Nul sukker. Ingen alkohol. Træning hver dag og ingen mobil inden sengetid.
Tjo, det lyder jo meget sundt alt sammen. Men lad os være ærlige: Det lyder også som noget, der ikke er realistisk i det store billede. For hvis der da er noget, man regulært mangler i januar er det da forkælelse, velvære – og et godt glas vin!
Har du det også sådan?
Så se med her, hvor vi har samlet de ting, der kan gøre måneden, der føles som verdens længste mandag, lidt mere udholdelig.
Javist, de er måske ikke meget anderledes, end de ting du opfordres til at investere i andre steder for at komme sund, holistisk og umådeligt frest ind i det nye år, men det er vores argumenter. Måske…
Foto: Produktfoto
Man skal jo starte et sted efter julens version af en palæo-kur. Og det er måske ikke så tosset med en udrensning, der gør det meste af arbejdet for dig.
15 Day Cleanse fra Vita Viva, 382 kr. Køb her.
Foto: Produktfoto
Glem AirPods og få dig et par mobbedrenge af et par høretelefoner. Ikke nok med at lyden er sublim, så er de store krabater også så smarte, at de lukker al udefrakommende lyd ude. Det vil altså sige, at du med en enkelt påførende bevægelse kan blokere samtlige jammersange og brokserenader fra dine medmennesker omkring; hvor travl julen var/hvor hårdt det er at starte på arbejde igen/hvor forbistret nederdrægtig januar er/hvor langt der er til næste ferie. Smart ikke? Noise cancelling høretelefoner fra B&O, 3.800 kr. Køb her.
Foto: Produktfoto
2020 er året, hvor den analoge kalender, skal tilbage på bordet. Den er ikke bare pæn og praktisk (og nedsætter måske din daglige skærmtid med et par minutter) - men den er oven i købet smaddergod at lave kruseduller i til de møder, der måske burde have været en email...
Bordkalender fra Atelier Aarhus, 289 kr. Køb her.
Foto: Produktfoto
Januar er en ond satan. Sådan er det bare. Den er grå, kold og våd. Ja faktisk er ligheden med kold ærtevælling påfaldende - både hvad angår månedens farve og konsistens. Derfor har du brug for noget lyst og blødt at se på. Hver dag... Og nogen siger, man ikke kan købe sig til lykke. Eller zen. Tsk!
Cassette-taske fra Bottega Veneta. 12.200 kr. Køb her.
Foto: Produktfoto
Vi skipper IKKE kaffen i januar. No way! Men du bruger raskt væk 40 kr. om dagen på to-go-kaffe, men hvad nu hvis vi sagde, at du kunne lave den selv for 6-10 kr. pr. kop? Ganger du differencen (30 kr.) med hver dag i måneden, har du omkring 900 kr. mere til dig selv hver måned – og så får du meget hurtigere råd til den Bottega-taske!
Nespresso-maskine med mælkeskummer, 1.899 kr. Køb her.
Foto: Produktfoto
... Fordi du også skal have et praktisk transportmiddel til din hjemmebryggede latte to-go (og fordi papkrus og plastiklåg er et stort no-no i 2020)
Termo to-go kop fra Stelton, 199 kr. Køb her.
Foto: Produktfoto
Ja, du skal have nye vinglas i januar. Hvorfor? Fordi 'dry january' aldrig har gjort godt for noget, og man besviseligt kommer markant næmere en tilstand af zen med et glas rødvin fredag aften. Sådan er det bare. Vinglas fra Louise Roe, 300 kr. pr. styk. Køb her.
Foto: Produktfoto
Indrøm det bare. Du ligger sikkert under dynen med Netflix på maven hver aften i janaur (for hvad kan man ellers lave?), så hvorfor ikke får det bedste og lækreste ud af scenariet med kvalitetssengetøj? Du kan tilmed pudse glorien samtidtig, for det er økologisk.
Sengetøj fra Aiayu, 1.095 kr. pr. sæt. Køb her.
Foto: Produktfoto
Det er koldt. Det er mørkt. Det regner. Du slog din tå nytårs aften. Det blæste i forgårs. Nej, det er ikke svært at finde en undskyldning for at blive hjemme i stedet for at kaste sig på cyklen (ahem, Netflix!) og trampe crossfitmaskinen i stykker sammen med halvdelen af Danmarks befolkning i SATS. Men skulle du alligevel have overskuddet til at træne, men ikke til turen i fitten, kan en yogamåtte til hjemmebrug være løsningen. Og ja, den kan bruges til andet end yoga også.
Yogamåtte fra Moonchild, 649 kr. Køb her.
Foto: Produktfoto
Måske er du efter julen blevet den lykkelige ejer af en juicer eller en fancy blender med 7 indstillinger og motorkapacitet som en Nissan Micra. Men hvis du ikke allerede har givet op, går der realistisk set nok ikke særlig mange dage, før du ikke magter at stå op klokken kvart i kvalme i buldermørke og blende grøntsager. Tillad mig at præsentere den grønne heks, Greenwitch, der hver søndag leverer en kasse med friske grøntsagssmoothies bestående af 200g grønt og maks 100g frugt pr. styk på dit dørtrin. Du sammensætter selv dit abonnement - altså hvor mange og hvilke varianter du ønsker, og så klarer Greenwitch det grønne blenderhelvede. God deal ikke? Psst... En levering søndag kan holde sig i køleskabet helt til om fredagen.
Grøntsagssmoothies fra Greenwitch. 35 kr. pr. styk. Køb her.
North West, der er det ældste barn af reality-stjernen Kim Kardashian og rapperen Kanye West, er en ung kvinde med ben i næsen. Også selvom hun kun er 6 år. Hun har nemlig hyret den helt rette SoMe-redaktør, der har formået at give den unge reality-stjerne over 700.000 følgere på Instagram.
Vi tror nu ikke, det er North selv, der er født med en tyk ironi, men at det derimod er SoMe-redaktøren bag Instagramprofilen @norisblackbook, der har en skjult komiker indvendig, for scroller du den 6-årige feed igennem, kan du ikke undgå at få tårerne til at trille ned ad kinderne – på den gode måde.
North er nemlig ikke bleg for at gøre grin med sig selv, sine mostre og resten af kendisfamilien – specielt ikke, når det gælder sin egen mor.
Norths far er som bekendt den anerkendte rapper, Kanye West. En herre, der er en anelse mørkere i huden end sin kære hustru, og at datteren har fået sin fars kulør er noget, hun ofte ynder at gøre grin med overfor sin mor, der ofte bliver beskyldt for at imitere en mørkere kulør.
”OMG! Can you guys believe this tan? First the edges, now this. She wants to be me so bad,” skriver North til ovenstående billede.
“Time to fire the social media team. I hope Larsa kept her resume updated. Also, new rule: To get into Sunday Service you and 10 of your friends must be following mommy. No exceptions!”
Stod det til hende, skulle hele kommunikationsteamet bag moderens Instagram-profil fyres, og nu tager hun sagen i egen hånd – og så ved hun, hvad “de unge” vil have: adgang til familiens Sunday Service selvfølgelig.
“Since me and mommy fired Auntie Kourt from our show, she is looking for ways to enjoy the lifestyle she has become accustomed to while on a strict budget. I told her Dream said that something called @groupon has great deals on massages. However, if she wants to save money in the long term I suggested that she send her kids to massage therapy school. Long story short, Poosh and Reign got their license last week.”
Hylende morsomt. Og det bedste af det hele? Det synes familien heldgivis også selv, for især Khloé Kardashian er en flittig ‘liker’ på siden.
Har du også lyst til at få daglige latteranfald over den humoristiske North, så kan du følge med på hendes Instagramprofil lige her.
Psst! Er du nysgerrig på Norths store familie, men har du nogle gange lidt svært ved at finde hoved og hale i, hvem der er hvem? Det forstår vi godt – men så se bare med i galleriet herunder, hvor vi giver dig overblikket over Alle Kardashian-søsternes børn og deres navne:
Foto: Instagram @kourtneykardashian
Mason Dash DisickForældre: Kourtney Kardashian og Scott Disick.
Født: 14. december 2009.
Foto: Instagram @kourtneykardashian
Penelope Scotland DisickForældre: Kourtney Kardashian og Scott Disick.Født: 8. juli 2012.
Foto: Instagram @kourtneykardashian
Reign Aston DisickForældre: Kourtney Kardashian og Scott Disick.Født: 14. december 2014.
Foto: Instagram @kimkardashian
North WestForældre: Kim Kardashian og Kanye West.
Født: 15. juni 2013.
Foto: Instagram @kimkardashian
Saint WestForældre: Kim Kardashian og Kanye West.Født: 5. december 2015.
Foto: Instagram @kimkardashian
Chicago WestForældre: Kim Kardashian og Kanye West.Født: 15. januar 2018.
Foto: Instagram @kimkardashian
Psalm WestForældre: Kim Kardashian og Kanye West.
Født: 10. maj 2019.
Foto: Instagram @khloekardashian
True ThompsonForældre:Khloé Kardashian og Tristan Thompson.Født: 12.april 2018.
Foto: Instagram @robkardashianofficial
Dream KardashianForældre: Robert Kardashian og Blac Chyna.
Født: 10. november 2016.
Foto: Instagram @kyliejenner
Stormi WebsterForældre: Kylie Jenner og Travis Scott.
Født: 1. februar 2018.
I ‘Skoskabet’ i månedens ELLE kan du møde Sarah Rohde, der er medstifter af PR-bureauet Mørch & Rohde.
Sarahs stil klassisk og professionel – og altid med et interessant twist, som en taljekorsage i læder fra Loewe eller smarte overalls. Og så har hun en to-die-for skogarderobe, som vi har snaget igennem i månedens ELLE, hvor du kan finde Sarah – og hendes sko – på sidste side i magasinet i ‘Skoskabet’.
Men ud over, at vi har kigget i hendes hendes eksisterende skogarderobe, har vi spurgt den velklædte PR-kvinde om, hvilke sko hun drømmer om at supplere skosamlingen med lige nu.
Se med nedenfor og lad dig inspirere af Sarah til dit næste skokøb.
Foto: Produktfoto
"Disse Bottega Veneta-pumps vil være perfekte kontorsko til at gå foråret i møde. De passer helt perfekt til min hverdagsgarderobe, som ofte består af et ensfarvet suit eller en oversized blazer og et par jeans," siger Sarah. Køb her.
Foto: Produktfoto
"Jeg er ikke den store sneakerpige, og kan derfor bedst lide klassiske modeller – jeg er nemlig ikke så god til chunky styles. Jeg har i en længere periode haft en stor forkærlighed for gule sko, jeg syntes derfor denne Superga limited edition model designet af Alexa Chung er helt perfekt. Her får jeg en klassik model i gul, som vil passe rigtig godt til mine farvede suits," siger Sarah.Køb her.
Foto: Produktfoto
"Jeg elsker at tulle rundt i afslappet tøj eller nattøj derhjemme, og disse indendørs mules fra Totême vil være de perfekte hjemmesko (en lidt dyr version dog). Totême-'sutterne’ vil også være suveræne til lange dage på kontoret. I de sene aftentimer på kontoret går jeg nemlig tit rundt på strømpesokker, så disse vil være helt perfekte som skiftesko," siger Sarah. Køb her.
Foto: Produktfoto
"Modeugerne står snart for døren, og jeg gad virkelig godt have disse med i min modeuge-bagage. De kunne kaste nyt liv over diverse buksedragter og kjoler, som jeg har hængende i skabet – og kunne give disse styles et nyt twist," siger Sarah. Køb her.
Se hele Sarahs skoskab – med alt hvad det indebærer af udsolgte Bottega Veneta-støvler, og impuls-indkøbte Louboutin-stilletter, der blev smuglet med hjem i Emmerys-poser i ELLEs januar-nummer, der er på gaden til 29. januar 2020.
Josephines 10 januarfavoritter er samlet til dig her, så scroll endelig løs i billederne og bliv inspireret til, hvad du skal klikke hjem næste gang.
Foto: Alexander Schepelern
Gummistøvler, Chloé, 2.950 kr
Foto: Alexander Schepelern
Jakke, Àeron, 5.100 kr.
"Det øjeblik jeg så denne cool læder-chokodrøm, vidste jeg, at jeg måtte eje den."
Foto: Alexander Schepelern
Nederdel, Just Female, 700 kr.
Foto: Alexander Schepelern
’Vital Hand Cream’, Nuori, 249 kr."Jeg elsker selv at få lækre beautyprodukter, og en håndcreme kan alle bruge. Nuoris er lækker ud over det sædvanlige!"
Foto: Alexander Schepelern
Kashmir- strømper, People’s Republic of Cashmere, 250 kr.
Foto: Alexander Schepelern
Bottega Veneta, 10.500 kr."Jeg er altid lidt på taskejagt, og Bottega Venetas ’Casette’ må virkelig gerne ligge under træet i år."
Foto: Alexander Schepelern
Sengetøj i farven ’Sun Bleached Yellow’, Tekla, 1.110 kr. for et sæt.
Foto: Alexander Schepelern
Højhalset strik, H&M, 179 kr.
Foto: Alexander Schepelern
Skjorte, 2.850 kr. Bukser, 1.950 kr. Begge Totême.
Efter en december fyldt med fester har vi brug for lidt ekstra til at spice vores vintertrætte januaransigter en smule op.
Og hvorfor ikke gøre det med Anne P.s 10 skønhedsfavoritter?
Et nyt magasin er på gaden, og her får du, som altid, Annes bedste tips til de beauty-produkter du (og din badeværelseshylde) ikke kan leve uden – men smugkig allerede på 10 produkter her.
Trænger du til et ny serum, en knaldrød læbestift til at fuldende dit look, eller er du på udkig efter den bedste foundation?
Tag et kig i galleriet herunder og find dit næste januarkøb.
Foto: Sean McMenomy
’Advanced Night Repair Concentrate’, serum-koncentrat, Estée Lauder, 30 ml, 630 kr.
"Et serum-koncentrat udviklet til stresset, inflammatorisk hud, der virker – i hvert fald på min hud. Jeg kan se rødmen forsvinde og mærke huden drage et lettelsens suk."
Foto: Sean McMenomy
’Le Vernis Longwear Richness 719’, Chanel, 205 kr.
Foto: Sean McMenomy
’Adorn’, kropsolie, Galie, 50 ml, 290 kr.
Foto: Sean McMenomy
’Cushion Encre de Peau’, foundation, YSL, 420 kr.
Foto: Sean McMenomy
’Silk Sleep Mask – Leo’, The Beauty Sleeper, 850 kr.
"Danske The Beauty Sleeper laver natmasker i luksusklassen, håndsyet og i silke. De går længere ned ad kinderne end andre masker, jeg har prøvet, så lyset bliver lukket helt ude. Vidunderligt."
Foto: Sean McMenomy
’Goldie Red’, læbestift, Gucci, 300 kr.
Foto: Sean McMenomy
’Smokey Eye Brick Tuxedo’øjenskyggepalet, Victoria Beckham Beauty, 370 kr.
"Victoria Beckham har (endelig) skabt sine helt egne beautyprodukter, og de er, helt tro mod hendes mode, smagfulde og ultra luksuriøse."
Foto: Sean McMenomy
’Flamingo’, hårbørste, The Fan, 399 kr.
Foto: Sean McMenomy
’Hairbath’, shampoo, 295 ml, 219 kr. Conditioner, 295 ml, 239 kr. Fra Innersense.
"Hårplejemærket Innersense opfordrer til, at vi genforelsker os i vores hår. Vi skal forkæle det med økologiske produkter og give os selv en sanselig oplevelse."
Foto: Sean McMenomy
'Narciso rouge’, eau de toilette, Narciso Rodriguez, 50 ml, 575 kr.
“En ansigtsscrub! At skrubbe sit ansigt med en kornet scrub modarbejder alt, hvad jeg tror på, er godt for huden i ansigtet. Mange tror desværre, at en ansigtsskrub fjerner de døde hudceller – det gør den for så vidt også, men den slider og ridser også i overfladen, og det kan tage lang tid for huden at genskabe en sund og stærk overflade. Heldigvis findes der mange andre måder at fjerne, peele og eksfoliere huden ren og glat og samtidig bevare en sund overflade …”
Hvilken creme beskytter bedst huden imod den hårde kulde gennem vinteren?
”Den barrierebeskyttende ’SOS rescue cream’ fra pHformula. Kulde og temperaturskift er hård kost for den sarte hud i ansigtet, og ofte føles huden ekstra tør og stram om vinteren. Om vinteren er det derfor vigtigt at have fokus på at styrke og beskytte hudens barriefunktion (overflade), der er et af de vigtigste aspekter i en sund hud. ’SOS rescue cream’ er en nærende barrierecreme til tør og sensitiv. Cremen skaber et beskyttende skjold på hudens overflade, øger fugttilførslen, heler og sikrer optimal beskyttelse til vintertør hud. Alt efter, hvor tør min hud føles, bruger jeg den alene eller ovenpå mit serum.”
Hvad er det bedste hud-tip, du nogensinde har fået?
“Less is more! Det er ikke mængden af produkter, der er relevant for resultatet. Brug hellere færre produkter, men brug de rigtige produkter – brug de produkter, der gør noget godt for DIN hud og husk, at hud og alder ikke nødvendigvis hænger sammen. Bare fordi du er fyldt 40 år, er det ikke sikkert din hud har brug for anti-age-pleje. Det kan være mere relevant at fjerne inflammationer eller styrke huden med vitaminer for at genskabe sundheden. En på 25 kan fx godt have en mere ældet hud end en på 40 …”
Foto: PR
Hvad er dit all-time favorit renseprodukt – og hvorfor?
“Det er uden tvivl pHformulas ’EXFO cleanse’. Dette renseprodukt gør det hele for mig. Det er multifunktionelt, effektivt og samtidigt skånsomt. Det renser, fugter, fjerner makeup og giver en mild peeling, der dagligt fjerner de døde hudceller. Og så kan EXFO også bruges som maske. Ens hverdagsrutiner bliver gode, effektive og nemme med et renseprodukt som dette.”
Hvad gør du, hvis du skal forkæle dig selv rent spa-mæssigt?
”Så fokuserer jeg på at stresse af og forkæle hele min krop. Det sker primært i forbindelse med mine rejser, at jeg tager mig tid til at få stresset af med en god kropsmassage – og jeg vælger gerne hotel ud fra spa-faciliteter. Det bedste spa-oplevelse jeg har haft i Danmark, er uden tvivl Great Northern Spa i Kerteminde. Det næste, jeg godt kunne tænke mig at prøve, er Alsik Nordisk Spa & Welness i Sønderborg.”
Hvad er dit bedste trick til en smuk hud med masser af glød til en festlig aften?
”Et nemt og sikkert quick fix, der kan klares der hjemme er ’Secret Strips’. De hemmelige strimler lægger sig på huden som en second skin, booster huden med næring, og giver et fantastisk resultat på hudens glathed, fugtniveau og udstråling. Huden føles frisk, fuld af energi og klar til festmakeup.”
Foto: PR
Hvad gør du selv, hvis du får en bums?
”Lader være med at pille! Det er ikke nemt, men det er dét, der virker. Selv den mindste og mest uskyldige knop kan brede sig og skabe inflammationer, hvis man begynder at pille i den. Hvis urenheden begynder at gøre ondt, dupper jeg den med et anti-inflammatorisk spot-on produkt, der lindrer ubehag og bekæmper inflammationen. Et must, hvis man har tendens til udbrud.”
Under de internationale modeuger spotter de mange streetstyle-fotografer den ene streetstyle-darling efter den anden, når de er på farten fra show til show.
Den seneste modeuge var bestemt ingen undtagelse, og de mange looks bød på alt fra de sporty looks til de feminine og herreinspirerede af slagsen og alt andet derimellem.
Skab et lag-på-lag look ved at kombinere forskellige materialer såsom uld, strik og læder ovenpå hinanden. Leg med sammensætningerne på utraditionel vis ved for eksempel at style din blazer ned i et par oversized bukser eller lad et bælte sno sig udover din blazer og skab herigennem et sanseligt look med dybde og kant.
Vælg et par oversized herreinspirerede bukser, et par loafers eller en oversized blazer for at tilføje et herreinspireret strejf til looket. Og tilsæt chunky smykker, et par solbriller eller en stram frisure for at give looket et pift af coolness.
Vil du stjæle stilen for at skabe det komplette look? Eller vil du blot have fingrene i et enkelt af stylesene? Uanset hvad – så se med i galleriet nedenfor og shop 9 styles til det cool, herreinspirerede lag-på-lag look:
Foto: PR
Taske, Bershka, 139 kroner.
Foto: PR
Strik, Polo Ralph Lauren hos Boozt, 3.199 kroner. Køb HER
Forestil dig det lige. Du lever lykkeligt med din ægtemand igennem fem år, og I er i øvrigt et af Hollywood mest succesfulde og lækre par.
Lige indtil den dag han forlader dig til fordel for en gudbenådet smuk kollega (som han i øvrigt lige har indspillet en hel film med), og klip til 15 år senere, hvor manden så vinder en pris for sit arbejde, til et awardshow du også er inviteret til, og du skal derfor sidde og smile, mens du lytter på hans takketale og hele salens bifald til den mand, der forlod dig (som desuden senere også et gået fra den kvinde, han forlod dig til fordel for….)
Det lyder måske som et manuskript til en Hollywood-film, men nej, det blev faktisk virkelighed for Jennifer Aniston under årets Golden Globe Awards, der løb af stablen den 6. januar 2020.
Her vandt hendes ex-mand Brad Pitt nemlig en pris for Best Performance by an Actor in a Supporting Role in Any Motion Picture, og en takketale var selvfølgelig uundgåelig.
Men hvor kigger man så hen, når Brad Pitt holder tale, samtidig med Jen sidder iblandt publikum? På hende selvfølgelig. Det var der i hvert fald nogen, der gjorde, og derfor er hendes reaktion fanget på kamera til evigt skue. Se selv her:
Hun tager det nu pænt, hva? Klapper og smiler, og kun en enkelt gang hvisker og griner hun lidt sammen med veninden og sidemanden Reese Witherspoon.
Hvad mon de to skuespillerinder talte om…?
Jennifer og Reese var selvfølgelig ikke de eneste smukke kvinder, der var taget til Golden Globes i sæsonens flotteste rober. I galleriet herunder kan du se over 60 award-gæster på den røde løber:
Hvordan mindsker vi rynker? Hvordan får vi vores hud til at se friskere ud? Kan vi undgå de sorte streger under øjnene? Ja, spørgsmålene er mange, og som kvinder kan vi næsten ikke undgå at bekymre os om vores udseende.
Derfor lytter vi også gladeligt, når vi får beauty-tips, og denne gang kan du altså få tips fra en af verdens smukkeste kvinder – nemlig den brasilianske topmodel, Gisele Bündchen.
I en ny kampagne for Dior deler den 39-årige model-darling ud af sine tre bedste beauty-tips, som du nu også kan få gavn af.
Dior og Gisele har lavet tre videoer med en minilektion til hvert tip, og du kan blive klogere på hendes tips lige her:
Tip #1: Skab balance i dit liv:
Tip #2: Find ind til det bedste af dig selv:
Tip #3: Vær tæt på naturen:
Gisele Bündchen er ansigtet for Diors nye hudplejeserie ‘Capture Line’, som bliver lanceret lige straks. Hold øje med serien og Diors øvrige beauty-nyheder her.
Søndag den 5. januar 2020 blev det 77. Golden Globe Awards afholdt på The Beverly Hilton i Beverly Hills, Californien, og som altid mødte stjernerne op i de mest fantastiske kjoler.
Til den årlige prisuddeling samles toppen af film- og tv-branchen for at hylde de bedste præstationer fra 2019, og for femte gang var det den engelske standup-komiker, Ricky Gervais, der var aftenens vært.
De kvindelige stjerner er kendt for at gå all in, når det gælder deres outfits til Golden Globe Awards, og i år var ingen undtagelse.
De helt store modehuse som Chanel, Gucci, Fendi, Dior og Louis Vuitton blev derfor flittigt taget i brug, og man kan kun lade kæben falde, når man ser billederne af de fantatiske kjoler fra aftenen.
Jennifer Lopez er sublim, når det handler om at tiltrække opmærksomhed på den røde løber, og det samme er flere andre store stjerner. Blandt andet Scarlett Johansson, Renee Zellweger, Jennifer Aniston og Kerry Washington stjal rampelyset med deres blændende outfits.
Er du nysgerrig efter at se mange flere spektakulære kjoler fra dette års Golden Globe Awards?
Vi har samlet 65 drømme-looks fra aftenen lige her.
Januar er på alle måder for alvor skudt i gang, og ELLE-redaktionen kommer selvfølgelig også med denne måneds hotteste anbefalinger. For selvom december var fyldt med fest og farver, behøver januar ikke at blegne i forhold til.
Måske behøver januar måned ikke at være lige så fyldt med glitter og champagne som den forrige, og det kan være, du mere har lyst til nogle hyggelige events med dine venner eller veninder?
Du kan for eksempel fordybe dig i det kreative hjørne, du kan gå på opdagelse til loppemarked, eller du kan være med til at fejre VEGAs 10-års jubilæum. Og når kalenderen skriver januar, så er det selvfølgelig også… modeuge!
Alt det og mange flere events kan du finde i galleriet herunder. Så scroll endelig løs og sørg for, at 2020 bliver skudt i gang med pomp og pragt.
VEGA fejrer 10-års jubilæum med VEGAs Udvalgte
Det nye koncertår bliver for tiende gang skudt i gang med VEGAs Udvalgte, hvor den danske og internationale musikbranche bliver præsenteret for de seks, nye navne, som kommer til at præge 2020s koncertscener.
VEGAs Udvalgte 2020 er: Ida Laurberg, Bbybites, JOYCE, Josephin Bovién, Ganger og Late Verlane.
Hvor: Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Hvornår: Fredag den 24. januar kl. 20.30.
Foto: IMaxTree
Modeuge i København
Det er januar, og det betyder selvfølgelig modeuge. Så hold godt øje, når hele Danmarks fashionistaer mødes til fem inspirerende og moderigtige dage. Under modeugen dukker der altid åbne events op, så der er altså meget mere, du kan glæde dig til.
Følg med her.
Hvor: København.
Hvornår: Fra den 27. januar til den 31. januar 2020.
Kom til danseforestilling med DeLeónCompany
I en tid hvor stræben efter at gribe fast præger os, vover ’out of DUST’ at tro på det ukendte. Forestillingen er en fysisk danseforestilling, der undersøger sjælen, både den, der er forbundet med sorg, men også den æteriske sjæl forbundet med det levende liv.
Køb billet her.
Hvor: Dansekapellet, Bispebjerg Torv 1, 2400 København.
Hvornår: Torsdag den 16. januar til søndag den 19. januar 2020.
Foto: Louisiana
Ny udstilling på Louisiana
Tag til Louisiana og oplev den nye udstilling 'Hot Pink Turquoise'. Den belgiske kunstner Ann Veronica Janssen står bag udstillingen, og hendes mission er at sætte vores virkelighed i et nyt lys.
Hvor: Louisiana, Gammel Strandvej 13, 3050 Humlebæk.
Hvornår: Fra den 23. januar til den 17. maj 2020.
Potter med patter
Kom og lav potter med patter i Absalon. Grib veninden med de bedste kreative evner, eller måske bare med de bedste bryster, og vær med til to sjove og hyggelige eftermiddage i Absalon.
Hvor: Absalon, Sønder Boulevard 73, 1720 København.
Hvornår: Søndag den 12. januar 2020.
Loppemarked i Nørrebrohallen
Kom til indendørs loppemarked og gør et godt kup. Nørrebroere har tømt deres kælder- og loftsrum, så nu skal der sælges ud. Der er gratis entré til loppemarkedet.
Hvor: Nørrebrohallen, Nørrebrogade 208, 2200 København.
Hvornår: Søndag den 26. januar 2020 fra 10.00-15.00.
Vi har været ude at tale med nogle af de skarpe kvinder, som vi beundrer herinde på redaktionen og stillet dem en række spørgsmål, så vi kunne blive endnu klogere på dem.
I kender vel alle sammen venindebogen fra jeres ungdom, hvor små hemmeligheder og skøre tanker blev skrevet ned og delt med resten af venindeflokken?
ELLEs Fashion Features Director, Barbara Gullstein, er denne uges gæst i venindebogen.
Har du mødt Barbara, ved du, at hun er én stor humørbombe, og stemningen på redaktionen ville absolut ikke være den samme uden hende. Men udover det gode humør, er hun også inspirerende, kreativ, dygtig til sit arbejde, en fantastisk mor og gudesmuk.
Læs blandt andet Barbaras mange kælenavne, hendes absolut bedste styling-tip, og hvornår hun sidst græd nedenfor.
Foto: Privat
Jeg hedder: Barbara Gullstein.
Kælenavn: B, Barbarella, Rella, Barbs, men det mest populære er nok Babs.
Yndlingsfarve: Blå, så jeg er ret begejstret for Pantones årsfarve 2020, der er ’klassisk blå’.
Livret: Østers og champagne.
Hvis jeg kun måtte tage tre ting med på en øde ø, ville jeg medbringe: Tandbørste, mine Eltroxin-piller (jeg lider af lavt stofskifte) og et kamera.
Den her restaurant vil jeg anbefale dig: Osteria 16, som efterhånden er en klassiker, men klart stadig et besøg værd.
…og hvis jeg er i udlandet, er det: Da Giacomo i Milano.
Mit bedste køb nogensinde: Mit drømmehus i Humleby.
Min yndlingsdrink: Dark and Stormy.
Det har jeg altid i tasken: Læbepomade, øjendråber, pung, min lille Louis Vuitton Cæur Battant-parfume, neglefil, min datters hårelastik og gamle kvitteringer.
Jeg bliver genert, når: Jeg møder folk, jeg beundrer.
Mit bedste styling-tip: Skab et fleredimensionelt look ved at iklæde dig mange tynde lag. Det giver dybde til dit look og gør det mere interessant – og top den så af med et par høje hæle. Det virker hver gang!
Bedste tv-serie: Girls.
All time favorite movie: Baz Luhrmanns version af Romeo og Julie.
Sidst jeg græd var: Da jeg fik grineflip midt under en skydning.
Sådan blander jeg min slikpose: Chokolade og lakridser.
Jeg hader, når: Jeg skal vente.
Jeg elsker, når: Min søn giver mig komplimenter.
Det item i min garderobe, jeg bruger allermest, er: Min gamle gråmelerede By Malene Birger-blazer.
Guilty pleasure: Amerikanske reality-programmer – alt fra Keeping Up With the Kardashians til Real Housewives of Beverly Hills.