”Jeg hedder Vincent, jeg er 23 år og fra København.”
Hvilke pronomener foretrækker du?
”Jeg plejede at bruge han, nu bruger jeg egentlig alt. Jeg tænker jeg ikke så meget over det.”
Hvordan oplever du, at folk forstår det, og rent faktisk bruger alle pronomener?
”Folk, jeg kender, er meget vant til, at jeg lidt er et mix af alt muligt. Så det er meget naturligt. Jeg lader lidt folk selv vælge, hvilke pronomener de vil bruge.”
Er der nogle, som kender dig, der specifikt kalder dig andet end ’han’?
”Jeg er en del af en stor pigegruppe, så jeg er jo bare en af pigerne”
Foto: Marco van Rijt
Vil du prøve at fortælle lidt om din seksuelle orientering?
”Jeg er til mænd primært. Det har jeg altid været, og det har jeg altid vidst. Så det har ikke været en stor spring-ud-historie. Det er mere mit udtryk i forhold til køn, folk har svært ved at rumme og som har skabt udfordringer.”
Hvilke former for udfordringer?
”Folk spytter, råber og siger dumme ting. Men det er noget, jeg efterhånden er vant til, så det tænker jeg ikke så meget over. Det sker på ugentlig basis på gaden i København.”
Påvirker det dig ikke?
”De dage, jeg føler mig sårbar, påvirker det mig, men ellers er det ikke noget, jeg registrerer. Jeg prøver at holde alt ude, som ikke skal ind.”
Foto: Marco van Rijt
Tager du den, når det sker?
”Nej. Det sker oftest, når jeg er alene. Jeg tror, at folk har mindre at sige, når man har beskyttelse i form af andre med sig. Så når jeg går alene, og det sker, så prøver jeg bare at sørge for, at jeg er i sikkerhed, og at der ikke kan ske mig yderligere.”
Hvorfor er det vigtigt for dig at være med i dag?
”Det er det, fordi jeg synes, at det er vigtigt, at folk kan have den kønsidentitet, de gerne vil, og de seksuelle præferencer, som de nu har, uden problemer.”
Har du selv manglet repræsentation?
”Som barn manglede jeg nogle af spejle mig i, men i 2021 er der heldigvis masser af repræsentation at finde. Det er meget almindeligt at føle sig alene i at være queer, men der er mange derude, som har det på samme måde, uanset om man møder dem eller ej. På mange måder bliver det hele også nemmere, jo ældre man bliver. Som barn er det svært at stå op for sig selv og sige folk imod, når de kommer med negative udtalelser. Det bliver nemmere at stå fast jo ældre, man bliver.”
Er der nogle steder, du stadig savner repræsentation?
”Alle steder – men jeg tager det, som jeg nu kan få.”
Hvad drømmer du om, at samfundet kunne blive bedre til i forhold til inklusion?
”Jeg drømmer om, at folk passer sig selv og lader folk være, præcis som de er. Og større forståelse for køn og seksualitet.”
Hvad ville du sige, hvis du skulle give et godt råd til en anden queer?
”Du er ikke alene. Det tror jeg muligvis, er det bedste råd.”
Hvad ville du sige, hvis du skulle give et godt råd til ven eller en, der bare gerne vil være en god queer-allieret?
”Sørg for at læse op på, hvad det vil sige at være queer. Og prøv at være forstående.”
”Jeg hedder Jalal, jeg er 26 år, og jeg er upcoming standupkomiker. Jeg er født og opvokset i Aarhus. Jeg har medvirket i DR-programmet ’Macho’, og jeg er transkønnet.”
Hvad vil du gerne lave stand-up om?
”Jeg tager pis på nogle alvorlige emner fra mit eget liv: det at være transkønnet, muslim og så videre. Jeg har altid været meget selvironisk – nogle gange kan tingene godt blive lidt for alvorlige, når det handler om LGBTQ+-miljøet – det er vigtigt for mig, at vi kan grine af det sammen.”
Hvilke pronominer bruger du?
”Han og hans.”
Hvilken seksuel orientering identificerer du dig selv med?
”Jeg er heteroseksuel. Jeg har en kæreste, som jeg har været sammen med i fire år.”
Foto: Marco van Rijt
Hvordan oplever du at leve som transkønnet?
”Det der med at være en minoritet i en minoritet i en minoritet – fordi jeg er araber, muslim og transkønnet – er en stor del af min oplevelse. Derfor har jeg skulle kæmpe nogle kampe, hvor jeg er blevet sat i alle mulige ufrivillige kasser. Jeg har for eksempel oplevet homoseksuelle, der giver slip på hinandens hænder, hvis de holder i hånd, når jeg går forbi – de bliver simpelthen bange – men jeg er jo også en del af miljøet. Det er sørgeligt, at det skal være sådan, men samtidig kan jeg godt forstå det.”
Hvad har været den største kamp?
”Min største kamp har nok været at finde ud af, hvilken mand jeg er. Der er mange, der tror, at når du er transkønnet, jamen så har du fundet dig selv – men det har man ikke. Ja, jeg har fundet mit køn, men jeg har ikke fundet min identitet. Der er så mange måder at være mand på, og så er der jo også alle mulige forventninger til, hvilken slags mand du skal være; du har den arabiske mand, den danske mand, du har svigerfamilien, som også har en holdning til, hvordan du skal være, arbejdspladserne. Dét har været min store kamp. Jeg har været meget styret af, at jeg ville være så maskulin som muligt, og jeg ville hele tiden overkompensere det maskuline. Jeg ville for eksempel ikke stå i et køkken, fordi jeg identificerede det med noget feminint. I dag er jeg meget mere afklaret. Det er også dét udgangspunktet er i dokumentaren på DR3, hvor det primært er det maskuline, og hvornår man er ”en rigtig mand”, der er i fokus.”
Du sagde, at det ikke var svært at finde ud af, at du var transkønnet. Hvordan og hvornår gik det op for dig?
”Siden jeg var barn, har jeg altid været en drengepige. Jeg har aldrig leget med dukker eller været prinsesse til fastelavn. Jeg gik til boksning og fodbold. Jeg vidste, at jeg var til kvinder, så til at starte med sprang jeg ud som lesbisk. Men da jeg flyttede hjemmefra som 19-årig, fandt jeg ud af, at jeg er transkønnet – og så startede min udvikling derfra.”
Hvorfor har du sagt ja til at medvirke i dag?
”Jeg gik 19 år uden overhovedet at vide, at der var noget, der hed transkønnet. Det er pissevigtigt at sætte fokus på det. være okay, at være lige præcis den man er.”
Foto: Marco van Rijt
Kan du huske en oplevelse eller begivenhed, hvor du kunne mærke at der var noget, der var anderledes?
“Der har været mange ting undervejs. Jeg gik for eksempel i min brors boxershorts. Jeg har altid været meget fascineret af min bror, og hvad han gjorde: jeg ville være mere og mere som ham, men jeg vidste ikke, at der var noget, der hed transkønnet, så jeg tænkte, at jeg måtte være en virkelig maskulin lesbisk.”
Hvordan håndterede din familie din transformation?
”De håndterede det forskelligt. Den vigtigste accept, som jeg har fået, var min mors, men for hende var det også en proces. Hun er fra 1949, så hun kom fra en helt anden generation. Det var faktisk hende, der navngav mig Jalal. Jeg stod op en morgen, og så siger hun: ”Jeg drømte om dig i nat, og jeg kaldte på dig”. Det kunne jeg ikke se noget specielt i, men så sagde hun: ”Jeg kaldte dig Jalal,” Dengang hed jeg Dalal, men siden den morgen har jeg heddet Jalal. Hun er her desværre ikke i dag, jeg mistede hende i oktober.”
Vil du sætte lidt flere ord på din transission?
”Jeg søgte hjælp hos en læge og fortalte, hvordan jeg havde det, hvorefter jeg kom hen på en sexologisk klinik. Dengang var det at være transkønnet betegnet som en psykisk sygdom, så jeg blev simpelthen behandlet ud fra skizofreni. Men der var ikke nogen, der var i tvivl om, at jeg bare var transkønnet. Da jeg endelig fik diagnosen på papir, fik jeg en recept på testosteron, og så begyndte man at kunne se de fysiske forandringer. Min stemme begyndte at gå i overgang, ligesom når mænd kommer i puberteten, og så begyndte jeg at få skægvækst – der har de arabiske gener faktisk hjulpet mig. Efter tre måneder får man så en indsprøjtning med testoteron, som skal gentages hver tredje måned resten af livet. Jeg har lige fået min topoperation (fjernet bryster, red.) i Tyskland for tre måneder siden, og det er det fedeste.
Hvad ville du sige, hvis du skulle give et godt råd til personer i din situation, som ikke er nået så land?
”Jeg vil sige, at de skal gøre, hvad de føler og ikke tænke på, om andre bliver skuffede eller kede af det – fordi i sidste ende er det dig og din krop. Du skal ikke tage herfra, hvor du fortryder. Jeg slog mig selv omkuld på et tidspunkt, fordi jeg gik med selvmordstanker, men jeg ville ikke dø som kvinde, men som mand.”
Hvad ville du sige, hvis du skulle give et godt råd til en allieret?
”Vær der og lyt. Det er ikke alt, du behøver at forstå, men rum det. Og hvis du er der, så skal du også være der 100 %. Du må ikke være flov over at blive set med personen. Det kan mærkes.”
”Jeg hedder Lana, jeg er 28 år gammel, jeg er fotograf, og jeg kommer fra en russisk familie i Letland. Jeg har boet i Danmark i ni år nu, jeg flyttede alene hertil, da jeg var 18 år gammel.”
Hvilke pronominer bruger du?
”Hun og hende.”
Vil du fortælle lidt om din kønsidentitet?
”Jeg identificerer mig som kvinde, og det har jeg altid gjort. Jeg er helt afklaret med den del.
Vil du fortælle lidt om din seksualitet?
”Jeg identificerer mig som lesbisk, og det fandt jeg ud af, da jeg var 27 år gammel. Dengang var jeg i meget lykkeligt og harmonisk heteroseksuelt forhold, men da jeg blev forelsket i min rigtig gode veninde fra den ene dag til den anden, fandt jeg stille og roligt ud af, at jeg altså er lesbisk. Der var mange ting, der begyndte at give mening: hvordan jeg har set mig selv, og hvordan jeg tit ikke har kunne spejle mig selv i mine omgivelser og sociale konstruktioner.”
Foto: Marco van Rijt
Hvordan gik det konkret op for dig?
”Jeg var lige kommet hjem fra en rejse med min daværende kæreste og skulle mødes med min veninde hjemme ved hende. Vi sad bare og hyggede, og så slog det mig lige pludselig, at jeg var forelsket i hende. I det sekund, det gik op for mig, at jeg var blevet forelsket i en pige, vidste jeg, at mit liv ville blive anderledes, uanset om hun ville gengælde mine følelser eller ej, for jeg vidste godt, at min religiøse familie i Rusland ville have svært ved at acceptere det. Det var bare ikke en mulighed ikke at være ærlig. I dag er hun heldigvis min kæreste.
Sagde du det til hende?
”Ja, jeg sagde det til hende den dag. Og det var megafedt og megabefriende.”
Hvordan var din oplevelse med at springe ud?
”Det var en meget kompleks oplevelse for mig, fordi jeg kommer fra en meget konservativ familie og min mor er meget religiøs. Jeg kommer fra et helt andet samfund, end det vi lever i her i Danmark. Her føler jeg mig meget fri.
Kunne din familie acceptere det?
”Nej. Så jeg har et meget anstrengt forhold til dem nu. Jeg er meget ærlig omkring, hvem jeg er, og jeg står ved mig selv på trods af, at det har nogle store konsekvenser. Så jeg var ikke tvivl om, at jeg skulle fortælle dem det. Det har aldrig været på tale, at jeg ikke skulle være ærlig.”
Foto: Marco van Rijt
Er du afklaret med, at I ikke har en relation?
”Min mor og jeg har en relation. Hun elsker mig overalt på jorden, men hun har også nogle meninger og holdninger – og det forstår jeg også godt. Hun er en voksen kvinde og er vokset i et helt anderledes samfund i Sovjetunionen, hvor der var nogle helt andre normer. Derfor er det enormt svært for hende at forstå mig, og hvem jeg er som person, fordi der er et stort kulturelt ’gap’ mellem os. I starten havde jeg en forhåbning om, at hun ville forstå mig, og jeg blev meget ked af det, da det ikke var tilfældet, men jeg fandt ro i, at mange andre i mijøet også kommer fra familier, hvor det er kompliceret. Jeg kan ikke stille krav til min familie, men bare jeg kan acceptere mig selv, så er jeg et godt sted.
Hvornår føler du dig mest stolt af dig selv?
”Jeg har lige barberet alt mit hår af for fem dage siden. Der følte jeg mig rigtig stolt af mig selv. For nu føler jeg, at jeg bare er mig. Når jeg kigger mig selv i spejlet, kan jeg se mig. Jeg føler ikke, at der noget galt eller noget i vejen. Jeg føler ikke, at der noget, der skal fikses. Nu kan jeg endelig genkende mig selv.”
Hvad ville du sige, hvis du skulle give et godt råd til andre queer personer?
”Der er ikke en rigtig eller forkert måde at være queer på. Nogle mennesker har brug for at komme ud af skabet og nogle har ikke. Og jeg synes det vigtigste erm at alle mennesker har sindsro nok til at finde ud af, hvad der er bedst for dem og så leve ud fra det. ”
Hvad ville du sige, hvis du skulle give et godt råd til en allieret?
”Husk at vi i det her miljø ’dealer med’ nogle problematikker som heteroseksuelle mennesker måske ikke omgiver sig med på daglig basis. Kønsidentitet og seksualitet er en personlig og privat ting, så det kan være hårdt, når folk stiller spørgsmål, fordi de er nysgerrige og ikke forstår, hvordan det fungerer. Folk må gerne spørge, men sørg for at gøre det på en kærlig måde og husk på, at det altså er en intim ting for den, man spørger ind til.”
“Jeg hedder Kurtis Dam-Mikkelsen aka. Miss Fame, er 36 år gammel og amerikaner.”
Hvornår gik det op for dig, du identificerede dig anderledes end de fleste?
“Jeg har så mange minder fra min barndom, der har ført mig til den person, jeg er i dag. Et af dem er at sidde og lægge eyeliner, mens jeg var alene hjemme, da jeg voksede op på en gård og brugte min bedstemors makeup. Hun havde sådan en smuk skuffe med kosmetik. Det var et øjeblik, hvor jeg følte mig smuk, men også lidt bange.”
Hvornår begyndte du at leve dit sande jeg?
“Jeg begyndte at føle mig som mit autentiske selv i mine tidlige tyvere, da jeg begyndte at tillade mig selv at udforske makeup og stil. I dag lever jeg autentisk, og jeg vil gerne se andre gøre det samme.”
Hvilke pronomener bruger du?
“Jeg identificerer mig som de/dem, men jeg er stadig ved at finde ud af, hvordan jeg bruger det i mine daglige samtaler. Jeg synes, at pronomener er så vigtige, så som en god allieret eller et familiemedlem til en LGBTQIA+-person foreslår jeg, at du venligt spørger, hvordan enhver person under queer-paraplyen gerne vil omtales. Det er et vigtigt skridt mod respektfuldt at rumme vores individuelle selv.”
Foto: Marco van Rijt
Hvornår har du været mest stolt af dig selv?
“Jeg følte mig meget stolt, da jeg blev gift med min mand. Det at have nogen, der siger ”Jeg ser dig fuldt ud, og jeg vil fejre dig og løfte dig op” er en meget speciel gave i det her miljø, som jeg er beæret over at have. Partnerskab er en stor del af min succes i livet, men på de tidspunkter i mit liv, hvor jeg ikke havde det, kæmpede jeg for mit eget valg og min egen frihed og befrielse, så jeg forstår også den fase i livet. At opbygge kærlighed til dig selv handler i virkeligheden om accept og at se på, hvem du er og at være okay med det, du repræsenterer. Jeg er stadig ved at finde ud af, hvem jeg er.”
Hvad vil du sige til samfundet?
“Samfund, vi har så meget arbejde at gøre, men jeg ser det ske nu, så jeg vil fortsætte med at skubbe på. Så stemmer bliver hørt og platforme brugt til et større formål.”
Hvad betyder det for dig at være drag?
“At være drag har været et springbræt for mig til at læne mig ind i det kønsflydende og ikke-binære aspekt af mig selv. Det er ikke bare makeup og en paryk: det er en måde, hvorpå jeg tillader mig at være mig selv.”
”Mit navn er Sasha Komarova, jeg er 21 år, mine pronomener er de/dem, og jeg arbejder som fotograf og model.”
Hvor bor du?
”Jeg er fra Rusland og boede der, indtil jeg var 15, men nu bor jeg i Riga, Letland.”
Hvordan vil du beskrive din kønsidentitet?
“Jeg identificerer mig som non-binær, og for mig er denne rejse meget tæt med, at jeg er interkønnet. Da jeg fandt ud af, at jeg er interkønnet, blev mange af mine spørgsmål fra min barndom om mig selv og min krop besvaret, hvilket hjalp mig til at forstå min køndsidentitet. Jeg har det meget komfortabelt med at sige, at jeg identificerer mig som en non-binær person.“
Kan du forklare, hvad interkønnet og ikke-binær betyder?
”Interkønnet er et paraplyudtryk, der kombinerer forskellige variationer af mennesker, der er født uden at passe ind i det mandlige eller kvindelige køn. Køn er normalt bestemt af kromosomer, hormoner og så videre, og intersex personer har en blanding af traditionelt mandlige og kvindelige hormoner. Min variation er Swyer syndrom, hvilket jeg først fandt ud af, da jeg var 19 på grund af et forfærdeligt medicinsk system. Mange interkønnede børn er født med synlige kønsvariationer, hvilket er skræmmende, fordi de udsættes for operationer uden samtykke, der for det meste bare er på grund af kosmetiske årsager, så barnet kan passe ind de binære systemer. Intersex-samfundet kæmper for at gøre en ende på de operationer.”
Foto: Marco van Rijt
Hvordan fandt du ud af det?
”Jeg fik ikke min menstruation, da jeg kom i puberteten, og vi gik til nogle læger i min lille hjemby. De havde sandsynligvis ingen idé om, hvad intersex er, så de var sådan: ”Det er fordi, hun er vegetar”. Senere tog vi til Moskva for at få lavet nogle flere tests, og de sagde, at jeg var interkønnet. Jeg har også en interseksuel tvillingsøster, der også identificerer sig som non-binær
Hvordan føltes det, da du fandt ud af det?
”Det var ærlig talt fantastisk, for jeg var forvirret over min krop, og jeg forstod den ikke. Nu kender jeg min krop bedre, end jeg nogensinde har gjort, og det er en dejlig følelse. Jeg elsker min krop, det er den, der bringer mig glæde, holder mig i live og giver mig alle de oplevelser, jeg kan få i livet. Allerede før, jeg fandt ud af, at jeg var interkønnet, tænkte jeg, at jeg ikke rigtig resonerede med adskillelsen mellem mænd og kvinder. Jeg synes, det var så fjollet – ikke for andre mennesker, men for mig – jeg følte ikke, det gav mening.”
Hvad betød det for dig, at du og din tvillingesøster oplevede det sammen?
”At have dem med mig på den her rejse, var den største ting nogensinde. Mange interkønnede mennesker – især dem, der kommer fra mindre byer – møder ikke nødvendigvis andre interseksuelle mennesker. De skal finde dem online og prøve at oprette forbindelse på en eller anden måde. Min søster og jeg er meget tætte og meget ens. De er bare min bedste ven.
Vil du fortælle om din seksualitet?
”Det er en underlig samtale, for jeg kan ikke lide at sætte et ’label’ på min seksualitet. Jeg kan godt lide ordet “queer”, fordi jeg ikke stræber efter det normative, og for mig betyder ”queer” at bekæmpe det. Hvis jeg kan lide nogen, er der intet der stopper mig.”
Foto: Marco van Rijt
Er der en særlig begivenhed fra dit liv, der har betydet noget for den, du er i dag?
”Der er ikke ét superhelte-øjeblik. For mig har det handlet om indre arbejde og ikke at have negative tanker som ”Åh nej, du er non-binær, det er så kompliceret for alle.” Jeg har lært at respektere mine grænser og sætte mine egne behov først. Det er en lang rejse og tankeproces, der har ført mig til den person, jeg er nu.”
Hvad håber du for samfundet i fremtiden?
”Mit største ønske er at stoppe opterationer på interkønnede uden samtykke. Det skal stoppe lige nu, det er sådan et brud på menneskerettighederne. Jeg ville også ønske, vi ikke havde kønsmarkører på officielle dokumenter. Det ville ikke såre nogen, hvis de ikke var der, men det sårer nogle, at de er der.
Hvad ville du sige, hvis du skulle give et råd til en anden queer person?
”Hvis de lige har sluttet sig til samfundet, eller er ved at opdage deres identitet, vil jeg sige, at det bliver bedre. Det virker skræmmende i starten, men du finder folk i samfundet, der giver dig støtte, vejledning og accepterer dig for den, du er. Find de rigtige mennesker, og ændr ikke dig selv.
Hvad ville du sige, hvis du skulle give et råd til en allieret?
”Respekter queer mennesker, støt dem og prøv ikke at argumentere. Tvivl ikke på deres identitet og lad dem ikke bevise noget for dig.”
”Jeg hedder Elijah Kashmir Ali. Jeg er artist, feminist, DJ. Jeg læser til pædagog, og så er jeg community-organisator. Jeg bor i København. Jeg er født og opvokset i Odense og har rødder i Palæstina.”
Hvor gammel er du?
” Jeg er old enough. Haha! Men på formaliteterne er jeg 23.”
Hvilke pronomener bruger du?
”Jeg bruger de/dem.”
Hvordan oplever du, at folk rent faktisk forstår og bruger de pronomener, som du selv foretrækker?
”Jeg møder sådan lidt mixed reaktioner på, at jeg bruger de pronomener. Nogle har en forståelse for de og dem, som det, man siger, når man ikke er dus. De forstår ikke helt, hvad det er, og hvorfor jeg skal omtales i flertal, og så prøver jeg ligesom at forklare dem, at det lidt er det eneste alternativ, der er, hvor jeg føler, at et pronomen repræsenterer mig.”
Ja, for det står jo ikke i stedet for du?
”Nej, det er jo det. Det står ikke i stedet for du, det er en misforståelse, folk har. Det står i stedet for han eller ham eller hun eller hende. Jeg har det bare sådan, at hvis du forventer, at jeg skal respektere dit pronomen, så er det det mindste, du kan gøre, at give det samme igen. Man kunne jo forstille sig, hvordan man selv ville have det, hvis en person brugte et forkert pronomen om en. Hvilken følelse ville du sidde med? Og ville du føle, at du blev nødt til at gøre noget ved det eller italesætte det? Ja. Så forestil dig, at det er alle, der er omkring dig. Så kan den kamp godt virke lidt lost. Man skal ikke tage enhver kamp, men når det er folk, som man har med at gøre, og det er mere end bare fremmede eller bekendte, så er det vigtigt for mig uanset hvad lige at sige ”Hey mine pronomener er de og dem”, så jeg ikke bliver fejlkønnet, og så det ligesom bliver sagt ud i et rum, og man dermed er med til at normalisere, at pronomener er noget, som man fortæller og ikke noget, som man antager.”
Foto: Marco van Rijt
Hvordan oplever du så, at folk tager imod det, hvis du lige retter dem?
“Der er rigtig mange mennesker, der ikke forstår pronomener. Altså de ved ikke en gang, hvad det er. Men jeg synes bare, det er en proces at lære om køn. Og den proces har også taget rimelig lang tid for mig selv at vænne mig til at bruge de og dem pronomener for andre, og det er ikke noget, man lærer i løbet af en dag. Mine bedste venner er først ved at blive rigtig gode til det.”
Vil du prøve at tale lidt mere om din kønsidentitet, og hvad den betyder for dig?
”Ja. Jeg identificerer mig som nonbinær og trans, men samtidig er jeg non-konform, fordi jeg er sådan: ”Jeg er en mand, jeg er en kvinde, jeg er begge dele, og på samme tid er jeg ingen af dem”. Jeg kan ikke selv placere mig et sted, og mit udtryk er jo mit eget. Jeg vælger ikke at begrænse mig. Så hvis jeg føler for at have en BH på? Girls that’s what I’m gonna wear. Mode har ikke et køn, og jeg vil gerne være med til at ’degender’ fashion. Det handler om mod og at turde gøre noget, der stikker ud. I’m not born to fit in, I’m born in to stand out. You know? Den følelse, jeg har af empowerment, når jeg tager det fedeste, som jeg har, på og gør mig klar, er så empowering, at jeg næsten bliver helt lammet af det i momentet, fordi jeg aldrig nogensinde troede, at jeg skulle se et spejlbillede, der så sådan ud.”
Hvad vil sådan et typisk super-empowering look være for dig?
”Mit udtryk er meget dynamisk, der er ikke noget typisk. Men det, der går igen, er, at jeg bevidst vælger at tage noget på, som jeg rigtig godt kan lide, og sammensætter et fit på en måde, som jeg synes repræsenterer mig og mit udtryk. Når det så til sidst bliver bundet sammen med hår, makeup og den rette attitude, og jeg går ud ad døren, så gør jeg det med en følelse af at være opløftet – men også med en angst for, at der er nogle, der har en så stærk holdning til mig og mit udtryk, at de er villige til at gøre noget ved det og handle på det.”
Oplever du, at nogle har så stærke holdninger, at de handler?
”Ja ja. Jeg er blevet overfaldet utallige af gange. Jeg ved ikke, om det er fordi, jeg ikke er hvid, eller om det er på grund af mit udtryk. Jeg ved bare, at det er et udtryk for had.”
Foto: Marco van Rijt
Hvordan reagerer du på, når det sker?
”Det kommer virkelig an på, om jeg har overskud til at konfrontere det, hvad tid på dagen det er, om jeg er sammen med nogle, og om jeg ser en mulighed i, at der er nogle, der kan hjælpe en på en måde. Der er forskel i, om det er på en åben gade, i en tøjbutik, eller inde på dametoilettet. Det bruger jeg, fordi det er der, jeg føler mig mest tilpas, og der er risikoen for had også mindre end på herretoilettet.”
Hvordan konfronterer du det, når du gør?
”Når folk stirrer, så har jeg det med at stirre igen og smile. Det er sygt grænseoverskridende faktisk. Når jeg går i kjole, og mænd glor, siger jeg bare ”Hey, har du aldrig set en kjole før?” Det er sådan nogle simple ting, som gør, at jeg føler, at jeg forsvarer mig selv uden at være aggressiv. Jeg håber på, at der kommer en dag, hvor jeg ikke skal være angst for at gå ud ad min dør. For det er ikke sjovt. Hver eneste gang, jeg går ud ad min dør, så skal jeg forholde mig til, hvordan jeg kommer fra a til b, hvad tid på døgnet, med hvem jeg skal ses med, og hvor vi skal være. Det er nogle forholdsregler, som jeg bliver nødt til at tage på grund af min sikkerhed. Det er virkelig energidrænende hele tiden at føle, at alle andre mennesker er en potentiel trussel.”
Vil du fortælle lidt om din seksualitet?
”Ja, jeg er good old bøsserøv. Den kunne min familie ikke acceptere, så det betød, at jeg som 18-årig flygtede hjemmefra og levede som hjemløs. Det er skønt at være her nu og kunne være sammen med hvem, jeg vil, uden at føle skam eller skyld. Der er så mange mennesker, der har en holdning til det, men jeg har det virkelig bare sådan: ”Bare lad mig leve og lad være med at blande dig, du har ikke noget at gøre med mit sexliv alligevel”.
Hvordan håndterede din familie det?
“Da jeg var teenager og begyndte at eksperimentere med mit kønsudtryk, reagerede mine forældre ved at smide hele indholdet af mit klædeskab ud på nær et jogging-sæt. Jeg har haft svært ved at gå i joggingtøj siden da, fordi det føltes som et vildt overgreb, men i dag tager jeg magten tilbage og gør det på min egen måde. Orange og med rhinsten.”
Hvordan håndterede du din families manglede accept?
”Det har været meget ensomt. De har handlet og reageret, som de har gjort, fordi de ikke var oplyste. De er kulturmuslimer og har lyttet meget til andre i deres religion, så jeg blev behandlet som en sygdom, der skulle kureres. Men da jeg genoptog kontakten til min mor, husker jeg, hun sagde, at når hun lå i sin seng om aftenen, gik det op for hende, at hendes børn betød mest, og at det var alle omkring hende, der havde fortalt hende, hvordan hun skulle reagere. Noget af det, jeg er allermest stolt af, er, at på trods af det jeg har været gennem, alligevel har formået at færdiggøre en ungdomsuddannelse, starte på en videregående uddannelse, lært at være DJ, er begyndt at lave musik og kunst og startet en protestbevægelse mod hadforbrydelsen. Alt det, kan jeg ikke lade værre med at være stolt af, når vilkårene har været, som de har været. Min etnicitet er politisk, mein seksualitet er politisk, og min kønsidentitet er politisk, men det handler jo bare om menneskerettigheder.”
Hvad drømmer du om, at vi i samfundet bliver bedre til i forhold til inklusion og menneskerettigheder?
”Jeg kan allerede se nu, at vi er på vej derhen, men jeg drømmer om, at vi kommer ud af kasserne. Jeg drømmer om, at vi skaber mere plads med højere loftet. Jeg drømmer om, at der er flere som mig, der bliver repræsenteret i medierne.”
Hvad ville du sige, hvis du skulle give et råd til en allieret?
”Lyt til dem, det handler om, uanset om vi taler queer-personer eller Black Lives Matter. Det er faktisk meget simpelt.”
”Mit navn er Victor Hugo. Jeg er en cis-mand og homoseksuel. Jeg voksede op i Skotland og flyttede senere til London for at spille skuespil. Jeg var der i cirka 7 år. Nu bor jeg her i København. I lang tid lavede jeg mest reklamefilm, mens jeg gik til auditions på film og TV, men jeg landede aldrig rigtig noget. Men en dag i 2018, da den anerkendte intruktør Ang Lee (Brokeback Mountain, Life of Pi, osv, red.), ledte efter en til at spille en yngre version af en kendt skuespiller, blev jeg inviteret til audition. Det var først, da jeg var der, det gik op for mig, at det var til rollen som en yngre version af Will Smith. Jeg fik den, og filmen Gemini Man kom ud i 2019.”
Hvordan var oplevelsen med Gemini Man?
”Det var min første film. Jeg var 23 år, og det tog 7 måneder at filme. Der var også mange andre stærke skuespillere med i filmen, så jeg var i den syvende himmel i al den tid, vi filmede den. Det var virkelig sejt.”
Hvorfor flyttede du til København?
”Jeg havde faktisk lige fået et visa, så jeg kunne rejse til USA, men så kom corona. Jeg mødte min københavnske kæreste i slutningen af 2019, og jeg elskede byen så meget, da jeg besøgte ham. Vi besøgte hinanden lidt frem og tilbage, men blev enige om, vi kunne bo her sammen, indtil verden bliver normal igen. Jeg er stadig i mine tyvere og synes, det er så vigtigt at komme ud og rejse og opleve ting, så på et tidspunkt skal jeg til USA.”
Hvornår gik det op for dig, at du var homoseksuel?
”Jeg lavede aldrig en ’announcement’ omkring det. Jeg gik fra en hverdag med farverig mangfoldighed til at være den eneste sorte dreng på skolen i årevis, og det rodede med min identitet, fordi jeg ikke vidste nøjagtigt, hvad og hvem jeg var. I mine teenageår begyndte jeg at finde ud af, hvad jeg kunne lide og ikke lide. Jeg havde denne her mærkelige følelse, og jeg var så forvirret. Da jeg kom hjem fra London, mødte jeg min første kæreste. Jeg var 20 år, og med hans hjælp og opbakning voksede jeg ind i mig selv og jeg følte mig komfortabel og stolt nok til at stoppe med at lyve. Så når mine venner spurgte mig, sagde jeg bare:” Ja, jeg har en kæreste (boyfriend, red.)” Sådan kan jeg godt lide det. Ikke noget med nogen ’announcement’, men bare at være selvsikker og casual omkring det. Det ændrede mit liv på en eller anden måde, og jeg følte, at jeg fik et ansvar for at gøre det mere normalt for den næste generation.”
Er der en særlig begivenhed i dit liv, der har betydet noget for den, du er i dag?
“Da jeg landede min første store skuespilrolle i Gemini Man, skulle jeg være væk på location-optagelser i syv måneder, så min daværende kæreste ville naturligvis komme på besøg. I starten tænkte jeg: “Lyver jeg og siger, at han bare er en ven, eller er jeg ærlig?” Og så tænkte jeg: “Hvorfor skulle jeg lyve om nogen, der gør mig så stolt?” Den positive feedback, jeg fik, var så fantastisk, og jeg følte mig så stærk og stolt af mig selv, da jeg tog derfra. Stolt af at have gjort et godt stykke arbejde, samtidig med at jeg var autentisk og ærlig om, hvem jeg er.”
Foto: Marco van Rijt
Hvad drømmer du om for samfundet i fremtiden?
”I en utopisk verden at alle ville elske hinanden, men det er ikke muligt, fordi der er så mange irriterende mennesker derude. Men jeg tror, jeg ville stræbe efter, at uddannelsesniveauet blev bedre og mere tilgængeligt for alle. Fra skoler til arbejdspladser. Jeg taler af egen erfaring. De største fejl i mit liv, er kommet fra manglende uddannelse i forhold til, hvordan samfundet divergerer. Jeg tror, at det alene vil være nok til at uddanne folk til at træffe bedre beslutninger for sig selv, for deres venner og for alle.”
Hvad ville du sige, hvis du skulle give et godt råd til en anden queer-person?
”Mit råd til enhver queer-person, der er ude eller tænker på at komme ud, er at omgive sig selv med ligesindede og igen ikke være bange for at uddanne dig selv om dit eget miljø. Og stol på at det bliver tydeligere med alderen. Du vil begå fejl, men du kan kun lære af dem, når du rammer bunden og genopbygger derfra.”
Hvad ville du sige, hvis du skulle give et råd til en allieret?
”Læs en forbandet bog. Tro på dine LGBTQ+-venner, når de fortæller dig, at de gennemgår noget, for de fortæller det med den yderste tillid og oprigtighed, og jeg tror, at empati og overvejelse er meget nødvendig i disse situationer. Vær en allieret, ikke kun for dine venner, men også når du er alene. Når du er den eneste person i et cis-fællesskab, skal du være den stemme, som vi grundlæggende er døgnet rundt.”
I ELLEs augustnummer, der er på gaden den 29. juli, sætter vi fokus på verdens mest farverige bevægelse, LGBTIQ+. Mød en stribe af Pride-miljøets personligheder – blandt andre Sus Wilkins, Victor Hugo og Vincent Beier, klædt i regnbuens farver, der deler hver deres unikke og rørende historie.
Bliv klogere på queer-miljøets indflydelse på modehistorien og kulturen, de kampe, der er kæmpet, og dem, der desværre stadig står tilbage. Og hvis du ikke har helt styr på ord som ”ciskønnet”, ”binær” og ”pronomen”, så frygt ej – i ELLE får du en oversigt over 21 begreber, der bruges i forbindelse med LGBTIQ+-emner.
Læs med, når ELLE i denne måned stiller skarpt på kønsopdelingen i moden, og blandt andet stiller spørgsmålet: Er kjoler stadig kun til kvinder? Vi ser nærmere på mænd, der går i kjoler, og hvorfor køn i modesammenhæng måske snart er en saga blot.
Bliv opdateret på sensommerens og efterårets allerbedste køb indenfor mode og skønhed, dyk ned i to inspirerende og farverige modeserier, og kom ind under huden på fem modige mennesker, der fortæller om deres livs sværeste øjeblikke, om deres seksualitet, om, hvordan de har brudt med normerne, og hvad de har lært af det hele undervejs.
I månedens magasin kan du også møde designer og forretningskvinde Jenna Lyons, der blev outed i New York post og kigge indenfor hos fotograf- og stylistparret Rami Hanna og Julian Hernandez i deres unikke hjem i Stockholm.
Hvis du er rejselysten, så rejs med ELLE til verdens mindste storby, Aarhus, der byder på kulturoplevelser og gastronomi i verdensklasse.
Du får også Dossier med, når du køber ELLE denne måned, som er et dansk karriere-magasin, der bringer interviews med cool buisness- og startupprofiler, sportsmænd, kulturpersonligheder, politikere og forskere, og handler om det talent, den idé eller den vilje, som hovedpersonen har.
Alt det og meget mere får du i månedens magasin. I galleriet herunder kan du få et smugkig på, hvad du får med i ELLE i denne måned.
Foto: Kavian Borhani
ELLE har i denne måned taget en snak med en række modige mennesker fra LGBTIQ+-miljøet, og Jalal er én af dem. Han sprang ud som transseksuel mand efter hele livet at have vidst, at han var anderledes og ikke følte eller identificerede sig som en pige. Han fortæller om kampen om at finde sig selv som Jalal, og den efterfølgende kamp om at blive accepteret som den man er af sin familie.
Foto: Privat, PR
ELLEs Josephine Aarkrogh elsker det cool athleisure-look, og vil om dagen hoppe i et par træningstights med flade sandaler, en stor strik og gyldne smykker og om aftenen bruge de sporty tights med blazer, høje hæle og en elegant taske. Hun guider dig til looket og kommer med sine bedste stylingtips i denne måneds ELLE-magasin.
Foto: Mega
For at kunne forstå den Pride-kamp, der stadig kæmpes, er det vigtigt at forstå de kampe, der allerede er blevet kæmpet, vundet og tabt. ELLE har derfor samlet en Pride-tidslinje i det nye augustmagasin.
Foto: Mega
Hvordan kan det være, at tøjindustrien i 2021, hvor køn og seksuel orientering er individuel og flydende, stadig holder benhårdt fast i herre- og damemode? I månedens magasin ser vi nærmere på mænd, der går i kjoler, og hvorfor køn i modesammenhæng måske snart er en saga blot.
Foto: Marco Van Rijt
August står igen i år i Pridens tegn, og selv om dele af den er omlagt pga. Corona, så er begivenheden ikke mindre væsentlig. ELLE støtter det vigtige budskab i samarbejde med Scoop Models, der igen i år står bag kampagnen, ’Love is Not a Crime’ (LINAC).
Foto: Rami Hanna
Personlig stil er mere end bare dit look. Alt, hvad du omgiver dig med, fra bøger til dekoration, viser, hvem du er. Og for fotograf- og stylistparret Rami Hanna og Julian Hernandez er det neutrale rammer, farveindslag og den franske bulldog Mercy. Kig indenfor hos Rami Hanna og Julian Hernandez i det nye ELLE.
Foto: Kavian Borhani
I denne måned tager vi et kig i Samsøe Samsøes PR-manager, Armin Semovics beautyskab. Hans interesse for skønhed opstod, da han som barn overværede sin mor lave sit franske signaturlook; rød læbestift og mascara. Dyk med ind i Armin Semovics beautyskab sammen med os i denne måneds ELLE.
Foto: Kavian Borhani
Leo Maribo er Creative Production Manager i Birger Christensen og går gerne i høje hæle til hverdag. Vi har kigget i hans skoskab, der rummer en behørig samling af ’Tabi’-boots fra Margiella.
Foto: Kavian Borhani
Dossier er et dansk magasin, der bringer interviews med buisness- og startupprofiler, men også med sportsmænd og kulturpersonligheder, politikere og forskere. Dossier handler om det talent, den idé eller den vilje, som hovedpersonen har. Glæd dig til denne udgave af Dossier, som du får sammen med ELLE i denne måned.
ELLEs Fashion Editor, Johanne, er tilbage på kontoret, men har ikke sluppet feriestemningen helt endnu.
Style et af sommerens uundgåelige skjorte/shorts-sæt med en lav hæl og et par cool solbriller for et afslappet hverdagslook, eller hop i et par lyse sommerjeans tilsat en cropped skjorte og flade sandaler.
Dine smykker må stadig gerne emme af sommer, så gå efter en souvenir-lignede perlehalskæde – eller tag en skøn gylden kæde om anklen.
Udover mit navn kalder folk mig: Musse! Jeg bliver mest kaldt mit navn Zindy, fordi der ikke er nogen short version for Zindy, men mine veninder og kæreste siger typisk musse.
Alder: 50 fredag d. 23. juli! Big year!
Livret: Det en klassiker, en dejlig dansk klassiker… Frikadeller! Jeg har boet i New York i rigtig mange år og gør det stadig, og det er altså svært at få frikadeller på de kanter.
Da jeg var lille, ville jeg være: Astronaut! Det kan være, jeg kan nå det endnu!
Mit bedste køb nogensinde: Min første Gucci-taske! Det betød så meget, da jeg gik ind og havde penge nok og købte den her fantastiske, klassiske Gucci-taske! Jeg husker det, som var det i går!
Hvis jeg skulle beskrive mig selv med tre ord, ville det være: sjov, kreativ og empatisk.
Min absolut yndlingsby er: New York! Jeg har boet på Manhatten de sidste 19 år og bor her stadig. Det er en fantastisk by! Jeg flyttede her til i 2002, og det var kærlighed ved første blik. Der er så meget positiv energy, kunsten, musikken og buzzen i NYC! Mit hjerte ligger der!
Det har jeg altid i tasken: Kosas-lipgloss, ILIA limitless lash mascara (den er helt fantastisk), min nye favourite multi-stick check + lip fra ILIA, Iphone 12 (ja, den er der altid) og selvfølgelig de fantastiske Beats-høretelefoner.
Sidste gang jeg græd, var: Da jeg lyttede til Billie Eilish den anden dag med ‘Everything I wanted’ Den giver mig gåsehud!
Mit næste køb er: Christian Louboutins model hot chick heels! De er simpelthen SÅ smukke!
Jeg vil gerne blive bedre til at: Sige nej! Og sige fra! Det er min støreste svaghed, og det bliver man stresset af.
All time favorite movie: The Hurricane med Denzel Washington fra 1999, den er fantastisk, jeg kan se den igen og igen.
Jeg er komplet afhængig af: Min BareMinerals pro foundation, det er en real life saver!
Det gør mig vred, når: Minoriteter bliver behandlet uretfærdigt.
Jeg er gladest, når: Jeg falder i søvn i min kæreste Bjørns arme! Og når jeg står på scenen igen her efter corona og spiller alt den bedste musik fra min tid med Cut n Move og Zindy Kuku Boogaloo og ser alle de dejlige smil og den glæde musikken giver!
Den her sang får mig altid på dansegulvet: Michael Jackson – In The Closet
Det item i min garderobe, jeg bruger allermest, er: Min sorte klassiske blazer fra Zara, den passer til alting. Og mine Steve Madden-spikepumps.
Mit højeste ønske er: At verden bliver mere tolerant, og at vi lærer at acceptere hinandens forskelligeheder, det har været fantastisk at se vores verden tage hul på Black Lives Matter.
Guilty pleasure: Flødeboller fra Lagkagehuset! Har I prøvet dem? Oooo M Geeee!
Jeg er stolt af at: Have overlevet i musikbranchen i snart 30 år – og jeg stadigvæk going strong!
Nu kan du klæde dig på til sommeren i bedste Kendall Jenner-stil. Supermodellen, der er en af verdens største modeikoner, har teamet op med modegiganten, About You, om en helt ny kollektion til sommerens varme dage.
Kollektionen indeholder et udvalg af fine items lige fra bikinier og kjoler til buksedragter og T-shirts.
Hvert item repræsenterer Kendalls personlige stil, og hvert enkelt stykke tøj har en helt unik nummerkode, som inkluderer Kendalls fødselsdato 11/3.
“Jeg elsker basics. Du kan kombinere alle dele i det her drop ved at mikse og matche, og hvert design er nummereret efter min fødselsdato,” fortæller Kendall Jenner.
Shootet af kollektionen fandt sted i Kendalls hjemby, Los Angeles, hvilket har skabt en personlig kampagne, som viser supermodellen helt tæt på – Kendalls hund deltog endda i shootet!
Kollektionen er tilgængelig fra den 25. juli og 72 timer frem i alle About Yous onlinebutikker – så du skal være hurtig, hvis du ønsker at få fingrene i noget af det nye, lækre sommertøj!
Du kan se hele kollektionen i galleriet herunder, så du allerede nu kan udvælge dine favoritter.
Nik Neubauer har gastronomi i blodet. I Hannover, hvor han er født, ejede hans farfar flere restauranter, barer og hoteller, og Nik har været en del af branchen, siden han var 17 år. På et tidspunkt flyttede han til Barcelona og åbnede sin egen cocktailbar, og her kom Dia Jovanovic ind i billedet.
Nik serverede en Brown Butter Old Fashioned for hende, selv om hun påstod, at det ikke var en drink for hende. Men Niks version fik hende til at ændre mening:
”Den var silkeblød og smagte næsten af creme brulé,” fortæller hun.
I dag er det hendes yndlingsdrink, og den er også blevet en fast del af drinkssortimentet hos Aeris Cocktails, som parret etablerede i januar 2021. Han står for opskrifterne, og hun står for markedsføring. Og passionen? Den har de begge to. Nik har altid elsket at eksperimentere, og Dia, ja, hun er svært glad for at konsumere, og dermed går det hele lige op.
Læs med her, hvor parret giver deres bedste råd til den perfekte sommer-cocktail
1. Find balancen
Som med så meget andet handler cocktails om balance og præference. Hvis du mestrer at balancere din cocktail, findes der ikke nogen grænser for, hvad du kan skabe. Men det betaler sig at eksperimentere med smagskontraster. Du kan for eksempel introducere chili i en sød drink for at bryde sødmen med et spicy indslag.
Foto: Kavian Borhani
De firkantede flasker er næsten blevet synonym med Aeris' kvalitets-cocktails.
2. Less is more
Vær forsigtig med at blande for mange forskellige spiritus i én drink. ’Less is more’. Lad den spiritus, du vælger, være stjernen i showet, og arbejd rundt om den. Pas også på med at blande for meget sukker i dine drinks. Det
gør dem sjældent bedre.
3. Vær kræsen
Brug altid spiritus af god kvalitet, og fokuser på gode råvarer og ingredienser. Kvalitet er noget, man ikke bør gå på kompromis med. Det er vigtigt at huske, at de bedste cocktails er indbegrebet af kvalitet og nydelse og ikke kvantitet. Selvfølgelig kan du blande cocktails med billig sprut, men du kan ikke forvente et godt resultat, når ingredienserne er under middel. Desuden kan du risikere at få langt værre tømmermænd af billig spiritus, og det er aldrig det værd.
Foto: Kavian Borhani
Dia Jovanovic og Nik Neubauer stiftede Aeris Cocktails sammen i januar 2021. Sammen driver de nu virksomheden, som sælger friske, færdiglavede kvalitetscocktails i portionsflasker.
4. Husk altid is.
Hvis du har mulighed for at afkøle dine glas på forhånd, så gør det. En tur i fryseren gør forskellen. Det har betydning for, hvordan drinken udvikler sig og fortyndes i glasset: Hvis det er afkølet, og ingredienserne er kolde, og du har rigeligt med isterninger i dit glas, så undgår du, at drinken bliver ’vandet’, da kulden er med til at holde sammen på den. Brug altid isterninger frem for knust is, da knust is kun fylder og fortynder drinken.
Den bedste sommer-cocktail er ifølge Dia og Nik en 'Piccante'
Sådan gør du:
Pres forsigtigt 2 cm chili med en støder i en shaker sammen med 12 korianderblade.
Tilføj 1/3 dl frisk limejuice, 1/4 agavesirup (rørt op med en anelse vand) og til sidst 2/3 dl god tequila.
Tilføj isterninger, ryst shakeren og si drinken over isterninger i et smukt glas.
Pynt din cocktail med toppen af chillien.
5. Shaken not stirred
Når du skal blande din egen cocktail, så glem ikke at researche på forhånd. Der er nemlig forskel på, om cocktails skal rystes eller røres. Man skal eksempelvis shake en Espresso Martini og røre en Negroni.
6. Det sidste touch
Glem ikke at give dine drinks et tvist. For en del cocktails gør olien fra citrusfrugter en enorm forskel for drinksoplevelsen. Til en Whiskey Sour anbefaler vi at servere med et tvist af citron, og et tvist af appelsinskal til en Negroni eller Old Fashioned. Og husk altid at servere din cocktail i et smukt glas: En cocktail skal altid emme lidt af extravaganza.
