Kylie Jenner har lige købt Stormi gaven, alle børn drømmer om – til over en million kroner
Af Karen Emilie Thalsgaard - 27/07/2020
Home / Kultur / Celebrity / Kylie Jenner har lige købt Stormi gaven, alle børn drømmer om – til over en million kroner
Kylie Jenner er efterhånden kendt for at forære sin datter nogle helt vanvittige gaver, og den seneste 'bare fordi'-gave, der er købt til den 2-årige, tager nok prisen for en af de vildeste gaver, som alle børn drømmer om.
Når det kommer til gaver, Kylie Jenner forærer sin 2-årige datter Stormi, er det lidt som om, at ‘the sky is the limit’, og Stormi må i sandhed være en af de mest forkælede 2-årige på planeten.
Tilbage i marts måned købte Kylie som du måske husker (endnu en) diamantring til Stormis smykkesamling, idet hun fik en ægte prinsesseforlovelsesring, idet ringen bestod af en stor diamant oven på en smal fingerring.
Men mindre kan vel heller ikke gøre det, når ens mor er kåret som verdens yngste ‘self made billionaire’ vel?
Tilsyneladende ikke, for den nyeste gave, Kylie har givet sin datter, er i sandhed ethvert barns vildeste drøm.
Og nu har mommy-Kylie været på gaveshopping igen! Stormi kan nemlig meget snart prale af at have sin helt egen pony ved navn Frozen – i øvrigt en pony til den nette sum af 200.000 dollars, altså omkring 1,2 millioner kroner.
Foto: @stalwilten
Ponyens opdrætter, Stal Wilten, bekræftede salget i et instagrampost med ordene:
”#ThrowbackThursday goes to the most famous pony of them all, Frozen. We got news he has landed in LA and is living the life with a sweet little girl named Stormi. Her parents in true fashion, made sure their daughter had the most precious pony out there. We can’t wait to see pictures of Stormi and Frozen.”
Frozen skal selvfølgelig bo tæt på sin miniejer, så ponyen kommer til at stå en lade nær Kylie og Stormis overdådige Calabasas-hjem.
Prisen taget i betragtning er det tydeligt, at det ikke er hvilken som helst pony, Kylie har foræret sin datter, men derimod en helt særlig og berømt showpony, der med sin vilde pris forhåbentlig vil bringe stor glæde og kærlighed ind i den lille familie.
Frozens ankomst vil tilsyneladende komme som en overraskelse for Stormi, idet den lige nu er i 14 dages karantæne, så man er sikker på, at han er sund og rask, når han lige om lidt skal forsøde Stormis liv endnu mere, end det er i forvejen.
Psst! Kan du ikke få nok af Kardashian-familiens vilde gaveideér -og foræringer, og manger du måske lidt inspiration til din næste gave? Så se med i galleriet herunder, hvor vi har samlet nogle af Kanyes vildeste gaver til Kim K. igennem tiden:
Foto: @kimkardashian
Hermés Birkin
I 2013 fik Kanye West den amerikanske kunstner, George Condo, til at specialdesigne en Hermés Birkin-taske til Kim i julegave. Og selvom man aldrig har fået opsnappet prisen på en sådan taske, kunne en Birkin-taske i den størrelse på det tidspunkt snige sig op omkring 270.000 kroner. Så med det kunstneriske touch in mente, kan vi vist godt blive enige om, at tasken kostede noget mere end bare lidt over en kvart million kroner.
Foto: @kimkardashian
Cartier-armbånd
Da Kim blev 32 i 2012, havde Kanye sparet omkring 240.000 kroner op til et panterformet Cartier-armbånd. Da Kim skulle forevige armbåndet med et af de sædvanlige posts på Instagram, skrev hun teksten ’Rawr’ til billedet. Ja, for hvad var egentlig mere at sige til det?
Foto: @kimkardashian
Cartier-armbånd
…for man kan da ikke nøjes med bare ét panterarmbånd fra Cartier!
Til Valentinsdag i 2013 forærede Kanye sin hustru endnu en blændende katteskønhed i hvidguld med smaragdøjne og en næse af onyx. Armbåndet er vurderet til omkring 440.000 kroner.
Foto: @kimkardashian
Aktier
Kanye er en mester til at finde på julegaver til hustruen. I 2017 gav han Kim en kasse med blandt andet en Mickey Mouse-bamse, gavekort til Netflix og Amazon, et par Adidas-strømper og Apples AirPods. Dét blev Kim selvfølgelig meget glad for, men det var ikke det eneste, der gemte sig. For han havde nemlig en kasse mere til hende, som indeholdt aktier til hvert af de selskaber, der stod bag de førnævnte gaver – nemlig Adidas, Netflix, Amazon, Walt Disney og Apple. På det tidspunkt var Disneys andele omkring 670.000 kroner værd, og Adidas’ var godt en million værd.
Foto: @kimkardashian
Forlovelsesringen
Da Kanye stillede Kim det gyldne spørgsmål ”Vil du gifte dig med mig?” i 2013, fandt han ikke en gammel ring frem fra sin mors skuffe. Næ nej, han anskaffede sig en 15 karats, cushion-cut Lorraine Schwartz-ring, der er vurderet til omkring 13,5 millioner kroner. Faktisk var ringen en anelse mindre, end den hun tidligere fik foræret af sin forhenværende mand, Kris Humphries, men Kanye gik all in igen i 2016, da han gav Kim endnu en forlovelsesring, der bød på 20 karat, og som kostede omkring 30 millioner kroner. Desværre blev denne ring stjålet blot få uger senere, da Kim blev røvet i Paris.
Foto: @kimkardashian
Røde roser
Kvinder elsker roser, og normalt bliver man glad, hvis bare man får én buket af den romantiske blomst, for intet siger ’Jeg elsker dig’ ligesom en bunke røde roser. Men i stedet for at sende en traditionel buket, overdimensionerede Kanye lige sin bestilling og gav Kim 1000 røde roser. Den søde gestus løb op i et beløb på cirka 250.000 kroner.
Foto: @kimkardashian
Neongrøn bil
Hvorfor være ustyrligt rig, hvis du ikke kan være ustyrlig sommetider? Ligesom at købe en kæmpestor neongrøn SUV til sin hustru, som dengang kunne matche hendes nye hårfarve. Parret havde tidligere leget bilen, da de var i Miami til bryllup, og Kim var så begejstret for bilen, at Kanye blev nødt til at forære hende den. Bilen koster omkring halvanden millioner kroner.
Foto: @kimkardashian
En blomstervæg
Til mors dag i 2014 overraskede Kanye sin kære hustru, Kim, med en væg lavet ud af roser, hortensiaer og pæoner. Tja, hvorfor ikke? Do it for the gram, ik?
Foto: Mega
Burger King
Når du er løbet tør for Cartier-armbånd, hvad køber man så? Burgere og fritter – selvfølgelig! Derfor købte Kanye 10 Burger Kings rundt om i Europa til sin hustru i bryllupsgave i 2014. Og vi taler altså ikke om burgeren i sig selv, men om 10 restauranter, så hun altid er i nærheden af sin egen fastfood-joint.