Modeugen 2020 har stået på anti-racisme og diversitet. Ikke på måden hvor der bare tales om diversitet, eller på måden hvor diversitet bliver brugt som et buzz-word, så “man har sit på det rene”. Modeugen 2020 har været en uge hvor Asta Selloane Sekamane og jeg sammen med ELLE aktivt har taget handling og det første skridt mod forandring, idet inkludering og repræsentation af sorte, brune og indigenous mennesker i modebranchen blev sat i fokus.
Kære læsere, I tænker sikkert ikke over det, men det er et historisk tiltag
Som en kvinde på snart 46 år, som selv for mange år siden arbejdede i modebranchen i nogle år og som i dag underviser og er konsulent i anti-racisme og intersektionalitet, ser jeg frem til at være med til at udvikle mode- og skønhedsindustrien i en retning, hvor diversitet og inklusion ikke bare er trendy ord, men ord med handling. Der er ingen tvivl om, at der er meget godt i den danske modeindustri, hvor der kæmpes både for LGBT+, klima og sustainability. Og nu er turen kommet til at integrere diversitet i forhold til etnicitet.
Jeg er glad for, at ELLE tager faklen i hånden og er med til at gå forrest, når tavsheden og berøringsangsten skal brydes, så vi sammen kan gøre virkeligheden bedre for endnu flere modeller. Vi giver magasinerne mulighed for at skrive endnu bedre artikler, hvor endnu flere mennesker vil kunne se sig selv repræsenteret, i en mode- og skønhedsindustri der påvirker milliarder af mennesker i hele verden.
Fra tanke til handling
Det har været nogle spændende uger, som startede med, at Asta Selloane Sekamane, der sidder som bestyrelsesmedlem for Afro Danish Collective og medunderviser i anti-racisme, og jeg havde et godt og produktivt møde med ELLEs chefredaktør, Cecilie Ingdal, hvor vi talte om, hvad vi skulle gøre af tiltag for at italesætte ‘elefanten i rummet’. Vi blev enige om, at det nemmeste ville være at tage tyren ved hornene og tage handling. For vi kan tale nok så meget om de ting, vi gerne vil have skal ske, men at gøre de ting, som man gerne vil have skal ske, er det rigtige ting at gøre. Så vi blev enige om at starte under modeugen, hvor Asta og jeg blev sendt ud for at tage temperaturen – både for at give dig, læseren, et indtryk at status på diversiteten, men også så vi ved, hvilke tiltag, der fremadrettet kan gøres.
Asta og jeg var naturligvis spændt på, hvilke reaktioner vi ville møde, da både diversitet, racisme og anti-racisme er en svær ting at tale om. Men når vi ved, at racisme finder sted, så er det også vores alles opgave at uddanne os i anti-racisme. Der ligger et samfundsmæssigt ansvar, hvor vi alle kan gøre noget aktiv for at skabe et liv, hvor alle mennesker får samme muligheder.
Muligheder og hudfarve går hånd i hånd
Vores første show under modeugen var med Silas Adler, som står bag brandet Soulland. Som autodidakt, sort designer, der på egen krop har måtte skabe et brand uden hvide privilegier, kender han om nogen til de udfordringer, man som sort, ung mand møder på vejen til succes i modebranchen. Da vi talte med Silas Adler efter showet, lagde han også vægt på, at de med færre muligheder skal have muligheder. For Silas Adler ved, at begrænsede muligheder og mørk hudfarve går hånd i hånd. At Silas Adler skaber muligheder via sin position som designer sås tydeligt i hans show.
Det var et show med sorte, brune og indigenous modeller, og modellerne fortalte selv, at det var det show, som de selv vil huske længe. Modellen Warsan, som gik Soullands show, er lige nu på forsiden af ELLEs augustnummer som den anden sorte forsidemodel i ELLE Danmarks historie. Hun fortalte, at et af hendes ønsker netop er at være med til at gøre en forskel, især i Danmark, fordi her er mangel på diversitet. Warsan ønsker, at der i fremtiden kommer mere diversitet – både i forhold til modellerne, men også fra mærkernes side og bag scenen, hvor hun er glad for, at samtalerne nu er i gang, og at ELLE har valgt at dække modeugen med fra et diversitetssynspunkt – med antiracisme som omdrejningspunkt – som Warsan fornemmer rammer ned i et behov, der er i den danske modebranche.
Den grønlandske model Laura Antonie, som også gik Soulland, fortalte, at det er vigtigt for hende, at hun repræsenterer Grønland. Vi ser ikke mange grønlandske, indigenous modeller i modebranchen, og ligesom Warsan ønsker Laura også at sætte mere fokus på at minoriteter skal repræsenteres i modebranchen. Hun spørger retorisk: ”hvor ofte ser man en grønlandsk model repræsenteret i en kampagne eller under under modeugen?” Laura er sikker på, at bedre repræsentation af grønlændere i mode-, tv- og musikbranchen, vil hjælpe meget på de fordomme, som lever overfor grønlændere. Vi møder også modellen Aida, der fortæller, at hun kun har været på backstage-sets med hvide mennesker. Hun fortæller, at hun også her mener, at det er sværere at udleve sine ambitioner som minoritet.
Hele verden kigger på modebranchen
Noget af det, vi hørte igen og igen, var, hvor dejligt folk synes det er, at samtalen om etnisk diversitet og behovet for selvsamme i modebranchen endelig bliver taget op – og ikke mindst bliver taget seriøst. Modebranchen har taget nødvendige tiltag indenfor klima, LGBT+ og sustainability seriøst i mange år, men har ligesom resten af verden gået rundt om den varme grød, når talen er faldet på etnicitet. Som det i øvrigt også gør sig gældende i resten af verden, har man ikke haft lyst til at tale om de ubehagelige ting, som ligger i racismeproblematikken, fordi emnet er sårbart, og fordi anti-racisme handler om, at vi som mennesker skal yde en indsats, vi aldrig har ydet før. Indsatsen består i at lære hvordan man undertrykker mennesker, som ikke er hvide, så det kan ændres. For faktum er, at jo mere vi taler om de ting, som vi ikke altid finder lige behagelige at tale om, herunder racisme/anti-racisme, jo mere forsvinder berøringsangsten for emnet, og dermed bliver det nemmere at finde konkrete løsninger, der gavner.
Modeindustrien er en af de verdensomspændte institutioner, som kan gøre en forskel, der ikke bare ses, men også mærkes. Fordi hele verden kigger på industrien, der dagligt fortæller os, hvodan den næste og nyeste trend er, og hvordan man hele sit liv kan være med på moden. Hele verden kigger på modeindustrien som en guideline, hvor millioner af primært unge mennesker dagligt bliver inspireret og påvirket af hvad magasiner, influencers og YouTube fortæller, og hvor millioner af unge mennesker, der ikke er inkluderet, gerne vil være og føle sig inkluderet, have muligheder, blive set og ikke mindst hørt.
Efterspørgsel på sorte modeller
Repræsentation i den danske modeverden er nødvendig. Mange af de sorte og brune modeller, vi talte med, var booket ugen ud, og de var ikke i tvivl om, at de specielt i år var efterspurgt – men de udtrykte også frygt for, at det vi oplever nu, er en trend. Vi ved, at corona har begrænset muligheden for at flyve blandt andet modeller ind, men det har også gjort, at denne uges shows hovedsageligt har været repræsenteret af danske modeller, hvilket har gjort, at vi har fået et repræsentativt billede sorte, brune og indigenous modeller i Danmark. Det var helt vidunderligt at se, men vi ved også, at der er plads til flere, som vi kun kan være stolte af at repræsentere i Danmark – og ikke mindst i den globale mode og skønhedsindustri.
I løbet af ugen har vi udover Soullands Silas Adler også talt med Henrik Vibskov, Lovechild-founder Anne-Dorthe Larsen og designer i eget navn Søren Le Schmidt. Alle steder fra har vi mærket nysgerrighed, åbenhed og lysten til at tage samtalen videre, så der også handles på de forskellige tiltag. Som vi ved, sker store tiltag og ditto forandringer ikke natten over, men vi lover, at vi fortsat vil arbejde hårdt på at sikre, at samtalerne føres videre ud i handling. Det første lange træk var under denne modeuge, og hvor vi vil knokle for at diversitet og anti-racisme bliver repræsentativt i modebranchens næste store, og gennemgribende udvikling.
Læs vores ord efter fire modeugeshows i galleriet herunder:
