Sarah Rohde: “Disse 4 par sko, drømmer jeg om lige nu!”
Af Rose Maria Boelsmand - 07/01/2020
Home / Mode / Shopping / Sarah Rohde: “Disse 4 par sko, drømmer jeg om lige nu!”
Ud over at snage i Sarah Rohdes eksisterende skogarderobe i månedens ELLE, har vi spurgt den velklædte PR-kvinde om, hvilke sko hun drømmer om at supplere skosamlingen med lige nu. Læs med her.
I ‘Skoskabet’ i månedens ELLE kan du møde Sarah Rohde, der er medstifter af PR-bureauet Mørch & Rohde.
Sarahs stil klassisk og professionel – og altid med et interessant twist, som en taljekorsage i læder fra Loewe eller smarte overalls. Og så har hun en to-die-for skogarderobe, som vi har snaget igennem i månedens ELLE, hvor du kan finde Sarah – og hendes sko – på sidste side i magasinet i ‘Skoskabet’.
Men ud over, at vi har kigget i hendes hendes eksisterende skogarderobe, har vi spurgt den velklædte PR-kvinde om, hvilke sko hun drømmer om at supplere skosamlingen med lige nu.
Se med nedenfor og lad dig inspirere af Sarah til dit næste skokøb.
Foto: Produktfoto
"Disse Bottega Veneta-pumps vil være perfekte kontorsko til at gå foråret i møde. De passer helt perfekt til min hverdagsgarderobe, som ofte består af et ensfarvet suit eller en oversized blazer og et par jeans," siger Sarah. Køb her.
Foto: Produktfoto
"Jeg er ikke den store sneakerpige, og kan derfor bedst lide klassiske modeller – jeg er nemlig ikke så god til chunky styles. Jeg har i en længere periode haft en stor forkærlighed for gule sko, jeg syntes derfor denne Superga limited edition model designet af Alexa Chung er helt perfekt. Her får jeg en klassik model i gul, som vil passe rigtig godt til mine farvede suits," siger Sarah.Køb her.
Foto: Produktfoto
"Jeg elsker at tulle rundt i afslappet tøj eller nattøj derhjemme, og disse indendørs mules fra Totême vil være de perfekte hjemmesko (en lidt dyr version dog). Totême-'sutterne’ vil også være suveræne til lange dage på kontoret. I de sene aftentimer på kontoret går jeg nemlig tit rundt på strømpesokker, så disse vil være helt perfekte som skiftesko," siger Sarah. Køb her.
Foto: Produktfoto
"Modeugerne står snart for døren, og jeg gad virkelig godt have disse med i min modeuge-bagage. De kunne kaste nyt liv over diverse buksedragter og kjoler, som jeg har hængende i skabet – og kunne give disse styles et nyt twist," siger Sarah. Køb her.
Se hele Sarahs skoskab – med alt hvad det indebærer af udsolgte Bottega Veneta-støvler, og impuls-indkøbte Louboutin-stilletter, der blev smuglet med hjem i Emmerys-poser i ELLEs januar-nummer, der er på gaden til 29. januar 2020.