Det barske, danske drama, ‘Ustyrlig’, tager os med til 1930’ernes Sprogø, hvor unge kvinder blev interneret og steriliseret midt i den danske landidyl. Filmen viser den strukturelle, institutionelle misogyni og de ramte kvinders desperate kamp for frihed. Det er stortalentet, Malou Reymann, der har instrueret, og på rollelisten finder man blandt andre Emilie Kroyer Koppel, Jessica Dinnage, Lene Maria Christensen, Anders Heinrichsen og Danica Curcic.
THE FABELMANS
Med den fiktionelle skildring af sin egen barndom finder Spielberg tilbage til den magiske og legesyge stil, der igennem årtier har været en del af hans varemærke. At se ‘The Fabelmans’ er at forstå Steven Spielberg, og hvor instruktørens finurlige opfindsomhed samt kærlighed til film, stammer fra. Filmen var nomineret til 7 Oscar-statuetter, og på rollelisten finder man blandt andre Michelle Williams, Paul Dano og Seth Rogen.
HVOR FLODKREBSENE SYNGER
Daisy Edgar-Jones (‘Normal People’) spiller den ensomme pige, Kya, der er opvokset alene i North Carolinas farlige marskområde. På vej ind i voksenlivet bliver hun tiltrukket af to unge mænd fra den lokale landsby og opdager en ny og spændende verden. Men da en af mændene bliver fundet død, bliver hun straks anklaget for forbrydelsen. Foruden Edgar-Jones medvirker blandt andre Taylor John Smith og Harris Dickinson.
METER I SEKUNDET
Hella Joof har omsat Stine Pilgaards populære roman til en fin og hjertevarm film med Sofie Torp i hovedrollen som københavneren, Marie, der modvilligt flytter til Velling på grund af hendes kærestes (Thomas Hwan) nye job. Mens han hurtigt bliver optaget af højskolelivet i det jyske, oplever Marie et væsentligt større kulturchok. Foruden Torp og Hwan medvirker blandt andre Bodil Jørgensen, Lotte Andersen og Anders Agger.
THE BURIAL
Filmen er baseret på virkelige begivenheder og handler om Jeremiah O’Keefe (Tommy Lee Jones), ejeren af et lille begravelsesfirma, der overvejer at sælge familieforetagendet til et stort begravelseskonglomerat. Men big business forsøger at tryne den lille, og snart er der uenighed om kontrakten. Et medrivende retssalsdrama udspiller sig som følge deraf med Jamie Foxx som O’ Keefes karismatiske advokat, Willie Gary.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Julen kommer ikke bare med med velsignet bud – den kommer for manges vedkommende også med et væld af fester.
Til det hører sig også et væld af gode drikkevarer. Men hører du til en af dem, der hellere nyder en kølig, frisk cocktail i stedet for den klassiske, varme gløgg, er du måske ude efter alternativer, der er mindst ligeså julede.
Her kommer Chrismopolitan ind i billedet. Et vinterligt tvist på den klassiske Cosmopolitan, som Carrie Bradshaw gjorde til allemandseje i ‘Sex and the City’. Den kan du på en meget simpel måde gøre til den perfekte juledrink ved bare at udskifte én enkelt ingrediens.
For hvor den klassiske Cosmopolitan er lavet med en appelsinlikør som franske Cointreau, så er Chrismopolitan i stedet lavet med en italiensk mandellikør som for eksempel Disaronno, der giver cocktialen en mere rund og dyb smag, der altså passer perfekt til julen.
Foto: Christoffer Mygind Juul
Den ligner en klassisk Cosmo, men smagen emmer af jul.
Det skal du bruge:
2 cl Disaronno eller anden mandellikør
4 cl Vodka
4 cl Tranbærjuice
Et par dråber Angostura eller anden bitter
Saften af en halv lime
Isterninger
En shaker
Et cocktailglas
Sådan gør du:
Start med at sætte dit cocktailglas i fryseren, så det bliver helt koldt til serveringen. Mix alle ingredienserne i en shaker, og ryst dem godt sammen. Shakeren skal rystes til der dannes kondens på ydersiden og den bliver så kold, at du ikke kan holde på den længere.
Hæld drinken over dit afkølede cocktailglas, og pynt med et stykke limeskal. Gør det ekstra julet, og pynt istedet med en skive soltørret appelsin eller en stjerneanis.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
En modebevidst kvinde sagde engang, at livets vej indimellem kan være lidt hård at gå på. Derfor har man brug for helt særlige sko til at gøre rejsen lidt sjovere.
Vi taler selvfølgelig om hele (mode)verdenens Carrie Bradshaw, der i dette citat refererede til sine elskede Manolo Blahnik-stiletter.
Man kan dog i høj grad også påføre citatet en anden særlig sko. Nærmere bestemt horsebit-loaferen fra Gucci.
For den velkendte lædersko med Guccis karakteristiske metalbidsel har siden sin fødsel i 1953 vist sig som et tidløst ikon. Og ligegyldigt hvilke ankler den luksuriøse sko var placeret syd for, var den garant for at signalere status og et tøjbudget ud over det sædvanlige.
Og der findes næppe en luksussko som denne, der kan forene så bredt et publikum af fans.
Med alt fra George H.W. Bush, Jane Birkin og A$ap Rocky i fanskaren, har skoen i årtier gået sin sejrsgang blandt alt fra filmstjerner, forretningsfolk og stilikoner.
Foto: MEGA
Skuespiller Dakota Johnson i Gucci Horsebit loafer, 2022.
Designet fra 50’erne var med andre ord et skridt foran i at diktere, hvad modebevidste kunder gerne vil stikke deres fødder i. Og med sin stødt voksende popularitet har det populære item været med til at sætte Gucci på landkortet som et af verdens førende modehuse.
Så lad os kaste et blik tilbage på loaferens historie.
Guccio Gucci grundlagde i 1921 det italienske modehus af samme navn. I slutningen af 1800-tallet havde den unge Guccio arbejdet som piccoli på det prestigefyldte Savoy Hotel i London.
Her havde han observeret det britiske aristokrati, der yndede at gæste hotellet. Han noterede sig, at de britiske adelsmænd ofte gik klædt i tøj, der bar referencer til ridesporten.
En naturlig konsekvens af højadelens forkærlighed for netop heste og ridning. Samtidig sås de velhavende mænd også ofte bannerføre et par elegante læderloafers, når de skulle klæde sig til fritiden.
Det blev dermed afsættet for Guccis DNA, da det fødes i 1921. Og æstetikken til ridesporten løber den dag i dag stadig som en rød tråd i brandets designarv. Mest velkendt er hestebidslet i metal, der i dag pryder snart sagt alle accessoires fra modehuset.
Foto: Photo: Bridgeman Art Library/Ritzau Scanpix
Jane Birkin iført Gucci Horsebit Loafer i Cannes, 1969.
Og her er horsebit loafer ingen antagelse, hvor netop metalbidslet er blevet en måde at skelne Guccis loafer fra andre og dermed cementere den luksuriøse signalværdi.
Guccio Gucci døde i 1953, hvorefter sønnerne Aldo, Rodolfo og Vasco overtog roret for modehuset. I samme ombæring åbnede de brandets første flagskibsbutik i New York.
Og det var i denne anledning, at horsebit loaferen blev lanceret. Som en hyldest til deres afdøde far bar skoen klare referencer til såvel ridesporten som den britiske adelsmands mest yndede form for fodtøj.
Det var dermed også den luksusbevidste målgruppe, som faren havde observeret på Savoy hotel, som sønnerne håbede at ramme med designet.
Målgruppen skulle dog vise sig at blive langt større.
Foto: Broadimage/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Hailey Bieber i Gucci Princetown loafer, 2019.
Op igennem 50’erne blev skoen primært båret af forretnings- og rigmænd som en casual sko på fridagene væk fra kontoret.
Men i 1970 fik skoen nyt momentum, da alletiders it-girl Jane Birkin blev spottet i Gucci loaferen i Cannes.
Det franske ’Je Ne Sais Quoi’ stjernedrys bød på en helt ny æra for loaferen og snart tog andre kvindelige stilikoner som Sophia Loren og Jackie Kennedy også skoen til sig.
Dermed blev skoen nu også blåstemplet for et kvindeligt publikum, der fik øjnene op for, hvordan den nedtonede loafer kunne tilføre et andet udtryk til kvinders påklædning.
Tænk minimalistisk elegance a la capri-bukser, crispy hvide skjorter og a-line kjoler som Jacquline Kennedy.
Sideløbende bestod det mandlige publikum dog også, hvor alt fra politikere til skuespillere tog skoen til sig og understregede dens alsidige potentiale.
Foto: Helene Stikkel - DoD via CNP / MEGA
Præsident Gerald Ford (th.) med George W.H. Bush (tv.), iført Gucci Horsebit loafer, i Det Hvide Hus, 1974.
Den havde sågar sin gang i det hvide hus, hvor George H.W. Bush bar den til et møde med dengang præsident Gerald Ford i 1974.
Siden er populariteten kun steget stødt og Guccis rotation af chefdesignere har årene igennem budt på deres version af modehusets ikon. I 90’ernes Tom Ford-æra satte den hædrede chefdesigner hæl på Guccis loafer som et led i hans mission om at gøre Gucci sexet.
Og senere i 2015 under Alessandro Micheles regeringstid dukkede ’Prince town’-versionen af Gucci loafers op. Her var designet versioneret i en ’slip-on’ version uden hælkappe og sålen beklædt med fluffy pels, der gav skoen både et comfy og excentrisk look.
Foto: Broadimage/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Rapper A$ap Rocky i Gucci Princetown loafer, 2016.
Dette mere humoristiske design hittede i 10’ernes modebillede, hvor stilikoner som Zoë Kravitz og Hailey Bieber blev set tage skoen til sig.
Sågar rapperen A$ap Rocky kastede sin kærlighed på den pelsede loafer.
I dag fås loaferen i en lang række versioner med både chunky såler, farvet skind og som en slip-in sko uden hælkappe.
Helt centralt står dog stadig det oprindelige design, der i dag meget passende har fået produktnavnet ’Horsebit loafer 1953’.
Foto: MEGA
Katie Holmes i Gucci horsebit loafers, New York 2021.
Og listen af fans er fortsat lang med stilikoner som blandt andre Dakota Johnson og Katie Holmes, der ofte spottes i det populære fodtøj.
I år trådte en ny chefdesigner, Sabato de Sarno, til ved roret for Gucci. Og det har varslet nye (design)vinde fra hans forgænger, den maksimalistiske Alessandro Michele.
Man kan dermed også kun gisne, om den nytiltrådte chefdesigner vil videreføre traditionen om at gøre ‘Horsebit Loafer’ til sin egen med et signaturdesign.
Foto: PR
Noget kunne måske tyde på det, hvis man skal følge hans arbejde på PR-siden. Kort efter hans ankomst i chefstolen, lancerede han nemlig – i anledning af skoens 70-års fødselsdag – en kampagne med den populære skuespiller Paul Mescal i front.
Kampagnen er allerede gået viralt og har fået internettet til at savle – både på grund af Mescal og af det eminente fodtøj, der bestemt ikke gør noget dårligt.
Dermed fastlås den 70-åriges loafers relevans endnu en gang og understreger, at en investering i den velbevandrede luksussko altid vil være en god idé.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Det kan ofte være lækkert med et glas køligt vin eller en vellavet cocktail, men få ting slår en iskold, friskskænket øl i godt selskab.
Derfor er det heldigt, at København flyder over med lækre ølbarer, hvor der er kredset om IPA’er, lagers, weissbiers og andre specialøl, der kan tage din smagsoplevelse til et nyt niveau, hvad gælder de gyldne dråber.
Vi har samlet nogle af byens bedste ølbarer her, så du er godt klædt på til din næste torsdagsøl med godtfolk og fellow ølentusiaster.
Åben
Kødbyens lokale bryggeri, hvor du både kan nyde en række forskellige øl og få stillet sulten blandt de store øltanke, der huser bryggeriets egne øl.
To Øls bryggeri på Guldbergsgade er blevet et velbesøgt sted på Nørrebro. Både på grund af de gode solpladser udenfor, hvor stemningen ofte er høj, men i særdeleshed på grund af det massive udvalg af specialøl.
Mikkellers ølbar og bryggeri på Refshaleøen ligger klods op ad Reffen Street Food og med udsigt over Københavns havn, og har dermed de perfekte rammer for en god og velsmagende aften.
Du skal kigge dig længe om for at finde en ølbar med mere stemning. Pladserne udendørs er stort set altid fyld med ølglade gæster og indendørs fylder den hyggelige stemning de højloftede lokaler.
Stefangade på Nørrebro er hjem til en af Mikkellers ældste barer, og den er et oplagt besøg værd for dig, der også vil forkæle ganen. Tag plads under trækronerne ved Nørrebroparken eller find en plads indendørs i de hyggelige kælderlokaler.
Tirsdag udkom Britney Spears længe ventede selvbiografi “Min egen stemme.”
I bogen skriver Britney Spears ærligt og indsigtsfuldt om sine mere end 25 år i rampelysets skær, om at vokse op i en fattig og dysfunktionel familie på landet i Louisiana, om at blive katapulteret ind i berømmelsen, om ung hjertesorg og en abort.
Hun skriver om mediernes evindelige overvågning, at miste selvkontrollen og selvbestemmelsen og, ikke mindst, at have følelsen af at være offentlighedens fælleseje.
Vi har samlet en række nedslagspunkter fra bogen, der giver et indblik i en af verdens største popikoners hverdag og virkelighed.
Foto: Tns/Abaca/Ritzau Scanpix
Ung berømmelse
Som blot 12-årig blev Britney Spears optaget i det legendariske tv-show ‘The Mickey Mouse Club’, hvor hun sammen med andre senere superstjerner som Ryan Gosling, Justin Timberlake og Christina Aguilera opnåede national berømmelse.
Herfra gik det hurtigt, og da 16-årige Spears i 1998 udgav monsterhittet ‘… Baby One More Time’, var der ingen vej tilbage.
Britney Spears blev et nationalt klenodie og paparazziernes yndlingsmotiv.
Hun beskriver lykken ved at køre ud gennem Nevadas ørkenlandskab med en veninde og at ryge Virginia Slims i smug.
Og så, næsten som en bisætning, nævner hun at have haft sin seksuelle debut som 14-årig med sin storebrors bedsteven og at have fået en abort med Justin Timberlake, fordi han mente, de var for unge til at blive forældre.
Britney Spears krop og ageren har altid været til offentlig diskussion. I bogen beskriver hun, hvordan hun som 10-årig bliver interviewet til talkshowet ‘Star Search’, hvor værten, Ed McMahon, spørger, om hun har en kæreste. Nej, svarer hun, fordi drenge er lede. Jeg er da ikke led – hvad med mig? svarer værten.
Efter showet bryder Britney sammen.
Power couple
Fra 1999 til 2002 danner Britney Spears par med Justin Timberlake. De er tidens ultimative power couple, og alle vil vide alt om dem.
I bogen bemærker Britney Spears, hvordan pressen går meget forskelligt til hende og Justin Timberlake. Han bliver spurgt ind til alvorlige emner, mens hun kun bliver spurgt ind til, hvorvidt hun har fået silikonebryster.
“Alle blev ved med at komme med mærkelige kommentarer om mine bryster,” skriver hun.
Da parret bryder, er det også Britney Spears, der får skylden, da Timberlake kort efter bruddet udkommer med en musikvideo til storhittet ‘Cry Me a River’, hvor en kvinde, der ligner Britney i påfaldende grad, er ham utro.
Britney Spears bekræfter i bogen, at hun kyssede med en anden, mens hun var kærester med Justin Timberlake, men indikerer også, at han gjorde det samme. Flere gange.
På et tidspunkt spørger en journalist, hvad Britney dog har gjort for at forårsage Timberlake “så meget smerte.”
Kronragning
Et af verdens dyreste pressebilleder nogensinde er billedet af Britney Spears, der barberer sig kronraget, og sidenhen angriber en paparazzis bil med en turkis paraply.
I bogen fortæller Britney, hvordan hun er kørt ud på et sidespor. Hun kan ikke længere leve op til alles forventninger til hende. Hun er træt af at være popprinsesse, træt af at være sexsymbol, og så er hun i sorg over tabet af sin tante og kampen mod sin eksmand, Kevin Federline, om forældremyndigheden over deres to børn.
“Jeg var blevet så overbegloet, mens jeg voksede op. Jeg var blevet målt af blikke, og folk havde fortalt mig, hvad de synes om min krop, siden jeg var teenager. At barbere mig skaldet og skabe mig åndssvagt var min form for protest,” skriver hun.
Britney Spears offentlige detour udmunder i, at hun i 2008, i en alder af blot 27-år, ender i et 13 år langt formynderskab, hvor hendes far har kontrollen over hele hendes liv.
Spears skriver, at hun gav køb på sin frihed for at kunne være sammen med sine børn: “Jeg ville give mit liv for dem. Jamen, tænkte jeg, hvorfor så ikke min frihed?”
Hun beskriver også, hvordan formynderskabet gør hende til et barn, en robot, at det ødelægger hendes sjæl og fratager hende sin kvindelighed.
“Jeg ved, at jeg havde opført mig vildt, men der var intet, jeg havde gjort, der retfærdiggjorde, at de behandlede mig som en bankrøver.”
I slutningen af 2018 bliver Spears sendt på rehab. Hun bliver låst inde, sat på litium, underlagt endeløse test og kan ikke få lov til at se sine børn. En dag viser en af sygeplejerskerne hende et opslag med #FreeBritney, og det bliver et vendepunkt for Spears.
“Det var det mest fantastiske, jeg nogensinde har set i mit liv,” skriver hun og forklarer senere lettelsen, da formynderskabet langt om længe ophører i november 2021: Frihed er at få lov til at tage på uden at blive skreget af, skriver hun, frihed er at spise chokolade igen.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
De fleste forbinder nok Line Kirsten Nikolajsen med P3, hvor hun i mere end syv år var vært på bl.a. ‘Go’ Morgen P3′, ‘Line Kirsten Giftekniv’og den nye version af ‘Tværs’.
Hun har også lavet flere podcasts og barsler lige nu med en helt ny en af slagsen, nemlig ‘KH Mor’, der går i luften 1. november på Ally. Som navnet antyder, handler podcasten om moderskabet
Hvad arbejder du på for tiden? “Jeg laver podcasten ‘KH Mor’ hos Ally, hvor jeg laver portrætter af forskellige mødre med forhåbning om at kunne nuancere billedet af, hvad det vil sige at være nogens mor.
Derudover snakker jeg en hel del om dansk scenekunst i podcasten ‘Den 4. Væg’, og så er jeg lige begyndt at anmelde lidt teater hos Vi Elsker Serier”.
Hvilken tv-serie er du optaget af lige nu? “Lige nu ser min kæreste og jeg den nyeste sæson af ‘Lupin’ på Netflix, som vi elsker! Omar Sy er simpelthen fremragende i den, og selv om vi efterhånden kan regne ud, at ingenting er, som det ser ud, og at mestertyven nok engang har taget røven på os, bliver vi ved med at synes, at det er spændende og underholdende.
Før det så jeg ‘Huset’ på DR, som jeg syntes var VILDT godt. Jeg sad helt ude på kanten af sofaen under sidste afsnit og måtte lige ud på altanen og puste ud for at falde ned.”
Hvad er den næste film, du skal se i biografen? “Der er to film, der står højt på listen over film, jeg gerne vil se lige nu. Den ene er Nikolaj Arcels ‘Bastarden’, fordi det lugter af en film, der skal ses i biografen, og fordi det altid er fedt med vellykkede (formoder jeg) store film på dansk.
Deruover vil jeg vildt gerne se ‘Killers of The Flower Moon’, fordi min indre filmnørd selvfølgelig må se den nyeste film fra så stor en instruktør som Scorsese. Min kæreste og jeg forsøger at ramme biograferne i dagtimerne, når vi en gang imellem har fri, og vores datter er i vuggestue. Udfordringen er dog at finde en tidlig nok visning, så vi kan nå det inden, hun skal hentes, for den er jo ustyrlig lang!
Den seneste film, jeg har set i biografen, var Hygge. Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke forventede noget ud fra plakaten. Jeg kunne simpelthen ikke gennemskue, hvilken slags film det var, og jeg frygtede en ærgerlig dansk komedie.
Men mine forventninger blev virkelig gjort til skamme. Jeg grinte højt flere gange og syntes ægte, at det var en virkelig sjov film. Ikke mindst på grund af det geniale hold skuespillere, der har lavet nogle virkelig skønne og forfærdelige karakterer.”
Hvad lytter du til, når du er på farten? “Jeg lytter nærmest konstant til podcast. Jeg hører alt muligt forskelligt, men lige for tiden er “trygheds”/go-to-podcastsne ‘Absolut Mathias Helt’, ‘Portrætalbum’ og ‘Det sidste måltid’.
Ting, der kan få mig til at grine højt, eller dygtige værter, der snakker med spændende mennesker, er altid dejligt at have med sig.”
Hvilken tv-udsendelse har sidst fanget dig? “Jeg får faktisk set meget lidt tv, men det sidste program, jeg har set til ende, var ‘Gift ved første blik’. Og jeg blev som altid herligt frustreret over de medvirkende!
En udsendelse, jeg rigtig gerne vil se, er Ditte Hansens nye program på DR, ‘Ditte Hansen’ har en plan. Jeg synes, Ditte Hansen er vildt sej, og programmet lyder spændende.”
Hvilken teateroplevelse har senest overrumplet dig? “Uh, jeg ser jo frygtelig meget teater, fordi jeg sidder i Reumert-juryen, og jeg bliver heldigvis tit begejstret, så det er svært at vælge.
Men en oplevelse, jeg virkelig har været vild med i denne sæson, var operaen ‘Hjem’, som blev opført ude i det gamle Vridsløselille Fængsel. Det er den sejeste og mest rørende opera, jeg nogensinde har set. Jeg var fuldstændig opløst til sidst og græd så meget, at en dame ved siden af mig måtte låne mig en kleenex, da mit ærme ikke kunne suge mere.”
Hvis du kigger på din telefon lige nu, hvor meget skærmtid har du så brugt i denne uge? “Mit daglige gennemsnit den seneste uge er på 3 timer og 45 minutter. Jeg synes, det er irriterende højt, for jeg øver mig virkelig i mindre skærmtid. Det gør mig gladere at være til stede i virkeligheden, så jeg øver mig i at være uforstyrret sammen med de mennesker, jeg omgiver mig med. Men det er virkelig svært. Desværre.”
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
I første sæson af DR’s populære ungdomsserie “Salsa”, stiftede vi bekendtskab med søstrene Uma og Victoria, mens vi så dem og deres vennegrupper navigere i de udfordringer og eventyr, der følger med at være et ungt menneske, der har sex.
22-årige Filippa Navarana Coster-Waldau spiller storesøsteren Victoria, mens hendes 19-årige søster Safina Coster-Waldau spiller lillesøsteren Uma i serien.
Vi Unge har mødt Filippa til en snak om seksualitet, grænser og den kommende sæson af “Salsa”.
Hvad kan 2. sæson, som adskiller sig fra 1. sæson af “Salsa”? “Det er fortsat lignende tematikker, som udspiller sig. Sex, kærlighed og venskab er bærende temaer, men der er endnu mere vægt på følelser og relationer i forbindelse med sex i denne sæson.
Det handler både om den sex, man kan have i forbindelse med en forelskelse, hvor lysten til hinanden kan være så stor, at man bare ikke kan lade være. Men også, at man bare kan have lyst til sex, uden at der skal være nogen særlig grund til det, udover at det er sjovt, spændende og drevet af lyst.
Jeg synes spektret for, hvad sex er for en størrelse, bliver endnu bredere i denne sæson. Og der er også flere forskellige aspekter af forelskelse og ulykkelig kærlighed denne gang.”
Foto: Jesper Christensen / DR
I sidste sæson var Umas karakter den, der i højere grad var eksperimenterede og grænsesøgende, når det kom til sex og romantiske relationer, mens din karakter, Victoria, var mere tilbageholdende. Hvordan udvikler Victoria sig i denne sæson? “Hun kommer mere på banen i forhold til sex og at prøve grænser af. Da vi sluttede i sidste sæson, var hun single og tog ud at rejse. Nu er hun kommet hjem og skal finde ud af, hvad hun vil med sit liv.
Og hun vil gerne prøve nogle grænser af. På den måde er der byttet lidt om på Victoria og Umas denne sæson. Victoria vil også gerne udforske sex på forskellige måder, også uden at det er en forelskelse, der ligger til grund for sex.”
Hvordan har det været at spille på nogle træk hos Victoria, som ikke fyldte så meget i første sæson? “Det har været virkelig fedt, at få lov til at gøre begge dele. I sæson 1. synes jeg, det var en spændende og vigtig opgave at finde en god måde at vise angst og alle de svære følelser, man kan deale med som ung.
I denne sæson er der virkelig fart over feltet for Victoria, og det har været sjovt at få en helt anden opgave denne gang.”
Hvorfor synes du, at 2. sæson er vigtig? “Ligesom første sæson, synes jeg serien er vigtig, fordi den åbner op for en helt ufiltreret samtale om sex og følelser og alle de nye og svær ting, man skal forholde sig til, når man er ung. Salsa er vigtig, fordi den viser og fortæller om, hvor forskellige vi alle er i forhold til sex og hvornår man er klar til at udforske sig selv og sin seksualitet.
Da vi lavede serien, håbede vi, at så mange som muligt kunne føle sig set af en eller flere af karaktererne, at man kan spejle sig i nogle af samtalerne og at man ikke behøver at føle sig så alene. For man kan godt føle sig, som den eneste i verden, der går og har det som, man har det.”
Hvad lærer man i 2. sæson, som du gerne selv ville have vidst, da du var yngre? “Jeg synes, at man lærer at sætte grænser for sig selv så tidligt som muligt, hvilket er vildt vigtigt. Det gad jeg godt selv have lært tidligere.
Man skal ikke være bange for at prøve sine grænser af og udforske, og man kan nok ikke undgå, at få sine grænser overtrådt. Men det er vigtigt at lære dem at kende og at være tro mod sig selv, når man mærker, at man er ved at nå sine grænser.
Jeg tror især, at unge kvinder har en tendens til at binde knuder på sig selv for at behage andre. Det ville man kunne undgå, hvis man så tidligt som muligt lærer at sætte sine grænser og stå ved dem.”
Hvordan har du selv oplevet, at det kan være svært? Jeg har oplevet, at det kan være udfordrende at lade være med at føle, at jeg skuffer nogen, hvis de synes, at det kunne være fedt at gøre noget, som jeg ikke selv synes ville være fedt. Det synes jeg stadig kan være svært og jeg har ikke helt lært at slippe den følelse endnu.
Hvis man er den eneste, der siger nej, kan man føle sig som en lyseslukker eller en “mood killer”. Men det er okay at sige nej, for i længden får man det meget bedre med sig selv ved at stå ved sine grænser, og man undgår en masse ubehagelige situationer.
Jeg håber, at jeg selv lærer det helt på et tidspunkt – at man ikke skuffer nogle ved at sige nej, man står bare op for sig selv. Det er mega vigtigt og en god ting at kunne.
Hvad har været udfordrende ved det skuespil, du har haft i denne sæson? “Jeg har spillet sammen med mennesker, der er virkelig søde og åbne, og det har været trygt at lave de sexscener jeg har haft. I denne sæson har vi også haft samme intimkoordinator, hvilket også gør det meget trygt. Det blev lidt en leg, når vi stod på settet og vi kunne prøve ting af inden for vores aftale ramme og samtidig være bevidste om hinandens grænser.
Men de tre personer, jeg skulle lave intimscener med, var alle nogle jeg kendte i forvejen og som er mine venner, så jeg var lidt nervøs for, om vi ville kunne lade være med at grine.
Det kunne vi heldigvis sagtens. At det var mine gode venner, gjorde blot, at det var trygt, og at vi nemt kunne tale om det, hvis vi syntes noget var mærkeligt eller vi ville prøve noget andet.”
Foto: Jesper Christensen / DR
Der kommer en udvikling på appen “Drift”, som også spillede en central rolle i første sæson. Man får muligheden for at kunne købe og sælge sex på appen, først for fiktive mønter i appen og senere for rigtige penge. Hvad synes du, om muligheden for at sælge og købe sex på den måde på en datingapp? “Jeg synes, det er en vildt ærgerlig måde at skulle bruge en datingapp på. Det fjerner hele det her aspekt af at turde at prøve ting af og udforske, fordi det kommer til at være et fokus på bedømmelsen og at man skal klare sig godt. Jeg tror hurtigt, det kunne blive en performance i stedet for en udforskning af nydelse.
Og så ryger hele pointen i at have sex, synes jeg. Man skal gøre det for nydelsen for begge parter, og ikke for at få en god ‘rating’.”
I denne sæson er der en af karaktererne, som har en oplevelse af, at hun bare skal have ‘den første gang’ overstået, selv om hun får det fysisk ubehageligt. Har du selv oplevet, at der hersker en forventning om, hvornår man skal begynde at have sex? “Jeg gik på en folkeskole, hvor alle var meget uskyldige og det vildeste, nogen have prøvet, var at kysse til en fest. Da jeg så startede i gymnasiet, fik jeg indtryk af at alle de andre havde sex på kryds og tværs og havde prøvet alt muligt.
Jeg følte mig virkelig bagud og som den eneste i verden, der ikke havde haft sex. Jeg gjorde ikke noget, før jeg selv følte, at jeg var klar. Men det tror jeg ikke, at alle kan, for det kan virkelig virke som et pres udefra. Man har ikke lyst til at føle sig som den anderledes, der står uden for fællesskabet.
Snakker man højt om den følelse, så tror jeg, man finder ud af at man ikke er alene med den, hvilket jeg også håber, man kan lære af Salsa. Der er ikke nogen følelser, der er forkerte at sige højt og det kan virkelig lette at dele dem.”
Hvis du skulle give et godt råd til Vi Unges læsere, som oplever at sex eller seksualitet kan være en svær størrelse, hvad ville du så sige? “Min mor har altid sagt, at man skal fjerne ”bør” fra sit ordforråd. Der er ikke noget man ”bør” gøre. Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at gøre det på, eller noget rigtigt eller forkert tidspunkt for, hvornår de ting “bør” ske.
Det er dit liv og du skal leve dit eget liv, ikke andres. Og man skal huske, at det er okay at bruge sine venner og familie til at snakke og dele sine følelser med.”
Denne artikel blev første gang udgivet på viunge.dk.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Toteme har lige lanceret deres jeans i denne smukke nuance de kalder 'smoke grey' - et slags vinterligt alternativ til hvide jeans, der godt kan være lidt svære at få brugt i de kolde måneder. Jeg er vild med dem.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Britney Spears’ nye og hyperpopulære bog ‘Min egen stemme” har fået hele verden til at snakke om bogens afsløringer om alt fra Justin Timerberlakes utroskab, da de to popstjerner datede i 00’erne til detaljer om nogle af stjernens største øjeblikke, der viser en grim skyggeside af hendes massive succes.
Men bogen har også fået internettet til at tale om særligt én person, der har en mere eller mindre uventet og direkte rolle i bogens store succes.
For til lydbogen af den engelske version af bogen, hvis oprindelige titel er ‘The Woman in Me’ (Kvinden i mig, red.), er det nemlig skuespiller Michelle Williams, der læser bogen op.
Og det gør hun med så meget passion, at det nu har fået Britney-fans til at hylde den Oscar-nominerede skuespiller, der blandt andet er kendt for sin rolle som Marilyn Monroe i ‘My Week with Marilyn’.
Foto: Erik Pendzich/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Michelle Williams til Tony Awards i 2023.
Det er blandt andet passager om Justin Timberlake og Britney Spears’ lillesøster Jamie Lynn Spears, som Williams ifølge fans leverer med så stor indlevelse, at det har fået lydbidder fra bogen til at gå viralt bare få dage efter bogens udgivelse.
Særligt passagen, hvor Britney beskriver hende og Justin Timberlakes møde med rapperen Ginuwine, hvor Timberlake prøver at imponere stjernen med denne hilsen “Oh yeah, fo’ shiz, fo’ shiz. Ginuwine, what’s up, my homie?” læser Williams med sin bedste Timberlake-stemme, der nu har fået flere til at kræve en pris til skuespilleren for det, mange for sjov kalder hendes bedste rolle til dato.
Om Britney Spears selv har haft noget at gøre med, at det netop er Michelle Williams, der læser bogen, er uvist. Men at dømme ud fra både Williams’ oplæsning og de mange positive reaktioner fra fans vernde over, kan vi kun håbe på flere lydbøger med Williams bag mikrofonen.
Det er ikke helt unormalt, at kendte skuespillere læser lydbøger op.
I Storbritannien er skuespiller Stephen Fry blevet særligt kendt for at være stemmen bag Harry Potter-lydbøgerne, mens vi herhjemme har Ellen Hillingsøe som en foretrukken oplæser, når en bog skal versioneres til audio.
Se nogle af internettets sjoveste reaktioner på Michelle Williams’ oplæsning af ‘’The Woman in Me’ herunder.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
I den anledning har vi været på dyk i arkiverne for et stilligt gensyn med et af de største stilikoner gennem tiden, nemlig hele verdens Prinsesse Diana.
Og der er nok genistreger at tage fat på fra den yndefulde prinsesse, som altid har bannerført en eminent stil.
I alt fra 80’ernes skulderpuder og metallic lame over i 90’ernes kitchesede sweatshirts og faconsyede cocktailkjoler, så viser ‘Lady Di’ eksemplet for en tidløs stil, der forbliver evig aktuel.
Dyk ned i hyldesten til modens prinsesse nedenfor og bliv inspireret.
Foto: Pa/PA Images/Ritzau Scanpix
Prinsesse Diana og Prins Charles ved offentliggørelsen af deres forlovelse, februar 1981.
Foto: John Shelley Collection/Ritzau Scanpix
Prins Charles og prinsesse Diana poserer for fotografer efter deres bryllypsrejse ved familiens slot Balmoral i Skotland i 1981.
Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix
Prinsesse Diana deltager i en galla på Victoria and Albert Museum, London 1981.
Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix
Prinsesse Diana i London, 1985.
Foto: David Levenson/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Besøg i Tyskland, 1987.
Foto: AFP/Ritzau Scanpix
Statsbesøg i Japan, 1986.
Foto: Steve Fenton/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Prinsesse Diana til Derby hestevæddeløb, Epson, 1986.
Foto: Jennifer Mitchell / MEGA
Prinsesse Diana på The Savoy Hotel i London, 1988.
Foto: Ron Sachs - CNP / MEGA
Til et velgørenhedsarrangement i Washington DC, 1990.
Foto: Fd/Francis Dias/Ritzau Scanpix
Prinsesse Dianas ikoniske 'revenge dress', som hun bar i 1994 til en middag på The Serpentine Gallery i Kensington Gardens. Eventet fandt sted umiddelbart efter et famøst interview, som Diana gav til BBC, hvor åbent berettede om Prins Charles mangeårige affære med Camilla Parker-Bowles og dermed indviede hele nationen i det kongelige ægtepars bitre skilsmisse. Kjolen er derfor siden blevet selve definitionen på 'revenge dressing', altså ideen om at en eminent stil og fejlfri påklædning kan give en oprejsning over en eks.
Foto: Dave Hartley/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Prinsesse Diana i 1994.
Foto: News Licensing / MEGA
Diana i Chelsea Harbour Club, 1995.
Foto: Mega
Prinsesse Diana besøger National Hospital for Neurology and Neurosourgery i London, 1996.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Nanna Ditzel er kendt som en designer, som brød med reglerne, men også for at være en af de mest indflydelsesrige og alsidige designere fra dansk designs gyldne periode i 50’erne og 60’erne, hvor hendes poetiske og skulpturelle design skilte sig ud fra kollegaerne Børge Mogensen, Arne Jacobsen og Hans J. Wegners mere kantede og stringente møbler. Selv om det er 100 år siden, at Ditzel blev født, lever hendes design i bedste velgående. Måske fordi hun var foran sin tid?
I 1966 smed Nanna Ditzel sofaen, lænestolene og sofabordet ud af familiens stue i Bagsværd. I stedet opbyggede hun rummet med bløde madrasser i pink, rød og orange i tre plateauer. Som en slags trappe, der lagde op til at man lå ned i stedet for at sidde op. Og det gjorde familien så, lå ned, når de hyggede sig om aftenen. Det var dumt, at man ikke udnyttede højden i rum, mente Nanna Ditzel. Og filosofien bag de liggevenlige møbler var, at når man lå ned og ikke sad pænt på en stol, så tænkte man anderledes. Det skabte en frihed og plads til nogle andre ideer, og gav mulighed for at man kunne udvikle sig som menneske.
Foto: P
Nanna Dietzel
”Som barn ville jeg gerne have, at vores hjem lignede alle mine venners hjem med almindelige møbler og potteplanter. Jeg syntes også, at det var pinligt, at mine forældre og vores hjem blev vist i ugebladene. Kunne de ikke bare være som de andres forældre? Men da vi nåede til trappearrangementet i stuen, var jeg blevet 16 år, og kunne godt se, at det var fedt, at vi var anderledes. Og jeg begyndte at forstå, hvad min mor mente, når hun sagde, at man fik en frihed, når man ikke sad ned på den pæne måde. Det var en måde at bryde med konventionerne på”, siger Dennie Ditzel, som er Nanna Ditzels førstefødte datter, og i dag er CEO for Nanna Ditzel Design Studio.
Det var ikke kun hjemmets indretning, som skilte sig ud, dagligdagens rutiner lignede heller ikke det typiske tidsbillede. Her arbejdede begge forældre, og de kom først hjem ved 17.30-tiden. Huset og børnene blev indtil da passet af en ung pige, som oftest boede i nærheden og sjældent var mere end 14-15 år gammel. Dennie Ditzel opponerede lidt over, at hendes mor ikke selv gjorde rent ligesom de andre mødre. Til det svarede Nanna Ditzel, at det kunne hun ikke tillade sig at bruge sin tid på, fordi hun havde vigtigere ting at lave.
“Det var det at skabe noget, som var hendes drivkraft og livsnerve”
”Selvfølgelig var familien vigtig for min mor, men det var det at skabe noget, som var hendes drivkraft og livsnerve”, fortæller Dennie Ditzel. ”Som voksen fik jeg lov til at læse i hendes dagbøger, og da jeg var omkring et år gammel skrev hun: ”Dennie er så sød, jeg har så tit lyst til at tage hende op og lege med hende, men jeg har jo også det, jeg skal lave. Jeg er ved at tegne noget nyt.”
Foto: PR
Designerens mest berømte stol gennem tiden, Trinidad.
Forældrenes arbejde var en integreret del af familiens liv, og børnene blev ofte inddraget i processerne. For eksempel var de tit med deres far på Frilandsmuseet, når han tog sine elever fra Skolen for boligindretning med derop, og deres forældres tegnestue blev som et andet hjem for dem. ”Den eneste negative konsekvens deres arbejde har haft på mit liv er, at jeg gerne ville have lavet noget lignende, men ikke gjorde det, fordi jeg ikke troede på, at jeg kunne nå deres niveau. Jeg ville aldrig kunne leve op til mit efternavn,” siger Dennie Ditzel, som i stedet uddannede sig til skolelærer.
Nanna Ditzel studerede ligesom Børge Mogensen og Hans J. Wegner under mesterarkitekten og designeren Kaare Klint på Det Kongelige Akademi for Kunst, Design og Arkitektur. Efter den afsluttende eksamen i 1946 etablerede Ditzel og hendes medstuderende og senere mand, Jørgen Ditzel, deres egen tegnestue. Selv om hun var oplært under den moderne funktionalistiske tradition, løsrev hun sig hurtigt fra de stringente og formelle designregler med et mere poetisk og skulpturelt udtryk. Hun blev en ledende figur i fornyelsen af dansk design i 1960’erne, og sammen med sin mand og Verner Panton, distancerede de sig fra den generelle opfattelse af god smag i dansk design ved at skabe avantgardemøbler og arkitektoniske elementer.
Om Nanna Ditzel
(1923-2005).
Udannet design fra Det Kongelige Akademi for Kunst, Design og Arkitektur i 1946. Kort efter etablerede hun sin egen tegnestue med sin medstuderende og senere mand, Jørgen Ditzel.
Familien bosatte sig i Bagsværd, nordvest for København, indtil 1968 hvor Nanna Ditzel flyttede til London, efter Jørgen Ditzels død i 1961. Hun boede og arbejdede i London i 18 år, indtil hun vendte hjem til København, hvor hun boede indtil hendes død i 2005.
Ditzel har vundet mange priser for sine møbeldesign, for eksempel Lunning-prisen i 1956 samt sølvmedaljer ved Milanos Triennaler i 1951, 1954 og 1957, hvor hun endelig vandt guld i 1960.
Udover møbler designede hun blandt andet også tekstiler for Kvadrat og smykker for Georg Jensen.
”Det, vi kan konstatere som designere er, at der i hvert fald ikke er brug for at arbejde i den nuværende gode smags tjeneste, den er stor og bred og har det udmærket. Vi skal tvært imod bruge vores fantasi og skaberevne og vores visioner om samfundet til at skabe de ting og de omgivelser, vi selv tror på. Det kan man så gøre efter temperament, nogle vil vælge at være streng og asketisk, jeg synes godt, det må være sjovt og festligt, og jeg har heller ikke noget imod pragt,” sagde Nanna Ditzel under et foredrag på Det Kongelige Danske Kunstakademi, Designskolen 12. marts 1997. ” Og så har vi den fantastiske mulighed, at vi kan sidde med papir og blyant, eller hvilket værktøj vi nu vælger, og planlægge og opfinde og udvikle ting, som rent faktisk ikke findes i denne mangfoldige verden.”
Som teenager spurgte Dennie Ditzel sin mor, hvorfor hendes møbler var så dyre og kun tilhørte en elitær verden. ”Hun forklarede mig, at hun håbede, at hun lavede noget, som IKEA ville kopiere om 10 år. Så hun var med til at påvirke den trend, der ville komme. For som hun sagde: ”Hvis igen tør gøre noget, så udvikler tingene sig ikke””, fortæller Dennie Ditzel.
Når Nanna Ditzel begyndte arbejdet med en ny stol, afsøgte hun først alle muligheder: tekniske, materialemæssige, formmæssige, funktionelle og menneskelige. Alt kunne lade sig gøre, og alt var tilladt. Det var hendes udfordring. Når hun havde fået en syntese ud af sin analyse, var hendes eneste mål at overskrive den i et forsøg på hele tiden at komme videre endnu. Først på dette tidspunkt begyndte hun at tegne, og i mange dage brugte hun al tiden på at tegne og gøre notater, og når det begyndte at ligne en helhed, gik hun i gang med modellerne.
Inspiration fandt Ditzel først og fremmest i naturen. I vandet, bølgerne og konkylier. I sommerfugle, hvis vinger og mønster, hun tegnede både en stol og en bæk direkte efter. ”Jeg har studeret sommerfugle, iagttaget deres ynde og lethed, deres farver og konstruktion og så denne vidunderlige svævende form. Her har jeg fundet noget, som jeg ønsker at bibringe mine møbler. Letheden, det svævende”, sagde Nanna Ditzel i et interview til Designmuseum Danmark i 1994.
Foto: PR
En dag spurgte Ditzels barnebarn hende, hvorfor hun altid købte flyvelegetøj med hjem fra rejser. ”Jeg elsker ting, som kan flyve. Drager, svævefly, sommerfugle, fugle. Fordi de indeholder frihed. Derfor dyrker jeg den svævende skærmform i et håb om at få det, som jeg gerne vil have det. Men det er netop det, jeg ikke kan. For der er jo tyngdekraften – og måske ville verden også beskrive en besynderlig mangel på orden, hvis tingene ikke faldt et bestemt sted hen!”, fortalte Ditzel i samme interview til Designmuseum Danmark.
“Det var friheden til at skabe, der drev værket”
”Min mor havde en stor frihedstrang. Der var ikke nogen, som skulle bestemme over hende. Det var derfor, hun indrettede sit liv, som hun gjorde. Hun fik nogle til at passe hendes børn og gøre rent i hendes hjem. Hun sørgede for ikke at være fanget. Det var friheden til at skabe, der drev værket”, siger Dennie Ditzel.
Efter Jørgen Ditzel gik bort, flyttede Nanna Ditzel i 1968 til London og transformerede sig igen. Mens hun havde sin tegnestue, drev hun samtidigt den anerkendte butik Interspace Gallery sammen med sin nye mand, møbelforhandleren Kurt Heide. Og efter 18 år i London, og Kurt Heides død, flyttede Ditzel tilbage til København. I 1995 begyndte Dennie Ditzel at arbejde en dag om ugen for sin mor. Hun hjalp til med det meste. Hun skrev breve, hentede tegninger i kælderen, deltog i møder med producenter, og da hendes mor døde i 2005, kendte hun til hele forretningsgangen på tegnestuen. De havde aftalt, at hun skulle drive firmaet videre som dagligleder.
”Grunden til at vi overhovedet fortsatte var, at der var så mange design i produktion, da hun døde. Hvis vi ikke passede producenterne og plejede interessen for hendes design, så døde det jo hen. Vi aftalte, at der ikke skulle tegnes nyt. Vi skulle tage det, som lå i arkivet, og så måtte vi godt udvikle det og tilpasse mål og materialer til tiden”, fortæller Dennie Ditzel.
Siden er der gået 18 år, og der er fortsat en efterspørgsel efter Nanna Ditzels design, som i dag bliver produceret hos Fredericia Furniture og solgt i hele verden. Nu står det lille familiefirma over for endnu et generationsskifte. For når Dennie Ditzel går på pension til oktober, hvor den forestående udstilling om Nanna Ditzel står færdig på Trapholt i Kolding, bliver det hendes datter, Camilla Ditzel og medarbejderen, Henriette Noermarks opgave at føre tegnestuen videre. Og det kommer egentlig som en stor overraskelse for Dennie Ditzel.
”Da jeg satte mig i den her stol, havde jeg ikke tænkt, at jeg skulle sidde der endnu, og da slet ikke, at der ville komme endnu et generationsskifte. Det dør måske ud en dag, men så længe hendes design har sin berettigelse, og møblerne bliver udført ordentlig med respekt for de oprindelige tegninger, så har jeg en god mavefornemmelse.”
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.