Du husker nok Britney Spears som kronraget? Eller Pitts og Anistons skilsmisse i 2005, der kom i kølvandet på årtiets største trekantsdrama? Livet som kendis står aldrig stille, og hvis ikke det er glimmer, glamour og røde løbere, der fylder alle overskrifterne, så er det skandalerne og intrigerne i blandt de famøse a-listers.
Skandalerne kan ikke længere tælles på en hånd, og vi har fundet de mest juicy og interessante frem til dig.
Paradoksalt nok er det ikke kun på det store lærred, at vi sidder limet til skærmen i spænding, frustration, forargelse og med nedbidte negle – næ nej, udenfor er det mindst ligeså spændende at følge de mange kendisser, som i den grad sørger for at livet aldrig bliver kedeligt – ‘wonder why’ de landende i ‘the entertainment business’…
Lige når man tror, det ikke kan blive vildere, så bliver Michael Jackson fundet død i sit hjem og Britney Spears kronrager sig selv. Med andre ord er kendislivet, der altid foregår til offentlig skue, ikke kedeligt, og det byder på meget mere end blot glimmer og glam.
Så find popcornene frem, når vi går i gemmerne og finder alle de største skandaler frem til dig, som både byder på sexbånd, “nipple gates”, seriøse beskyldninger, nye frisurer (eller mangel på samme?), mord, hede affærer og meget mere.
Foto: Mega
Bill Clintons affære med Monica Lewinsky blev offentliggjort
I 1995 indledte den tidligere præsident Bill Clinton en affære med den dengang 21 år gamle Monica Lewinsky, som var en af hans ulønnede praktikanter i Det Hvide Hus. Den enorme skandale blev offentliggjort i 1998, men Clinton benægtede, at han havde haft et "seksuelt forhold" til Lewinsky. Senere indrømmede han dog, at han havde haft en affære med hende, hvilket var en af grundene til hans anholdelse, der fandt sted i 1999, som førte til en rigsretssag.
Foto: Mega
Kendall Jenner medvirkede i en kontroversiel Pepsi-reklame, 2017
I en Pepsi-reklame i 2017 blev den 21-årige Kendall Jenner vist ved en protest, hvor hun forsøgte at "skabe fred" med politistyrken ved at gå over en usynlig linje, der havde til formål at adskille demonstranter fra officerer og overleverede her en dåse Pepsi til en af politifolkene. Det var ikke ligefrem en reklame, der fik folk til at købe flere Pepsi, og NBC skrev om naivteten i reklamen, idet de udtalte følgende: "if the Black Lives Matter movement were led by a 21-year-old white supermodel armed with a can of fizzy soda, then maybe everyone would just get along." Reklamen blev siden hen trukket tilbage, men takket være 'the mighty internet', kan du stadig se den HER og få dig nogle gode grin over et par Pepsi-Kendall-tweets.
Foto: Mega
Marilyn Mansons musik beskyldes for at inspirere til Columbine-skoleskyderiet, 1999
Efter et af de mest dødelige skoleskyderier - hvor to high school-seniors myrdede 12 studerende og en lærer ved Columbine High School - pegede flere folk fingre ad musikeren Marilyn Manson, der blev beskyldt for at inspirere til de forfærdelige hændelser. Man mente, at de to studerende elskede Manson og hans musik, og det blev sagt, at sangerens sange inspirerede dem til at udføre den tragiske handling. Rygtet blev dog manet til jorden, men som det tit er med sådanne beskyldninger, så led Mansons omdømme hårdt under beskyldningerne efterfølgende.
Foto: Mega
Marvin Gaye blev myrdet af sin far (eller gjorde han?), 1984
Soulangeren fra 80'erne, kendt som Prince of Motown, blev skudt og dræbt af sin far, præsten Marvin Gay senior efter et skænderi. Den skarpe læser kan se, at faren hed ”Gay” uden ”e”, men man tilføjede et ”e” til Marvins scenenavn, så det ikke blev for kontroversielt. Gayes bror Frankie var efter sigende ham, der holdte Marvin i favnen i hans sidste sekunder. I hans memoir skrev Frankie, at hans brors sidste ord var: "I got what I wanted...I couldn’t do it myself, so I made him do it." Der spekuleres derfor i, om det overhovedet var et overlagt drab, eller om det i virkeligheden var et assisteret selvmord. Puha, sikken en tåreperser!
Foto: Mega
Kim Kardashians sexbånd blev offentliggjort, 2007
Før hun blev gift med Kanye West, var Kim Kardashian som bekendt i et ret seriøst forhold med en anden sanger, Willie "Ray J" Norwood. Parret filmede et sexbånd tilbage i 2002 under en rejse til Cabo, Mexico, som senere blev frigivet for offentligheden fem år senere. Det blev åbenbart interessant i takt med at Kim fik mere og mere medieopmærksomhed (bl.a. på grund af sin gode ven Paris Hilton). Senere forsøgte Kim at sagsøge folkene bag offentliggørelsen af båndet, for at forhindre at det kom ud på internettet, men uden held. Stakkels Kim!
Foto: Mega
Mel Gibson arresteret for spritkørsel, 2006
Ikke kun blev Mel Gibson arresteret for spritkørsel, som i sig selv er ret så skandaløst, næ han akkompagnerede også sine dumheder med følgende udtalelse: ”Fucking Jews…The Jews are responsible for all the wars in the world”. Og nu tænker du måske, at det ikke kan blive værre? Men oveni hatten forværrede han så hele situationen og sit omdømme ved at kommentere den kvindelige politibetjents bryster med ordene ”sugar tits” – yikes Mel. Det resulterede efterfølgende i fratagelse af hans kørekort og et år med AA-møder.
Foto: Mega
Prins Charles og prinsesse Diana bliver skilt, 1996
Efter mange års ægteskabelig anstrengelse og fire års adskillelse skiltes prins Charles og prinsesse Diana formelt i august 1996. Deres ægteskab var fyldt af kontroverser, især i slutningen, hvor det også kom frem, at begge havde været hinanden utro, auch! Charles med sin nuværende kone, Camilla Bowels, og som den fremtidige konge af England var Charles' status med en skilsmisse i rygsækken ret så skandaløs.
Foto: Mega
Michael Jackson anklaget for seksuelle overgreb, 1993
I 1993 blev Michael Jackson anklaget for at have udført et seksuelt overgreb på en 13-årig dreng ved navn Jordan Chandler. Efter at beskyldningerne blev offentliggjort, aflyste Jackson sin turné på grund af, at han efter sigende led en stor sundhedsmæssigt last på grund af beskyldningerne. Han betalte derefter Chandler 23.000 dollars.
Foto: Mega
20-årige Kylie Jenner føder et barn i alt hemmelighed, 2018
Okay, dette var ikke ligefrem en skandale, men begivenheden tiltrak sig i den grad opmærksomhed! Efter måneder med spekulationer tog Kylie Jenner beslutningen om at dele sin seneste, ja hvad skal vi kalde den, gigantiske nyhed på Instagram, som fik alle til at måbe og tabe kæben. Den unge milliardær havde nemlig hemmeligholdt sin graviditet med kæresten Travis Scott, og det kom altså som en kæmpe overraskelse, at Kardashian/Jenner-imperiet var udvidet med endnu et familiemedlem. Hun skrev, og undskyldte i sit indlæg på Instagram: “I’m sorry for keeping you in the dark through all the assumptions. I understand you’re used to me bringing you along on all my journeys. My pregnancy was one I chose not to do in front of the world,” – well done Kylie, som efter alt dømme er mor til, måske klodens, mest forkælede barn. Det seneste skud på gavestammen kan du læse om her.
Foto: Mega
O. J. Simpson arresteret for drabet på sin kone, 1994
Den amerikanske fodboldstjerne O.J. Simpson blev arresteret for drabet på sin eks-kone Nicole Brown Simpson og hendes ven, Ronald Goldman, efter en vanvittig biljagt gennem Los Angeles. Efter 15 måneders fængsel blev Simpson frikendt for begge anklager, delvis takket være sin advokats ordsprog "if the glove doesn't fit, you must acquit". I 2008, 13 år senere, blev Simpson så dømt for røveri og kidnapning....
Foto: Mega
Prinsesse Dianas telefonopkald med sin kæreste, James Gilbey, blev frigivet, 1992
Bare fordi man er prinsesse, er man åbenbart ikke for fin til at bruge de forbudte dansetrin. I 1992 lækkede The Sun nemlig en udskrift af prinsesse Dianas hemmelige telefonopkald med sin elsker, James Gilbey. Diana var stadig gift med prins Charles på det tidspunkt, der dog heller ikke kunne pudse glorien helt ren, da han efter sigende også havde en affære med hende, der er i dag er hans nuværende kone Camila Parker-Bowles.
Foto: Mega
Pee-Wee Herman arresteret for at onanere i offentligheden, 2001
I 2001 blev skuespilleren Paul Reubens, bedre kendt som Pee-Wee Herman, fanget i at onanere inde i en biograf. Historien går på, at Reubens var på South Trail Cinema for at se tre forskellige film: Catalina Five-O Tiger Shark, Nurse Nancy og Turn Up the Heat, hvor han altså ikke kunne holde sig i skindet og begyndte at onanere. Flere detektiver opdagede ham under handlingen, og han blev efterfølgende arresteret for at onanere i offentligheden.
Foto: Mega
Madonna og Britney Spears kysser på scenen, 2003
Måske husker du, da Britney og Madonna pludseligt begyndte at kysse i løbet af en MTV Video Music Award-performance i 2003. Det blev faktisk ikke vist i tv, da tv-holdet hurtigt vendte kameraerne mod Justin Timberlake, der stod og så temmelig chokeret ud. Well, i dag havde det nok ikke skabt så stor røre – og thank god for det!
Foto: Mega
Prinsesse Diana dræbt i en bilulykke, 1997
Denne skandale går klart over i verdenshistorien som en af de vildeste og mest mærkværdige nogensinde. Endnu en skandale, hvor vi ikke ved, hvem vi skal tro på, og hvor intriger, utroskab og svigt er gået forud for hele hændelsen. Mindre end et år efter at prinsesse Diana og prins Charles blev skilt, blev prinsesse Diana dræbt i en bilulykke i Paris efter at være blevet jagtet af paparazzis. Det rygtes, at den kommende konge, Charles, planlagde hendes død, for senere blev et brev fra prinsessen til sin tidligere butler opdaget. I dette skrev hun, at hun følte, at Charles var ved at planlægge en hændelse, der skulle tage livet af hende, så han kunne gifte sig med Tiggy, den tidligere barnepige til prinsene William og Harry. Dog mener mange, at noten blev konstrueret, og en undersøgelse, der blev afsluttet i 2008, fandt ingen forseelse fra den kongelige sides familie.
Foto: Mega
R. Kelly arresteret for børnepornografi, 2002
R. Kelly blev tiltalt for 21 sager om børnepornografi efter at et bånd, der viste ham have sex med en mindreårig pige, blev sendt til Chicago Sun Times. Siden har snesevis af kvinder hævdet at have været indespærret i en sexkult af sangeren. Måske du har set at hashtagget #MuteRKelly begyndte at sprede sig i kølvandet på den serie, der blev sendt omkring R. Kellys færden de seneste år? Spotify var faktisk den første streaming-tjeneste, der fjernede alt hans musik i protest mod hans handlinger og for at vise sympati overfor de mange piger, han har misbrugt. Han nægter sig skyldig i alle anklagerne…
Foto: Mega
Michael Jackson formodes dræbt, 2009
Michael Jackson blev fundet død den 25. juni 2009. Årsagen? Kirurgisk anæstetisk propofol, som blev givet af hans personlige læge, Conrad Murray. Murray hævdede at have injiceret popkongen med stoffet som en behandling af hans søvnløshed. Jacksons død blev senere hen reguleret som et mord, og Murray blev bebrejdet for uagtsom overvågning, der resulterede i, at han tilbragte to år i fængsel for ufrivilligt drab. Verden er stadig i tvivl: hvad skete der egentlig? I virkeligheden er alt omkring Michael, hans liv og færden en ret stor gåde, for hvem taler sandt, hvem taler falsk?
Foto: Mega
Chris Brown overfaldt Rihanna, 2009
Tilbage i 2009 overfaldt Chris Brown sin daværende kæreste Rihanna, efter at hun opdagede en sms fra en af Browns tidligere flammer. Den dygtige musikmager skulle efter alt at dømme have slået Rihanna i ansigtet, bidt hende og forsøgt at kvæle hende – gudskelov blev det ikke livsfarligt, og Rihanna kom ud på den anden side i god behold. I et interview åbnede Rihanna op om hændelsen, hvor hun udtalte: ”It was ugly. I fended him off with my feet...but it was not like, it was not like a fight with each other. I just...I really just wanted it to stop.”
Foto: Mega
Rob Lowe lavede et sexbånd med en 16-årig, 1988
En video af den dengang 24-årige Parks and Rec-stjerne, der havde sex med to kvinder, blev angiveligt optaget natten før den demokratiske nationale konvention i 1988 i Atlanta. (Sidenote: Lowe var et ”big shot” i politik inden hans skuespillerkarriere startede.) Da sexbåndet dukkede op, blev det opdaget, at en af pigerne kun var 16 år gammel. Pigens mor smækkede en civil retssag efter ham, og han endte med at godkende den, betale familien en stor sum penge og udføre 20 timers samfundstjeneste.
Foto: Mega
Solange Knowles var i elevator-fight med Jay Z, 2014Fans og medier var dybt forvirret, da en overvågningsvideo af Solange, der angreb sin svoger, Jay-Z, i en elevator efter Met Gala 2014, blev udgivet. Den forvirring måtte vi leve med indtil 2016, hvor Beyoncé udgav sangen Lemonade med sine ikke så diskrete referencer til ”Becky med det gode hår”, der afslørede, at Jay-Z havde haft en affære. Hvem havde troet det? Heldigvis overvandt parret den ægteskabelig forhindring (i medgang og modgang, ikk?) Ingen ved hvem Becky er, men hun fik helt sikkert vendt verden op og ned i et kort øjeblik.
Foto: Mega
Tim Allen arresteret for besiddelse af kokain, 1978
Inden han blev alles favoritjulemand (eller den handy værktøjsmand, eller Buzz Lightyear), blev Tim Allen fanget midt i handel med stoffer - specifikt kokain. Han blev arresteret for besiddelse af næsten et halvt kilo kokain i Battle Creek International lufthavn i Michigan i 1978 og tilbragte 28 måneder i et føderalt fængsel – en dom, som han slap afsted med, fordi han opgav navnene på nogle af de andre handlere på markedet og derfor slap for at sidde inde på livstid...
Foto: Mega
Whitney Houston fundet død i et badekar, 2012
Hele verden blev mildest talt chokeret, da Whitney Houston blev fundet død i et badekar på Beverly Hilton Hotel i 2012. Hendes krop blev fundet med adskillige stoffer i sig, herunder kokain, marihuana, Xanax og Benadryl og en obduktion afslørede, at sangerinden døde af utilsigtet drukning. Houston havde hjertesygdomme, så det antages, at sygdommen blandet med kokain bidrog til hendes forfærdelige død. Heldigvis lever musikken videre, som vi stadig skråler med på, både når kærlighedslivet sucks og skal fejres!
Foto: Mega
Winona Ryder arresteret for butikstyveri, 2001
I 2001 blev Stranger Things-skuespillerinden fanget i at have stjålet varer til en værdi af over 5.560 dollars fra en Saks Fifth Avenue i Beverly Hills, Californien. Efter sigende rev hun mærkerne ud af tøjvarerne og stak dem i sin taske. Ryder har senere fortalt om hændelsen, som endte med at have en positiv effekt på hende, hun udtalte til Daily Mail: ”Is it okay if I’m not going to act? Is there anything else? because that was all that I really knew." Så som vi har sagt før, så er der ikke noget, der ikke er godt for noget andet...
Foto: Mega
Harvey Weinstein anklaget for seksuelle overgreb, 2017
Den 5. oktober 2017 beskyldte Ashley Judd den ikoniske film-guru Harvey Weinstein for seksuel chikane - en bombebeskyldning, der bl.a. førte til den historiske Time's Up og #metoo-bevægelse. Bevægelsen førte siden hen til flere beskyldninger mos Weinstein fra en række andre skuespillerinder, som ligeledes var blevet udsat for sex-chikane af ham. Han er netop blevet dømt 23 års fængsel for sine skrækkelige eskapader.
Foto: Mega
Britney Spears får ny frisure, 2007
Dette fuldstændigt kontrovesielle move fra Britney hev alle overskrifter verden over, og vi husker det tydeligt. Fra kys med pop-dronningen til bunden med en kronragelse, retsager og en masse andet, vi egenlig ikke vil mindes, for ærlig talt - det var jo en forfærdelig tid for den kære Britney. Vi undrer os faktisk stadig, er hun mon overhovedet kommet ovenpå igen? Vi er vel ikke de eneste, der følger #freebritney-sagen tæt... Anyways du kender nok sætningen "hvis Britney kunne klare det igennem 2007, så kan jeg også klare det i dag", der blev født efter dette stunt.
Foto: Mega
Heath Ledger bliver fundet død, 2008
Den billedskønne Heath, der både fik os til at smelte i sin rolle som Ennis Del Mar i Brokeback Mountain, Jokeren i Batman (som han desuden vandt en postume Oscar for) og i hans gennembrud i rom-commen 10 things I hate about you - åh Heath, du var i sandhed en fryd for øjet. Efter han blev fundet død i sin lejlighed, i New York, kom det senere frem, at han havde taget en overdosis af angst- samt sovemedicin. Han efterlod sig en datter.
Foto: Mega
Hugh Grant afsløret i at være sammen med prostitueret, 1995
Det er virkelig svært at forestille sig den dansende Love Acutally-politiker gøre noget som helst forkert eller uartigt, men som det er med selv de bedste, så kan de åbenbart heller ikke se sig helt bort fra at have et par skandaler på CV'et - not cool Hugh! I 1995 betalte han nemlig en prostituret kvinde for at give ham et handjob på Sunset Strip, og så uheldig som han var, blev de snuppet af politiet - av for den da! Filmstjernen blev arrestreret for dårlig adfærd på offentligt sted og måtte senere også mærke konsekvensen af sin fejltagelse ved en skilsmisse fra Elizabeth Hurley, som han dannede par med dengang. Hun gjorde, hvad hun kunne for at bearbejde oplevelsen, men hun kunne simpelthen ikke komme sig over det og lod sig derfor skille.
Foto: Mega
Kanye West, Kim Kardashian og Taylor Swift i krig over tekst fra Kanyes album "Famous", 2009-nu
Kanye West og Taylor Swift har haft et anstrengt forhold i pressen siden VMA-talen i 2009, men i et interview tilbage i 2016 antydede Kanye Wests hustru Kim Kardashian, at fejden mellem rapperen og sangerinden Taylor Swift stikker endnu dybere og gemmer på både brudte aftaler, kalkulerede optrædener og hemmeligholdte skjulte optagelser. I 2016 frigav Kanye sangen Famous på The Life of Pablo-albummet, der eksplicit nævner Swift i åbningen: “I feel like me and Taylor might still have sex/Why? I made that bitch famous/Goddamn, I made that bitch famous.”
I pressen manede Kanye West en potentiel fejde til jorden, og fortalte at sangerinden kendte til teksten allerede inden udgivelsen, og at hun havde det helt fint med at blive nævnt i den sammenhæng. I følge Taylor havde hun aldrig sagt ja til sådan en sviner, hvilket blev understreget, da hun senere modtog en Grammy for sit album "1989". Hun takkede for prisen med et klart budskab til alle sine fans og nok også henvendt til den kontroversielle Kanye: "I vil møde folk på jeres vej, som vil prøve at underbyde jeres succes og tage æren for jeres resultater og jeres berømmelse," sagde hun med klar henvisning til rapsangens titel 'Famous'.
Foto: Mega
Brad Pitt og Jennifer Aniston annoncerede deres skilsmisse, 2005Da superstjernen Brad Pitt efter fem års ægteskab kasserede og blev skilt fra den berømte Friends-stjerne Jennifer Aniston til fordel for Tomb Raider-baben Angelina Jolie, var der ramaskrig i Hollywood, og det var uden tvivl en af Hollywoods største og mest spændende skandaler at følge med i. Alle elskede parret, og de får os stadig til at spidse øre, hvis de nænves i samme forbindelse. Dog udtalte de dengang i 2005, at skilsmissen ikke havde noget at gøre med Brad og Angelina Jolies møde i Mr. & Mrs. Smiths, hvor de to turtelduer efter sigende forelskede sig. Så siger vi det, Jen og Brad...
Foto: Mega
Justin Timberlake afslørede Janet Jacksons brystvorte på live tv, 2004
Hvis der er et outfit, vi kan huske, og som måske skulle have været genovervejet, så er det #nipplegate-outfitttet fra Super Bowl Halftime-showet i 2004, hvor Justin Timerlake og Janet Jackson optrådte sammen. Her gik det simpelthen så vildt for sig, at Justin rev Janets outfit omkring brystet af, således at hendes bryst var til offentlig skue for alle. En hændelse, der dengang skabte stor debat og røre omkring amerikansk moral og etik.
Foto: Tiger King
Tiger King, der for en stund stjal opmærksomheden fra covid-19, 2020
Det krævede sin mand eller kvinde at stjæle rampelyset fra pandemien, der lagde hele verden ned, men så kom Tiger King - en Netfix-serie, der giver indsigt i en verden af store tigerreservater i USA og deres 'konger', som styrer de guldrandede reservater med vilde dyr. Joe Exotic er hovedpersonen, en homoseksuel, skydeglad mand fra Oklahoma, der ikke har haft det nemt i sin ungdom. Han finder trøst i nogle truede tigre og åbner et tigerreservat, hvor han i starten tjener styrtende på turister, tigerturnéer til storcentre, tigersalg og klapning af små unger. Et indblik og en indsigt vi ikke helt ved om vi hellere ville have været foruden, da man må sige, vi har været vidne til en rimelig skandaløs og tåkrummende kult, som vi krydser fingre for snart er fortid!
Når hverdagen atter ruller efter en tiltrængt sommerferie, og man er “fanget” i byen, er det svært at holde det salty strandlook ved lige.
Men hey, det er faktisk easy peasy at snyde sig til det – med hjælp fra et ældgammelt trick og et par af mine favoritprodukter.
Her får du hår-, makeupartist og skønhedsskribent Kirstine Engells 3 nemme tips til saltvandsbølget hår:
Tip 1
Flet dit våde eller tørre hår om natten, før du går i seng, for at vågne op med saltvandsbølger i håret om morgenen. Nej, man skulle ikke tro det, men tørt hår bølger også efter flet – og det er tilmed meget sundere for hovedbunden. Kram evt. lidt vand i længderne inden du fletter.
Psst! At ‘preppe’ dit hår over natten er den perfekte måde at spare et par minutter om morgenen på – så du i stedet får tid til at ‘preppe’ din hjerne til en ny vidunderlig dag, fx via en kort meditation eller en dejlig kop kaffe… Just saying!
Tip 2
Så skal der blot lidt produkt i hår lokkerne for at give den flotteste finish!
Jeg tror ikke, jeg lyver, hvis jeg siger, at jeg er den største fan på planeten og storforbruger af denne økologiske saltvandsspray.
Hvis jeg vil tilføje lidt ekstra lækkerhed til mine tørre strandlokker, rækker jeg ud efter denne. Jeg bruger den både på stranden og inden en tur i bølgerne på mit surfboard.
Når det kommer til gaver, Kylie Jenner forærer sin 2-årige datter Stormi, er det lidt som om, at ‘the sky is the limit’, og Stormi må i sandhed være en af de mest forkælede 2-årige på planeten.
Tilbage i marts måned købte Kylie som du måske husker (endnu en) diamantring til Stormis smykkesamling, idet hun fik en ægte prinsesseforlovelsesring, idet ringen bestod af en stor diamant oven på en smal fingerring.
Men mindre kan vel heller ikke gøre det, når ens mor er kåret som verdens yngste ‘self made billionaire’ vel?
Tilsyneladende ikke, for den nyeste gave, Kylie har givet sin datter, er i sandhed ethvert barns vildeste drøm.
Og nu har mommy-Kylie været på gaveshopping igen! Stormi kan nemlig meget snart prale af at have sin helt egen pony ved navn Frozen – i øvrigt en pony til den nette sum af 200.000 dollars, altså omkring 1,2 millioner kroner.
Foto: @stalwilten
Ponyens opdrætter, Stal Wilten, bekræftede salget i et instagrampost med ordene:
”#ThrowbackThursday goes to the most famous pony of them all, Frozen. We got news he has landed in LA and is living the life with a sweet little girl named Stormi. Her parents in true fashion, made sure their daughter had the most precious pony out there. We can’t wait to see pictures of Stormi and Frozen.”
Frozen skal selvfølgelig bo tæt på sin miniejer, så ponyen kommer til at stå en lade nær Kylie og Stormis overdådige Calabasas-hjem.
Prisen taget i betragtning er det tydeligt, at det ikke er hvilken som helst pony, Kylie har foræret sin datter, men derimod en helt særlig og berømt showpony, der med sin vilde pris forhåbentlig vil bringe stor glæde og kærlighed ind i den lille familie.
Frozens ankomst vil tilsyneladende komme som en overraskelse for Stormi, idet den lige nu er i 14 dages karantæne, så man er sikker på, at han er sund og rask, når han lige om lidt skal forsøde Stormis liv endnu mere, end det er i forvejen.
Psst! Kan du ikke få nok af Kardashian-familiens vilde gaveideér -og foræringer, og manger du måske lidt inspiration til din næste gave? Så se med i galleriet herunder, hvor vi har samlet nogle af Kanyes vildeste gaver til Kim K. igennem tiden:
Foto: @kimkardashian
Hermés Birkin
I 2013 fik Kanye West den amerikanske kunstner, George Condo, til at specialdesigne en Hermés Birkin-taske til Kim i julegave. Og selvom man aldrig har fået opsnappet prisen på en sådan taske, kunne en Birkin-taske i den størrelse på det tidspunkt snige sig op omkring 270.000 kroner. Så med det kunstneriske touch in mente, kan vi vist godt blive enige om, at tasken kostede noget mere end bare lidt over en kvart million kroner.
Foto: @kimkardashian
Cartier-armbånd
Da Kim blev 32 i 2012, havde Kanye sparet omkring 240.000 kroner op til et panterformet Cartier-armbånd. Da Kim skulle forevige armbåndet med et af de sædvanlige posts på Instagram, skrev hun teksten ’Rawr’ til billedet. Ja, for hvad var egentlig mere at sige til det?
Foto: @kimkardashian
Cartier-armbånd
…for man kan da ikke nøjes med bare ét panterarmbånd fra Cartier!
Til Valentinsdag i 2013 forærede Kanye sin hustru endnu en blændende katteskønhed i hvidguld med smaragdøjne og en næse af onyx. Armbåndet er vurderet til omkring 440.000 kroner.
Foto: @kimkardashian
Aktier
Kanye er en mester til at finde på julegaver til hustruen. I 2017 gav han Kim en kasse med blandt andet en Mickey Mouse-bamse, gavekort til Netflix og Amazon, et par Adidas-strømper og Apples AirPods. Dét blev Kim selvfølgelig meget glad for, men det var ikke det eneste, der gemte sig. For han havde nemlig en kasse mere til hende, som indeholdt aktier til hvert af de selskaber, der stod bag de førnævnte gaver – nemlig Adidas, Netflix, Amazon, Walt Disney og Apple. På det tidspunkt var Disneys andele omkring 670.000 kroner værd, og Adidas’ var godt en million værd.
Foto: @kimkardashian
Forlovelsesringen
Da Kanye stillede Kim det gyldne spørgsmål ”Vil du gifte dig med mig?” i 2013, fandt han ikke en gammel ring frem fra sin mors skuffe. Næ nej, han anskaffede sig en 15 karats, cushion-cut Lorraine Schwartz-ring, der er vurderet til omkring 13,5 millioner kroner. Faktisk var ringen en anelse mindre, end den hun tidligere fik foræret af sin forhenværende mand, Kris Humphries, men Kanye gik all in igen i 2016, da han gav Kim endnu en forlovelsesring, der bød på 20 karat, og som kostede omkring 30 millioner kroner. Desværre blev denne ring stjålet blot få uger senere, da Kim blev røvet i Paris.
Foto: @kimkardashian
Røde roser
Kvinder elsker roser, og normalt bliver man glad, hvis bare man får én buket af den romantiske blomst, for intet siger ’Jeg elsker dig’ ligesom en bunke røde roser. Men i stedet for at sende en traditionel buket, overdimensionerede Kanye lige sin bestilling og gav Kim 1000 røde roser. Den søde gestus løb op i et beløb på cirka 250.000 kroner.
Foto: @kimkardashian
Neongrøn bil
Hvorfor være ustyrligt rig, hvis du ikke kan være ustyrlig sommetider? Ligesom at købe en kæmpestor neongrøn SUV til sin hustru, som dengang kunne matche hendes nye hårfarve. Parret havde tidligere leget bilen, da de var i Miami til bryllup, og Kim var så begejstret for bilen, at Kanye blev nødt til at forære hende den. Bilen koster omkring halvanden millioner kroner.
Foto: @kimkardashian
En blomstervæg
Til mors dag i 2014 overraskede Kanye sin kære hustru, Kim, med en væg lavet ud af roser, hortensiaer og pæoner. Tja, hvorfor ikke? Do it for the gram, ik?
Foto: Mega
Burger King
Når du er løbet tør for Cartier-armbånd, hvad køber man så? Burgere og fritter – selvfølgelig! Derfor købte Kanye 10 Burger Kings rundt om i Europa til sin hustru i bryllupsgave i 2014. Og vi taler altså ikke om burgeren i sig selv, men om 10 restauranter, så hun altid er i nærheden af sin egen fastfood-joint.
Hele verden bliver gradvist mere og mere bevidst om fordelen ved vegetarisk og vegansk kost, og i dag er der allerede langt flere, der lever plantebaseret end for bare få år siden.
Drømmer du også om at leve mere plantebaseret i hverdagen, men bremses du af forestillinger om besværlige opskrifter, der kræver A4-ark-lange indkøbslister? Så er du havnet det helt rigtige sted, for her får du nemlig 5 tips til at leve mere plantebaseret i hverdagen – som både er nemme, overskuelige og behjælpelige med idéer til lækre retter.
Lad os komme i gang:
1. Lad grøntsagen spille hovedrollen
Du er måske vokset op med en forestilling om, at kødet spiller den mest centrale rolle i en ret. Det er på tide at vende tallerken! Prøv at tag udgangspunkt i én grøntsag og se den som aftenens stjerne. På den måde er hovedelementet grønt, og du undgår oplevelsen af at spise en håndfuld forretter, som ikke passer sammen, hvilket du nemt kommer til, hvis du bare ”plukker” lidt fra diverse vegetariske retter.
Bonustip: Vælg lokale råvarer i sæson af de simple årsager, at det smager bedre og ofte er billigere. Se en liste over frugt og grøntsager i sæson i Danmark HER.
2. Spis hele krydderurten
Det er helt misforstået kun at spise bladene på krydderurten. Pluk fx korianderbladene og hak stilken fint. Vend stilken i en couscoussalat og drys med bladene. Stilkene indeholder godt med smag og hører ikke til i skraldespanden. Dette tip slår altså både et slag for smag og madspild. Det samme gælder i øvrigt de fleste andre grøntsager (broccolistok, vi ser dig.)
Foto: Simple Feast
3. Noget surt, salt, sødt, bitter og umami
Tænk alle grundsmagene ind i dit måltid. Det gør spiseoplevelse, mæthedsfornemmelsen, og faktisk også lysten til at spise det igen, højere. Tænk bare på et pitabrød fyld op af smag med sprød falafel med masser af umami, cremet humus, friske grøntsager, syrlig dressing og syltede og søde rødløg.
4. Find en formel du elsker
Find en formel du godt kan lide og genbrug den. Fx. pasta, naanbrød, wrap eller pita – og hertil en dip, dressing eller puré – og sæt det på menuen med forskellige afskygninger af grønt. På den måde er det lettere at overskue at eksperimente med anderledes og nye typer af grøntsager, fordi du ikke skal opfinde den dybe tallerken hver aften, og dét er en gode måde langsomt og sikkert at udvide sin grøntsagshorisont på.
Foto: Simple Feast
5. Søg inspiration og få hjælp
Få inspiration fra lækre profiler på Instagram og Pinterest og start med at lave nemme opskrifter – på den måde giver du sig selv succesoplevelser fra start af.
Du kan også finde masser af plantebaserede opskrifter i Simple Feasts opskriftsunivers på simplefeast.com eller i appen ‘Simple Feast – Opskrifter’ . Det er også mere end ok at snyde lidt og bestille hjælpe udefra, der gør det hele lidt nemmere i en travl hverdag. Simple Feast udvikler, kokkererer og leverer 100% plantebaserede og økologiske måltidskasser lige til din dør. Se mulighederne HER.
Om Simple Feast
Simple Feast vil gøre det nemt og lækkert for dig at leve plantebaseret og gøre noget godt for dig selv, din familie og din planet. Med Simple Feasts måltidskasser får du 3 økologiske aftenmåltider klar til servering på kun 10 minutter, og med den nye produktserie Essentials sammensætter du selv de basisprodukter, som er essentielle for din hverdag og weekend. Alt er 100% økologisk og plantebaseret, fri for sprøjtemidler og lavet med et kompromisløst fokus på smag og friskhed.
Simple Feast leverer direkte til din dør, og lige nu får du 25% rabat på dine første fire måltidskasser, som du finder HER.
Udover mit navn kalder folk mig: Elg, Elski, Elski Pelski, Ella Bella, Elsebet.
Alder: 20 år.
Livret: Jeg elsker alt med ris, især indisk og japansk. Har også altid elsket ris med smør, spinat og salt!
Da jeg var lille, ville jeg være: Designer! Jeg lavede altid nyt tøj af papir og re-designede min mors gamle tøj. Mine tre bedste venner var saks, papir og tape.
Mit bedste køb nogensinde: Har nok været mine dad-sandaler fra Chanel. De var et vaskeægte røverkøb, som jeg gjorde second hand – de havde aldrig været brugt!
Hvis jeg skulle beskrive mig selv med tre ord, ville det være: Uh, den er svær, men jeg ville nok sige: energisk, nysgerrig og romantisk.
Min absolut yndlingsby er: Jeg blev pladask forelsket i Rom sidste år, hvor min kæreste og jeg tog dertil for at fejre min 19-års fødselsdag og vores 1-års dag. Rom er simpelthen den smukkeste by og minder mig meget om nogle af mine yndlingsfilm og serier som Game Of Thrones, Gladiator og Troja. Byen er den perfekte kombination af historiske bygninger og romantiske restauranter.
Det har jeg altid i tasken: For tiden har jeg altid håndsprit med og derudover mit analogkamera, som jeg elsker samt en oplader.
Sidste gang jeg græd, var: Da jeg så Disneys Up. Det er den mest fantastiske film!
Mit næste køb er: Et nyt Olympus-analogkamera. Jeg foretrækker at skyde analogt, så derfor vil jeg gerne investere i et nyt.
Jeg vil gerne blive bedre til at: At tale fransk! Jeg flytter snart til Paris, og mit mål er helt klart at blive bedre til sproget.
All time favorite movie: The Talented Mr. Ripley.
Jeg er komplet afhængig af: At være sammen med folk jeg elsker.
Det gør mig vred, når: Når folk bliver uretfærdigt behandlet, og når mennesker er snæversynede. Det er der ikke plads til at være i vores verden.
Jeg er gladest, når: Jeg griner og er sammen med mennesker, der vil mig det bedste.
Den her sang får mig altid på dansegulvet: Anita Wards med Ring My Bell.
Det item i min garderobe, jeg bruger allermest, er: Min kærestes skjorte.
Mit højeste ønske er: At jeg selv og folk omkring mig er lykkelige.
Guilty pleasure: Middagslure! Det er jo for lækkert.
Vi har allerede sukket længe efter de udsolgte sandaler fra Chanel denne sommer (og fundet 10 lignende par), og nu har influencerne fået os til at drømme om endnu et item, der er stort set umuligt at få fat på: Et par korte nylonshorts fra Prada.
Heldigvis findes der tilgængelige – og mere budgetvenlige – alternativer.
ELLEs moderedaktion har samlet 10 favoritter i et galleri nedenfor.
Et godt tip er at tjekke hos dit yndlings-activewear-mærke, der med stor sandsynlighed har lavet et bud på et par nylon shorts.
Når den danske sommer byder på gråt vejr, som det er tilfældet i disse dage, kan du style shortsene med en strik og et par sneakers for at holde varmen. Brug en blazer som kontrast til de sporty shorts for et kontorvenligt outfit.
Hvordan og hvornår opstod idéen til “Hvor er mit ansigt?”?
Jamen, egentlig har jeg længe tænkt, at jeg gerne ville lave en podcast spækket med folks pinlige historier. Vi har, af så mange omgange, siddet og grædt af grin i min venneflok, når vi sammen har talt os tilbage til nogle af vores pinligste øjeblikke. Der findes, efter min mening, ikke noget sjovere end at grine af sig selv – og med andre, der også evner selvironi. Og de sjove historier – det er de bedste. For der findes ikke noget bedre end at grine. Min forhåbning med podcasten er, at skabe et slags auditivt fællesskab hvor vi sammen kan grine med hinanden, mens vi åbner for vores godtepose af pinagtigheder.
Udefra set kan det godt virke som om, at du tør vise det hele frem og hviler fuldstændig i det. Men kan du stadig blive pinlig?
Ork, jeg bliver ofte flov. Jeg er ekstremt klodset – og jeg synes ikke, at der findes noget værre, end hvis snubler, når jeg går alene. Eller hvis jeg kommer til at vinke voldsomt til en person, som jeg tror at jeg kender – men ved et grundigere eftertjek opdager, at jeg aldrig har set før. Så der skal egentlig ikke meget til at gøre mig pinlig eller flov – men her syntes jeg altid, at det hjælper at skynde sig at genfortælle historien, så man har en og grine af episoden med. For så går det fra at være pinligt til at være sjovt.
I første afsnit af “Hvor er mit ansigt?” kommer du – via Kattens historie – ind på, at dårlig mave + ældre kæreste, der ser én uden makeup, kan være noget af det pinligste, når man er 18 år. Findes der et tilsvarende pinligheds-max til det scenarie, når man er i 30’erne?
Når man er i 30’erne, synes jeg personligt, at jeg oplever, at vi i min omgangskreds er mere færdigbagte, end da vi var i starten af 20’erne eller derunder. Vi er ligesom landet et sted, som vi mere eller mindre har accepteret og er glade for. Derfor skal der også en del mere til at ryste os ud af træskoene. Selvfølgelig har de af mine veninder, der er singler og dater skuffen fyldt med tricks, så de ikke hundrede procent – og lige til at starte med – afslører, at de blot er mennesker, der indtager mad af den ene åbning og udskiller det længere sydpå senere. Men når man er helt ung, er man langt mindre hærdet. Og en pinlig episode kan føles langt mere overskuelig og uoverkommelig, når du er helt ung, end når du er voksen og har rygsækken fuld af pinagtigheder, således at du ved, du nok skal rejse dig igen – ligegyldigt hvad.
Din egen fortælling om lakridskrigen med Ellen er jo pinlig og grænseoverskridende bare at lytte til, og du siger også, du brød grædende sammen bagefter. Hvordan havde du reageret på den oplevelse i dag?
Jeg håber – og tror på – at jeg ville have vendt mig om og sagt; “Ej for helvede. Jeg troede, at du spiste af mine lakridser. Undskyld. Du må tro, at jeg er sindssyg. Ej, hvordan kan jeg gøre det godt igen?” Det havde været den rigtige og mest elegante måde at liste sig ud af den kattepine på. Hvis jeg bare havde sagt det dengang, kunne vi have grinet af det sammen. Og jeg ville ikke have stået tilbage med en knude i maven og dårlig samvittighed.
Hvilke slags fortællinger kan vi glæde os til i kommende afsnit af Hvor er mit ansigt?
Jeg har simpelthen fået så vanvittigt mange sjove historier. Og det er nærmest umuligt at vælge nogle ud – for de er allesammen skønne, ærlige, tåkrummende, pinlige og først og fremmest virkelig sjove.
Har du et godt tip til, hvordan man kommer videre, når man har tabt ansigtet over noget pinligt?
Man samler ansigtet op igen ved at tage ejerskab over den pinlige episode. Man skal gøre det til en personlig pligt at fortælle den til alle ens venner, således at man giver dem en lille gave i form af en portion selvironi, som de kan grine af.
Du finder Sofie Lindes podcast “Hvor er mit ansigt?” på Podimo.
Det meste af ELLE-redaktionen er tilbage på kontoret efter en kølig sommerferie i det danske, men selv om arbejdsuniformen er fundet frem, kan den godt stadig være sommerlig og ultrabehagelig!
ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøm, har fundet 10 favoritter, som ikke sprænger dit sommerbudget.
De chunky, flade sandaler er et must denne sommer! Udover at være super behagelige for dine fødder, er de både cool til jeans og lette sommerkjoler.
Match dem op med et par lyse jeans og en feminin cardigan eller silketop eller sæt dem til et par løse shorts og en simpel hvid T-shirt. Husk en lille mini-taske a la franske Jacquemus og et par cool solbriller!
Se med i galleriet hvor ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøm, har fundet 10 styles som giver dig looket.
Vi er to tvillingesøstre på 17, der sammen har skabt brandet Some Other Waves i marts 2019. Et brand, hvor vi laver unikke, håndmalede kunstnet og andre kreationer. Vi er født og opvokset i et kreativt hjem i Hvidovre, men har altid gået i skole i Indre By. Til dagligt går vi i 3.g på henholdsvis Gefion og Falkonergårdens Gymnasium.
Hvor har I jeres kunst- og designinteresse fra?
Behovet for at udtrykke os kreativt udspringer af en opvækst med en mor, som er uddannet beklædningsdesigner og en far, som er arkitekt. Vi har tegnet lige siden, vi kunne holde på en blyant og har gennem hele vores barndom besøgt talrige museer. Mange somre har vi tilbragt på forskellige danske strande med at samle skaller, fine sten og forme skulpturer i sandet. Nu drømmer vi om at gøre kunsten til vores levevej.
Hvorfor startede i Some Other Waves?
Allerede for mere end 3 år siden havde vi vores første udstilling, Sammenholdskraft, på det lokale hovedbibliotek. Med udstillingen ønskede vi at lukke beskueren ind i vores univers af mennesker, drømme, tanker og et fælles udtryk, vi kaldte Artwogether, hvor sammenholdskraften blev sat på prøve. Et år senere havde vi endnu en udstilling. Med denne udstilling satte vi fokus på den lille sten på stranden, bølger mod huden, mennesker, der omfavnes, frøet, der spirer, bogen, der inspirerer, mennesker, der mødes og alle de andre små ting i livet. Denne udstilling kaldte vi Underværker.
Carla: Ideen til at begynde mit eget opstod, da jeg i 2019 var en del af TURBO – et talentforløb i innovation og entreprenørskab. Her blev min interesse for iværksætteri for første gang vækket, og kort efter begyndte jeg at male på net. Der gik ikke længe, før jeg fik et naturligt behov for at dele det med min søster. Vi navngav brandet Some Other Waves og skaber og maler nu alting i fællesskab.
Laver I selv jeres print?
Vi maler selv alle motiverne på både net og bøllehatte i hånden. På den måde er hvert net et unikt kunstværk. Vores kunst bærer præg af drømmen om at skabe noget nyt og uset samt lægge hjerte og personlighed i hvert enkelt kunstmotiv. Vores vision er at få kunsten ned fra væggene og ud og gå i byens gader. Vi mener, at kunsten ikke længere kun skal betragtes, den skal bæres og i bevægelse!
Har I planer om at udvide jeres sortiment?
Vi udforsker hele tiden nye lærreder at udtrykke os på, og alle muligheder er åbne.
Hvad drømmer I om? Hvor ser I jer selv om 10 år?
Carla: Jeg drømmer om et farverigt atelier med højt til loftet og store vinduer med udsigt til bølger. Og en udstilling på Louisiana. Om 10 år er jeg uddannet billedkunstner og lever af det jeg elsker – nemlig at være kreativ.
Bjørk: To sjæle en tanke… Jeg drømmer også om at have oplevet nye steder med andre kulturer, mødt spændende personligheder og på den måde have udviklet mig og opnået et mere nuanceret syn på den verden, der omgiver mig.
Samtidig vil vi fortsat kæmpe for at udvikle den dynamik, der opstår, når vi skaber sammen. Selvom det kan være krævende og frustrerende, er det ofte her, det bliver allerbedst.
Se mere til Some Other Waves i galleriet herunder og følg brandet HER.
Nord Coast Coffee RoasteryAt indtage en storby kræver masser af energi, så læg en god (sund) bund med veganske morgenmadslækkerier og hjemmeristet kaffe på Nord Coast Coffee Roastery, der ligger blot et stenkast fra byensmaterielle pulsåre, Neuer Wall.Deichstraße 9, Nordcoast-coffee.de
Hanging Out Café
Hanging Out Café er et sted, du har lyst til at hænge ud i laaang tid. Det er perfekt at starte dagen her i et roligt tempo over en latte på havremælk og en chiagrød eller smoothiebowl. Hvis du er senere ude af fjerene, er der også avocadotoast og
buddhabowls på menuen.
Bornstrasse 18
Shopping
Neuer Wall
Ingen tur til Hamborg er fuldendt uden en tur ned ad Neuer Wall: byens guldåre, bogstaveligt talt. Her ligger Hermès, Gucci og Dolce & Gabbana side om side med tyske favoritter som Escada og Dorothee Schumacher. Også Chanel-butikken er værd at besøge (selv om København har fået sin egen) – de luksuriøse butikker har nemlig en størrelse og et udvalg, der batter. Et must er også konceptbutikken Apropos, der frister med cool mode og lækkert interiør.
Neuer Jungfernsteig 16, Apropos-store.com SecondellaHvis du har dyre vaner og er ude efter et særligt fund, er Secondella et must. Secondhand-butikken er nemlig en pilgrimsdestination for alle mærkedyr. Her finder du Marni-tasken, der blev udsolgt, logo-skatte fra 1990’erne, ubrugte Louboutiner og næsten komplette tøjkollektioner fra Balmain til Vuitton i spitzen stand. Secondella tager kun det absolut lækreste i kommission, og alt er præsenteret lækkert og opdelt efter mærker – og priserne er helt wunderschön!Hohe Bleichen 5, Secondella.de
Den perfekte pause
Genoplad batterierne på Atelier F, der har den fineste udsigt til ’bagsiden’ af Neuer Wall og Hamborgs idylliske kanaler. Stemningen er udpræget fransk – lige fra fletstolene, du sidder på, til de pommes frites, du ikke kan lade være med at bestille til din artichaut au vinaigre.
Grosse Bleichen 31, Atelierf.eu
Oplev
Hamborg har alt, hvad man forventer af international klasse – men modsat andre europæiske storbyer er Hamborg overskuelig og opleves bedst på cykel. Lej en cykel gennem dit hotel, og sæt kurs mod det kreative og lokale St. Pauli-distrikt, hvor stilen er afslappet og stemningen udpræget berliner-inspireret med streetfood, graffiti og en ung fællesskabsfølelse. Tag også cyklen til Hamborgs nye bydel, Hafen City, der er et futuristisk pragt-eksemplar af moderne arkitektur med koncerthuset Elbphilharmonie som det ikoniske flagskib for byggestilen. Psst … Chanel holdt sit Cruise-show i december 2017 i Elbphilharmonie – et nik til kejser Karls hamborgensiske ophav!
Sådan kommer du dertil
Hamborg er den perfekte destination til en lang weekend og nås på under fem timer i bil. Gør lidt ekstra ud af turen, og lej en lækker cabriolet, der bringer jer stilsikkert frem til metropolen, f.eks. gennem Dribe, hvor en cabriolet koster fra 499 kr. pr. dag. Dribe.dk
Sov sødt
Forkæl dig selv med en overnatning på byens nyeste femstjernede hotel, The Fontenay. Fra hotellets rooftopterrasse er der panoramaudsigt over søen Alter og Hamborgs tage, som er det ideelle vue, uanset om du soler dig ved infinitypoolen eller tager en drink i baren. Værelserne er lyse, moderne og elegante, og på badeværelset er der produkter fra Molton Brown. Man skal næsten tage sig sammen for at tage ud og opleve byen, når man først har installeret sig!Fontenay 10, Thefontenay.de