Home / Kultur / Oplev / Det sker i juli… Psst! Opdateres løbende
Juli betyder forhåbentligt sol fra en skyfri himmel, kolde drinks og ditto dukkerter i det danske farvand. Men hvad skal du ellers foretage dig i løbet af årets syvende måned? Lad os guide dig til julis bedste events her i ELLE Updaten…
Årets syvende måned, juli, er officielt skudt i gang, og selvom den starter en smule køligere, end juni måned sluttede, så har vi store forventninger til den kommende måned.
Måske er du så heldig, at du skal besøge Roskilde Festival? Enten flere dage i træk som en sand viking, eller måske nøjes du med en endagsbillet sidst på ugen.
Hvis ikke kan du også bruge juli måned på at gå ud og spise – fx ved en særlig pop-up middag på Roxie.
Trænger du derimod til at blive kølet ned (måske mens du er kulturel) er det heldigvis sådan, at Winterspring holder pop-up på Thorvaldsens Museum.
Der er masser af ting at glæde sig til i juli måned – scroll løs og find inspiration til sommermånedens bedste events i galleriet herunder:
Foto: PR
Roskilde Festival
Juli er lig med årets største danske festival. Alle billetterne er udsolgt, men hvis du ikke allerede har sikret sig armbåndet til onsdagsens Cardi B-koncert, torsdagens møde med Mø, eller fredagens fest med Robyn, så gør som alle dine venner og søg efter en i din Instagram-story. Måske lykkedes det.
Hvor: Roskilde Festival.
Hvornår: 29. juni - 6. juli 2019.
Foto: PR
Winterspring pop-up på Thorvaldsens Museum
Danske Winterspring er kendt for sin unikke kvalitet indenfor desserter og is, mens Thorvaldsens Museum er Danmarks første museum og huser den danske skulptør Bertel Thorvaldsens nyklassicistiske skulpturer og private samling af malerier og antikke genstande. Nu slår de to pjalterne sammen, idet Winterspring åbner pop-up på Thorvaldsens Museum, og du kan dermed køle dig ned med den smagfulde is, mens du betragter museet.
Hvor: Bertel Thorvaldsens Plads 2, 1213 København K.
Hvornår: Fra den 2. juli 2019. Tirsdag-søndag 10:00-17:00.
Foto: PR
Kom til romantiske filmaftener i Tivoli
På de fire søndage i juli byder Tivoli indenfor til romantiske film på Plænen. Her er både noget for venindeturen, når der vises ”Bridget Jones’ Dagbog” , men du kan også inviterer kæresten på en romantisk søndagsdate, når der fx vises ”A Star Is Born”.
Programmet er som følger:
7. juli kl. 20-22: ”Crazy Rich Asians”
14. juli kl. 20-22: “A Star Is Born”
21. juli kl. 20-22: “Mamma Mia! Here We Go Again”
28. juli kl. 20-22: ”Bridget Jones’ Dagbog”
Hvor: Plænen, Tivoli, Vesterbrogade 3, 1630 København V.
Foto: PR
Jazz-festival
Ryk ud og brug byen når jazz-festivalen endnu engang slår dørene op. Glæd dig til at nyde de bløde toner, som du både har mulighed for at opleve ved gratis events - eller ved lukkede arrangementer mod køb af billet.
Hvor: Forskellige steder i Københav og omegn. Se mere HER.
Hvornår: Fredag den 5. juli - søndag den 14. juli.
Foto: Viktor Sylvester
Musik i Lejet
For 10 år siden fik tvillingerne Andreas og Kristian en idé - den hedder i dag Musik i Lejet og er en af Danmarks mest populære festivaler. Glæd dig til at synge med på Nik & Jay, Hans Philip og Disclosure, mens bølgerne bruser i baggrunden.
Psst! Læs i øvrigt et interview med brødrene bag festivalen, Andreas og Kristian, på side 126 i ELLEs julinummer.
Hvor: 110, Hovedgaden, 3220 Tisvildeleje.
Hvornår: 18.-20. juli 2019.
Foto: MEGA
Bastilledag i Torvehallerne
Mæt dine frankofile smagsløg, når Torvehallerne fejrer den franske nationaldag på torvet. Her vil være rig mulighed for at deltage i petanque-turnering eller nyd et glas vin, mens torvet bobler med franske fornemmelser, livemusik og markedsboder.
Hvor: Frederiksborggade 21, 1362 København.
Hvor: 14. juli 2019.
Foto: PR
Social Foodies åbner ny flagskibsbutik
Glæd dig til at gå amok i Social Foodies sortiment af blandt andet friskrørt is, frisklavede flødeboller, energibarer og cookies, når du besøger den spritnye nye flagskibsbutik ved Tivoli. I den helt nye butik, der ligger lige over for Hovedbanegården, bliver der som et nyt tiltag sat fokus på morgenmad med menuer med et tvist fra Afrika. Et andet nyt tiltag er Social Juice, som bliver frisklavet i butikken
Hvor: Bernstorffsgade 5, 1577 København V.
Foto: PR
Fredagsrock med Jada
Kom ind på Plænen og syng med på "Are you gonna leave me loney", når den 26-årige popsangerinde, Jada, giver koncert. Hun kommer ikke alene, så du kan også danse løs til Benal.
Hvor: Plænen, Tivoli, Vesterbrogade 3, 1630 København V.
Hvornår: Fredag den 12. juli 2019.
Foto: PR
Zulu Sommerbio
Ryk udenfor på de lune juliaftener og se en film i selskab med en masse andre. Zulu Sommerbio er klar med årets program, der i juli måned besøger Aalborg, Silkeborg og Hasmark.
Hvor: Forskellige placeringer i Aalborg, Silkeborg og Hasmark.
Hvornår: 23., 25., 26., 28. og 29. juli.
Foto: PR
Trendsales Market på Israels Plads
Trendsales Market er traditionen tro rykket ud på Israels Plads. I juli stiller 70 stadeholdere op med en masse lækkert secondhand-mode, hvor du kan gøre et kup. Influencerne Trine Kjær og Karoline Dall vil bl.a. være blandt stadeholderne ved næste marked.
Hvor: Israels Plads
Hvornår: Søndag den 14. juli kl. 10:00-15:00.
Foto: PR
Tag på guidet tur i Den Reserverede Have og Orangeriet på Fredensborg Slot
I juli måned, når kongefamilien ikke selv benytter Fredensborg Slot, kan du komme på guided tur på slottet. Her kan du bl.a. se Kuppelsalen, hvor mange officielle middage finder sted, og med på rundvisningen er også Fredensborgs slotskirke og det smukke orangeri. Turen giver dig også mulighed for at se kongefamiliens helt private have, Den Reserverede Have.
Hvor: Slottet 1B, 3480 Fredensborg.
Hvornår: 1. juli - 4. august. Mandag til søndag 12:30-16:00.
Foto: PR
Økologiske Gló lancerer morgenmad og drink
Islandske Gló er kendt for deres sunde, overvejende vegetariske og 100 % økologiske salatbowls - men nu kan du også besøge biksen, når morgenmadssulten melder sig. Hos den nyåbnede Gló på Værnedamsvej bydes der nu på bl.a. morgenmadsvafler med avokado, friske smoothiebowls og bananpandekager med lækker topping - alt sammen økologisk. Og morgenmaden er da ikke den eneste nyhed fra Gló - nej, idet den nye Gló ligger på Værnedamsvejs solside tiltrækker den mange tørstige gæster, der ønsker at sidde ude og nyde en drink. Derfor udvider Gló nu også kortet med en økologiske cocktail lavet på rødebedesaft.
Hvor: Gló,Værnedamsvej 18, 1619 København V.
Foto: PR
Axel Arigato åbner butik i København
Det svenske modebrand, Axel Arigato, har netop åbnt sin tredje og største butik nogensinde i København. Interiøret er ifølge Axel Arigato brutalt og minimalistisk, og selvom du ikke leder efter en ny tilføjelse til garderoben i form af en statement T-shirt eller nye sneakers, burde du lægge vejen forbi den imponerende butik i de smukke historiske lokaler.
Hvor: Pilestræde 16, 1112 Copenhagen, Denmark.
Foto: PR
Gastromondo Festival
Hvad skal du foretage dig i uge 29, 20 og 31, mens alle dine venner er ude og rejse? Du skal på Gastromondo Festival. Her får du muligheden for at smage på alverdens køkkener – uden at forlade Danmark. Restauratørerne har udvalgt deres yndlingsdestination og har skabt en menu, som tager dig med til netop dette fjerne himmelstrøg. Blandt de deltagende restauranter finder du bl.a. The Market Asian, The Shrimp, Hanzo, Boathouse og Letz Sushi.
Se mere HER.
Hvor: Forskellige restauranter.
Hvornår: 5. juli - 4. august 2019.