De 10 største film- og serieskuffelser i 2023

Denne artikel blev første gang delt på vielskerserier.dk.

Der har været umanerligt mange film og serier i år, og det er sandt at sige ikke alt, som har været godt. At ting er dårlige, det er, hvad det er.

Men!

Når man rent faktisk har haft bare en smule forventninger til en film eller en serie, er der godt nok træls, når det ikke lever op til forventningerne. Vi har set en masse ting, så I ikke behøvede at gøre det, og vi har udvalgt fem film og fem serier, der på ingen måde leverede varen.

Vi lægger ud med filmene:

1. “Indiana Jones and the Dial of Destiny”
2. “A Beautiful Life”
3. “The Exorcist: Believer”
4. “Ghosted”
5. “Meg 2: Dødens dyb”

INDIANA JONES AND THE DIAL OF DESTINY

Det skulle have været så godt. Med James Mangold (“Logan”, “Le Mans ’66”) i instruktørstolen, Mads Mikkelsen som skurk og George Lucas og Steven Spielberg på tilskuerspladserne var forhåbningerne til en værdig afslutning med en af filmhistoriens mest charmerende actionhelte helt klart i den høje ende.

Men, men, men. Allerede efter de første par minutter, begynder det at give myrekryb i øjnene. Selvom computereffekterne til at gøre Harrison Ford yngre ikke er lige så grelle, som det nogle gange kan være, stikker det udtryksløse ansigt alligevel ud.

Det er da også sigende for “Indiana Jones and the Dial of Destiny”, at de bedste scener er dem, hvor vi ser gamle Indiana Jones i New York og forsøger at affinde sig med, at pensionisttilværelsen er lige om hjørnet. Hele eventyrdelen derimod er forfærdelig triviel og uden den nødvendige charme, der skal til for at sælge sådan en storfilm.

“Indiana Jones and the Dial of Destiny” kan ses på Disney+.

A BEAUTIFUL LIFE

Nej, det var jo ikke fordi, forventningerne var helt oppe at ringe over Netflix-filmen. Men at man ikke får mere ud af en af Danmarks mest populære popstjerner er alligevel utroligt.

Bevares, “A Beautiful Life” er da blevet set over 45 millioner timer på verdensplan, så Christopher-filmen har skam været populær blandt publikum – eller de har været nysgerrige efter at se giraffen.

For de filmiske kvaliteter er ikke ligefrem imponerende. Hverken historien, skuespillet eller replikkerne spiller. Det er meget sigende for filmen, at de mest medrivende scener kommer under rulleteksterne, hvor man ser klip fra Christophers koncert på Smukfest og vel og mærke ikke dem, som kom med i filmen.

“A Beautiful Life” kan ses hos Netflix.

THE EXORCIST: BELIEVER

I 2018 leverede David Gordon Green sammen med medmanuskriptforfatter Danny McBride en flot opdatering og fortsættelse til “Halloween”, og derfor kunne man med rette være lettere optimistisk omkring “The Exorcist: Believer”.

Men herre jemeni, sjældent har en gyserfilm postuleret at være så intelligent og i realiteten været så gumpetung og gudsforladt og uden en vedkommende historie, som det er tilfældet her.

Værst af alt er filmen ikke uhyggelig. Karaktererne bliver ikke formet ordentlig, så man rent faktisk bekymrer sig om, hvad der sker med dem. Helt af sporet kører løjerne, da Ellen Burstyn vender tilbage i rollen som moren fra den originale film. Hele den del af plottet er ren spild og fylder uforholdsmæssigt meget uden rent faktisk at have konsekvens for den overordnede handling.

“The Exorcist: Believer” kan ikke ses online på nuværende tidspunkt.

GHOSTED

Man skulle ikke tro, at det var muligt at lave en kedelig actionfilm med to af tidens mest berømte actionstjerner. Når der endda er tale om en genforening fra den ultra-populære “Knives Out”-film, gør det ondt, når man ikke får mere ud af kombinationen af Chris Evans og Ana de Armas og manuskriptforfatterne fra “Zombieland” og “Deadpool” samt instruktøren af “Rocketman”.

Men den halvsløje forvekslings-actionkomedie er fattig på grin. Udover et fem minutters potpourri af cameos af bl.a. Ryan Reynolds og Sebastian Stan er “Ghosted” død ved ankomsten og trækker så meget i langdrag, at filmen føles markant længere end de knap to timer, den varer.

“Ghosted” kan ses hos Apple TV+.

MEG 2: DØDENS DYB

En monsterfilm har én opgave, og det er at sørge for action fra start til slut. Men det formåede hajfilmen med den fantastiske danske titel “Meg 2: Dødens dyb” på ingen måde.

Det er alligevel utroligt, at en film, hvor en forhistorisk haj, en megalodon – uden sammenligning det største rovdyr i havet – ikke skaber nogen som helst frygt. Filmen behøvede skam ikke være en gruopvækkende oplevelse, men hajerne kunne i det mindste æde og flænse sig igennem en masse sagesløse mennesker eller store dyr i hvert fald hvert kvarter.

Men nej, det er en blodfattig omgang, hvor end ikke en kæmpe blæksprutte kan få pulsen hos publikum til at ryge meget over 60. “Meg 2: Dødens dyb” er uden tvivl en af årets sløjeste film.

“Meg 2: Dødens dyb” kan ses hos HBO Max.

Når det kommer til serier, var følgende forfærdelige skuffelser:

1. The Idol
2. Exit sæson 3
3. The Witcher sæson 3
4. White House Plumbers
5. Yellowjackets sæson 2

THE IDOL

Hvorfor var det egentlig, at alle var optimistiske omkring “The Idol”?

Serieskaber Sam Levinson har udover “Euphoria” – der faldt markant i kvalitet i anden sæson – ikke ligefrem et CV, som bugner af imponerende kvalitet. Måske var det fordi, at dødspop-kongen Abel ’The Weeknd’ Tesfaye var medskaber, og hovedrollen blev spillet af Lily-Rose Depp – Johnny Depp og Vanessa Paradis’ datter.

Men historien om popsangeren Jocelyn (Depp), der bliver hvirvlet ind omkring den karismatiske Tedros (Tesfaye) og hans kultagtige omgangskreds er så rodet og uden struktur eller retning, at man ender med at blive træt i hovedet af at følge med.

“The Idol” kan ses på eget ansvar på HBO Max.

EXIT – DE NORSKE MILLIARDÆRER SÆSON 3

De to første sæsoner af den norske successerie om de fire usympatiske rigmænd, der dyrkede den hedonistiske og narcissistiske livsstil fuldt ud, var fantastisk underholdende. Sjældent har det været så sjovt at se røvhuller opføre sig så forfærdeligt, som den her kvartet.

Alt var linet op til den glorværdige afsked, hvor serien skulle sejle væk i solnedgangen med coke, ’pagne og attitude.

Resultatet var dog så undervældende, at man blev helt i tvivl om, hvorvidt det rent faktisk var den samme serie, man så. Væk var al charmen og kanten, og i stedet fremstod Exit famlende efter de elementer, som engang gjorde hvert afsnit til must see.

“Exit – de norske milliardærer” kan ses på DRTV.

THE WITCHER SÆSON 3

De to første sæsoner af Netflix’ storladne fantasyserie “The Witcher” havde to trumfkort: Masser og kampscener og masser af topløs Henry Cavill.

Den selverklærede gamer og fantasyfan var så stor fan af bog- og spilfranchisen, at han flere gange gjorde opmærksom på interessen i at få hovedrollen som den hvidhårede monsterjæger Geralt. Derfor er det så meget desto mere himmelråbende, at kreative uenigheder endte med, at skuespilleren sagde farvel og tak efter sæson 3 og blev erstattet af Liam Hemsworth (“The Hunger Games”).

Og det er langt fra en værdig afsked, Cavill får med serien, hvor kreativiteten er i frit fald, uden at bunden umiddelbart er i syne. Der er heller ikke et sidste farvel eller noget i den dur, eller for den sags skyld nogen som helst hentydning til, hvordan skiftet mellem skuespillere bliver lavet.

“The Witcher” kan ses hos Netflix.

WHITE HOUSE PLUMBERS

En satirisk komedieserie om Watergate-skandalen med Woody Harrelson og Justin Theroux i hovedrollerne fra skaberne af den geniale “Veep”? ”Ja tak, og tag alle mine penge,” var den umiddelbare reaktion til miniserien “White House Plumbers”.

Men et eller andet gik galt. De fem afsnit trak til tider af uransagelige årsager i langdrag, og selvom det ikke var jammerligt, er der ingen tvivl om, at det kunne og burde være blevet så meget bedre.

Sjældent har den triste morale om ikke at have nogen forventninger, for så bliver man ikke skuffet, været så beklagelig spot on, som det er tilfældet med “White House Plumbers”.

“White House Plumbers” kan ses hos HBO Max.

YELLOWJACKETS SÆSON 2

Med en af de bedste første sæsoner set længe var forventningerne til anden sæson af thriller-mysterieserien “Yellowjackets” højere end til de fleste andre i år.

Med tilføjelsen af bl.a. Elijah Wood kunne det næsten kun blive godt, og det startede også sådan i de første afsnit, som vores anmelder var meget begejstret for.

Men derefter gik det ned ad bakke i en sådan grad, at det nærmest blev pinligt. Handlingen sneglede sig så langsomt afsted, at der til tider ikke skete noget i flere afsnit af gangen. Med al spænding suget ud af serien før sidste afsnit, havde man faktisk ingen reaktion på en af hovedpersonernes dødsfald og dermed farvel til serien.

Igen, fra at have været must see til nu blot at være en ”nå, kommer der en ny sæson af den?”-eftertanke, er det tæt på kriminelt, hvor dårligt anden sæson af “Yellowjackets” blev forvaltet.

“Yellowjackets” kan ses hos SkyShowtime.

Læs ogå

16 serier, film og dokumentarer, vi talte om i 2023

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Anne Sofie Møller, CEO for Sophie Bille Brahe: “Da hun lancerede perler, var der mange, som rystede på hovedet”

“Sophie og jeg har kendt hinanden i 12 år. Rettere sagt; sådan føler jeg det. For det er igennem smykkerne – fra første kollektion Le Fenetre i 2011 – jeg har lært hende at kende. Sophies æstetik slog allerede dengang benene væk under mig. Smykkerne var inspireret af storbyen: små huse, skyskrabere og tårne i guld, sølv og diamanter.

Foto: Kavian Borhani

Det var helt særligt, ja … en ny måde at skabe smykker på; sejt, hiphopagtigt og sart. Jeg havde aldrig før købt ’fine jewellery’, men fik sparet op til dobbeltringen Rue de diamant, og den forlod ikke min hånd. For mig var det helt et vildt køb. Jeg havde aldrig før købt dyre smykker, faktisk var det ikke noget, jeg gik op i. Men det ændrede sig! Dengang arbejdede jeg som Sales Manager i Acne Studios, og når jeg fik min årlige bonus, brugte jeg den på et nyt smykke. I dag har jeg fået samlet mig et fint lille arkiv. En hvid T-shirt, jeans og et smykke fra Sophie, så kan jeg ikke bede om mere!

Jeg beundrer …

”Du skal ikke tro, du er noget”, lyder jantelovens første bud. Jo. Det skal du i den grad! I en artikelserie har ELLE har bedt fire personer om at fortælle om et menneske, der – for dem – skiller sig ud fra mængden. Her er det Anne Sofie Møller, CEO for Sophie Bille Brahe, om sin chef og kompagnon Sophie Bille Brahe.

I mange år var vi bare på ”hej” med hinanden. Men jeg var virkelig nysgerrig på Sophie. Hun har sådan en finurlig og vidunderlig udstråling. Jeg følte mig virkelig draget af hendes kæmpe talent. Da jeg var højgravid med min første datter i 2017, ringede telefonen. Jeg kan huske, at det var den 1. december.

”Har du lyst til at drikke en kop kaffe med mig?” Det var Sophie, og det havde jeg i den grad. Hun ledte efter en CEO, fortalte hun, og mit navn var dukket op igen og igen. Sophie var et lidt svært sted med virksomheden rent salgs- og udviklingsmæssigt. Ikke kreativt, men hun manglede en makker, der kunne se og drive potentialet frem. Efter mødet var jeg slet ikke i tvivl. Først skulle jeg bare lige føde Cleo, tage på barsel, og så var jeg klar.

Foto: Kavian Borhani

De kommende måneder talte vi en hel del sammen, lærte hinanden at kende og tog de første skridt til at sætte vækstprocessen i gang. Jeg er – den dag i dag – fuld af beundring over, at Sophie og resten af ejerkredsen tog chancen og ansatte en relativt uerfaren leder som mig. 31 år og på barsel med mit første barn! Året efter satte jeg mig i CEO-stolen. Vi indrettede os i smukke lokaler på Hovedvagtsgade i København og fik igangsat Private Sale, hvor kunder i et roligt og meget personligt rum, kan se og prøve smykkerne.

Anne Sofie Møller

  • CEO for Sophie Bille Brahe
  • Selvlært indenfor PR og Wholesale og har tidligere arbejdet for Acne Studios
  • Bor i indre by med sin mand Alexander og døtrene Cleo, 5, og Elin, 3

Sophie køber intet – som i intet på nettet. Det gør jeg. Jeg har en kæmpe interesse, når det gælder E-commerce. Og vi er i dag lykkes med at skabe en indbringende digital salgskanal, hvor vi er i tæt dialog med vores kunder. Jeg er meget stolt af de resultater, vi i fællesskab har opnået i de fem år, jeg har været ansat i virksomheden.

Sophie Bille Brahe

  • Grundlagde i 2011 smykkebrandet af samme navn
  • Brandet har i dag 25 ansatte og bliver solgt over hele verden i butikker som Le Bon Marche i Paris og Dover Street Market i London
  • Født i 1979 og bor i Hellerup med sin kæreste og fælles barn

Netop nu er vi i fuld gang med at vokse os store i USA og Asien. Det er et eventyr at arbejde sammen med Sophie. Og det er så fantastisk, at vi fortsat vil præcis det samme for og med brandet. På den bedst tænkelige måde. Hun står fast på det, hun mener, og hvem hun er. Hun er perfektionist og giver aldrig op, før hun er i mål.

Da hun lancerede perler i kollektionerne, var der mange, som rystede på hovedet. ”Perler er til fine ældre damer.” I dag er der perler om halsen på rigtig mange mennesker i alle aldre – og alle køn. Det er så fedt. Sophie er også et ydmygt og ærligt menneske. Hun er bevidst om sine styrker og svagheder – og har aldrig været bange for at søge hjælp, når det f.eks. gælder økonomi og tal. Hun udtrykker sig igennem sin smykkekunst. Og har sit helt eget sprog og utrolig mange sjove vendinger.

Foto: Kavian Borhani

Vi kan godt blive uenige, men aldrig uvenner. Jeg er ikke i tvivl om, hvor jeg har Sophie. Vi taler sammen hver dag, og hun er et meget omsorgsfuldt og generøst menneske. Man kan tro, at Sophie er lidt verdensfjern og sidder fordybet i sit eget univers.

Men sådan er det slet ikke. Det første, hun taler om, når vi alle sammen er tilbage fra sommerferie, er, hvad de ansatte skal have i julegave. Her er hun også på forkant! Hun har skabt en rar og dejlig arbejdsplads med mange kvindelige ansatte, hvor der er plads og tryghed. Både til at få børn og holde fri i weekenden. Hun er selv et kæmpe familiemenneske.

Hvis ikke vi arbejdede sammen, tror jeg, at vi ville kunne blive bedste veninder. Men vi har bevidst valgt ikke at ses privat. Den professionelle skillelinje er afgørende for vores fælles vision. Det kan lyde udansk, men ambitionen er at blive det største nordiske ’fine jewellery’-brand med fysiske spaces i hele verden. Og det er jeg slet ikke i tvivl om, at Sophies smykkeunivers kan bære.”

Læs ogå

Stine Holm er højgravid solomor: ”Lige der havde jeg bare lyst til at få mit barn – og ikke at skulle vælge en ’forever’ på kort tid”

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Fra glimmerdrøm til Barbie: Sydney Sweeneys presselooks er alt, vi drømmer om

2023 blev året, der viste, at et fejlfrit look på den røde løber er et hemmeligt våben for en vellykket pressetur.

Tænk bare på Margot Robbie og hendes fænomenale looks under sin promovering af ‘Barbie’-filmen i sommers.

Her var de geniale vintage Barbie-looks en genistreg, der gjorde, at vi næsten fik svært ved at kende forskel på skuespilleren og den elskede legetøjsdukke. Og som fluks fik os til at booke billet til biografen.

Foto: Christopher Peterson/Splash/Ritzau Scanpix

Sydney Sweeney kanaliserer 'Barbiecore', da hun ankommer til presseinterview på 'Live with Mark and Kelly' i pastellyserød Versace minikjole parret med jakke fra Kate Spade og stilletter fra Aquazurra.

Og noget tyder på, at skuespilleren Sydney Sweeney har taget noter. For under promoveringen af hendes seneste film ‘Anyone But You’ har hun i den grad stjålet spotlyset med sine ensembles på den røde løber.

Her har hun teamet op med celebrity stylisten Molly Dickinson og det lader til, at de to er noget af en power-duo udi mindeværdige outfits.

Foto: Rees Ulra/Backgrid/Ritzau Scanpix

Til 'The Tonight Show with Jimmy Fallon' i kjole fra Balmain.

I hvert fald har de ikke serveret andet, siden presseturen begyndte, hvor vi har fået alt fra elegante powersuits, florlette kjoler og dramatiske perlebesatte rober.

Sidstnævnte er i en kategori for sig. Her mødte skuespilleren nemlig op til verdenspremieren i New York i en drøm af en glimtende Miu Miu kjole. Skuespilleren, der er ansigt for den italienske modehus, strålede i den kropsnære glimtende kjole, hvis overstykke var broderet med utallige dråbeformede sten og perler.

Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix Sydney Sweeney

Sydney Sweeney til New York-premiere i perlebesat Miu Miu kjole.

Underskørtet var mere sparsomt dækket af perlerne og gav med sit gennemsigtige stof kig til skuespillerens ben. Looket blev fuldendt af en perlebesat manicure og en glimtende makeup, der fik Sydney Sweeney til at rime på ren Marilyn Monroe.

De flotte rober fortsatte dog i et væk, hvor skuespilleren godt en uge senere blev set til premieren i Sydney. Her i en pastegul Givenchy kjole, der med sit gennemsigtige stof og dybe udskæringer gav et vovet kig til bar hud og skuespillerens bh. Og kjolens græskinspireret draperinger ledte da også tankerne hen på et look, der kunne være en græsk gudinde værdig.

Foto: Norman Ko/Splash/Ritzau Scanpix

Sydney Sweeney i Givenchy kjole til verdenspremiere på 'Anyone But You' i Sydney.

Og siden er de stilsikre looks kun fortsat og har givet os alt fra cremehvide Balmain suits til en stropløs Mugler kjole.

Vi tør vidst godt love, at skuespilleren er ankommet til modescenen, som det næste stilikon. Se flere af de flotte looks nedenunder.

Foto: Dylan Travis/Abaca/Ritzau Scanpix U.S actress Sydney Sweeney and host Drew Barrymore leaving a car after filming an episode of the TV show "The Drew" in Midtown, New York on December 11, 2023. Photo by Dylan Travis/ABACAPRESS.COM

Sydney Sweeney ankommer til Drew Barrymores talkshow i Balmain jakkesæt med korset.

Foto: Rw/Capital Pictures/Ritzau Scanpix

På vej til Kelly Clarksons TV-Show i stropløs mørkegrøn kjole fra Mugler.

Foto: No Credit/SIPA/Ritzau Scanpix

I gråt, pailetbesat Brunello Cuccinelli sæt med vest og habitbukser.

Foto: Splashnews.com/Splash/Ritzau Scanpix Sydney Sweeney out and about a black bustier and pants outfit in New York City Pictured: Ref: SPL10408128 121223 NON-EXCLUSIVE Picture by: SplashNews.com Splash News and Pictures USA: 310-525-5808 UK: 020 8126 1009 eamteam@shutterstock.com World Rights,

I sort cut-out jakke fra Philosophy di Lorenzo Serafini med matchende bukser.

Læs ogå

Fra løvens kjole til Barbies garderobe: De dominerede (mode) året, der gik i 2023

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Uffe Buchard i ELLEs podcast ‘Klædt På’: “Der er for meget, der tilfalder celebrities i modebranchen”

Hvad bød modeåret 2023 på?

Det giver mangeårig modeekspert og kreativ direktør for Darling Creative Studio, Uffe Buchard, svaret på, når han sammen med vært Mads Emil Møller vender året der gik i ELLEs podcast ‘Klædt På’.

Hør med, når de vender alt fra modebranchens klimaudfordringer til shitstorms, hvor den famøse ‘comeback-kid’ Demna Gvasalia, Balenciagas kreative direktør, der rejste sig fra asken med et spektakulært modeshow i Beverly Hills.

Der gøres også status på Pharrell Williams’ første år som kreativ chef for Louis Vuitton herretøj og en modekultur, der bevæger sig hen mod, at modehusene blot skal være brands snarere end en identitet i tæt samspil med kulturen. Tænk bare på Chanels skøjtebane på Kongens Nytorv i København.

Kom med også med til en gennemgang af Beyoncé og Taylor Swifts storslåede turnéer og hør om modehusenes voksende fascination af celebrities, der har domineret brands og kampagner i året der gik.

Og så stilles der desuden skarpt på dominerende trends fra 2023 som ‘Quiet Luxury’ og ‘Y2K’ og spås om, hvilke forventninger og drømme, vi kan have om næste år.

Lyt til det nyeste afsnit af ELLEs podcast ‘Klædt På’ på Spreaker her, eller find afsnittet der, hvor du normalt lytter til podcasts.

Du kan også lytte til afsnittet nedenfor:

Læs ogå

16 serier, film og dokumentarer, vi talte om i 2023

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Rejseguide: Oplev natur og kultur tæt forbundet i det sydlige Vietnam

Vietnam rummer kosmopolitiske storbyer, betagende natur, spændende historie, rig kultur og ikke mindst mundvandsdrivende mad. Da landet strækker sig over mere end 1600 km fra nord til syd kan vejrsituationen være forskellig fra dag til dag, men i den sydlige region, hersker et tropisk klima.

Phu Quoc

I den Thailandske bugt, tæt på Cambodja, ligger Vietnams største ø, Phu Quoc (udtales Fu Kok). Lokalt er den et yndet feriemål, og kendt som ”Perleøen” på grund af de mange hvide sandstrande (og fordi det er et af de bedste steder at købe perler). Mere end halvdelen af øen er beskyttet af Unescos Biosfæreprogram, og de vigtigste industrier er fortsat fiskeri og landbrug på trods af den stigende mængde turister. Phu Quoc har Vietnams bedste strande, og da det er en tropisk ø, er klimaet behageligt hele året rundt.

Bo: Premier Village er et fantastisk villaresort beliggende på øens sydligste halvø. Den lille ”village” har private pools til samtlige villaer, restauranter, juicebar, spa, gym, kids club og fredfyldt stemning, som får dig helt ned i gear, mens du drikker af en kokosnød på en af de to private strande, som resortet råder over.

Spis: Duong Dong Night Market har mere end 100 streetfood-boder at vælge mellem og er en god måde at opleve den lokale mad på. Gå efter frisk seafood, tørret blæksprutte med tamarindsauce eller Jaggery Bó-kage med kokoscreme. Hvis du bor længere sydpå, så er den japanske restaurant Yushima Fishmarket et besøg værd for aftensmad, hvor man både får øens bedste sashimi og bedste solnedsgangsspot.

Foto: Christina Hee Bune

Anantara Beach Resort, Quy Nhon.

Hoi An

Foto: Christina Hee Bune

Hoi An Old Town

Hoi An er en af Vietnams mest charmerende byer. Der er masser af muligheder for at bo langs den smukke strand, men det er i virkeligheden i den historiske by (på Unescos Verdensarvsliste), placeret midt i rismarkerne, hvor man får præsenteret et inferno af fantastisk mad, kultur, forkælelse (prøv en spaoplevelse hos Lemon Tree Salon) og shopping. Her kan man let cykle eller gå rundt og suge den vibrerende stemning til sig fra streetfoodboderne, markedet og de fine lokale butikker fyldt med håndlavet brugskunst og skræddersyet tøj.

Bo: På Anantara River Resort, et boutique-hotel med perfekt placering ved floden, der samtidig ligger tæt på den gamle bydel.

Spis: Banh Mi hos det legendariske Banh Mi Phuong.

Køb: Håndlavede silkelanterner eller skræddersyet tøj.

Foto: Christina Hee Bune

Marked i Hoi An.

The Vietage

Foto: Christina Hee Bune

Anantara Beach Resort Spa.

Fra Hoi An (Da Nang Station) til Quy Nhon (udtales We Nong) kører Vietnams eneste luksustogrute. Togets rute tager 6 timer og kører gennem hjertet af Vietnam på en smuk rute, hvor der som en del af turen indgår en massage, 3-retters menu, drinks og snacks ad-libitum – og så er der plads til bare 12 passagerer i vognen. Sæderne er komfortable i små private kabiner, og du kan glæde dig til baren, som serverer kaffe, the, drinks eller signaturmocktails gennem hele turen, en kurv i kabinen med nakkepuder, øjenmaske, tæpper og slippers, og så er der et ekstremt serviceniveau fra det øjeblik, du ankommer på station, til du man forlader toget i den anden ende. Alt i alt den ultimative måde at rejse fra A til B, hvor man bare skal nyde. Luksusgruppen Anantara ejer The Vietage, men man kan sagtens booke billetter til toget uden at bo på deres hoteller.

Quy Nhon

Quy Nhon er en ”rising star” på turistkortet i Vietnam, der lokker med sine smukke strande, koralrev og afslappende atmosfære. Her er ingen gigantresorts, og byen holder siesta i de varmeste middagstimer. Stemningen er autentisk og helt nede i gear – den perfekte pendant til den mere ‘buzzling’ by som Hoi An/Da Nang.

Bo: Anantara Beach Resort består af 26 villaer. Tænk quite luxery på en måde, som ikke bliver prætentiøs, men som ligger op til dejlige dasedage med havet lige ude foran døren og små lokale strandrestauranter lige rundt om hjørnet.

Spis: Quy Nhon er kendt for sine vietnamesiske pandekage: Sprøde, tynde omeletter med rejer, blæksprutte eller oksekød, som man ruller ind i tyndt rispapir med salat, agurk, grøn mango, bønnespirer og friske krydderurter. Den serveres overalt i området og er utrolig velsmagende.

Ho Chi Minh

Foto: Christina Hee Bune

Ho Chi Minh.

Saigon, som i dag hedder Ho Chi Minh, er Vietnams mest kosmopolitiske by, der med 10 millioner mennesker og syv millioner scootere, skyskrabere og Starbucks på hvert hjørne byder på alt, hvad hjertet kan begære.

Bo: Der er ikke bare meget varmt, men også utroligt hektisk i Ho Chi Minh, så at bo i den lille jungleoase på Saigon River Retreat føles som noget helt særligt. Herfra er der nem adgang til sightseeing ved Cu Chi-tunnelerne og Mekong-deltaet. Hvis man ønsker at opleve det kendte, flydende marked ved Mekong, må man dog have en overnatning i Can Tho, så man kan sejle ud tidlig morgen og opleve stemningen og se de lokale handle varer direkte fra båd til båd.

Spis: Ho Chi Minh har i øvrigt også alt, hvad maven kan begære, for her er streetfood på et seriøst højt niveau. Du vil ikke fortryde en foodtour med en lokal guide.

Køb: Det største og ældste marked, Ben Tanh, ligger lige midt i byens District 1 og er fyldt med alt fra madboder til smykker, tasker, sko, accessories, interiør, krydderier, kaffe og er helt sikkert et besøg værd.

Foto: Christina Hee Bune

Ben Tanh Market.

Ninh Van Bay

Foto: Christina Hee Bune

An Lam Resort.

Ninh van Bay er en lille eksklusiv bugt, som ligger ud for kysten ved Nhra Trang. Området er kendt som Vietnams Saint Tropez og er i rivende udvikling. Nha Trang tilbyder en blanding af storby, smuk natur, strande og ikke mindst varme termiske kilder.

Bo: I Ninh van Bay ligger et lille (lokalt ejet) barfodsluksusresort An Lam, som ikke bare tilbyder utroligt smukke villaer, men som har en bæredygtig tilgang til alt lige fra byggematerialer, genbrug og deres egen, økologiske køkkenhave, hvorfra alle råvarer til de veltilberedte måltider på restauranten dyrkes (inkl. opdræt af økologiske kyllinger, ænder, mv.). Både kendte og kongelige ynder at bo her, og det giver god mening, da hver eneste villa tilbyder fuld privathed og sin egen personlige butler igennem hele opholdet. An Lam er luksus på højeste niveau, men til et overskueligt budget.

Læs ogå

3 nye hoteller i Paris, der er et besøg værd

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Kan krydstogter noget? Få influencerens vurdering her

Krydstogter deler ofte vandene. For er det et flydende paradis eller et klaustrofobisk feriehotel?

For influencer Mie Isaksen var det en ren fornøjelse. At rejse ud i verden på krydstogt havde længe været på hendes bucket list, og sidste år kunne hun så rejse afsted med familien ombord på Symphony of the Seas, som er et af verdens største krydstogtskibe og en del af Royal Caribbean Cruises’ Oasis-klasse.

Se episoderne fra turen, og hør om hendes oplevelser længere nede i artiklen.

Royal Caribbean International

Royal Caribbean er et af verdens største krydstogtrederier med hovedkontor i Miami. Rederiet blev grundlagt tilbage i 1968 og er kendt for at tilbyde innovative og underholdende krydstogtsoplevelser.

Royal Caribbean har en flåde af imponerende skibe, som er nogle af de største og mest avancerede krydstogtskibe i verden.

Royal Caribbean Cruises er også kendt for deres brede udvalg af aktiviteter og underholdning ombord. De største skibe hos Royal Caribbean Cruises har alt fra vandrutsjebaner og badeland til skøjtebaner og isshows, live musik, kasino og meget mere. Derudover er der masser af restauranter, barer, teatre og klubber på skibene, der tilbyder noget for enhver smag og for gæster i alle aldre.

Skibene sejler i hele verden til et bredt udvalg af destinationer og ruter. Du kan blandt andet sejle i Caribien og besøge populære destinationer som Bahamas, Jamaica, Puerto Rico og De Britiske Jomfruøer. Du kan også sejle i Middelhavet om sommeren og besøge nogle af de smukkeste byer i Europa: Barcelona, Rom, Athen og Venedig.

Du kan blandt andet rejse med Royal Caribbean hos Let’s do Cruises. Se mere her.

Mie Isaksen fremhæver selv flere ting ved krydstogtet, som var med til at gøre rejsen helt perfekt.

Blandt andet gjorde de mange aktiviteter og områder det muligt for familien at være sammen afsted på ferie, men med muligheden for et pusterum og lidt tid for sig selv.

Med på turen var Mie selv, hendes kæreste, deres to børn og Mies forældre. Det store skib gjorde det muligt for bedsteforældrene at nyde nogle stille stunder sammen, mens de yngre generationer kunne boltre sig i vandland. Ved aftentid kunne hele familien spise sammen, og en enkelt gang skete det også, at børnene og bedsteforældre spiste sammen i buffeten, mens Mie og hendes kæreste nød gastronomien på et af skibets mange specialrestauranter.

Gode spisesteder var der også masser af, ifølge Mie og familien. Restauranterne er meget forskellige, så der er noget for enhver smag, hvad end du er til casual spisesteder eller fine dining restauranter.

Symphony of the Seas, SY, Dining, Miss Marzipan, Food, specialty dining, wonderland, imaginative cuisine, dreams, dessert, The World, peanut butter ganache, chocolate mousse, salted caramel ice cream, sauce pouring into dish from above frame, melting, sweets, berry garnish,

Sidst, men ikke mindst, så muliggør en krydstogtrejse selvfølgelig, at du oplever flere destinationer på samme ferie, men fra samme flydende base. Det betyder også, at du kun behøver at pakke kufferten ud en enkelt gang, hvilket kan være meget rart, hvis kufferten er fyldt med både badetøj, cocktailkjoler og træningstøj.

Herunder kan du se alle episoderne i Danmarks (måske) korteste serie om Mie Isaksens krydstogtrejse med familien.

Familien Isaksen på krydstogt

Episode 1: Rejsefeber

Episode 2: Bliv sammen

Episode 3: Løb for livet

Episode 4: Dobbeltliv

Episode 5: Børnene går solo

Episode 6: En smuk katastrofe

Hailey Bieber viser sit chikke bud på årets julesweater a lá preppycore

Det er åbenbart ikke kun forbeholdt de royale at vende julesweaterens ry fra fars kiksede garderobe til højtidens hotte item.

For knap er vi kommet os over Prinsesse Kate’s elegante julesweater, før stilikonet Hailey Bieber melder sig til koret.

Velegnet til hendes breddegrader, der udgør de varmere himmelstrøg i Los Angeles, har juleklassikeren denne gang fået et sommerligt look.

Foto: Vesp Lese/Backgrid/Ritzau Scanpix

Her er Hailey Bieber spottet på vanlig stilsikker vis i en camelfarvet cardigan fra Khaite, der kimer julen ind med et dekorativt sort/hvidt mønster.

Den lune strik får elegant følgeskab af et plisseret miniskørt og hvide tennissokker i sorte loafers. Hailey Bieber, der før er spottet bannerføre den kitschede sokker-i-sko mode, viser dermed endnu en gang vejen for et ‘preppycore’-look, der ville gøre selv Blair Waldorf misundelig.

Og inspirerer ikke mindst os til at skynde os ud og få fingrene i vores egen version af julesweateren, inden vi skriver d. 24. december.

Skulle man have lyst til at erhverve sig Khaite cardiganen, skal man imidlertid gribe dybt i lommerne, da denne ligger til godt 18.000 danske kroner.

Har man derimod lyst til at prøve kræfter med trenden på et lidt lavere prisleje, har vi fundet tre bud herunder.

1
Foto: PR

Strik, Lollys Laundry, 1.100 kr.

2
Foto: PR

Cardigan, Stine Goya, 2.600 kr.

3
Foto: PR

Cardigan, Polo Ralph Lauren, 4.100 kr.

Læs ogå

Ikonisk Diana-kjole solgt på auktion til svimlende rekordbeløb

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Anmeldelse: ‘Nattevagten – dæmoner går i arv’ er en gedigen gyser med vellykket stemning

Denne artikel blev første gang delt på vielskerserier.dk.

Begivenheder i de fleste gyserfilm ville kunne give alle ar på sjælen og dybe traumer for livet, men den del af skrækhistorierne hører vi sjældent om. Så det er godt tænkt, når Ole Bornedal vælger at fokusere på netop dét i sin opfølger til 1990’er-successen ‘Nattevagten’. Her næsten 30 år senere. For hvad skete der med Martin, Kalinka, Jens og Lotte efter den rædselsvækkende nat? Og hvad skete der med Wörmer?

TAVS FAR

Det gik ikke så godt, ud fra Martins tilstand at dømme. I de mellemliggende år har Kalinka begået selvmord, og overfor sin voksne datter, Emma, er han en nedbrudt mand.

Fortiden ligger som en tung skygge over familien, men da Martin slet ikke vil tale om, hvad der er foregået, kender Emma intet til den horrible oplevelse forældrene har været ude for. I et forsøg på at få brudt sin fars tavshed, begynder hun selv at grave i fortiden.

LEVER WÖRMER?

Researchen bringer hende til Wörmer, der nu sidder i et mørkt rum på Sct. Hans. Tilsyneladende blind og apatisk. Emma lader alle sine frustrerede følelser gå ud over manden, men skulle hun nu have gjort det? Har hun vækket et gammelt monster til live?

Nattevagten – dæmoner går i arv

  • Premieredato: 14. december 2023 i biograferne
  • Genre: Gyser
  • Instruktør: Ole Bornedal
  • Manuskriptforfatter: Ole Bornedal
  • Medvirkende: Fanny Bornedal, Nikolaj Coster-Waldau, Alex Høgh Andersen, Kim Bodnia, Ulf Pilgaard, Nina Rask m.fl. 
  • Land: Danmark
  • Spilletid: 1 time og 50 minutter

Det er den fryg, t man som publikum må sidde med gennem filmen, og Ole Bornedal er eminent til at spinde den ubehagelige, paranoide, uhyggelige stemning, så man konstant forventer det værste. Sådan som en gyser skal.

GOD TIL UBEHAG

At skabe ubehag og uhygge har Bornedal vist, at han mestrer. Ikke bare i ‘Nattevagten’ fra 1994, men også f.eks. i ‘Vikaren’, hvor Paprika Steen var lærerinden af en anden verden. I sin nye film ligger uhyggen i maksimalt at udnytte lange, mørke gange og sære karakterer i en atmosfære af usikkerhed, hvor man ikke ved, hvem man kan stole på.

Foto: Nordisk Film

Alex Høeg Andersen og Fanny Leander Bornedal som kæresteparret Frederik og Emma i 'Nattevagten - dæmoner går i arv'.

Der er et par twists undervejs, og er man en garvet gyserkender, har man nok regnet dem ud på forhånd. Alligevel er filmen så underholdende, at det er til at bære over med.

UNGT HOLD

Udover uhygge har Ole Bornedal gennem sin karriere også udvist et talent for at finde talenter. Det virker selvfølgelig som et meget nærliggende valg, når det er hans egen datter, Fanny Leander Bornedal, der spiller hovedrollen som Emma, men hun er en så åbenlys skuespilbegavelse, at man forstår nepotismen. Hun bliver derudover flankeret af et stærkt hold af unge skuespillere – Nina Rask, Sonny Lindberg og Alex Høgh Andersen – der udgør en sjov kvartet. Og som en bonus skal Casper Kjær Jensen også nævnes. Som den forstyrrede Bent leverer han en så spooky præstation, at han indimellem er mere skræmmende end Ulf Pilgaard.

På den måde er der mest til de nyankomne. De generationer, der måske aldrig har set ‘Nattevagten’. Men der er også små godbidder til os andre, der var med dengang i 90’erne. I rollen som far Martin ses Nikolaj Coster-Waldau, og også Kim Bodnia som Jens dukker op. Det føles vitterligt som et trip down memory lane. Ikke bare for karaktererne i filmen, men også for os, der kigger på.

EN VÆRDIG OPFØLGER

Som et gyserbud er ‘Nattevagten – dæmoner går i arv’ hverken den mest blodige eller den mest skræmmende af slagsen, men Bornedal har skabt en historie, der er loyal mod den oprindelige film og har en indre sammenhæng med den.

Han har forstået at tilpasse castet til nutiden, hvilket fjerner noget af det bagudskuende ved hele projektet, og han ved, hvordan man skal spille på nerverne. Både dem, der nyder spændingen og dem, der vil underholdes. Så, skal du have et afbræk fra den søde julehygge, er Ole Bornedals film et oplagt bud. En værdig opfølger og en ny stærk, dansk gyser.

Læs ogå

Stjernerne fra nostalgisk 00’er-film genforenet: Se Blake Lively og America Ferrera i sødt øjeblik

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Shoppegalleri: 12 festlige accessories til dit nytårsoutfit

Denne artikel indeholder sponsorerede links

4
Foto: PR

Taske, Coperni, 4.400 kr.

5
Foto: PR

Øreringe, Corali, 3.200 kr.

6
Foto: PR

Stiletter, Atp Atelier, 4.000 kr.

7
Foto: PR

Blomst, Pico, 150 kr.

8
Foto: PR

Handsker, &Other Stories, 330 kr.

9
Foto: PR

Halskæde, Le Sundial, 3.800 kr.

10
Foto: PR

Øreringe, Lié Studio, 2.300 kr.

11
Foto: PR

Støvler, Cos, 2.700 kr.

12
Foto: PR

Stiletter, Magda Butrym, 7.050 kr.

13
Foto: PR

Choker, Trine Tuxen x Damernes Magasin, 1.300 kr.

14
Foto: PR

Taske, Arket, 1.040 kr.

15
Foto: PR

Armbånd, Cos, 490 kr.

Læs ogå

Shoppegalleri: 14 drømmekøb til et romantisk og klassisk julelook

Max Maras populære ‘Teddy Coat’ fylder 10 år: “De havde aldrig set noget lignende”

For 10 år siden sad det meste tøj stramt og måske lidt for småt på kvinderne, som var iklædt det.

Et modebillede, som efterhånden kedede Max Maras kreative direktør, Ian Griffiths, som designede en frakke, der var nogenlunde det modsatte – den var vamset, alt for stor og havde skæve proportioner. Teddy Bear Coat, kaldte Griffiths den.

Foto: PR

Han ville lave noget nyt, som kunne skabe lidt røre. Indkøberne var ikke helt med på ideen. De havde ikke set noget lignende, og turde derfor ikke sælge den i deres butik.

Men frakkerne blev udsolgt med det samme, og Max Mara oplevede en stor efterspørgsel: ”Nogle gange rammer man bare lige det, som kunderne føler inden i, men som de ikke er klar over, før de ser dit design. Du rammer tidsånden, før den bliver tidsånden”, siger Ian Griffiths.

Som designer bør du konstant have en antenne tændt for at stimulere din egen nysgerrighed og opfange nye idéer, mener Ian Griffith. Du bør opfange al information, som påvirker folks psyke og humør, da det i sidste ende vil skabe grundlaget for en tidsånd.

Og det er hans job som designer at identificere den tidsånd. Ved at læse aviser, se film, et teaterstykke eller gå til en populær kunstudstilling, opdaterer han konstant sine forestillinger om, hvad der er de fremherskende idéer inden for kultur i vores verden lige nu. Hvad er de gennemgående bekymringer, hvad er folks drømme, hvad stræber de efter?

”Jeg er uendelig nysgerrig på det og prøver at gætte, hvad folk tænker, og hvad de leder efter – nogle gange før de overhovedet selv er klar over det”, siger Ian Griffiths.

Foto: Jacopo Raule/Getty Images)

Carine Roitfeld I Max Mara 'Teddy' frakken, 2013.

I dag er Teddy Bear-frakken blevet et ikon for Max Mara og et af det italienske modehus’ mest karakteristiske designs. Over årene er frakken udkommet i nye farver, mønstre og materialer – for eksempel i denim og leopardprint – men selve designet bliver der ikke pillet ved. Snittet og proportionerne er altid de samme. Den er blandt fire frakker, som går igen sæson efter sæson i Max Maras ellers udskiftelige kollektioner.

”Klassikere behøver ikke være konservative og kedelige for at holde længe. Hvis man ser på Teddy’en, er den visuelt markant på grund af dens overdådighed og volumen – og måden den er skåret på. Det er en meget karakterfuld frakke. At den nu er en klassiker efter 10 års succes, beviser at den har en klassisk appel, men den er bestemt ikke kedelig. Jeg synes, at frakken viser os, at det særegne design også kan være tidløst. Måske fordi, du ikke bliver træt af at kigge på det”, understreger Griffiths.

Frakken er også et eksempel på, hvordan en bæredygtig tilgang til mode er dybt forankret i Max Maras DNA i den forstand, at de altid designer for at tøjet skal holde mere end én sæson. ”Når du køber en Max Mara-frakke, skal den gerne holde hele dit liv, og måske kan du endda give den videre til dine arvinger”, pointerer Griffiths.

“”Klassikere behøver ikke være konservative og kedelige for at holde længe.”

”Det glæder mig altid, når jeg ser unge kvinder, som bærer en frakke, de har fået af deres mødre eller endda bedstemødre. Det giver os selvfølgelig en fordel, når det handler om at skabe en mere bæredygtig tøjproduktion. Vores tøj har simpelthen en lang levetid.”

At yngre generationer også har taget frakken til sig, er en af de vigtigste grunde til, at designet stadig består efter 10 år.

”Fordi den er så karakteristisk, så genkendelig. Den er så Instagram- og TikTok-able. Det er det, de leder efter, noget der kan genkendes med det samme,” mener Max Maras kreative direktør. De kendte kvinder, som er spottet i frakken, vidner også om et forholdsvis stort aldersspænd, som tiltrækkes af designet: Julia Roberts, Carine Roitfeld, Kim Kardashian, Blake Lively og Hailey Bieber – for at nævne en lille håndfuld.

“Vi ved også, at yngre kunder leder efter historier og mening i de produkter, de køber, og hvis de laver en smule research, kan de se, at Teddy Bear-frakken trækker på referencer fra Max Mara-arkiverne. Jeg designede den med inspiration fra nogle af de store frakker fra 1980’erne,” fortæller han.

Foto: PR

Ian Griffith har været designer hos Max Mara i mere end 30 år, og han har siden 2005 siddet i rollen som kreativ direktør med det overordnede ansvar for designet hos modehuset, der blev grundlagt af Achille Maramotti i 1951. Ligesom brandets grundlægger har Griffith en passion for klassisk skrædderkunst og at arbejde i kvalitetsmaterialer, men han tror også på innovation og vigtigheden i at bringe noget friskt på markedet.

De første streger på et nyt design skal helst komme intuitivt til ham. Det skal føles spontant og naturligt, ellers bliver det for konstrueret. ”Tøj, der er let og behageligt at have på, skal også være nemt at udtænke. Jeg prøver aldrig at fremtvinge designet. Jeg tror ikke på, at man skal klø sig i hovedet for evigt og udsætte sig selv for mental tortur, indtil den gode idé opstår”, siger Griffiths.

Hvis han har gjort sit forarbejde, sin forskning, som han kalder det, grundigt – altså haft sin antenne ude og opfanget tidsånden og dens kultur – skal idéerne nok komme helt af sig selv. Så sker det, når han ikke er forberedt på det, for eksempel på et fly eller i et tog, hvor han pludselige tegner på en serviet.

Det kan også være, når han kommer hjem om aftenen og skitserer nogle idéer i sin notesblok, han har liggende ved sin lænestol. ”Jeg bekymrer mig aldrig om det,” siger Ian Griffith. ”Grundlæggende handler det om at forny klassikerne og en gang imellem producere noget, som siger noget nyt. Men det skal nemt.”

Foto: PR

Det var også tilfældet, da Ian Griffiths fik ideen til Max Maras nyeste kollektion, SS24, som brandet viste frem under modeugen i Milano i september. Til hver kollektion kigger han på Max Maras arv, hvor han forsøger at hente inspiration, og så kombinerer han det med alt sit andet forarbejde for at skabe en fortælling.

”Vi lever i en tid, hvor folk leder efter fortællinger over alt. Et modeshow er den ideelle mulighed for at fortælle en historie. Og jeg elsker at fortælle historier”, siger Ian Griffiths.

“Jeg prøver aldrig at fremtvinge designet.”

Med den kommende kollektion beretter Griffiths om den civile organisation Kvindernes Landhær, oprettet i Storbritannien i 1917 under Første Verdenskrig, så kvinderne kunne arbejde i landbruget. Kvinderne dannede en hær og overtog arbejdet fra mænd, som blev indkaldt til militæret.

”Jeg har en meget kraftfuld vision om denne hær, som gør noget godt – dyrker jorden og nærer folket. Jeg elskede tanken om et fredeligt militærtema. Min inspiration er det idylliske engelske landskab, kvinder der dyrker afgrøder, opdrætter dyr og endda blomster og frugt. Jeg ville mildne den sædvanlige militærmode, som har det med at handle om march, orden og krig, men stadig fortælle om stærke kvinder.”

”Vi lever i en tid, hvor folk leder efter fortællinger over alt. ”

Hvad er så det næste skridt for Max Mara og ikke mindst Teddy Bear-frakken? Det er svært for Ian Griffiths at svare på, for han venter stadig på, at visionerne kommer til ham i flyet eller i lænestolen.

”Men vi står aldrig stille, du er altid nødt til at forbedre dig. I det øjeblik, hvor jeg siger til mig selv: Ok, lad os bare blive her, så stopper jeg som designer. Du er nødt til at gøre det bedre og bedre og bedre. Bamsefrakken vil fortsætte sin rejse.”

Læs ogå

Birkin, Bush og Bieber er fans: Helt særlige Gucci-sko fylder 70 år

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Ikonisk Diana-kjole solgt på auktion til svimlende rekordbeløb

Det kan være svært at sætte en pris på Prinsesse Dianas popularitet.

Ikke mindst som stilikon, hvor hendes mange ikoniske looks af blandt andet ‘the revenge dress’, kitschede sweatshirts og elegante pantsuits for længst har sikret hende en plads i verdens modekanon.

Alligevel viser en auktion nu præcis, hvor dybt folk er parat til at gribe i lommerne, når det kommer til at erhverve sig noget ‘Lady Di’ har iklædt sig.

Det amerikanske auktionshus Julien’s Auctions har nemlig netop solgt en festkjole, som Diana bar tilbage i 1985. Og prisen? $1,15 mio., Altså hvad der svarer til 7,9 millioner danske kroner. En pris, så høj, at den er mere end 11 gange højere end auktionshusets anslåede værdi af kjolen.

Den bryder dermed også med tidligere rekorder, hvor den hidtil højeste pris for en af prinsesses kjoler blev solgt for 4 mio. kr.

Foto: Juliens Auctions/Jlppa/Ritzau Scanpix

Kjolen er designet af den morrokanske-britiske designer Jacques Azagury og har et perlebesat overstykke i velour med sorte og blå perler i et stjernemønster, mens underskørtet er udført i et puffet tylskørt i elektrisk blå.

Kjolens detaljer med de markante skulderpuder og den lave kjolesøm indkapsler den velkendte 80’er mode. Samtidig blev kjolen, med sit balletinspirerede underskørt, designet som et nik til prinsessens kærlighed til dans og repræsentation af det britiske balletkompagni ‘The English National Ballet’, lyder det i auktionshusets beskrivelse af kjolen.

Prinsesse Diana bar første gang kjolen på et officielt besøg i Firenze i 1985 og året efter til en koncert med Vancouver symfoniorkester i Canada.

Det var imidlertid ikke den eneste gang, Diana bar kreationer af designeren, der gennem årene har iført sig en lang række kjoler og rober fra Azagurys hånd.

Heraf vil mange nok især genkende den lyseblå cocktailkjole, som hun bar i 1997 til en balletforestilling på Royal Albert Hall.

Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix Princess Diana

Princess Diana til balletopvisningen 'Svanesøen' på Royal Albert Hall, 1997.

Læs ogå

Gwyneth Paltrows retssag og Rihannas Super Bowl: 8 mindeværdige modeøjeblikke fra 2023

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Johanne Brostrøm: Her er mine favoritter lige nu

Denne artikel indeholder sponsorerede links

16
Foto: PR saks potts trøje

Jeg elsker et casual polo-snit, og den lyserøde nuance vil tilføre et frisk pust til min vintergarderobe. Polotrøje, Saks Potts, 1.980 kr. 

17
Foto: PR uniqlo bælte

Bælte, Uniqlo, 250 kr. 

18
Foto: PR house of dagmar jeans

Vasken og snittet giver de her jeans den perfekte vintage-feel.  Jeans, House of Dagmar, 1.860 kr.

19
Foto: PR celine taske

Taske, Celine, 24.500 kr.

20
Foto: PR lie studio ring

Jeg er på udkig efter en simpel og smuk ring, som passer til alt. Ring, Lié Studio, 1.270 kr. 

Læs ogå

Shoppegalleri: 14 drømmekøb til et romantisk og klassisk julelook

21
Foto: PR af agger jakke

Jakke, AF Agger, 5.900 kr.

22
Foto: PR loewe pump

Klassisk med et tvist. Jeg elsker farven og den skulpturelle hæl. Pumps, Loewe, 6.600 kr. 

23
Foto: PR other stories hårelastik

Hårelastik, &Other Stories, 100 kr. 

24
Foto: PR miu miu t-shirt

Det er mange penge for en t-shirt, men jeg gad altså godt have en lille bid af Miu Miu´s cool basics i min garderobe. T-Shirt, Miu Miu, 4.100 kr. 

25
Foto: PR h&m solbriller

Solbriller, H&M, 100 kr. 

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Læs ogå

Shoppegalleri: 12 oversize blazere, du skal gå efter denne sæson