, og Nanna fandt et fantastisk gult materiale med store traner på et vietnamesisk gadehjørne. 1, 2, 3 den første vest var lavet, og den var flot! Vesten kom på med det samme, og som vi trillede ud af skrædderbutikken mod en Banh Mí, begyndte det at rulle ind med store smil og komplimenter fra mennesker, som syntes, at vesten var skøn og ville vide, hvor man kunne få den. I året efter vesten var lavet, var den det mest brugte item i vores delte garderobe. Når Matilde ikke havde den på, havde Nanna. Og efter noget tid begyndte vi at indse, at der var et klart mønster af smil fra forbipasserende, komplimenter og rigtig mange samtaler med fremmede, som var affødt af interessen i vesten – og fra da af begyndte vi at drømme om, at andre også skulle opleve samme energi og glæde ved vesten. Vi handlede på det potentiale, der både lå i at drive forretning og igangsætte dominoeffekten af god energi.
Landende Sydkorea, Vietnam og Malaysia fylder en del på ÉNWESTs Instagram, hvorfor det?
Asien har været vores hjem i de sidste to år, og derfor fylder og betyder asiatiske lande og kultur meget for os – det afspejler sig både online og udadtil, men også i privaten. Vi har boet i både Malaysia og Vietnam og været på fantastiske eventyr rundt i Asien heriblandt Korea. Havde det ikke været for de lande og inspirationen herfra, havde ÉNWEST ikke eksisteret i dag. Vi tog afsted, og vi tog det til os.
Målet med vestene er blandt andet at opløfte interaktion mellem kvinder. Hvordan håber I, ÉNWEST vil bidrage til det?
Vi bliver så inspirerede og glade i maven, når kvinder henvender sig positivt til os, lige meget om det er på grund af et stykke tøj eller en væremåde. Det, vi kan mærke, er en dominoeffekt af den positive energi, der opstår, når vi, særligt som kvinder, henvender os, opløfter og komplimenterer hinanden. Det smitter. Vi skal væk fra, at vi står i hjørnet og hvisker om hende, der har taget en dronningekrone på til en middag på en tirsdag. Vi vil fejre, at vi er ekstraordinære, ligegyldigt hvad vi klæder os i. Gennem ÉNWEST opfordrer vi kvinder til at kræve sin plads i rummet, fordi vi tror på, at det er den måde, hvorpå vi kan være med til at sørge for, at andre kvinder også giver plads til sine medsøstre. Tag din plads og giv plads – eller simpelthen bare: Mærk den gode energi og giv den videre. Vi ånder for at opløfte kvinder og sisterhoods, for vi ved, at vi i fællesskab, når højder som man ellers kun kan drømme om.
Foto: Ènwest
Målet er også at bringe flere farver ind i gadebilledet. Hvorfor er det vigtigt for jer?
For os er farver slik for øjnene. Dejlige farver kan skabe den samme følelse for øjnene, som god musik kan for ørerne – påvirke humøret positivt, give dig et smil på læben og være indbydende. Iøjnefaldende farver er for os med til at sende positiv energi ud i verden, og det er vigtigt for os, at der er masser af god energi derude.
Nørgaard på Strøget har lige fået ÉNWEST – og har endda haft den i vinduet! Tillykke! Hvordan skete det lige?
TAK! Det er jo den vildeste følelse, og vi laver stadig sprællemænd og smiler op til ørerne, mens taknemmelighed flyder ud konstant. Vi kan takke to fantastiske, cool kvinder for at være landet i Mads Nørgaard: Sara og Cathrine. Sara er Matildes tidligere chef, og hun ejer en Yellow Peacock-vest. Cathrine arbejder ved Mads Nørgaard, og hun så Sara i vesten og forstod straks energien og budskabet. Hun har været med til at give os vinger – og endnu mere blod på tanden.
Hvad er fremtidsambitionerne for ÉNWEST?
Dejligt I spørger! Vores ambition er at skabe et brand, der tjener penge, så vi kan fortsætte med alt det, der er sjovt. Vores ambition er lave noget, som både en almindelig københavnerpige og kronprinsesse Mary går i. Vi fortsætter med at udvikle items, som bevæger sig indenfor det farverige og legende univers. Lige nu pusler vi på søsteren til ÈNWEST, som hedder ÉNTASK. Tasker, der ligner slik på afstand, og som selvsagt tapper direkte ind i universet. På længere sigt kommer vi til at fokusere endnu mere på det at skabe positive interaktioner mellem kvinder. Måske bliver det til ÉNSNAK. Vent og se – det bliver en sjov rejse.
Instagram er et sandt mekka for inspiration og netop derfor har ELLEs Fashion Coordinator, Siw Melchiorsen, stillet skapt på det billedbaserede medie for at guide dig til tidens hotteste trend.
Og du kan vist ikke sige trend lige for tiden uden nærmest at falde over ordet hårbøjle.
Netop den brede hårbøjle er influencernes seneste skud på stammen indenfor hår-accessory, og i øjeblikket pryder den Instagram-universet i stor stil hos de mange influencere.
Tyske Leonie Hanne ifører sig fx flittigt forskellige udgaver af den brede hårbøjle:
Og den brede hårbøjle ses i et væld af skønne farver, her på den farveglade influencer, Nina Sandbech, der har iført sig en pink én af slagsen til den smukke Stine Goya kreation af en kjole:
Skal du med ombord på denne trend indenfor hårbøjler, så se med i galleriet nedenfor og lad dig inspirere af ELLEs Fashion Coordinator, Siw Melchiorsen, der har udvalgt sine brede hårbøjlefavoritter:
Foto: PR
Hårbøjle, Bechsöndergaard hos Zalando, 199 kroner Køb HER
Successerien Sex and the City er proppet med sjov, modig og fantastisk mode – og måske lige netop derfor, lader vi os stadig inspirere af seriens outfits, selvom det i år er præcis 15 år siden, sidste afsnit rullede over skærmen.
Vi kigger mod advokaten Miranda Hobbes, når vi gerne vil ligne en hardcore, men chik business-lady. Vi vender vores øjne mod Fifth Avenue og Charlotte York, når vi gerne vil afspejle luksuriøs overklasse á la hårbøjler og cardigans. Vi kigger mod den frimodige Samantha Jones, når vi gerne vil udfordre vores look til den mere afklædte side, og sidst men ikke mindst kigger vi mod det hippe Greenwich Village og Carrie Bradshaw i går, i dag og i morgen, når vi gerne vil være alt ovenstående og mere til.
Carrie Bradshaw havde uden tvivl nogle af seriens mest ikoniske looks, og du kan garanteret se de fleste styles levende for dig
Hvem husker ikke aviskjolen fra Dior? “The naked dress”? For slet ikke at tale om den pink Oscar de la Renta-kjole, som russeren Aleksandr Petrovsky forærede Carrie i sidste sæson.
Foto: MEGA
Men når vi husker tilbage på de seks sæsoner fyldt med mode, er der særligt ét bestemt outfit fra den ikoniske serie, der har hjemsøgt os i årevis.
Sæson 3, episode 13,” Escape from New York”.
Carrie er taget til Los Angeles, fordi en Hollywood-produktion er interesseret i at forvandle klummen til det store lærred. Man må (til Carries store fortrydelse) ikke ryge på hotellet, så inden mødet med kvinden fra produktionsselskabet går hun, sammen med Miranda og Samantha, ud for at ryge en Marlboro Light – og her sker det!
Vi får et glimt af Carries fulde outfit, hvor det første, der ved hvert et gensyn springer i vores øjne, er de to forskelligfarvede sko.
Foto: Sex and The City
Vi har undret os lige siden… Kom skoene virkelig sådan eller er der tale om to forskellige par Christian Louboutins?
19 år efter offentliggørelsen af afsnittet har vi endelig fået svar på spørgsmålet, vi har brudt vores hjerner med lige siden.
Instagram-profilen Every Outfit on Sex & the City postede for nyligt et billede af det omtalte outfit, og nu har både hovedpersonen, Sarah Jessica Parker, og seriens legendariske stylist, Patricia Field, svaret på gåden.
”Vi havde to par Christian Louboutin-sandaler. Pat og jeg valgte at bruge en fra hvert par. Måske fordi de begge var så lækre i farven og i harmoni med kjolen, men også fordi vi bare elskede at bruge en af hver”, kommenterede Sarah Jessica Parker på opslaget, og også stylisten Patricia Field gav sit besyv med: ”Sarah og jeg valgte af bruge en sko fra hvert par, fordi vi ikke kunne vælge, hvilken der var bedst, og de var begge perfekte til kjolen”.
Gåden er løst, og nu kan vi endelig se afsnittet uden at undre os.
Psst! Udover genial mode er serien jo også spækket med geniale citater. I galleriet herunder har vi samlet de 35 bedste citater fra Sex and The City, så scroll bare løs og forsvind hen i universet på Manhattan.
Foto: Sex and The City
“Monogamy is on its way out again. It had a brief comeback in the 90s, but as the millennium approaches, everyone’s leaving their options open”, Stanford Blatch
Foto: Sex and The City
“I’ve spent $40,000 on shoes and I have no place to live? I will literally be the old woman who lived in her shoes”, Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“Oh my God! Do you know what these are? Manolo Blahnik Mary Janes! I thought these were an urban shoe myth”, Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“I love you, but I love me more”, Samantha Jones.
Foto: Sex and The City
“We all judge. That’s our hobby. Some people do arts and crafts. We judge”, Stanford Blatch
Foto: Sex and The City
"I will not be judged by you or society", Samantha Jones.
Foto: Sex and The City
"And finally, the most important break up rule: no matter who broke your heart, or how long it takes to heal, you’ll never go through it without your friends", Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“They say nothing lasts forever; dreams change, trends come and go, but friendships never go out of style”, Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“After all, seasons change, so do cities; people come into your life and people go. But it’s comforting to know that the ones you love are always in your heart. And if you’re very lucky, a plane ride away”, Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“Enjoy yourself. That’s what your 20s are for. Your 30s are to learn the lessons. Your 40s are to pay for the drinks”, Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“My marriage is a fake Fendi”, Charlotte York.
Foto: Sex and The City
“And then I realised something, twenty-something girls are just fabulous, until you see one with the man who broke your heart”, Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
"Some people are settling down, some people are settling and some people refuse to settle for anything less than butterflies”, Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“The fact is, sometimes it’s really hard to walk in a single woman’s shoes. That’s why we need really special ones now and then to make the walk a little more fun”, Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“Beauty is fleeting, but a rent-controlled apartment overlooking the park is forever”, Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“I like my money where I can see it – hanging in my closet”, Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
"You shouldn't have to sacrifice who you are just because somebody else has a problem with it", Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“In New York your always looking for a job, a boyfriend or an apartment”, Carrie Bradshaw
Foto: Sex and The City
“The most exciting, challenging and significant relationship of all is the one you have with yourself. And if you find someone to love the you you love, well, that’s just fabulous”, Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“I curse the day you were born”, Charlotte York.
Foto: Sex and The City
"I've been dating since I was fifteen! I'm exhausted! Where is he?", Charlotte York.
Foto: Sex and The City
“Abso-fucking-lutely”, Mr Big.
Foto: Sex and The City
"Maybe some women aren’t meant to be tamed. Maybe they need to run free. Until they find someone, just as wild to run with", Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“I am someone who is looking for love. Real love. Ridiculous, inconvenient, consuming, can’t-live-without-each-other love”, Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“I suggested he have a tomato salad, then I suggested we get married”, Charlotte York.
Foto: Sex and The City
"I will never be the woman with the perfect hair, who can wear white and not spill on it", Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“Being single used to mean that nobody wanted you. Now it means you’re pretty sexy and you’re taking your time deciding how you want your life to be and who you want to spend it with”, Carrie Bradshaw
Foto: Sex and The City
“After a while you just wanna be with the one that makes you laugh”, Mr. Big.
Foto: Sex and The City
“I feel the same way about being a bridesmaid as you feel about Botox. Painful and unnecessary”, Samantha Jones.
Foto: Sex and The City
“Ever thine. Ever mine. Ever ours”, Mr. Big
Foto: Sex and The City
“How did it happen that four such smart woman have nothing to talk about but boyfriends?”, Miranda Hobbes.
Foto: Sex and The City
“I’d like a cheeseburger, large fries and a Cosmopolitan”, Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
"I want to enjoy my success, not apologize for it", Miranda Hobbes.
Foto: Sex and The City
"It wasn't logic, it was love", Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
"Some love stories aren't epic novels, some are short stories... But, that doesn't make them any less filled with love", Carrie Bradshaw.
Foto: Sex and The City
“Maybe we can be each other’s soul mates. And then we can let men be just these great, nice guys to have fun with”, Charlotte York.
Flødebollekursus Hvis du spørger mig, hvor man kan få de bedste flødeboller, så vil svaret udelukkende være hos Social Foodies – og de laver altså også latterlig gode morgenboller (med chiafrø), is (især den der hedder dyrehaven), energibarer (prøv den med kokos) og som noget helt nyt kommer de med en bæredygtig kaffe. Fredag den 28. juni 2019 åbner de så deres nye flagskibsbutik på Bernstorffsgade 5, ved siden af Nimb Hotellet og Tivoli. Og hvis du allerede nu har besøgt Tivoli denne sommer (for come on, hvem elsker ikke den gamle rutsjebane?), ja, så har du altså mulighed for at komme til flødebollekursus hos Social Foodies. Det er også bare en genial ide til polterabend, fødselsdag eller med de veninder som ikke orkede at tage på festival i år. I så fald, så kan det både gøres på Frederiksberg, Østerbro, Lyngby, Hellerup og i Århus. Held og lykke (det er nemlig sværere end det ser ud).
Et værelses hotel Vil du gerne køre din staycation helt ud ved at vælge en overnatning på verdens mindste hotel, som så oveni købet ligger to minutter fra gaden, der minder om Paris (Værnedamsvej)? Tja, så skal du tjekke ind på Hotel Central, som kun har et enkelt værelse! Det er ikke billigt, men det er hyggeligt, specielt og vil få dig til at føle, at du alligevel rejste til udlandet. Hvis du ikke har råd til at bo på værelset, så burde du stadig besøge deres lille café, som altså laver super kaffe, sprøde croissanter – og den vildeste bananasplit! Det er helt klart et besøg værd, hvis du elsker København, men til tider drømmer om Paris.
Mal på keramik De fleste af os vil stadig gerne have lov til at gå lidt i barndommen en gang imellem. Hos Creative Space (som ligger på Frederiksberg, Østerbro og i Århus) kan man få lov til at male på skåle, kopper, tallerkner, vaser og listen fortsætter, og fortsætter, og fortsætter … Det er utrolig afstressende, hyggeligt og sjovt, da man er sammen på en anden måde og både kan få lov til at hyggesnakke men også koncentrere sig om at skabe noget. Du behøver ikke være kunstner for at komme her, men det er kun et plus, hvis du er god til at male, og så vil din mor helt sikkert blive glad for den hjemmelavet kop!
Anderledes film oplevelse Det Danske Filminstitut er ekstremt gode til at lave arrangementer henover sommeren, som gør en i godt humør. Et godt eksempel er deres ’open air’ den 30. juli, hvor kultklassikeren ’The Big Lebowski’ med Julianne Moore og Jeff Bridges bliver vist i Kongens Have. Der er gratis entré, og restauranten SULT serverer varm mad og kold drikkevarer til gode priser. Hvis du ikke kan vente til slut juli, kan du lørdag den 29. juni tage ind til Mamma Mia sing along, hvor begge film vil blive vist. Der er også sangria, moussaka med græsk salat, og musik samt dans til alle de klassiske ABBA-sange.
Er det lidt for varmt til at side i haven og drikke fadøl med vennerne? Hvorfor så ikke starte med at være på vandet, og nyde et par timer på et surfbræt inden der bliver serveret helt kolde øl? Konceptet lyder i hvert fald sjovt, køligt og forfriskende. For hos Copenhagen Surf School er der mulighed for at tilbringe timer på vandet, og du kan både windsurfe ved Amager strand eller paddle boarde inde ved kanalerne i København. Der er også gode polterabendmuligheder her, hvis nu bruden ikke har noget imod at få vådt hår!