Derfor skal du kende New Yorker-mærket Khaite

I 2016 grundlagde Cate Holstein brandet Khaite i New York. Ikke fordi hun havde årelange ambitioner om at starte sit eget brand, tværtimod, men fordi hun ikke kunne ignorere den vedvarende følelse af, at der manglede noget på markedet.

Khaite er en løsning til de kvinder, der mærkede det samme uforløste hul i markedet. En løsning til de kvinder, der ligesom Cate selv forgudede enkelte pieces i deres garderober (oftest arvestykker eller vintage-pieces), men som aldrig følte, at de kunne finde noget, der kunne opnå en lignende værdsættelse, i butikkerne.

Khaite udtales ligesom grundlæggerens fornavn: Cate. Det er græsk og betyder ”at lade langt hår svæve”, og Cate fandt letheden og det afslappede i ordet passende til brandet, der skaber tøj, du hopper i igen og igen – og ikke er flov over at bære flere dage i træk.

Tænk basics med en twist – for Khaite er ikke ”bare” den plain hvide T-shirt eller den sorte rullekrave i kashmir, men derimod det stykke tøj, der går den ekstra mil for at leve op til dit krav om enkelthed og god kvalitet – bare stadiet over.

Læs også: Se de hidtil bedste street style looks fra New York Fashion Week.

Du har garanteret ikke kunne undgå et af Instagrams pt. mest likede billeder, der florerer flittigt i diverse inspirations-feeds for tiden. Det forestiller den 40-årige amerikanske skuespillerinde, Katie Holmes, der, mest hun prajer en taxa, ser mere lækker og skødesløs ud end nogensinde før. Og hendes tøj, som du næsten kan føle igennem skærmen? Khaite.

Og det er ikke kun i gadebilledet, Khaite er tilstedeværende for tiden. Under New York Fashion Week, der løber af stablen fra den 6. til den 11. september 2019, er Khaite også en del af den officielle showkalender.

Lørdag den 7. september kl. 09.00 viste Khaite sin S/S 2020-kollektion, og her beviste Cate Holstein, at Khaite er alt andet end endnu et basic-brand.

Med inspiration fra Monacos prinsesse Stephanie bar modellerne (der blandt andet talte ELLEs tidligere forsidemodel Juliane Grüner) perle- og similistensbesatte hovedsmykker sammen med de items, du vil drømme om at iklæde dig, når foråret igen melder sin ankomst.

Psst! Se hele S/S 2020-showet i galleriet nederst i artiklen.

Læs også: Rosie Assoulin har lige vist et af New York-modeuges mest farverige bud på næste års sommerlook.

De danske influencere Pernille Teisbæk og Sophia Roe er bare to af Khaites store fans, og hvis du drømmer om at gøre dem kunsten efter, så forkæl dig selv med det ultimative efterårs-piece fra Khaites nuværende kollektion HER.

Tjek også det nye, cool samarbejde med Net-a-porter ud, hvor du får mulighed for at opgradere din sko- eller taske garderobe á la Khaite HER.

Scroll løs i galleriet herunder og sug inspiration til dig fra Khaites Spring/Summer 2020-show, som de netop har vist under New York Fashion Week:

Denne farve iklæder influencerne sig fra top til tå

Hvid, hvid, hvid. “Ikke”-farven ses overalt på Instagram for tiden, og det er da også en super klædelig tendens.

Du har måske selv været iført looket før, til enten en temafest eller et ‘white party’, men nu har det helstøbte hvide look fået sig et cool, stilsikkert og stærkt comeback på Instagram hos flere influencere. 

Som her hvor danske Pernille Teisbæk er hoppet i et gennemført hvidt look, der udover at være afslappet samtidig emmer af über coolness:

Også den norske influencer Nina Sandbech var i forrige uge iført et gennemgående hvidt look, endda tilsat kridhvide detaljer i form af hæle og dertil matchende taske:

Danske Josefine H.J der om nogen mestrer det klassiske og minimalistiske look til perfektion er også gået all in på trenden, her iført et cool hvidt statement suit med skøn vidde i benene:

Læs også: 10 lange støvler til at gå efteråret i møde med

Og netop med det helstøbte hvide look kan du skabe et sanseligt, cool og minimalistisk udtryk, som både er anvendeligt til hverdag med et par flade hvide sneakers eller til fest, hvor det kan piftes op ved at tilsætte en hæl eller en fin matchende taske.

Har du også mod på at gå all in på det hvide look, så se med i galleriet nedenfor, hvor ELLEs Fashion Coordinator Siw Melchiorsen har udvalgt sine favoritstyles til de hvide look:

Beauty Director Anne P: Sådan må du ikke bruge din concealer

Der er mange ting, vi kan lære at leve med, men dét at se træt ud, er simpelthen ikke en af dem, du skal acceptere. For jo jo, vi ved jo, vi skal få vores søvn, drikke vand og motionere, men altså nogle gange må man altså ty til tricks – nærmere bestemt beauty tricks for at komme de mørke rander til livs – rent optisk i hvert fald. 

 

 

1. Øjenområdet skal altid være godt fugtet. Altid. Dermed ikke sagt at der skal øjencreme på, lige inden du putter concealer på, fordi det kommer an på, hvilken type øjencreme, du bruger.

 

2. Så skal du selvfølgelig finde en concealer, der passer til dit temperament. At matche farven til din hudtone er så absolut en af dine fineste opgaver. Den må hverken blive for gul, lys eller mørk. Hvis noget, så hellere en lille tone lysere end noget andet. 

 

3. Dernæst putter du en lille prik concealer lige nedenfor din inderste øjenkrog. Og så arbejder du den ned og cirka 70 grader ud. Det du nemlig skal undgå er, at den kommer al for tæt på de nederste vippehår eller for langt ud, hvor den kunne sætte sig i de fine linjer, vi jo alle efterhånden får. Hvis du ikke synes, du får dækket det nødvendige område, så skal du naturligvis blot putte lidt mere på. Men husk nu…. Jo mere makeup du putter på, jo ældre kommer du altså også til at se ud. 

 

4. Et godt råd er, at du som udgangspunkt, skal bruge dine fingre (Eller måske bare en) til at arbejde concealeren ind i huden, og dernæst kan du brug en beauty blender, sprayet med en makeupfixer fra f.eks. Mac, til lige at arbejde produktet endnu bedre ind i huden for ekstra holdbarhed. Hold dig så vidt muligt fra pudder i området under øjnene. 

 

Læs også: Hårguru Cim Mahony “Disse to produkter, er alle pengene værd!”

 

Nedenfor kan se du 5 concealere i galleriet, samt et lille ekstra fif. Nemlig Beccas ’Under Eye Brightening Corrector’, der er utrolig smuk, hvis du putter den i øjenkrogen og arbejder den lidt ned i området under øjet og langs næsen. Husk endelig: kun en lille smule. Dernæst kan du putte concealer på som fra punkt nr. 3. 

 

 

 

Se de hidtil bedste streetstyle-looks fra New York Fashion Week

Byen, der aldrig sover, er måske endnu mere i gang end sædvanligt i disse dage.

En af årets vigtigste modeuger løber nemlig af stablen i New York fra fredag den 6. september til onsdag den 11. september 2019, og det er dermed netop nu, at hele den internationale modebranche er samlet på den lille pulserede ø for at se designernes bud på næste års forårs- og sommergarderobe.

I showkalenderen står flere designere med New Yorker-hjemmebane som Mansur Gavriel, Proenza Schouler og Marc Jacobs.

Og mens de med garanti finder hjemmevant rundt fra Lafayette Street til Union Square, er byen også fyldt med modeugebesøgende fra andre steder af verden. F.eks. ses danske Sophia Roe og Emili Sindlev allerede på op til flere street style fotos, mens også Rotate-pigerne Jeanette Madsen og Thora Valdimars er ’in town’.

Læs også: New York Fashion Week // Tibi-kvinden anno Spring/Summer 2020 er hende, du drømmer om at ligne.

Glæd dig blandt andet til at se de fire førnævnte i galleriet – men også til at få et glimt af Manrepeller-stifteren, Leandra Medine, Mytheresas indkøber, Tiffany Hsu, og den hollandske influencer, Stephanie Broek.

De er alle samlet i galleriet herunder, hvor du kan se de hidtil bedste streetstyle-looks fra New York Fashion Week:

Kaia Gerber har netop kopieret sin mor Cindy Crawford med et 27 år gammelt Versace-look

Topmodellen Kaia Gerber har ikke sine færdigheder som model fra fremmede.

Hendes mor er nemlig, som du måske allerede ved, den 53-årige ikoniske topmodel, Cindy Crawford, som var en del af det legendariske hold af topmodeller, som stormede frem i 1990’erne – og som udover Crawford bestod af blandt andre Linda Evangelista, Claudia Schiffer, Naomi Campbell, Christy Turlington og danske Helena Christensen.

Men de gode gener er tilsyneladende ikke det eneste, Cindy Crawford har givet videre til sin og Rande Gerbers datter.

Kaia, der netop er fyldt 18 år den 3. september 2019, har nemlig netop vist sig i et look, der beviser, at hun er mere end villig til at søge outfit-inspiration hos sin mor.

Looket, det hele handler om, er fra Versace, og det har sin oprindelse helt tilbage i 1992.

For mere end 27 år siden viste Versace sin nyeste kollektion ’Miss S&M’ (blandt andre på modellen Helena Christensen), og kort tid efter bar Cindy Crawford et look fra den vovede kollektion ved MTV Awards, der blev afholdt den 9. september 1992.

Læs også: Rosie Assoulin har lige vist et af New York-modeuges mest farverige bud på næste års sommerlook.

Og fredag den 6. september 2019, altså nærmest på klokkeslættet 27 år senere, viste Cindys nu 18-årige datter Kaia Gerber sig så i samme outfit på Edition Hotel i New York City.

Helt samme model var det ikke, for med næsten 30 år på bagen er det ikke sikkert, Cindys originale Versace-model er sig selv længere. Kaia havde derimod fået speciallavet en ”kopi”, som Versace selvfølgelig også stod bag – og ligheden mellem mor/datter-duoen var slående:

Psst! Synes du Kaias look ser bekendt ud? Så er det nok fordi, det leder dine tanker hen på Jennifer Lopez’ 50-års fødselsdags-outfit fra juli 2019 som det italienske luksushus Versace, med Donatella i spidsen, også stod for. Se selv HER.

Er du lige så vild med Kaia, som vi er, så scroll løs i galleriet herunder hvor vi har samlet en lang række billeder af den smukke 18-årige topmodel:

 

 

Rosie Assoulin har lige vist et af New York-modeuges mest farverige bud på næste års sommerlook

Designeren Rosie Assoulin debuterede med sit brand i eget navn, da hun viste sin Resort-kollektion i 2014, og dermed kan brandet i år fejre fem års jubilæum.

Det fejrede man søndag den 8. september 2019, hvor Rosie Assoulin viste sin Spring/Summer 2020-kollektion ved en præsentation under New York Fashion Week.

Lokationen var den italienske restaurant Bocce på Union Sqaure, og meget passende fik kollektionen os også instinktivt til at drømme om en tur til pastalandet (gerne med en orange Aperol i hånden).

Tænk ‘farmers market’ møder havefest med et drys af kjoler over shorts og gulvlange rober stylet casual med stråhatte, flade sandaler og tørklæder bundet om taljen.

Rosie Assoulins S/S 2020-kollektion var et perfekt bud på den alsidige sommergarderobe, som kan tage os direkte fra arbejde til vin-date og videre ud i natten iført et enkelt outfit.

Foto: Imaxtree

Rosie fik første gang foden inde for modebranchen, da hun som 14-årige startede som praktikant hos smykkefirmaet Lee Angel, der drives af Roxanne Assoulin som senere blev til Rosies sivermor. Brooklyn-fødte Rosie Assoulin slog, inden hun startede sit eget brand, sine folder hos både Oscar de la Renta og Lanvin, og både S/S 2020-kollektionens vidde suits samt jakkerne med indbyggede snørredetaljer i livet fortalte alt om den skræddererfaring, Rosie Assoulin har med sig fra sine ikoniske læremestre.

Læs også: New York Fashion Week S/S 2020 // Tibi-kvinden annno Spring/Summer 2020 er hende, du drømmer om at ligne.

Farvepaletten tog os vidt omkring fra blå og grøn til skarp orange – mens mønstre som tern og striber komplimenterede sommerlooket til perfektion.

Du kan se hele Rosie Assoulins S/S 2020-kollektion i galleriet herunder – og drømme dig væk til fjerne himmelstrøg:

Tibi-kvinden anno Spring/Summer 2020 er hende, du drømmer om at ligne

Det amerikanske modebrand Tibi, som grundlæggeren Amy Smilovic funderede i Hong Kong i 1997, viste søndag den 8. september 2019 sin Spring/Summer 2020-kollektion ved modeugen i New York.

Kl. 14.00 stod Tibi i den officielle showkalender, og både de New York-baserede samt midlertidige besøgende modeinteresserede gæster (der var heldig nok at besidde en invitation) sad klar til showstart.

Og efter at have set Tibis modeller iført et bud på vores forår- og sommergarderobe anno 2020 sidder vi kun tilbage med én følelse: Hende vil vi ligne!

Farvepaletten var diskret og alligevel modig, for mens nogle looks var holdt i tone-i-tone som f.eks. kridhvide viste Tibi S/S 2020 også forårs- og sommerfarver som orange, pink og grøn.

Læs også: Her er efterårets bedste lagersalg… Psst! Opdateres løbende.

Og farvevalget i kollektionen var ikke Amy Smilovics eneste vovede valg. Også stylingen og de forskellige kombinationer efterlod os med en umådelig trang til at skrue tiden frem til foråret asap.

Foto: Imaxtree

Amy Smilovic.

F.eks så vi Tibis bud på den fremstormende sporty trend ’utility wear’ i form af trackpants, der modigt blev parret med flæsetoppe og oversized blazere, og designeren bag lægger da heller ikke skjul på sin kærlighed til det overraskende:

”Jeg er vild med print og farver i uforudsete kombinationer”, skriver Amy Smilovic på Tibis hjemmeside, og Spring/Summer 2020-kollektionen var den perfekte manifestation af ovenstående. Kollektionen bød da også på mere åbenlyse feminime referencer, som f.eks kom til udtryk i de tætsiddende kjoler og et par rosa silkeshorts.

Du kan se hele kollektionen, som i øvrigt blev vist i de smukkeste omgivelser, som efterlod runway-billederne med en skøn baggrund, i galleriet herunder – men pas på! Forårslængslen vil højst sandsynligt sætte kraftigt ind:

Derfor er et par sneaks, en støvle og en festsko alt du behøver i din skogarderobe dette efterår

Vi havde knap vendt kalenderbladet fra lune og lyse august til september, før vejret slog om, og efteråret ankom og kaldte på, at støvler og jakker skulle frem fra gemmerne. Men hvordan får man sine hverdagslooks til at spille her i overgangstiden? Og hvad nu hvis man har en hverdag, der kræver at man både skal se præsentabel ud i både private og professionelle sammenhænge og samtidig være praktisk nok til at man kan komme rundt?

Det er noget af en styling-balance, og derfor har vi spurgt ELLEs Fashion Coordinator, Siw Melchiorsen, til råds om, hvordan hun sammensætter sine looks, så hun kan gå direkte fra arbejde, til kaffedates og til fest.

Siw siger, at stylingen starter med valget af sko, der er afgørende for lookets samlede udtryk, og at hun med få, nøje udvalgte sko kan sammensætte looks, der nemt går til hverdagens mange aftaler.

Dette efterår er der særligt tre modeller, Siw fremhæver som nøglen til en alsidig og præsentabel skogarderobe: Et par sneakers, en cool støvle og en festlig sko med hæl.

Heldigvis behøver det ikke koste en formue at få de tre essentielle efterårsstyles hjem i skoskabet. Siw fremhæver nemlig, at skoene sagtens kan findes på budget, og har selv fundet modeller fra mærkerne B&CO og CULT, der begge forhandles hos Skoringen i Danmark.

”Med en hverdag i højt tempo stiller det krav til, at mine sko skal være præsentable, komfortable og praktiske på én og samme tid, og her er sneakers en evig sikker vinder for mig. Jeg elsker at kombinere klassiske, minimalistiske styles, som en trenchcoat, med et sporty twist i form af et par sneakers, når jeg er on-the-go,” siger Siw, der ofte cykler rundt med udlån, tøj og styling regi, og møder rigtig mange mennesker i professionel sammenhæng hver dag, og derfor er nødt til at få ’praktisk’ og ’pænt’ til at gå op i en højere enhed.  

Men selvom det er fristende at hoppe i jeans og sneakers hver dag, har Siw også en veldyrket feminin side og stil, som ikke kan undgå at komme til udtryk i hverdagen. ”Selvom jeg sværger til mine jeans, kan jeg vidst ikke løbe fra, at jeg elsker at hoppe i en nederdel eller kjole – også til dagligt. Og netop her kan et par cool støvler tilføre noget råt og afslappet til en ellers feminin kjole. Og det legende element i kontrasten mellem det rå og det feminine går for mig virkelig op i en højere enhed,” siger Siw, der også understreger, at kombinationen af kjole og støvler er genial, når man ikke ved hvilken drejning dagen tager, og man måske ender med at tage direkte ud og drikke kaffe med sine veninder efter dagens møder i byen.

… og det sker faktisk ofte, at arbejdsdagen flyder direkte ud i mere festligt lag, og der har Siw et trick – ikke i ærmet, men i tasken: ”Er du som mig typen, der ofte tager direkte fra det ene til det andet, så er et par festlige sko uundværlige at have med i tasken til at pifte outfittet op med, hvis en spontan aftale pludselig opstår, eller drinks med veninderne kalder efter arbejde.”

I videoen nedenfor kan du se, hvordan en dag i Siws omskiftelige hverdag ser ud, og hvordan hun styler sine outfits, så hun nemt kan cykle, gå eller scoote fra det ene til det andet.

For at gøre det ekstra nemt for dig, at kopiere Siws sko-looks, har vi samlet de tre styles fra B&CO og CULT i galleriet nedenfor. Naturligvis med direkte link til Skoringens webshop, så de er lige til at klikke hjem.

OM B&CO og CULT

B&CO er essensen af kvalitet til budgetvenlige priser. De er kendte for deres feminine og moderigtige styles, der altid er i overensstemmelse med tidens trends og farver. CULT designer trendbaserede sneakers, der altid udstråler casual coolness – og endda til priser, som alle kan være med på. Begge brands forhandles hos Skoringen og på Skoringen.dk i Danmark.

10 styles til det enkle efterårslook

De køligere dage nærmer sig, og derfor kan det være en god idé allerede nu at begynde at forberede sig praktisk.

Sørg for at få købt en lækker strik, som kan holde hele efteråret og vinteren. Sammensæt den med et par uldbukser eller nederdel og et par rå støvler for at give dit look lidt kant.

Et par gode jeans har de fleste denne sæson, og du kan med fordel kigge efter trompetmodellen, der går ud for neden. Her kunne man sætte den lange skjortekjole udover og et par høje støvler eller sneakers til.

Vælg en frakke, der er mere udfordrende end dit normale valg. Den behøver ikke være i lak ligesom denne her fra Weekday, men vælg gerne en farve, der skiller sig lidt ud fra sort og grå, da den kan hjælpe dig på vej til gladere dage i det gråvejr der foregår udenfor.

Læs også: 10 fine initialsmykker á la Meghan Markle.

Forbered din hud på kulde og tørhed ved at smørre dig ind i Rudolph Cares Body Balm, der er helt perfekt efter badet og går dybt ind og giver kroppen det skud fedt, den har brug for de køligere dage, så du undgår at blive tør.

I galleriet herunder har ELLEs Fashion Editor Fie Vørts Andersson samlet 10 styles til efterårsdagen:

Mød influenceren Babba Rivera, som du kan komme indenfor hos i månedens ELLE Decoration

Hvis du ikke allerede kender Babba C Rivera, er det i den grad på tide.

Den svenske influencer, der sidenhen er flyttet til Brooklyn i New York, er 29 år gammel, men allerede som 25-årige blev hun nævnt på Forbes’ liste ”30 under 30” i kategorien marketing & reklame – og med rette.

Da Uber kom til Sverige, var det fx Babbas fortjeneste, og da Stockholm blev Ubers hurtigst voksende by efter lanceringen nogensinde, var det ligesådan hende, der kunne klappe sig selv på skulderen.

Senere arbejdede Babba for kuffertmærket Away, men i 2017 lancerede hun sit eget branding-bureau By.Babba, og i dag er både det og hun altså baseret i New York.

Her deler Babba C Rivera flittigt sit arbejde som influencer med de 105.000 følgere, der følger med. Og hvis du ikke allerede følger hende, så skynd dig ind og tryk på den lille blå knap, hvorefter du vil gå glæde af alt hendes inspirerende materiale – lige fra must have looks til hendes besøg under den netop overståede københavnske modeuge.

I månedens ELLE Decoration kan du så komme med helt ind i privaten, når Babba slår dørene op til hjemmet i Brooklyn Heights, hvor hun bor sammen med sin mand Carl Rivera og hunden Blue.

Se blandt andet hvordan det store åbne køkken-alrum tager sig ud efter arkitekten Aron Heinemanns aftryk – og få også et glimt af Babbas fine walk-in closet, der rummer masser af farverige klæder blandt andet fra danske Stine Goya og Ganni.

Og månedens ELLE Decoration er selvfølgelig også spækfyldt med anden inspiraiton. Du kan blandt andet se frem til at gå på opdagelse hos Louise Bomhoff, ejer af Studio Mini, med et skarpt øje for at mikse farver med vintagefund og internationalt design, har formået at gøre alle potentielle fordomme til skamme med sin gennemførte indretning af familiens bjælkehus. Hendes bolig er på alle måder unik, og af den slags der overrasker og overbeviser. 

Læs også: 20 sensommerfavoritter til boligen.

En anden kvinde, der ligeledes har styr på stilen og som formår at overraske ved gang på gang at kaste sig ud i nye uforudsete projekter, er den serbiske kunstner og designer Ana Kraš. ELLE Decoration har mødt den fremadstormende it-girl i hendes atelier i Lower Manhatten til en snak om alle de kasketter, hun efterhånden har på, når hun indretter butikker, arbejder som model eller som senest, hvor hun har indgået et samarbejde med Hay.

Det er alt sammen i det nye ELLE Decoration, der er på gaden nu – sammen med ELLE.

 

  

Her er efterårets bedste lagersalg… Psst! Opdateres løbende

Er shopping (ligesom for Carrie Bradshaw) også din cardio? Så er der masser af muligheder for at få pulsen op over de næste par måneder.

Sæsonens skifte betyder ikke bare ændringer på vejrfronten, men også på bøjlerne i butikkerne, og dermed skal diverse modebrands have tømt ud i gemmerne og solgt ud af ældre kollektioner.

Det er der kun et ord for – og det er sød musik i vores øre.

Lagersalg.

Nu kan du måske endelig få fingrene i den lange kjole, som du ikke ville betale fuld pris for. Du kan også benytte lagersalgene til at opdage nye fund, for tit og ofte hiver mærkerne både ældre kollektioner med, ligesom du måske kan være heldig at få fingrene i en ’sample’, der aldrig kom i produktion.

Læs også: Det sker i september… Psst! Opdateres løbende.

Allier dig med din bedste shoppemakker. Gerne en, der ikke bliver træt efter 5 (eller 50) minutter. Husk på at prøverummene ved et lagersalg tit kan være degraderede til et hjørne i den åbne hal, så allier dig også med en, der siger sin ærlige mening, når du ikke selv har det fulde overblik over, hvordan du tager dig ud i det, du prøver. Så mødre, søstre, veninder. Det er tid til lagersalg!

Scroll løs i galleriet herunder (som vi opdaterer løbende) og få overblikket over efterårets bedste lagersalg:

5 spots vi vil besøge under New Yorks modeuge

Hoxton Williamsburg

Vi elsker Hoxton-hotellerne i Paris og London, både for deres bløde senge men også for stemningen og indretningen, der gør at man også har lyst til at holde sine kaffe- eller cocktailmøder der. Hoxton Williamsburg er ingen undtagelse og må gerne være vores nye faste modeugehotel i New York.

Mansur Gavriel

Ingen tur til New York uden at besøge accessorymærket Mansur Gavriel. De har butikker i Soho og Uptown, begge store, lyserøde og fyldt med deres signatur af minimalistiske tasker, sko og tøj i de smukkeste spiselige nuancer. Vov dig ud i en af deres farvede tasker, eller gå efter en ultralækker strik du vil bruge hele vinteren.

La Mercerie Café

Til kaffepauser mellem shows eller morgenmadsmøder, ja faktisk hele dagen, vil vi slå os ned på La Mercerie Café. Den ligger i designstudie og -butikken Roman and Williams Guild, der også huser en blomsterbutik. Med andre ord: det perfekte sted for en hyggelig og livlig stemning, og så ser alt på menuen lækkert ud.

Sunday Studio

Man skal komme hjem med mindst en manicure, og denne sæson vil vi gerne have lavet den hos Sunday Studio. Hvis du er til det naturlige look, er det stedet for dig! De har nude lakker i alle nuancer, og alt er vegansk og uden kemi. Ja tak!

Supper Restaurant

Bøffelmozzarella og hjemmelavet pasta, behøver man andet i livet? New York mestrer det italienske køkken, og denne restaurant er one to try!