Dine vipper er noget af det vigtigste for dine øjne. Og skal du passe godt på dem, er det en god idé at følge gode råd og vejledninger, når man skal bukke dem.
Et af de gode råd er blandt andet, at man ikke må bukke sine vipper med mascara på, da mascara gør vipperne tørre, og vipperne derfor let kan knække.
Hvis du gerne vil bukke dine vipper, og ønsker et langtidsholdbart bukket look, så læs endelig videre. Vi har nemlig fundet et nemt beauty-hack, der på få sekunder giver dig perfekt bukkede bambivipper.
“Jeg begynder dagen med at vaske mit ansigt med en vaskeklud, som har en let eksfolierende effekt. Jeg bruger bare nogle fra Magasin. Så bruger jeg en mist, for selv om huden er fugtig efter at være blevet vasket, kan jeg alligevel godt lide det ekstra, en mist giver. Derefter serum. For tiden er jeg ret glad for ’Hydra Floral White Petal’ fra Decléor efterfulgt af ’Vitamin Face Oil’ fra Woods Copenhagen. Jeg elsker olier, fordi de får huden til at føles ekstra næret og giver samtidig den smukkeste glød. Dernæst en dagcreme, og her har jeg stadig ikke fundet en, der er både fed i konsistensen og aktiv, så jeg bruger Weledas ’Skin Food’, der kun opfylder det første kriterium. Så øjencreme og til slut solcreme – året rundt. Om aftenen renser jeg med Bobbi Browns ’Soothing Cleansing Oil’ og Glossiers ’Milky Oil Make Up Remover’, hvis jeg har haft makeup på. Lige nu afslutter jeg med Bio Effects ’30 Day Treatment’. Jeg har hørt fra kollegaer, at den er rigtig god, og her på dag syv er jeg fuld af forventning.”
Hvordan plejer du dit hår?
“Gennem flere år vaskede jeg det slet ikke med shampoo, jeg skyllede det kun. Inden det blev selvrensende, brugte jeg dog en del tørshampoo, men da håret vænnede sig til ikke at blive vasket, fik jeg det flotteste, mest fyldige hår. På et tidspunkt fik jeg desværre tør hovedbund og måtte igen i gang med at vaske håret, så det gør jeg én gang om ugen. Om aftenen reder jeg mit hår igennem med min Mason Pearson-børste og sætter det op i en knold, som jeg sover med. Det løfter ligesom håret, fordi hårstråene natten over vænner sig til at vende opad, og så vågner jeg heller ikke med hår, der er blevet fedtet af diverse hudplejeprodukter. Om morgenen laver jeg bølger i håret med mit Dyson-glattejern.”
Hvordan ser hhv. dit hverdags- og festmakeuplook ud?
“Man siger jo, at makeupartister ikke selv bruger særlig meget makeup, og det passer til dels også for mig. Jeg kan bedst lide, når det ser helt naturligt ud. Nogle dage tager jeg lidt mascara på og kun på de øverste vipper – jeg kan godt lide det løft, det giver. Min solcreme fra Karmameju har lidt farve i sig, som udjævner hudtonen, og ellers bruger jeg måske lidt concealer under øjnene og ved næsefløjene. Mine bryn er ikke så kraftige – jeg var jo teenager i 90’erne – så dem hjælper jeg med bryngelen ’Tinted Brow Mascara’ fra Nyx. Jeg synes, de laver nogle flotte, kølige nuancer, hvilket jeg foretrækker til bryn. Jeg er også begyndt at tegne nogle af mine skønhedspletter i ansigtet op med en øjenbrynstusch fra Mac. Til fest skruer jeg lidt mere op og bruger blush fra Glossier og highlighter fra Rms. Af og til tilføjer jeg også et miks af røde matte læbestifter fra Mac.”
Hvilket produkt køber du igen og igen?
“Weledas ’Skin Food’, mine favoritmascaraer ’Extended Play Lash’ fra Mac og Bobbi Browns ’Eye Opening Mascara’. Beauté Pacifiques ’Vitamin A Anti-Wrinkle Booster’ – den er jeg vendt tilbage til i 15 år. Og Diptyques parfumer. Hvilket produkt har givet dig den største aha-oplevelse? Igennem min tid som beautynørd har jeg heldigvis haft mange, men min seneste er Bioeffects øjenmasker. Det er, som om de giver øjenomgivelserne et retouch. Jeg får lyst til at bruge dem i hele ansigtet. Og så må jeg også sige Woods Copenhagens ’Intense Peel Mask’. Den er virkelig blevet en favorit, fordi den er så effektiv.”
Foto: Kavian Borhani
Marie Thomsen 40 år, uddannet frisør og makeupartist. Har arbejdet i modebranchen siden 2005, primært som makeupartist. Vandt i 2019 prisen som Årets makeupartist til ELLE Style Awards. Bor på Nørrebro i København med sin datter på 11 år.
Foto: Kavian Borhani
Kosttilskuddene ’Vita Glow’ fra VitaViva er en fast del af Maries rutine og hænger sammen med hendes filosofi om, at skønhed ikke kun handler om makeup og produkter. Øjenmaskerne fra Bioeffect og Woods Copenhagens ’Intense Peel Mask’ er blandt de produkter, der senest har overrasket Marie
Foto: Kavian Borhani
Marie har en hel kommode fyldt med beautyprodukter, hvoraf flere af skufferne er dedikeret til det, hun bruger som makeupartist. I skuffen, hvor produkter til hendes eget forbrug ligger, er der en overvægt af Rudolph Care, og Marie kan især anbefale deres solcreme med selvbrunereffekt. Selv når hun ikke har brug for spf på kroppen, bruger hun den stadig bare for at få den smukke farve
Foto: Kavian Borhani
Davines’ ’Love’-shampoo og balsam var egentlig et fejlkøb, fordi de er til kruset hår, men Marie er endt med at være meget begejstret for dem. Når hun har vasket håret, reder hun det igennem med kammen fra Mason Pearson, og glattejernet fra Dyson bruger hun til at lave bløde bølger i håret.
Foto: Kavian Borhani
Skal Marie ud, bruger hun bl.a. Glossiers ’Cloud Paint’-blushes og et miks af læbestifterne ’Retro Matte Lip Color Feel So Grand’ og ’Powder Kiss Liquid Lipcolor Macsmash’ fra Mac. Til hverdag holder hun sit look helt naturligt med Karmamejus ’Sun BB Cream’ som base. Fælles for hverdag og fest er dog parfume, og Marie bruger altid en, der passer til hendes humør.
Foto: Kavian Borhani
De faste produkter på natbordet er Mason Pearson-børsten, The Beauty Sleepersovemasken og Beauté Pacifiques ’Vitamin A Anti-Wrinkle Booster’, som Marie sammenligner med et slags strygejern til små rynker.
Foto: Kavian Borhani
Marie har altid et mindre arsenal af lipbalms i sin taske. Hun er især glad for Rudolph Cares, fordi den indeholder spf 50. Derudover har hun altid håndcreme og for tiden også håndsprit fra Less is More.
Vi er vilde med at ligge under dynen og streame serier på Netflix, og har næsten altid nogle nye på listen, som vi skal i gang med, så snart vi har færdiggjort én af de serier, som vi allerede er startet på.
Nogle gange kan en ny serie desværre skuffe – og det finder man oftest først ud af efter, at man allerede har brugt fem timer på at give den en chance (skideirriterende).
Men det har den britiske markedsportal, OnBuy, tænkt sig at lave om på! De har nemlig lavet en undersøgelse, som viser hvilke 5 serier på Netflix, som er de mest skuffende – og også, hvilken du roligt kan give dig i kast med uden at skulle opleve endnu en serie-skuffelse.
Undersøgelsen har de lavet ved at få 3.249 personer til at liste de 15 serier på Netflix, som de finder mest skuffende.
På en femteplads ligger sci-fi-serien, ’Black Mirror’, som foregår i en dystopisk fremtid, hvor teknologien har taget overhånd – måske for meget overhånd?
På en fjerdeplads finder vi den ellers populære, amerikanske sitcom, ’How I Met Your Mother’. De fem venners historie var åbenbart ikke nok til ikke at skuffe seerne, og monstro den lidt kontroversielle afslutning også spillede en rolle i skuffelsen?
På en tredjeplads ligger den spanske dramaserie, Money Heist, og dette endda på trods af, at serien er den mest sete ikke-engelsksprogede serie på Netflix.
På en andenplads ligger den meget hypede sci-fi-serie, ’Stranger Things’, som desværre også var en skuffelse for mange seere – måske den var blevet hypet lidt for meget?
På en solid førsteplads ligger den 2021 Golden Globe-nominerede serie, ’Ozark’, som seerne fandt som den mest skuffende serie på Netflix overhovedet.
En serie som du roligt kan give dig i kast med, er fantasy- og krimidramaet, ’Lucifer’. Djævlen, Lucifer, vender tilbage fra helvede og starter et nyt liv på jorden som ejer af en natklub og politiassistent, og hans djævelske hjerte begynder langsomt at nyde livet på jorden – og kærligheden som følger med.
Måske du skal gentænke dine kommende serie-valg efter denne udmeldelse? Eller måske du tager kampen op, og blot håber på ikke at blive skuffet?
Vi har i galleriet herunder fundet 7 serier, som får nye sæsoner i 2021, og som vi i hvert fald er helt vilde med – på trods af at der også gemmer sig én angiveligt skuffende serie i blandt …
Foto: Emily in Paris
Emily in Paris (Sæson 2)
Selvom den romantiske komedie, ’Emily in Paris’, har fået kritik for blandt andet uvidenhed og dårligt skuespil, så fangede serien os, da vi mest havde brug for det, og vi levede kort (for vi bingewatchede selvfølgelig) gennem Emily (Lily Collins) i fantastiske og magiske Paris. Vi glæder os til endnu en gang at leve lidt gennem Emily, og er spændte på, hvilke komplikationer hende og Sylvies (Philippine Leroy-Beaulieu) forhold mon møder, og endnu mere hvad der kommer til at ske med trekantsdramaet mellem Gabriel (Lucas Bravo), Camille (Camille Razat) og hende selv.
Hvor? Netflix
Hvornår? Slut 2021.
Foto: Peaky Blinders
Peaky Blinders (Sæson 6)
I den britiske mob-serie, ’Peaky Blinders’, følger vi Shelby-gangsterfamilien efter første verdenskrig i Birmingham, England. Det helt store spørgsmål, som vi sidder tilbage med efter sæson 5, er selvfølgelig: hvem snød Tommy Shelby (Cillian Murphy)? Vi er spændte på en ny og nervepirrende sæson.
Hvor? Netflix
Hvornår? Slut 2021
Foto: Euphoria
Euphoria (Sæson 2)
’Euphoria’ satte stoffer, sex, voldtægt og identitetsspørgsmål på programmet i 2019 med sine rå, ærlige og grafiske scener. Her følger vi 17-årige Rue Bennet (Zendaya), som er vendt hjem efter at have været på afvænningsklinik. Sammen prøver hun og veninden, Jules (Hunter Schafer), at finde hoved og hale i livet og meningen med det - alt sammen imens stoffer og overgreb banker på døren.
Det var allerede bestemt tilbage i juli 2019, at ’Euphoria’ skulle have en ekstra sæson, og der er derfor heller ingen tvivl om, at der er mere til den lidt dystre historie. Det er stadig meget uvist, hvilken storyline 2. sæson vil have, men én ting er sikkert: sæson 2 skulle kun blive mere dyster og mørk.
Hvor? HBO
Hvornår? Slut 2021.
Foto: Gossip Girl
Gossip Girl (Reboot)
Den nye ’Gossip Girl’-reboot bliver ikke et gensyn med Serena Van der Woodsen (Blake Lively) og Blair Waldorf (Leighton Meester), men vi kommer i stedet til at følge en helt ny gruppe overklasses-teenagere på Constance Billard. Serien foregår 13 år efter den originale serie, og selvom Gossip Girl-sitet er lukket ned, så lurer der nye trusler for de unge Upper East Siders: sociale medier. Vi er vildt spændte på, om de nye karakterer og det nye plot mon kan leve op til vores (tårnhøje) forventninger.
Hvor? HBO
Hvornår? Midt 2021
Foto: Stranger Things
Stranger Things (Sæson 4)
I den amerikanske horror- og science fiction-serie, ’Stranger Things’, følger vi Hawkins-crewet, når de opdager, sjovt nok – underlige og mystiske ting. Vi sidder med en million spørgsmål efter sæson 3, og glæder os blot til, at den nye sæson lander. Er Hopper (David Harbour) mon stadig i live? Og hvem er det, som russerne har fængslet? Ifølge ’Stranger Things’-stjernen, Gaten Matarazzo (Dustin), bliver den nye sæson blot endnu mere uhyggelig og dyster.
Hvor? Netflix
Hvornår? Slut 2021.
Foto: Sex and the City
Sex and the City (Reboot)
Vi glæder os til et gensyn med vores veninder fra New York City – selvom vi denne gang må undvære skamfrie og skønne Samantha Jones (Kim Cattrall). Den nye reboot, som vi fortsat kun ved ganske lidt om, går dog under et andet navn, nemlig: And Just Like That. Èn ting, som vi dog ved med sikkerhed om den nye serie er, at vi selvfølgelig skal følge tre af vores yndlingsveninder, Carrie (Sarah Jessica Parker), Miranda (Cynthia Nixon) og Charlotte (Kristin Davis), mens de gennemgår livets op- og nedture som kvinder og veninder i 50’erne – og vi glæder os!
Hvor? HBO
Hvornår? Slut 2021
Foto: You
You (Sæson 3)
Den amerikanske, psykologiske thriller-serie, ’You’, slog benene væk under os, da vi fandt ud af, at søde og rare Joe (Penn Badgley) – var alt andet end sød og rar. Joe mødte i sæson 2 sit livs kærlighed, Love Quinn (Victoria Pedretti), og de to passede uhyggeligt godt sammen. Vi er spændte på at se mere til det morderiske par i sæson 3, og finde ud af, hvem naboen bag hegnet mon er.
Hvor? Netflix
Hvornår? Slut 2021
Vi er vilde med vores Airpods – vilde med, at vi er fri for de dumme, kludrede ledninger og vilde med at have dem i ørerne, når vi hører ét af vores yndlingspodcasts eller giver den gas til tonerne af det nyeste og sprødeste musik.
De skønne AirPods har dog ét problem – høretelefonerne er nemlig virkelig små, og små ting bliver desværre ofte væk.
But we got you covered! ELLE har fundet 5 fashion-hacks til dine AirPods, som hjælper dig med at holde styr på de små banditter på en fashionabel måde.
Var det for eksempel noget med et pink, mini Chanel-taske case? Eller hvad med et vegansk case i en smuk og lys forårsfarve fra holdit?
Der er vist ingen tvivl om, at undertøjsgiganten, Victoria’s Secret, har været under stor kritik for deres urealistiske portrættering af den ”perfekte kvinde”.
Men tilbage i 2018 fik den amerikanske undertøjsgigant så massiv kritik, for ikke at inkludere transkønnede og andre kropstyper, at topchefen måtte gå af. Året efter måtte de aflyse deres glamourøse og ikoniske show, og vi har ikke set mere til disse siden.
Nu ser det dog ud til, at der kommer en ny dokumentarserie, der vil løfte sløret for, hvad der foregår, og har foregået, bag kulisserne hos det berygtede lingeri-imperium.
Ifølge The Hollywood Reporter, arbejder journalist og filmproducenten, Matt Tyrnauer, på dokumentaren. Den bliver tredelt og vil gå under navnet ’The Rise And Fall Of Victoria’s Secret’. Serien frigives på den amerikanske streamingtjeneste Hulu i begyndelsen af 2022.
Ifølge Deadline, vil vi følge virksomhedens rejse fra opstarten, til at blive en mærkevaregigant.
Serien vil også tage os med i kontroversielle spørgsmål som afsløringen af kvindehad, dårlige arbejdsforhold og forbindelsen til den afdøde, pædofilidømte milliardær, Jeffrey Epstein.
Mens vi venter på denne afslørende dokumentarserie, kan du læse med i galleriet herunder, hvor ELLE har samlet de 9 mest kontroversielle Victoria’s Secret-momenter nogensinde.
Ming Xis fald på runwayen
Den kinesiske supermodel Ming Xi faldt til showet i hendes hjemby, Shanghai, tilbage i 2017. Kameraerne viser efterfølgende tåre løbe fra hendes kinder. Hun fortæller senere på Instagram, at det var et af de sværeste øjeblikke nogensinde i hendes karriere.
PeTa demonstranter crasher scenen
Til Victoria’s Secret showet tilbage i 2002 sprang pludselig fire demonstranter på scenen. Det var dog ikke hvem som helst de hoppede op til. Protesten var et svar på den kontrakt Gisele Bündchens lige havde underskrevet med pelsforretningen ’Blackglama’.
Bella Hadid og The Weeknd deler runway
Til Bellas allerførste Victoria’s Secret-show i 2016 stod hun på samme scene som eks-kæresten The Weeknd. De to var ikke særligt længe inden bruddet, og derfor blev Bellas passering også en af de mest mindeværdige.
Kendall Jenner mod sin familie
Kendalls allerførste Victoria’s Secret show i 2015 lå oveni optagelserne af hendes families show ’Keeping Up With The Kardashians’. Jenner ville dog ikke lade dem stjæle hendes moment, og begge forældre endte på første række til debutshowet.
Gigi Hadid trækker sig fra Shanghai-showet
Gigi Hadid trak sig lige inden showet i Kina tilbage i 2017. Hun var fanget på en video, hvor hun gør grin med en kinesisk Buddha-cookie, hvilket havde fået internettet til at eksplodere. Hun undskyldte senere hen på Weibo (et af Kinas statsejet sociale medier).
Katy Perry aflyser Shanghai show
På toppen af 2017’s kontroversielle show er Katy Perry, der annullerede en planlagt forestilling på grund af sin støtte til Taiwan.
Modeller beskyldt for racisme
Fra showet i 2017 dukkede lydoptagelser op fra backstage, hvor nogle af modellerne sang N-ordet, mens de rappede Cardi B’s sang ’Bodak Yellow’. Ingen undskyldning kom dog fra hverken modellerne eller undertøjsgiganten.
Justin Bieber VS Orlando Bloom
Rygterne siger, at Justin Bieber og Miranda Kerr skulle have flirtet siden showet i 2012, og efter rygterne havde bredt sig til showet i 2014, kom Justin og Kerrs eksmand Orlando Bloom op i skænderi, og rygterne siger at Bloom slog Bieber. Bieber og Kerr har dog aldrig officielt bekræftet flirten.
Kulturel bevilling
Til showet i 2018 blev VS kritiseret for at putte sorte modeller i stammedragte, mens showsne i 2017, 2016 og 2012 blev beskyldt for at tilegne sig henholdsvis asiatiske, mexicanske og indianerkulturer.
Selv prins Harry kan ikke modstå en god serie, og der er intet at sige til, at ’The Crown’ er ekstra spændende for hertugen af Sussex. I et interview med James Cordon fortalte Harry, at han forstår serien som det, det er; et fiktionsdrama baseret på virkelige begivenheder, hvor han gerne vil se en fiktiv version af sin families liv på skærmen, i stedet for en serie, der hævder at være sandheden.
“Det er fiktivt, men løst baseret på sandheden,” sagde Harry, da James Cordon spurgte ind til hertugens holdninger om den prisvindende serie, hvor Harry fortsatte:
“Selvfølgelig er det ikke nøjagtigt, men det giver dig en grov ide om, hvad den kongelig livsstil gør ved dit liv; presset ved at skulle sætte pligt og service over familien og alt andet.”
Harry er tilsyneladende meget klar i sin holdning om ’The Crown’, og er faktisk mere komfortabel med fiktionsserien om sin familie end mediernes historier om hans familie eller hustru, Meghan.
Hertugen havde heller ikke noget imod at komme med et castingforslag til en skuespiller, som han mener, ville være et godt eksempel på Harry. Her henviste han til ’Billions’ og ’Homeland’ stjernen Damian Lewis, hvor James Gordon tilbød at spille rollen som prins William, Harrys bror. Harry var dog ikke imponeret over den rollebesætning:
“Det er ikke nogen ekstravagant rollebesætning, men det er da en form for casting.”
Selvom Harry måske ikke var så imponeret over James Cordons tilbud, om at spille rollen som prins William, er vi enige med hertugen. Damian Lewis kunne faktisk være en rigtig god kanditat, når den voksne prins Harry får debut i ’The Crown’.
Læs også: Horoskop – sådan bliver din marts måned
I galleriet herunder, kan du se, 20 ting du ikke vidste om ‘The Crown’.
Foto: Mega
Seerne ser flere paralleller mellem Diana og Meghan.
Som Peter Morgan fortalte Vanity Fair; "kæmpede Diana med at passe ind i den royale insitution på en måde, der minder uigenkendeligt meget om Meghan Markles situation. Det er derfor umuligt ikke at se parallellerne med Meghan Markle og Harry. Det betyder også, at I kan se frem til en historie, der føles både utrolig levende historisk, og så er den meget relevant ift. hvor vi er nu. "
Foto: Mega
Showet kommer nok aldrig til at dække den moderne kongefamilie
Det er ikke nogen hemmelighed at Harry og Meghans udtræden af det royale kongehus, har fået mange fans til at håbe at The Crown ville gengive begivenhederne – måske endda med hertuginden af Sussex, der spiller sig selv. Suzanne Mackie understreger dog, at der ikke er særligt meget, der tyder på at det vil komme til at ske. ”For at være ærlig, uanset hvad The Crown kan, så tvivler jeg på at det kommer til at ske,” sagde hun til Press Association i januar.
Foto: Netflix
Kostumerne er en kombination af vintage fund og tøjstykker lavet specielt til showet.
”Vi kunne ikke kun bruge vintage, fordi det har været for svært at finde vintagekostumer, som lever op til det æstetiske udtryk, der er et krav, når man skal lave kostumer til en serie, der skildrer de kongelige. Derudover er det svært at finde noget, der passer skuespillerne, hvis ikke det er lavet selv, så vi har kombineret det,” sagde kostumedesigner Michele Clapton til Grazia, og tilføj: ”Vi besluttede virkelig tidligt at lave 80, 90 procent af Elizabeths garderobe; det syntes bare at være den bedste løsning. Vi havde virkelig travlt fra dag ét med at lave inspirationstavler og udarbejde de stykker, som vi muligvis skulle kopiere. "
Foto: Mega
Helena Bonham Carter mødte prinsesse Margaret i det virkelige liv.
Før Helena Bonham Carter tog rollen som prinsesse Margaret i sæson 3 og 4 i The Crown, havde hun faktisk hentet inspiration fra det virkelige liv. Som hun forklarede til Entertainment Weekly, "Min onkel var faktisk meget tæt på hende."
Margaret havde indflydelse på Carter: "Hun var ret skræmmende. På et tidspunkt mødte hun mig på Windsor Castle og sagde: 'Du bliver bedre, ikke?'" og i henhold til det sted de befandt sig formoder Helena at prinsessen henviste til Bonham Carters skuespilevner. ”Eller jeg formoder, det var det, hun mente.”
Foto: Mega
John Lithgow stoppede bomuld i næsen for at spille Winston Churchill.
Lithgow vandt en Emmy for sin skildring af premierminister Winston Churchill, og han brugte nogle usædvanlige metoder til at perfektionere sin præstation. ”Det var ret frastødende at se mig hive bomuld ud af næsen efter hver scene, men det måtte de bare leve med” fortalte han til USA Today, da han skulle forklare hvad han bl.a. gjorde for at efterligne Churchills næsestemme.
Foto: Netflix
Matt Smith fortæller, at han havde en nærdødsoplevelse på film-settet
Under et interview i The Graham Norton Show delte Smith en historie om hans nærdødsoplevelse, mens han filmede serien: "Der var de her heste, der var ret sprælske," sagde han. "Det var meningen, at vi skulle hoppe op på dem og trave af sted og lave den her fine og dejlige kærlighedsscene, som så ikke engang kom med i serien, men det er anden historie... Jeg hopper op på hesten og galoperer lidt rundt, og så pludseligt gik det stærkt. Imens den stormede afsted, forsøgte jeg at få fat i en gren og alle råbte: 'Åh gud, tag ikke grenen!' Så hurtigt besluttede jeg at dukke mig for grenen, hvorefter hesten red ned af en kløft. " Han fortsatte: "Jeg var så bange. Pludseligt galopperer den mod en flok zebraer, men her kommer der så heldigvis en kæmpe mand, der får fat i tøjlerne og stopper den. Han reddede mit liv”.
Foto: Mega
Olivia Colman var nervøs for at overtage efter Claire Foy.
I et interview med Entertainment Weekly kaldte Olivia Colman udsigten til at erstatte Claire Foy som dronningen "frygtelig." Den Oscar-vindende skuespillerinde jokede: "Alle elsker Claire Foy, så jeg har nok det værste job i verden i øjeblikket."
Hun afslørede også, at det næsten var umuligt ikke at efterligne Foys uforglemmelige præstation. ”Den første uge følte jeg, at jeg prøvede at efterligne Claire i alt hvad jeg gjorde,” forklarede hun.
Foto: Netflix
Dronning Elizabeths brudekjole tog længere tid at lave end noget andet kostume.
Sæson 1 kostumedesigner Michele Clapton fortalte BAZAAR Australia, at dronningens brudekjole var det "mest detaljerede [og] tidskrævende" kostume. Hun fortalte BAZAAR.com, "Jeg synes, det var så vigtigt, at det var så tæt på den originale kjole som overhovedet muligt. Hele processen med at efterligne brudepigerne, brudekjolen osv. var noget hvor jeg følte, at hvis vi ikke rammer det helt rigtigt, så har vi faktisk ikke ret til overhovedet at prøve.”
Foto: Mega
Dronningen var "utilfreds" med denne detalje fra sæson 2.
Ifølge Daily Express var dronningen ikke særlig tilfreds med den måde, prins Philip og prins Charles far-søn-forhold blev portrætteret i sæson 2 af The Crown.
Ekspressen rapporterede, angiveligt via en "højtstående kurator", at dronning Elizabeth "var særlig irriteret over en scene, hvor Philip ikke har nogen sympati for en åbenlyst forstyrret Charles, mens han flyver ham hjem fra Skotland. Det var simpelthen ikke sådan det var."
Foto: Netflix
Prins Charles 'investiturscene’ blev filmet på den nøjagtige placering af den virkelige begivenhed.
Sidste halvdel af sæson 3 begynder at fokusere mere på den yngre generation af de kongelige, herunder prins Charles - det ældste barn af dronningen og prins Philip og tronarvingen. Den store sekvens blev filmet, hvor den virkelige Charles modtog sin Prince of Wales-titel for mere end 50 år siden: Caernarfon Castle i Wales. Skuespilleren Josh O'Connor, der skildrer den næste tronarving, kaldte det en "virkelig magtfuld scene."
Foto: Mega
Skaberen Peter Morgan ønskede at inkludere prinsesse Dianas bulimi-kamp.
Kronens skaber, Peter Morgan, vidste, at det var vigtigt at inkludere prinsesse Dianas kamp med spiseforstyrrelsen, bulimi, i den nye sæson. ”Det slog mig bare, at hvis ikke hun repræsenterede det, så ville det være det samme som at nægte den tidligere prinsesse af Wales noget af den sande kompleksitet af hendes karakter,” sagde han til Vanity Fair. "Hendes egen lidelse fik hende til at have medfølelse med andre mennesker ... Alle har sårbarheder og svagheder. Og hun bar hendes udenpå tøjet - hvilket naturligvis var og er meget uset i den royale familie."
Foto: Mega
Prins Harry og Meghan Markle er angiveligt store fans af Netflix-serien.
I et uddrag fra Harry: Life, Loss and Love beskriver den kongelige forfatter, Katie Nicholl, at prins Harry og Meghan Markle flere gange har ’bonded’ over serien, som de har nydt at følge med.
Foto: Netflix
Serien vandt mere end 25 store priser alene i de første to sæsoner.
I løbet af seriens første to sæsoner vandt det mere end 25 store priser og endnu flere nomineringer. The Crowns største gevinster inkluderer tre Primetime Emmy-priser, to BAFTA-tv-priser og tre Screen Actors Guild-priser.
Foto: Mega
Serieskaberen har ingen interesse i at møde den ægte Elizabeth.
The Crown-skaberen, Peter Morgan, er efterhånden ret familiær med alle de fiktive versioner, der har spillet dronning Elizabeth II (han skrev også The Queen, med Helen Mirren i hovedrollen), men han siger, at han ikke ønsker at møde monarken personligt. ”Jeg håber aldrig at møde hende,” sagde han til Radio Times. "Jeg har brugt så lang tid på at tænke og skrive om kvinden, at det ville føles unaturligt og ubehageligt. Jeg ville bare være så genert."
Foto: Netflix
Prinsesse Dianas brudekjole er næsten en nøjagtig kopi af den originale.
Fans af The Crown får sig en stor guddommelig godbid i de kommende sæsoner. Når serien genskaber prinsesse Dianas eventyrbryllup med prins Charles, vil skuespillerinden, Emma Corrin, være iført en næsten nøjagtig kopi af Dianas kjole. "Emanuels, der designede originalen, gav os mønstrene, og så blev den lavet til mig," afslørede Corrin til British Vogue. "Jeg gik ud, og alle blev helt stille."
Foto: Netflix
Ingen af scenerne blev filmet i det egentlige Buckingham Palace.
Ikke så overraskende var The Crown ikke i stand til at filme i det egentlige Buckingham Palace. For at genskabe slottet til showet tog designgruppen ture til slottet - offentlige ture. "Vi gik på ture," sagde Annie Sulzberger, der leder designgruppen, til raffinaderiet 29. "Som alle andre offentlige mennesker - og de havde ingen idé om, hvorfor vi var der."
Foto: Mega
Sæson 1, afsnit 9, er Claire Foys favorit.
”Afsnit 9 i første sæson er min favorit,” fortalte hun til Town & Country. "Det er bl.a. på grund af scenerne med Churchill og (Graham) Sutherland, der spilles af Stephen Dillane, som spilles virkelig godt. Men det er også min yndlingsepisode for Philip og Elizabeths forhold. Jeg synes, det skildrer en svær og følsom periode, som er virkelig sand og godt instrueret. Jeg fandt episoden virkelig rørende; jeg elskede det. "
Foto: Netflix
Rollebesætningen støtter Meghan og Harry i deres udtræden fra den kongelige familie.
Ved 2020 Screen Actors Guild Awards, kun få dage efter at den virkelige dronning accepterede prins Harry og hertuginde Meghans beslutning om at træde tilbage som seniormedlemmer i den kongelige familie, medgav The Crowns stjerner deres bedste ønsker.
”De kan sandsynligvis gøre alt,” sagde Josh O'Connor, der spiller prins Charles. "Jeg er sikker på, at de er meget talentfulde og kan gå ud og gøre, hvad de vil."
Erin Doherty, der portrætterer prinsesse Anne, tilføjede: ”Jeg tror, at verden er deres østers. Det vil være meget interessant at se, hvad de gør, men nu er de herre over deres egen skæbne og held og lykke til dem. ”
Foto: Netflix
Serien har været latterligt dyrt at lave.
Hvis du ser på The Crown og tænker "Wow, det ser dyrt ud", så er det fordi, at den virkelig har været dyr at lave. Ifølge BBC kostede de første to sæsoner 130 millioner dollars, som er et svimlende milliardbeløb i danske kroner – og mellem 41 millioner og 100 millioner pr. afsnit….
Foto: Mega
Men den har også været latterligt populær.
Netflix-serien har været så populær, at den har slået seriehits som Breaking Bad, Orange Is the New Black og Gilmore Girls. Så forhåbentligt er nogle af de voldsomt mange penge blevet tjent ind igen…
Mange af os kører den samme hårvaskerutine, vi har haft, siden vi var små. Og det er sådan set fint nok, hvis det virker for dig. Altså på den måde, at dit hår føles rent længe, at det ser sundt og glansfuldt ud og ikke frizzer som en nervøs løvemanke. Not so much? Så kan det være, det er på tide at kigge baderutinen lidt efter i sømmene. Et par små ændringer kan nemlig betyde alt for dit hår.
Det handler om rækkefølge, temperaturer og teknik – og bare rolig, du får selvfølgelig en guide til det hele lige her:
TRIN 1: Brush, baby!
Du kan allerede gøre noget godt for dit hår, inden du træder ind under bruseren. Hvis du reder håret godt igennem inden hårvask, er der mindre risiko for, at det bliver filtret i badet. Samtidig fordeler de naturlige olier sig fra hårbunden og ud i dine lokker, så håret får en naturlig beskyttelse. Børst gerne en times tid inden badet, og giv det i samme forbindelse lidt hårolie, og børst så igen lige inden badet. Dette gælder især for alle med glat eller bølget hår.
Ekstra tip: Er dit hår krøllet, ved du nok allerede, at det ikke er fan af børsten. Men kan du alligevel ikke lade være, så red det først igennem, når du står under bruseren, og håret er vådt – helst mens der er balsam i.
TRIN 2: Find din temperatur
Bare rolig, det er ikke DIN temperatur, men vandets temperatur, der skal være helt rigtig. Og det betyder for de fleste: koldere, end du er vant til. Mange af os bader nemlig i alt for varmt vand, som er hårdt både for vores hår og hud. Huden i hovedbunden bliver tørrere af det, og det er ikke ligefrem det, vi gerne vil opnå. Så vil du forkæle manken, så skru en lille smule ned for temperaturen, så det er behageligt lunkent, men ikke brandvarmt. En tommelfingerregel er, at hvis din hud i ansigtet blusser op i badet, er vandet alt for varmt. Gør desuden badet så kort som muligt, så tiden, hvor håret er vådt og dermed ekstra sårbart, ikke bliver længere end nødvendigt.
Ekstra tip: Hvis du kan holde det ud, vil dit hår desuden elske, at du afslutter badet – efter shampoo og pleje – med at skrue helt ned for temperaturen og give det et koldt gys. Det lukker hårstrået, som har åbnet sig i varmen, så håret holder på fugten, filtrer mindre og ser smukkere ud. Og så er det faktisk overraskende forfriskende lige at slutte badet af med et mikro-vinterbad.
TRIN 3: Så er det shampoo time
Når du fordeler shampoo i håret, så fokusér på hovedbunden – det er den, der skal vaskes, og shampooen skal nok komme ud i hårstråene alligevel. Brug en mængde på størrelse med en tyver, fordel shampooen i hovedbunden, og massér ind. Og giv den bare gas med den massage. Hovedbundsmassage stimulerer nemlig de små blodkar i hovedbunden og sætter gang i blodgennemstrømningen, og det kan dit hår virkelig godt lide. Efter massagen skyller du, til shampooen er helt ude af håret.
Ekstra tip: Det kan ofte være en god idé at vælge en shampoo i samme serie som din balsam og hårkur. På den måde arbejder de sammen på hvert sit trin om for eksempel at give fugt til tørt og skadet hår.
Aussies Miracle Moist-serie er perfekt, hvis dit hår craver et seriøst fugtboost. Find produkterne HER.
TRIN 4: Fugt og forkælelse
Nu er det tid til at gennempleje håret. Det kræver for de fleste en god balsam og en god hårkur – enten hver eneste gang du er i bad, eller når du synes, håret trænger. Har du tendens til tørt hår, så gå efter et sæt, der plejer og fugter i dybden. Fordel kun plejeprodukterne i længderne og ikke i hårbunden. Det kan være fristende at overdosere eller give balsammen lidt ekstra tid, men der er ingen grund til nogen af delene, og i værste fald kan det gøre fint hår klasket, hvis du overgør det. Bare overhold tiderne på flaskerne, og vælg gerne en hurtigtvirkende hårkur som Aussies 3 Minute Miracle, så tiden i badet ikke forlænges unødigt.
Ekstra tip: Er du superengageret i hårprojektet eller bare superirriteret over dit frizz-niveau, kan du med fordel duppe dit hår håndklædetørt (se hvordan i næste trin), inden du bruger hårkur og balsam. Når håret ikke er drivvådt, optager hårstråene nemlig fugt og pleje fra balsam og hårkur endnu bedre.
TRIN 5: Glem alt om frottering!
Nu skal håret tørres, og nej, det betyder ikke den helt store blow dry. Ikke engang den gode gamle frottering med tilhørende håndklædeturban er et hit. Faktisk forkæler du dit hår allerbedst ved at duppe eller klemme vandet forsigtig ud af det – og allerhelst med en bomulds T-shirt. Ja, det lyder måske crazy, men bomuldsstof eller en mikrofiberklud er det, dit hår ville ønske, du ville tørre det med. Et almindeligt frottéhåndklæde kan nemlig tørre håret lidt for godt, så det bliver – ja, tørt. Og samtidig kan frotteringen gøre håret mere frizzy og endda få det til at knække. Dup det så tørt, at det ikke drypper, og lad det derefter lufttørre. Ofte giver det endda et endnu flottere look – især for hår med bølger, fald eller krøller, da håret finder sit naturlige fald, mens det selv får lov at tørre.
Ekstra tip: Skal håret være ekstra lækkert og have lidt shine, så slut hårrutinen af med en nærende hårolie, som lukker hårstrået, så håret bliver nemmere at håndtere og ser smukt ud. Vent gerne, til håret ikke længere er vådt, brug en lille mængde svarende til en enkrone, gnid det godt mellem hænderne, så det varmes op, og fordel det i længder og spidser.
Om Aussies Miracle Moist-serie
Trænger dit hår til lidt ekstra kærlighed? Aussie er det velkendte amerikanske mærke, som har specialiseret sig i hårpleje, der gør håret lækkert og sundt uden bøvlede rutiner. Nemt, hurtigt og lækkert. Aussies Miracle Moist-serie er udviklet særligt til hår, der ”had too much fun”, som de selv siger – altså til hår, der trænger til ekstra fugt og pleje. Australske ingredienser som macadamianød og avokadoolie giver tørt og skadet hår den mirakelkur, det craver – så det igen bliver let, gennemfugtet og skinnende.
Kombiner den chunky strik med løse jeans og sæt et par lette ballerinaer til for et feminint twist.
Striberne er også cool med en kort lædernederdel og et par sneakers eller grove støvler. Hertil et par tynde strømper under, og bare ben så snart vejret tillader det.
Smid en oversize uldblazer over skuldrene på de kølige dage, og brug den fine smock top til jeans når solen titter frem.
De twistede guldøreringe passer til alt, og den flettede lædershopper er prikken over i’et på det maritime look.
Emma Watson, der allerbedst er kendt som Hermione i ’Harry Potter’, har ikke været aktiv på de sociale medier i flere måneder. Samtidig har hun heller ikke medvirket i en film siden 2019.
Det har fået flere amerikanske medier til tasterne. De spekulerer nemlig på, om vi har set det sidste fra den garvede skuespillerinde – men efter længere ventetid giver Emma Watson nu lyd fra sig.
Mediernes spekulationer om hvorvidt, Emma Watsons karriere er fortid, har fået fans til at reagere på de sociale medier. På Twitter har fans blandt andet hyldet superstjernen med en tak for hendes tid i filmbranchen. Hun har nemlig spillet store roller i film som blandt andet ’Harry Potter’, ’Skønheden og Udyret’, ‘Little Woman’.
Her kan du se nogle af de søde tweets, der takker stjernen:
emma watson has given us some of the most iconic roles. i'm wishing her all the best for the future. she deserves this. ? pic.twitter.com/jGvb9HwBtz
Det ser dog ud til, at hyldesten kom en smule for tidligt. Emma Watsons har nemlig fået sin manager, Jason Weinberg, til at udtale sig om rygterne.
“Emmas konti på sociale medier er i dvale, men det er hendes karriere bestemt ikke”, fortæller hendes manager.
Det er en glædelig nyhed for mange. Det betyder, at vi helt sikkert kommer til at se den søde Emma Watson rocke fremtidige filmroller.
Er du stor ‘Harry Potter’ fan? Så kan du se med i følgende galleri, hvor vi giver dig 15 facts om det magiske univers:
Foto: Harry Potter & PR
Harry Potters fødselsdag er den 31. juli – den samme dag som forfatteren J.K. Rowling.
Foto: Harry Potter & PR
Skuespilleren bag spøgelset Myrtle i ”Hemmelighedernes kammer” var 37 år, da hun spillede rollen som den unge studerende.
Foto: Harry Potter & PR
Skuespillerne blev bedt om at skrive et essay om deres karakter for at komme ind i rollen, og til det skrev Emma Watson 16 sider, mens Daniel Radcliffe kun afleverede en enkelt. Rupert Grint fik aldrig gjort det.
Foto: Harry Potter & PR
Da Rupert Grint prøvede at få rollen som Ron Weasley, begyndte han sin audition med en hjemmelavet rap: ”Hej, mit navn er Rupert Grint, og jeg håber ikke, I synes, jeg stinker” var de første linjer. Haha!
Foto: Harry Potter & PR
Tom Felton gik faktisk til audition til rollen som både Ron Weasley og Harry Potter, men måtte altså i stedet ’nøjes’ med rollen som Draco.
Foto: Harry Potter & PR
The Georgian House Hotel i London har værelser, der ligner dem på Hogwarts. Sejt!
Foto: Harry Potter & PR
Den mindst succesfulde ”Harry Potter”-film (”Fangen fra Azkaban”) solgte for 90 millioner dollars mere end den mest succesfulde ”Twillight”-film.
Foto: Harry Potter & PR
J.K. Rowling har fortalt, at hun fik idéen, mens hun sad i et tog, der var forsinket i fire timer.
Foto: Harry Potter & PR
David Holmes, der var Daniel Radcliffes stunt double i de første seks film, blev lam fra halsen og ned under et stunt til den syvende film.
Foto: Harry Potter & PR
Hele universet er meget inspireret af Anden verdenskrig, og Voldemort har J.K. Rowling fundet inspiration til i Adolf Hitler.
Foto: Harry Potter & PR
Daniel Radcliffe var i mange år afhængig af alkohol og mødte flere gange op på settet med tømmermænd.
Foto: Harry Potter & PR
J.K. Rowling har fortalt, at hun har fortrudt, at Hermione og Ron endte op sammen.
Foto: Harry Potter & PR
- Rupert og jeg ser ikke hinanden mere, og vi skriver heller ikke sammen. Jeg ser ham måske en gang hvert halve år ved et tilfælde, og er det kun et venligt ”hej, hvordan går det?”, har Daniel Radcliffe fortalt.
Foto: Harry Potter & PR
Det var Emma Watsons allerførste audition, da hun forsøgte og få rollen som Hermione, og hun gik faktisk kun til den for sjov.
Foto: Harry Potter & PR
Evanna Lynch slog 15.000 piger i kampen om at spille Luna ved at skrive et brev til J.K. Rowling om sin kamp med anoreksi. Rowling lovede hende, at hvis hun blev rask, ville hun få rollen.
Den Emmy- og Golden Globenominerede skuespillerinde, Shailene Woodley, offentliggjorde for nyligt, at hun var blevet forlovet.
Shailene er bedst kendt for sin rolle som Beatrice Prior i ’Divergent’-filmene, Hazel Grace Lancaster i ’The Fault in Our Starts’ og selvfølgelig Jane Chapman i ’Big Little Lies’ – og nu får den unge skuespiller en helt ny rolle som den heldige NFL-spiller, Aaron Rodgers, hustru.
Under sit interview med Jimmy Fallon i ’The Tonight Show’ fortalte Shailene om sit og Aarons forhold, og viste os hurtigt et glimt af den smukke forlovelsesring.
? | Shailene Woodley wearing her engagement ring during an interview with Jimmy Fallon, where she also confirmed her engagement to Aaron Rodgers. pic.twitter.com/KQtthcPtXa
Under interviewet afslørede Shailene, at hun aldrig har været til en amerikansk fodboldkamp:
”Jeg har stadig aldrig været til en amerikansk fodboldkamp, fordi det jo har været en mærkelig tid, og alle parker og stadioner har været lukkede. Så jeg mangler stadig at komme til en amerikansk fodboldkamp. Jeg kender ham ikke som en fodboldfyr. Jeg kender ham, som nørden der gerne vil invitere til Jeopardy! Det er fyren, som jeg kender. Og så er han bare oveni vildt dygtig til sport.”
Selvom forlovelsen gik meget hurtigt, så fortæller en troværdig kilde til Harpers Bazaar:
“De er meget glade sammen. Det er ikke underligt, at han friede så hurtigt – når man ved det, så ved man det.”
Du kan se hele Shailenes interview med Jimmy Fallon herunder.
Frierier er som oftest en romantisk ting, men nogle gange går de desværre ikke helt som planlagt. Se med i galleriet herunder, hvor vi har samlet 7 Hollywood-frierier, som gik helt galt.
Foto: All Over Press
Megan Fox og Brian Austin Green
Da Brian Austin Green valgte Hawaii som den romantiske destination for sit planlagte frieri tilbage i 2010, virkede planen skudsikker. Frieriet gik også efter planen lige indtil, at Megan helt overvældet og overrasket sagde ja – og på samme tid slog diamantringen ud af hænderne på Brian. Ringen landede i det dybe sand, og selvom hotelpersonalet indledte en hektisk eftersøgning, der varede det meste af dagen og natten, fandt de desværre aldrig ringen igen.
Foto: All Over Press
Matthew McConaughey og Camila Alves
Den Oscar-vindende skuespiller indrømmede, at den smukke model Camila ikke ligefrem sagde ja, da han gik ned på knæ. Matthew McConaughey har aldrig rigtig afsløret, hvad hun præcist sagde - kun at det første ord bestemt ikke var, hvad han havde håbet - nemlig ja: ”Jeg friede til jul, hvor hele familien var samlet. Det var Camilas tur til at åbne hendes pakke fra mig, og jeg havde pakket ringen ind i 8 forskellige æsker, så det tog lidt tid. Hun når endelig til ringen, og jeg går ned på et knæ foran hende og resten af familien. Jeg spurgte ”vil du tage mit navn?”, og hendes første ord var ikke ja. Jeg sagde ”hør her, jeg bliver nede på ét knæ, indtil du siger ja", og den strategi virkede vist, for nu er vi gift", har han tidligere fortalt i The Tonight Show med Jay Leno.
Foto: All Over Press
Peter Facinelli og Jaimie Alexander
Lidt for stramme jeans og dårligt vejr stod i vejen for det perfekte frieri for Twilight-skuespilleren Peter Facinelli. Det store øjeblik var planlagt ned til mindste detalje. Parret stod på toppen af Empire State Building i New York, og Peter havde planlagt at et fly med et banner med teksten ”vil du gifte dig med mig?” skulle flyve forbi på et helt specifikt tidspunkt. ”Lige da flyet kom forbi, gik Jaimie indenfor, fordi hun frøs. Jeg gik i panik, og skyndte mig at stikke hende en kikkert i hånden og nærmest råbte, at hun skulle skynde sig at kigge op på flyet. Hun læste beskeden, heldigvis, og jeg gik ned på knæ. Desværre var mine nye jeans alt for stramme, så jeg kom aldrig rigtig ned på ét knæ – men jeg forsøgte da!” harPeter tidligere udtalt til et interview til People.
Foto: All Over Press
Channing Tatum og Jenna Dewan
Da Channing Tatum gik med bryllupsplaner, gjorde han noget, som i nogles øjne måske kan virke en anelse ledt, men han havde de bedste intentioner. I et interview til BBC Radio har han fortalt: ”Jeg forklarede Jenna, at jeg ikke troede på ægteskabet, og at jeg aldrig ville være interesseret i at blive gift – jeg var sikker på, at hun vidste, at jeg var ved at planlægge mit frieri til hende, så jeg sagde det for at tage fusen på hende - det store øjeblik skulle jo være en overraskelse!” Men Channings plan gik ikke som forventet. Jenna brød nemlig sammen af skuffelse, og det fik Channing til at indse, at han hellere måtte fri til den smukke Jenna hurtigt. Et frieri, som fandt sted på den romantiske, hawaiianske ø Maui.
Foto: All Over Press
George og Amal Clooney
George Clooney var lige ved at ødelægge overraskelsen om sit frieri til sin smukke forlovede Amal. De romantiske rammer var hjemmet, hvor parret boede sammen, og George havde startet en playliste af romantiske sange og var lige ved at gå ned på et knæ, da de huslige pligter pludselig kaldte: ”Jeg havde alting klar og sangen, som jeg ville fri til spillede, og så rejser hun sig pludselig op for at tage opvasken – som hun ellers aldrig gør!” Jeg var sådan ’åh nej, hvad skal der nu ske?’ og hun kommer ind i stuen igen, efter hvad der føles som en evighed. Jeg sagde ”jeg tror stearinlyset gik ud, lighteren er i boksen bag dig. Hun finder æsken, og ringen ligger der og hun bliver mest af alt forvirret og siger ’det er en ring?’, som om der var en, der havde glemt den der" har George udtalt i et interview til Ellen DeGeneres. George fortæller, at det først gik op for Amal, hvad der foregik, da George gik ned på knæ foran hende, og at frieriet tog næsten en halv time – inklusiv opvasken. Det ved parret med sikkerhed, da playlisten, som tog 25 minutter i alt, spillede på sidste vers, da Amal endelig sagde ja.
Foto: All Over Press
Seth Rogen og Lauren Miller
Seth Rogen havde egentlig det perfekte frieri planlagt, men blev så nervøs, da han modtog ringen med posten, at han gik direkte ovenpå for at fri til manuskriptforfatteren Lauren Miller. Det gik dog ike helt som planlagt. I et interview til Conan har Seth fortalt slutningen på historien: ”Jeg kommer ovenpå og begynder mit store, romantiske frieri med det samme. Desværre er Lauren i gang med at skifte tøj, og hun står der kun iført trusser, og jeg går i panik og tænker, at det ikke er nogens drøm at blive friet til, mens man står med brysterne fremme – hun sagde heldigvis ja, og det eneste, der kunne gøre situationen endnu mere akavet var, hvis jeg satte ringen på hendes brystvorte – og det gjorde jeg så.”
Den smukke model, Hailey Bieber, har længe været kendt for sit signaturblonde hår, men nu har hun skiftet det ud med et nyt og mørkere look.
Haileys hårstylist, Amanda Lee, har nemlig transformeret modellens lyse lokker ind til en smuk og naturlig bronde-farve, som er en mellemting mellem blondt og brunt hår – og hvad vi på godt dansk vil kalde for en leverpostejsfarve.
Hailey Biebers hår ligner dog alt andet end, hvad vi ofte sammenligner med kedeligt leverpostejshår. Blandingen af den smukke, varme, brune farve og de lyse, naturlige, honning-farvede highlights giver hende et nyt, chik og naturligt look, som vi er helt vilde med!
I disse tider, hvor frisørsalonerne er lukkede, er dette da også det helt perfekte look! Du slipper for de slemme udgroninger, og får i stedet en mild og naturlig hårfarve, som passer sig selv.
Måske du allerede er så heldig at være indehaver af det naturlige, bronde hår, eller måske din hårfarve er lidt lysere eller mørkere? Én ting er sikkert: Det naturlige hår trender, og vi er all in for det!
I galleriet herunder har vi samlet 6 produkter, som sørger for a give dine lokker al den pleje, som de har brug for – uanset om du så har bronde, blonde, brunt, sort eller rødt hår (eller noget helt sjette).
Husk altid at bruge balsam – også efter brug af hårkur!
Smooth conditioner, Ingredien, 229 kroner
Hvis du føntørrer eller styler dit hår, så husk at varmebeskytte det.
Heat Protect Spray, ghd, 110 kr.
En kvalitetsbørste er alle pengene værd. Passer du på din Mason Pearson børste kan den holde mere end 20 år. Denne er med til at trække det naturlige fedt fra din hårbund ud i længderne, og dermed pleje håret helt naturligt.
Børste, Mason Pearson, fra 795 kroner
Den eneste børste, der må rede dit VÅDE hår…
The Wet Brush, 199 kroner
En fantastisk hårmaske, der kan trænge ind i hårstråene og tilføre fugt.
Hårmaske, Hair Hydrating Mask, 199 kroner
Vi elsker cool kvinder, og elsker det kun endnu mere, når der er dobbelt op! Hvem kender for eksempel ikke til de seje og ikoniske tvillingesøstre Mary Kate og Ashley Olsen?
Men nu er der altså kommet et nyt og trendy tvillingepar, som du bør kende til – og de er endda danske!
De to jyske tvillinger fra Ikast, Cecilie og Amalie Moosgaard, er af det britiske magasin, Tatler, for nyligt blevet kåret som det tredje mest glamourøse tvillingepar i hele verden – wow!
Tvillingerne blev spottet af Lina Bjørnø fra modelbureauet, Le Management, og pludselig blev de endnu uerfarne piger booket til at gå for highend-brandet, Prada.
Pigerne fik et kort kursus i catwalk-gang, og gik ellers herefter deres første show nogensinde. Prada-showet viste sig at være en stor dealbreaker for deres karriere, og de to jyske piger blev hurtigt kendt som ’Prada-tvillingerne.’
Cecilie og Amalie arbejder stadig som modeller, og kravler tydeligvis hurtigt op ad rangstigen. Pigerne har udover Prada blandt andet gået for store brands som Valentino, Vera Wang og McQueen.
De er begge bosatte i København, og har hver især cirka 200.000 følgere på Instagram, som hver dag har mulighed for at følge med i tvillingernes glamourøse liv og cool, skandinaviske stil.
Hvis du er lige så betaget af seje tvillingepar, som vi er, så se med i galleriet herunder, hvor vi har fundet 10 kendisser, som overraskende nok har en tvilling.
Foto: MEGA
Michael og Ashton Kutcher
Du genkender med sikkerhed Ashton Kutcher, som har været med i adskillige af 00'ernes rom-coms. Men vidste du, at han har en tvilling? Ifølge Ashton er deres forhold noget helt specielt, han ser nemlig ikke bare Michael som sin bror, men også "som min bedsteven". Michael Kutcher havde en hård barndom, da han blev diagnosticeret med spastisk lammelse og måtte gennemgå en hjertetransplantation som 13-årig. I dag bruger han sine oplevelser i sit arbejde som motiverende taler for børn og unge med handicap.
Foto: MEGA
Vin Diesel og Paul Vincent
Fast and the Furious-skuespilleren har også en tveægget tvilling - og faktisk er Vin Diesel ikke den eneste af de to brødre, som begår sig inden for filmverden. Hans tvillingebror Paul Vincent er nemlig filminstruktør - og så har han endda været med på noget af produktionen til Fast and the Furious-serien som lydinstruktør. Den største forskel på de to tvillingebrødre er, at Paul i modsætning til Vin Diesel har masser af hår - både på hovedet og i ansigtet.
Foto: MEGA
Rami og Sami Malek
Måske kender du skuespilleren Rami Malek fra Bohemian Rhapsody eller Nat på museet-filmene? Han har en enægget tvilling, der ligner ham på en prik - ja, selv deres navne er nærmest identiske - han hedder nemlig Sami Malek. Psst... Du kan også se Rami Malek i den nye James Bond-film, som udkommer i 2021.
Foto: MEGA
Joy og Eva Green
Den franske skuespillerinde Eva Green mestrer rollen som femme fatale i mange forskellige film - heriblandt Bond-filmen Casino Royale, hvor hun selvfølgelig er en af agent 007’s mange Bond-babes. Eva har en to minutter yngre tvillingesøster Joy Green - og de to søstre er, ifølge Eva selv, meget forskellige.
Foto: MEGA & Netflix
Laverne Cox og M Lamar
I episoden 'Lesbian Request Denied' i serien Orange Is the New Black ser vi Laverne Coxs karakter, Sophia (der ligesom hende selv er transkønnet), inden hun gennemgik sin kønskorrigerende operationer. Man skulle tro, at det var Laverne selv, der ved hjælp af makeup og kostume, spillede rollen som Sophia før hendes kønsoperationer- men faktisk bliver denne rolle spillet af Laverne Coxs enæggede tvillingbror M Lamar. Smart!
Foto: MEGA
Patricia og Gisele Bündchen
Den brasilianske supermodel Gisele Bündchen har en tvillingesøster - og der er ingen tvivl om, at de gode gener ligger til familien. Faktisk startede de to søstre med at tage modeltimer sammen, da de var yngre. Det var dog kun Gisele, der fik nok succes til at kunne gå fuldtid som model - men det blev med tvillingesøsteren som manager ved hendes side. Gisele taler sjældent om sin tvillingesøster, men de er efter sigende meget tætte.
Foto: MEGA
Hunter og Scarlett Johansson
Scarlett Johansson har altid set op til sin tvillingebror - både bogstaveligt og metaforisk. Hunter Johansson er nemlig hele 30,5 cm højere end Scarlett - og så arbejder han indenfor politik, hvor han blandt andet har været med til at lave Præsident Obamas valgkampagne i 2008. Derudover er han founder af et firma, der hjælper nogle af de nødbehandlere, som er de første på stedet efter naturkatastrofer. Der er ikke noget at sige til, at Scarlett er stolt af sin bror.
Foto: MEGA
Leslie og Linda Hamilton
Terminator-stjernen Linda Hamilton har en enægget tvilling Leslie Hamilton, der i Terminator-filmene optrådte som Lindas stand-in. Faktisk spiller de begge med i en scene, hvor T-1000 imiterer Lindas rolle (Sarah). Det var altså ikke Linda, der spillede begge roller - men derimod søsteren Leslie, der spiller rollen som den forklædte T-1000. Desværre gik Leslie af usikre årsager bort i juli 2020.
Foto: MEGA
Elvis Presley
Elvis var engægget tvilling - men desværre blev hans bror dødsfødt, og derfor voksede Elvis op uden sin tvillingebror.
Foto: MEGA
Jenna Bush Hager og Barbara Pierce Bush
Jenna og Barbara Bush er (tvillinge)døtre af USA's 43. præsident George W. Bush. Jenna er bedst kendt som amerikansk tv-personlighed, der blandt andet laver tv på NBC's morgenprogram Today - mens Barbara er bedst kendt som aktivist. De to søstre er tveæggede tvillinger og ligner derfor ikke hinanden på en prik - men man kan godt se, de er søstre.