Er Carrie og Mr. Big stadig sammen?

Det er formentlig ikke gået nogen ’Sex and the City’-elskeres næse forbi, at vi (heldigvis) kommer til at se endnu mere til den stilsikre Carrie Bradshaw, den søde Charlotte York Goldeblatt og den ambitiøse Miranda Hobbes liv i New York, når de i rebootet ’And Just Like That’ navigerer deres rejse fra tredivernes udfordringer til deres om muligt mere udfordrende halvtredsere.

I den forbindelse er en masse spørgsmål opstået, hvilke vi selvfølgelig hurtigst muligt ønsker at få svar på.

Hvor er Carrie karrieremæssigt? Skriver hun stadig på sin klumme i New York Observer? Har hun udgivet flere bøger, eller er hun kommet med på podcast-bølgen? Er hun stadig lige så vild med mode og indretning? Og hvordan har covid-19 påvirket hende, veninderne og Mr. Big?

Læs også: To ikoniske mandlige SATC-karakterer bliver ikke en del af reboot

”I couldn’t help but wonder” lød det ofte fra vores klummeskribent, når hun sent om aftenen skrev på sine artikler med en Marlboro Light i mundvigen. En stor undren opstår netop også hos os.

Eftersom parret er spottet sammen på optagelserne til ‘And Just Like That’, er vi selvfølgelig ellevilde efter at få at vide, om vores foretrukne on-again, off-again, on-again-par fortsat gør sig i ”forever mine, forever thine, forever ours”.

Foto: @britishvouge Sarah Jessica Parker og Chris Noth
Foto: @sexandthecity_newyork Carrie Bradshaw og Mr. Big
Foto: @sexandthecity_newyork Sarah Jessica Parker og Chris Noth

Sidst vi hørte fra parret var tilbage i 2010 i filmen ’Sex and the City 2’, hvor Carrie og hendes forhenværende forlovede, Aidan Shaw, pludselig lod sig rive med af den gode stemning på en ferie i Abu Dhabi.

Efter flere dage uden lyd fra Mr. Big, vendte Carrie tilbage til sit liv i New Yorker-lejligheden, hvor Mr. Big ventede med en ring med en sort diamant, der skulle minde hende om, at hun var en gift kvinde og dermed ikke kunne kysse på andre end ham.

Læs også: Derfor valgte Carrie Mr. Big i stedet for Aidan i ‘Sex and the City’-serien

Manuskriptforfatter, Michael Patrick King, fortæller, at det ikke er muligt at skrive et nyt kapitel til ’Sex and the City’-historien, uden at have Mr. Big med. Derfor er han selvfølgelig også at finde, når ’And Just Like That’ kører over skærmen.

Det samme gør sig gældende for Aidan og ikke mindst Natasha Naginsky, Mr. Bigs unge og meget smukke ekskone.

Og netop disse karakteres optræden er interessante for vores spørgsmål om parrets kærlighedsliv. Der går nemlig rygter om, at Natasha vil blive en vaskeægte troublemaker for Carrie og Mr. Bigs parforhold. 

Så hvorvidt Mr. Big og Carrie fortsat er sammen, eller om vores it-girl igen bliver single og ready to mingle er endnu ikke til at vide.

Læs også: Her er den oprindelige introsekvens til ‘Sex and the City’

Let’s be honest, vi ville allesammen ønske at have adgang til Carrie Bradshaws garderobeskab! Derfor har vi herunder vedhæftet 10 ‘Sex and the City’-outfits, hvor du blandt andet kan se tilbage på nogle af Carries outfits under nogle af hende og Mr. Bigs off-again-perioder.

Selvfølgelig har vi i galleriet også inddraget et billede fra et af de allerstørste SATC-øjeblikke, hvor vores skønne Carrie er iført den smukkeste Vivienne Westwood-brudekjole på sin og Mr. Bigs (første) bryllupsdag. 

Læs også: De bedste 35 citater fra Sex and the City

Dansk bydel er blandt de mest instagrammede i verden

Selvom vores ønske om at rejse verden rundt har været begrænset i et godt stykke tid, så betyder det altså ikke, at vi er blevet mindre rejselystne.

Hvis du er på udkig efter dit næste rejsemål, så er Instagram et ret godt sted at starte. Her kan du nemlig hurtigt finde frem til de smukkeste og mest specielle steder i hele verden.

 

En helt ny undersøgelse viser de mest Instagrammede bydele i verden, og selvom Danmark ikke har fået en by placeret på top-3, så har det hippe Vesterbro faktisk opnået en 16. plads over de mest Instagrammede bydele i HELE verden – ret sejt, hvis vi selv skal sige det!

Læs også: Det skal du opleve på et en-dags roadtrip syd for København

Du kan herunder blive inspireret til din næste rejse, når vi har samlet de 3 mest instagrammede bydele i verden. Hvilket sted skal du besøge først?

De 3 mest Instagrammede bydele i verden

3. Astoria – Queens, New York

Foto: Pexels

Tredjepladsen er Astoria i Queens, New York, med næsten 2 millioner taggede fotos. Astoria er kendt for sit brede udvalg af traditionelle multikulturelle retter samt et mere moderne udpluk af fushionsrestauranter, hvilket betyder, at denne bydel er det rene paradis for foodies eller blot folk, der elsker et godt måltid.

2. Shinjuku – Tokyo

Foto: Pexels

Andenpladsen ligger på den anden side af kloden, nemlig Shinjuku i Tokyo. Denne bydel har ca. 2,7 millioner hashtags. Når du kører gennem Shunjuku-tags på Instagram, bliver du nemlig mødt af billeder af et travlt bybillede fuld af lysende neonskyskrabere – noget, man næppe kan opleve mange andre steder.

1. Wynwood – Miami, Florida

Foto: Pexels

På førstepladsen er Wynwood i Miami, Florida med 3.8 millioner taggede fotos. Dette kvarter er berømt for sin trendy gadekunst, der er blevet til et udendørs museum, hvor graffiti- og gadekunstnere viser deres arbejde frem for alle.

Læs også: De 5 smukkeste skjulte strande i Europa

5 drinks du Absolut må lave til World Pride Week

Få ting er mere festlige og farverige end den årlige Pride Week, og det er en begivenhed, der kalder på at blive fejret med kulørte drinks i lange baner. Ikke blot fordi der er kærlighed i luften, kulørte pailletter og fjer over alt, men også fordi Priden er meget mere end blot en parade. Det er en markering af retten til forskellighed, en hyldest til rummelighed og et udtryk for inklusion og plads til alle i vores samfund – uanset køn, alder, etnicitet og seksuel overbevisning og præference.

I år finder World Pride Week sted fra 12. – 22. august. Ugen er en mangfoldig menneskerettighedsfestival med trygge rum og rammer, hvor mennesker kan udtrykke sig frit, og hvor LGBTQIA+ miljøet fester på et seriøst fundament. Og selvom afsættet er seriøst og uhyre vigtigt, er det ikke ensbetydende med, at festen bliver mindre. Tvært imod.

Så hvorfor ikke hoppe med på pridebølgen og fejre festlighederne til World Pride Week og LGBTQIA+ agendaen, med ligeså festlige drinks baseret på den absolut mest pride-pro vodka og lave farvestrålende drinks med fierce navne som Ginger Queen Realness og Drippin’ Blushin’ Russian?

Foto: PR

Absolut Vodka har støttet LGBTQIA+ miljøet siden 1979, fordi det er en kerneværdi for Absolut at fejre og hylde mangfoldighed, kreativitet og dem som tør at være sig selv.

I 2008 – 30-års jubilæet for regnbueflaget – lancerede Absolut Vodka en special edition af den klassiske vodka med navnet Absolut Rainbow som en hyldest til kærlighed, accept og mod. Designet på flasken er skabt af LGBTQIA+ kunstneren Gilbert Baker, som var en af de originale kræfter bag det ikoniske regnbueflag fra 1978.

I galleriet nedenfor har vi samlet fem drinks baseret på Absoluts Vodka, som du let kan mikse derhjemme til din private Pride-fest.

10 klassiske styles til et enkelt sommerlook

ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøm, falder oftest for enkle og klassiske styles, som kan styles på kryds og tværs, krydret med fine detaljer og gode accessories.

Johanne har fundet 10 favoritter til et enkelt sommerlook, hvor det er detaljen som gør forskellen.

Læs også: 11 items til et casual sommer-office-look

 

Style et par klassiske lyse jeans og en løs crispy skjorte med et cool herrebælte i livet, guldarmbåndet med den elegante knude og en taske der fanger øjet.

Eller hop i et par cool shorts og match med sailorstriber, solbriller og en cute hårkam for et quirky tvist.  

Se med i galleriet, hvor ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøm, guider dig til looket.

Læs også: 5 vilde ting, du skal vide om Fresh 

Læs også: Rebecca Laudrup ‘Se mine sko’

Kendall Jenner spottet i design fra dansk influencer

Det kan ikke længere komme bag på nogen, at Kardashian/Jenner-familien er ellevilde med dansk mode. De er flere gange blevet spottet i danske brands og -samarbejder, hvilket endnu engang gør sig gældende for den smukke og meget omtalte model, Kendall Jenner.

Måske du husker, da Kendall Jenner blev spottet med Helmstedts tote-taske i smukt jordbærprint eller da hun til jul iførte sig Han Kjøbenhavn? Der er ingen tvivl om, at topmodellen har styr på stilen – og at hun elsker dansk design!

Hun er senest spottet iført ’Perni 11’-sandalen fra samarbejdet mellem den danske influencer og stylist, Pernille Teisbæk, og den italienske designer, Barbara Borghini.

Kendall er gået all in på sommeren i sin styling af sandalerne sammen med et par lavtaljede jeans, en stribet crop top, en skuldertaske med matchende rem og solbriller.

Foto: @giaborghini Kendall Jenner i sandaler fra dansk samarbejde
Foto: @giaborghini Kendall Jenner i giaborghini x theisbæk-sandaler

Du kan gøre hende kunsten efter og købe sandalerne lige HER.

Læs også: Kim Kardashian har kastet sin kærlighed på dansk smykkebrand.

Det er, som fortalt, den altid kvalitetsbevidste designer, Barbara Borghini, der står bag Gia Borghini. Et brand der både er moderne og feminint, og som har god kvalitet og det gode håndværk for øje.

Sandalerne er det perfekte mix af dansk stil og behag, italiensk design og amerikansk coolness.

Hvis du gerne vil se, hvilket andet kendt, amerikansk stilikon, der ifører sig dette sandal-samarbejde, kan du læse med HER.

Hvis du, ligesom os, er helt vild med Kendall Jenners stil, og ønsker du at tyvstjæle den? Så se med i galleriet herunder, hvor vi har samlet nogle af hendes bedste outfits.

Her er den længeventede trailer til ‘House of Gucci’

I den nye film ’House of Gucci’ portrætteres den tragiske fortælling om mordet på Maurizio Gucci, barnebarn af Guccio Gucci og arving til modevirksomheden. Det var ekskonen, Patrizia Reggiani, der i filmen spilles af ingen ringere end Lady Gaga, som planlagde drabet på sin eksmand.

Filmen skildrer fortællingen om Gucci-dynastiet, hvad et navn betyder, hvad det er værd, og hvor langt en familie vil gå for kontrol.

Stjerneinstruktøren Ridley Scott har instrueret det imponerende cast, der udover Lady Gaga består af blandt andre Adam Driver (Mauizio Gucci), Al Pacino (Aldo Gucci), Jeremy Irons (Rodolfo Gucci), Jared Leto (Paolo Gucci), Jack Huston (Domenico De Sole) og Salma Hayek (Pina Auriemma). Lige netop Lady Gaga har mange fans ventet spændt på at se på skærmen igen, og ud fra traileren, bliver oplevelsen alt andet end skuffende!

Læs også: Gucci arving kritiserer folkene bag filmen ‘House of Gucci’ 

En af grundene til, at vi her på ELLE glæder os særligt meget til at se filmen, er Lady Gagas fascinerende looks, som hun selv har været med til at vælge.

Gaga valgte blandt andet et fantastisk sæt fra Bvlgari Heritage-kollektionen produceret tilbage i 1991. Sættet består af en halskæde i guld med ametyster, citriner, lyserøde turmaliner, smaragder, safirer og diamanter. Pyha, Miss Monroe ville være svært tilfreds med dén mundering!

Øreringene matcher halskæden, og derudover bærer hun to Tubogas-armbånd i guld med ametyster og diamanter, der begge er fra 1970’erne.

Læs også: Lady Gaga vender endelig tilbage på skærmen igen 

I traileren får vi ikke blot et smugkig på de mange fantastiske looks, men vi får også en forsmag på, hvordan dramaet udspiller sig blandt det imponerende cast. Desuden er Jared Leto endnu en gang uigenkendelig efter en vild makeupforvandling til rollen som Paolo Gucci.

Du kan se traileren til ‘House of Gucci’ lige her:

Læs også: 3 serier, du ikke må gå glip af denne sommer 

20 spørgsmål til Alexandra Bernardini

Du kender sikkert venindebogen fra din barn- og ungdom, hvor små hemmeligheder og skøre tanker blev skrevet ned og delt med resten af venindeflokken.

Den har vi ELLE-ficeret, og hvis du har lyst til at læse om de andre inspirerende kvinder, som vi allerede har haft besøg af her på domænet, så klik ind på Sus Wilkins, Mie Juel, Sophia Roe, Emilie Lilja, Frederikke Legaard, Laura Lawaetz, Rebecca Laudrup, Cathrine Widunok Wichmand, Sille Henning, Josephine Højbjerg, Bea Fagerholt, Barbara Gullstein, Melissa Bech, Sidsel Alling, Josephine Bredsted, Frederikke Toftsø, Oh Lands, Trine Kjær, Helene Skytte, Cecilie Ingdal, Nina Sandbech, Christel Winther, Amanda Nørgaard, Jeanette Madsen, Chloé Monchamp, Anne Johannsen, Hanna Stefansson, Karla Alajdi, Laura Lynggaard, Annabel Rosendahl, Simone Noa, Sarah Rohde, Anna Reinholdts, Laura Julie, Josephine Aakrogh, Sofia Lynggard, Anna Winck, Ella Karberg, Cecilie Moosgaard, Gun-Britt Zeller, Julie Lillelund Langer, Thora Valdimarsdóttirs, Stephanie Visbjerg, Janka Polliani, Christine Sofie Johansens, Regitze Christensen, Alona Vibe, Tina Maria, Barbara Egholm, Victoria Saceanu Gregersen, Karoline Dall, Hella Joofs, Lotte Mørchs, Bex Fagerholt, Fatimah Gabriella, Caroline Corinth, Johanne Brostrøm , Frederikke Brasch, Maria Kragmann, Emily Salomon, Emilie Helmstedt, Cecilie Haugaard, Amalie Fischer, Drew Sycamore, Stine Goya, Freja Wewer, Marianne Theodorsen, Camille Brinch, Maria Fantino, Claudia Bhimra, Sanne Cigale, Liv Winter, Christine Egholm, Ida-Sophia, Signe Wenneberg, Ulrikke Høyer, Freja Kirk, Veronika Katinka, Hannah Løffler, Naomi Anwer, Stephania Potalivo, Chiara Ferragni og Valentina Merolli, Marie Jedig, Rose Maria Boelsmand og Alice Brunsøs venindebog.

I denne uge har Alexandra Bernardini, Gannis Global PR & Communications Director, udfyldt en side i ELLEs venindebog.

Er du også en af Alexandras følgere på Instagram, hvor hun viser en bred farvepalette i form af sin hverdag? Og vil du gerne blive lidt klogere på denne uges veninde?  

Læs også: 20 spørgsmål til Drew Sycamore

I hvert fald kan du lære Alexandra lidt bedre at kende herunder, hvor hun blandt andet fortæller om, hvad hun er komplet afhængig af, hvad hendes bedste køb er, samt hvad hun selv er stolt af.

Foto: @a_bernardini Alexandra Bernardinis mirror-selfie

Fulde Navn: Alexandra Bernardini.

Title: Global PR & Communications Director.

Udover mit navn kalder folk mig: Bernardini eller Sandy.  

Alder: 30 år. 

Livret: Pasta arrabiata. Simpelt, men så godt.

Da jeg var lille, ville jeg være: Kirurg.

Mit bedste køb nogensinde: Jeg blev mor til en lille pige i maj. Fødselsstenen for børn født i maj måned er en smaragd. Så jeg besluttede at give mig selv en ring af den danske smykkedesigner Nadia Shelbeya med en smaragd og en diamant. Den minder mig om et af livets største øjeblikke. 

Hvis jeg skulle beskrive mig selv med tre ord, ville det være: Passioneret, arbejdsom, insisterende. 

Min absolut yndlingsby er: København; jeg elsker at rejse, men der er ikke noget sted, jeg hellere ville bo.

Det har jeg altid i tasken: Nøgler, pung og iPhone – kedeligt men sandt! 

Sidste gang jeg græd, var: Jeg græder ofte, efter jeg er blevet mor. Jeg har aldrig været særlig grådlabil, men det er som om, jeg har følelserne mere uden på tøjet nu. 

Mit næste køb er: En ferie til Saint Paul de Vence i Sydfrankrig. Jeg glæder mig sådan til at kunne rejse igen, når jeg er vaccineret.

Jeg vil gerne blive bedre til: At være mere tilstede i nuet og værne om mine relationer. 

All time favorite movie: ‘Grand Budapest Hotel’ af Wes Anderson.

Jeg er komplet afhængig af: At arbejde – jeg føler mig så heldig at have det sådan! 

Det gør mig vred, når: Jeg føler, at noget foregår på uretfærdigvis. 

Jeg er gladest, når: Jeg føler, at jeg har udrettet noget stort. 

Den her sang får mig altid på dansegulvet: ‘HEY YA!’ Med OutKast.

Det item i min garderobe, jeg bruger allermest, er: Et par Levi’s vintage-jeans som jeg købte i New York for 20 dollars. 

Mit højeste ønske er: At jeg bliver ved med at være nysgerrig, lære ny ting og dygtiggøre mig. 

Guilty pleasure: Dårlige katte-memes på Instagram. Jeg er en sucker for det.  

Jeg er stolt af at: Være blevet Director hos Ganni inden jeg fyldte 30 år. Det var et mål, jeg havde sat mig selv. Det føles så godt, når man arbejder hårdt for noget og når det. 

Læs også: 20 spørgsmål til Marie Jedig

Rebecca Laudrup: “Se mine sko”

Denne artikel er første gang bragt i ELLEs juninummer 2021.

ELLE har været på besøg hos influencer og forfatter til bogen ‘Jeg finder altid hjem’, Rebecca Laudrup, og kigget i hendes skoskab, der er fyldt med minder og farverige skatte.

Rebecca har rigtig mange sko, og langt de fleste har hun købt i fysiske butikker i udlandet, når hun har været på ferie, eller da hun boede i Hongkong, hvor hendes samling virkelig fik et boost. Det var også der, hun købte sine brudesko.

Læs også: Anna Winck: “Se mine sko”

Til hverdag går Rebecca mest i sneakers og flade sko. Hun kan bedst lide, når skoene er chunky som Balenciagas store sneakers eller Marnis Fussbett-sandaler.

“Jeg er vild med klassikere, men går ofte efter en anderledes farve eller et modigt materiale, så de skiller sig ud,” fortæller Rebecca.

Rebeccas skovalg står i kontrast til hendes tøjvalg, der med årene er blevet mere neutralt i farverne, og farverige sko er en nem måde at pifte sit look op på.

“Desværre er jeg ikke så god til at passe på mine sko, for jeg synes, at sko skal bruges,”  tilføjer Rebecca. Til gengæld smider hun aldrig sko ud, fordi der er knyttet så mange gode minder til dem fra spontane byture, festivaler og alt derimellem.

Læs også: Barbara Egholm: “Se mine sko”

Vi har besøgt Rebecca Laudrup i hendes hjem og smugkigget i hendes skoskab, og i galleriet herunder kan du se hendes favoritter. 

Læs også: Eksklusivt interview med modeikonet Chiara Ferragni

Sådan vil unge talenter gøre fremtidens modeindustri grønnere

Alternative Fashion Week CPH og Tekstilrevolutionens sommerskole har i denne uge rettet solbrillerne og blikket mod bæredygtighed, herunder slow fashion, upcycling, anti-tøjspil samt arbejdsforhold og diversitet i modebranchen.

Tuborgfondet mener, at det er de unge, spirende talenter, iværksættere og trendsættere, der er fremtiden. Med en ganske særlig gnist – og ikke mindst gejst – har de alverdens ideer til, hvordan modebranchen og vores købeadfærd bliver mere bæredygtig.

Læs også om: Katrine fra Løvens hule, der fremstiller badetøj af plast fra havet

Det er første gang Alternative Fashion Week CPH vil løbe af stablen, og det finder sted den 6. august 2021 kl. 19.00, og den 7. august 2021 kl. 18.00, i Støberiet på Blågårds Plads 5. Overskriften ‘slow fashion’ står skrevet i grøn, og heri vil de unge bag gøre København til verdens hovedstad for bæredygtigt design.

Forperson for foreningen Alternative Fashion Week CPH, Clara E.B. Nielsen, fortæller:

“Med Alternative Fashion Week CPH vil vi skabe et bæredygtigt og mere inkluderende billede af modebranchen. Det er naturvin, slow fashion og queermodeller. Det er unge designeres bud på, hvordan industrien kan revolutioneres. Det er sommerens event. Så ta’ din bedste kammerat med og kom og oplev 2021s vildeste modeinstallation og slowfashion-marked.”

Alternative Fashion Week CPH skal anses som en platform for Danmarks små, skabende designere og kunsthåndværkere, hvor de kan præsentere deres bud på grøn og bæredygtige mode. Der er også sat tid af til et modeshow, opført af et interaktivt performanceteater, hvor forskellige beklædningsdele vil være med til at fortælle sin egen historie.

Læs også: Hermés lancerer verdens første svampebaserede lædertaske

”Et samfund når aldrig længere, end ungdommen drømmer, og et erhvervsliv når aldrig længere end næste generations handlekraft, mod og evne til at tænke nyt,” fastslår Tuborgfondet.

Det er netop også derfor, at Tuborgfondet, med fokus på at hjælpe de unge talenter, stiller ‘Drømmepuljen’ til rådighed. Her kan unge mellem 16-30 år søge op til 100.000 kr. 

Da drømme selvfølgelig ikke opstår på bestemte tider, informerer sekretariatschef, Peter Giacomello, at for at imødekomme talenternes spontanitet, løbende iderigdom og øjeblikkelige gnist, læser Tuborgfondet ansøgninger hver uge. Derfor opfordrer fondet også til, at unge talenter sender en ansøgning afsted allerede i dag.

Årligt uddeler Tuborgfondet 60 millioner kr. ‘Drømmepuljen’ har en andel på 12 millioner kr. årligt, hvor resten bliver uddelegeret gennem projektstøtte og andre puljer. 

Peter Giacomello uddyber:

“Vi vil være med til at realisere unges idérigdom, så de kan accelerere og udvikle nye – og nødvendige – bæredygtige principper. Den danske ungdom er helt unik. Den er fyldt med stor passion, fornuft og fællesskab. De drømmer om en mere bæredygtig modeindustri, og den drøm vil vi være med til at indfri.”

Eventet koster 50 kr., og billetter kan købes i døren.

Læs også: Her er de nominerede til Zalando Sustainability award

Luise vinkede farvel til egen virksomhed for sin jordemoder-drøm

Denne artikel er første gang bragt i ELLEs juninummer 2021

Vi har rejst verden rundt og lavet mange forskellige ting under vores paraply, Green Kitchen Stories. Vi har lavet kosttilskud i samarbejde med Puori, lavet print og digitalt indhold, og vores sjette kogebog er på vej. Men for to år siden kunne jeg mærke, at jeg var klar til en ny retning, faktisk noget, jeg altid havde drømt om, og så bestemte jeg mig for at søge ind på jordemoderstudiet.

”Vil du stadig være det efter alle de år?” var Davids reaktion, for jeg havde allerede talt om det, da vi mødte hinanden, og siden havde jeg sluppet det. Men det ville jeg.

Læs også: Green Kitchen Stories: Kom indenfor i mit køkken

Arbejdsmæssigt havde vi brug for en forandring, for vi har jo været grønne pionerer i 12 år. Jeg elsker nye begyndelser og ser det som en mulighed for at pille det væk, jeg ikke er tilfreds med, for så at fokusere på det, der gør mig glad.

Jeg har lavet de sunde vegetar-opskrifter, jeg har i mig, og jeg har snakket så meget om ernæring, at jeg nu må gå en ny vej for at føle, at jeg har noget at komme med.

Det er sårbart at arbejde så tæt sammen som familie, og det har jeg ønsket at skille lidt ad, at finde en anden balance. Man kan inspirere hinanden, men man kan også bare gøre hinanden helt vildt trætte.

Vi vidste, at vi ville rykke, et år inden vi meldte det ud officielt. Det kom bag på mange, for hvorfor lave noget om, når det går så godt? Hvis man bare har fulgt os på Instagram, kan det godt se ud, som om vi lever det søde liv, men vi har lagt rigtig mange timer i det. Men mange var forundrede over, at jeg ville studere, når mit arbejde så så let ud.

Læs også: 20 spørgsmål til svenske influencer Anna Winck 

Der er ret mange ting, der skal gå op i en højere enhed, når vi flytter både familie og firma til København, og jeg er i gang med et nyt studie. Vi er en dansk-svensk familie, vores børn taler begge sprog, og selv om de skal skifte skole, er det ikke et kulturchok for dem.

Vi har solgt vores drømmelejlighed i Stockholm og vil gerne finde et lille hus i København, hvor vi kan lave en kæmpestor køkkenhave, for vores familieliv hænger jo sammen med Green Kitchen Stories og udsprang af, at jeg var gravid med vores første barn for 12 år siden. Vi har brugt hver søndag de sidste fire-fem måneder på at gå til online-fremvisninger, og vi leder stadig.

Jeg keder mig aldrig og er meget fokuseret, så når jeg har undervisning, vælger jeg alt andet fra, der ikke er relevant. Det er helt sikkert også, fordi jeg har tre børn.

Når jeg har studiefridage, arbejder jeg med Green Kitchen Stories, så det, der lider under min nye hverdag, er min træning, som jeg ellers har prioriteret højt pga. en rygskade.

Læs også: Opskrift: Grøntsagssmoothie med fibre og mineraler 

Jeg har altid været fascineret af jordemodergerningen, også inden jeg fik børn. Via mine tre graviditeter har jeg kunnet dykke ned i den ernæringsterapeutiske vinkel og i mindfulness, og jeg har taget meget stilling til, hvad der ville være gode fødsler for mig. Og så blev jeg bare mere inspireret via de jordemødre, jeg mødte under mine graviditeter og fødsler.

Min plan er, at Green Kitchen Stories kan kombineres med at være jordemoder, så jeg føler, jeg kommer med noget nyt.

Luise Vindahl, 36, og svenske David Frenkiel, 39, mødtes for 13 år siden i Rom. I dag driver de to virksomheden Green Kitchen Stories, der vil udbrede familievenlig vegetarmad. De har 400.000 følgere på Instagram, de står bag fem kogebøger og har desuden tre børn.

David Frenkiel er oprindeligt grafisk designer, og Luise Vindahl har en BA i pædagogik og er holistisk ernæringsterapeut. David Frenkiel skulle også have været med på billedet, men det spændte en positiv covidtest ben for. Sammen med parrets tre børn måtte han i isolation i familiens sommerhus i stedet for at stille op i ELLE.

Læs også: Frederikke Glob-Toftsø: “Jeg er en megagod mor”

Polina Vinogradova: “Se mine sko”


Denne artikel er første gang bragt i ELLEs juninummer 2021

Polina Vinodagrovas skoskab er proppet med høje hæle og bling

Jeg køber ikke særlig meget tøj og fokuserer mere på accessories og især sko. Jeg er vel ret besat af sko, når det kommer til stykket. Min skostil er lidt ’rowdy’. Mine sko må gerne larme, have en vild farve, mange detaljer, være gennemsigtige eller have lidt bling-bling. Jeg har eksempelvis et par gennemsigtige slip-in-mules med LED-pærer i, og de er 18 cm høje.

Læs også: ”10 høje sandaler, vi drømmer om denne sommer”

I min skosamling har jeg klart flest slip-in-stiletter med åben tå. På festivaler ser du mig dog oftest i et par solide støvler, og når jeg skal ud, er det i høje hæle. Til hverdag går jeg meget med sneakers.

Polinas næste skokøb er et par Chanel sandaler, hvilke kan ses i galleriet nedenfor.

Læs også: ”Det her designerbrand bliver oftest gensolgt”

Vi har besøgt Polina Vinogradova og forelsket os i hendes skoskab.

Se med i galleriet her.

Læs også: ”10 fine sko fra Billi Bi til alle sommerens anledninger”

 

 

Det her shopper danskerne mest post corona

Flere og flere bliver vaccineret, Danmark åbner mere og mere op, og her på redaktionen håber vi på, at corona, pandemi og lockdown meget snart er fortid.

Men enden på corona-pandemien er også enden på dage tilbragt i nattøj på sofaen, og det er nu ved at være tid til at komme tilbage til hverdagen, og dermed også vores almindelige looks og styles.

I den forbindelse er den globale detailbank og betalings- og shoppingtjeneste, Klarna, gået sammen med forskningsbureauet Dynata for at undersøge danskernes shoppevaner post corona.

Det er nemlig tydeligt, at danskerne trænger til et fashion-fix, og har manglet den kreativitet, som ligger bag dét at style sine outfits. Faktisk så svarer hele 49% danskere, at de nu gerne vil klæde sig endnu bedre, end de gjorde før pandemien. Herudover vil 17% være mere farverige, og 21% ønsker at prøve flere nye stilarter post corona.

Læs også: Celines eks-kreative direktør, Phoebe Philo, er tilbage med eget modebrand

Danskernes favorit-item under pandemien var sutsko og varme sokker, og udover at sko er det, som danskerne vil købe mest af post corona, så er det sneakers, som vinder præmien for vores mest foretrukne fodtøj i sommeren 2021.

Herudover vil 32% gå efter en mere farverig stil denne sommer, 19% baggy-bukser, og 13% vil gå efter veste, blonder og strik.

Læs også: Hvilke brands rammes af Phoebe Philos comeback? Vi spår

Danskerne vil ligeledes skrue op for blomsterprint, og 18% vil iføre sig farverne blå, 17% sort, 11% pastel lilla og 10% grøn.

Vi vil altså fortsat gerne være komfortable, men helst iført nogle farverige og sprudlende items samt cool sneakers. Og selvom 35% af danskerne mener, at de vil shoppe mere post corona, og 49% mener, at de vil shoppe lige så meget, som de gjorde før pandemien, så er hele 20% faktisk begyndt at shoppe mere bæredygtigt som et resultat af lockdown og corona.

Læs også: Mulberry breaker nyt designsamarbejde med populær modeprofil

Psst … Hvis du er på udkig efter en cool taske til din nye garderobe denne sommer, så har vi i galleriet herunder samlet 10 af sommerens mest trendy tasker – hvilken skal du have fingrene i?

Læs også: Her er Emili Sindlev x Bettina Vermillons nye, hypede designsamarbejde